Brasseriet

anmeldelse af (især) vinhåndteringen
Frokost- og aftenrestaurant
Gilleleje
Vinaspektet:3 stjerner

Plus:

  • Tjeneren havde et glimrende bud på vinmatch til maden (vi valgte dog en anden, fordi vi var i roséhumør).
  • Vinkort bød på et glimrende udvalg, som skulle kunne imødekomme de fleste.
  • Den vin, vi smagte, var upåklagelig.
  • Udmærkede muligheder for at købe vin glasvis.

Neutralt:

  • Den lille køler vi fik til vores rosévin var kun fyldt med lidt vand og is i bunden, dvs. kun den nederste del af vinen blev afkølet, mens den øverste del af flasken stod omgivet af stuevarm luft. Det lykkedes dog at holde vinen kold ved det sædvanlige metode i sådanne situationer: en tommelfinger i flaskeåbningen og så vende flasken et par gange, så kold og varm vin blandes.

Minus:

  • Vores cava-aperitif blev serveret for varm, ca. 16°.
  • Vinkortet oplyste fejlagtigt, at Brunello er en Nebbiolo-vin.
  • Vi har fundet en faktor 3,9 på kortets vinpriserne i forhold til detailpriser, hvilket er højt.
Mad: 3 stjerner
Betjening: 4 stjerner
Hovedret

Vi fik et godt stykke skindstegt og veltilberedt kulmule. Dertil blev serveret en blævertyk hollandaise, der var sur og derudover smagte alt for stærkt, måske af sennep. Udover at saucen var ringe, var dens kraftige smag et meget ringe match til den meget blide og fine fisk. Et ringe køb til 335 kr.

Venlig og effektiv betjening.

Bemærk: som det ses er denne anmeldelse lavet på baggrund af et aftenbesøg, hvor vinen (for os) er mere inde i billedet end til frokost. Og netop Brasseriets frokoster har vi adskillige gange haft virkeliig gode erfaringer med (men det er den slags mad som man almindeligvis vil foretrække ledsages af øl eller vand). Vi kan klart anbefale restauranten til frokost.

September 2023

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.