Brasserie Alba er den ene af to restauranter på Bandholm Hotel, den mindst "fine" af de to. Brasseri lyder umiddelbart uambitiøst, men der er tale om en regulær restaurant, der byder på en fire-retters menu og mulighed for a la carte. Restauranten forekommer fransk inspireret.
Med to mousserende vine, otte hvidvine, otte rødvine og to dessertvine er vinkortet størrelsesmæssigt overskueligt. Priserne for bordvinene ligger mellem 375 og 795 kr.
Kortets oplysninger er inkonsistente og mangelfulde. Der oplyses for de fleste - men ikke alle - vine om producent. Og fra hvilket land og hvilken appellation er mon rødvinen Arroyo Reserva?
Vi fik udmærket vejledning af en tjener, der forekom at vide hvad han snakkede om.
Vores aperitif, Crémant de Die, var kedelig og bittertsmagende. Vinkortet smykkede den med navnet på den fornemme Rhône-appellation Hermitage, mens etiketten nøjedes med Heritage, som blot betyder arv.
Vores hvidvin, som var i vinkortets dyre ende, var glimrende.
Seks stikprøver viser gennemsnitsfaktor i forhold til detailpris på 4,3 svingende mellem 3,3 og 5,9. Det er dyrt. Og i værste fald virkelig dårlig value for money.
Stikprøverne kunne tyde på, at alle kortets vine kommer fra den store lokale forhandler Vin & Velsmag.
Der er sikkert nogen, der synes det er lidt "fint", at tjeneren tager vinen væk fra bordet, hvorefter det er meningen, at han/hun skal sørge for at fylde i glassene. Det var sådan det foregik her. Men vi skulle hele tiden påkalde os tjenerens opmærksomhed for at få fyldt vores glas op, hvilket er irriterende. Så vi bad om en spand med isvand, så vi kunne servicere os selv. Det første svar var, at hotellets gourmet-restaurant desværre havde kapret alle spandene. Men 10 minutter senere kom vores tjener alligevel med en spand, som han havde tilbagekapret. Tak for det!
Restauranten havde intet spiritus-kort, så hvis man ville afslutte måltidet med et lille glas af de stærke, var man henvist til at gå i hotellets bar, hvor man heller ikke havde noget kort. Her ventede jeg (Preben) først på, at bartenderen skulle lave otte cocktails med et - forekom det - uendeligt antal forskellige ingredienser i hver.
Bartenderen spurgte til mine ønsker, som jeg oplyste var skotsk whisky, hvor han først skulle slå priserne op for hver enkelt af muligt interesante på sin computer. Så samlet set tog det en lille evighed at få noget i glasset. Og trods den angivne præference endte jeg med, uden at blive oplyst derom, at gå derfra med en amerikansk whiskey (fandt jeg ud af næste morgen, da jeg ville fotografere etiketten). Den var dog heldigvis glimrende.
Begge vores forretter var dejlige og veltilberedte.
Hovedretterne var stegt helleflynder med dampet fennikel og bisque. Prebens fisk var stegt for meget og var dermed for tør, og fenniklerne var hårde, nærmest rå. Den måde dilden var kastet på tallerkenen (billedet) forekommer os at tyde på, at det er gået lidt for hurtigt i køkkenet.
Helle oplevede sin dessert som superlækker.
Det ender med 3,5 stjerner: 4 fra Helle, 3 fra Preben.
Da vi lige havde fået overstået, at tjeneren havde forvekslet os med nogle andre gæster og derfor skulle til at servere fire-rettes menuen, som vi ikke havde bestilt, var betjeningen meget venlig.
Vores tjener vidste dog ikke så meget om maden, angiveligt fordi han for det meste arbejdede i hotellets anden restaurant, så han måtte et par gange ud i køkkenet for at finde svar på vores spørgsmål om fx hvad daikon var for noget.
Marts 2024
