De fire stjerner vi har givet for vinaspektet rummer både aspekter helt i top og helt i bund. Men der er mest i den høje ende, noget er i midten, og kun en enkelt ting er helt i bund.
Vinkortets udbud er meget flot; der er over 100 forskellige af både hvid- og rødvine. Selvfølgelig er vinene overvejende italienske, men der er også et pænt udvalg af vine fra andre lande. Fremragende er det, at 24 af de hvide og 27 af de røde vine kan købes glasvis.
Det er også rigtig fint, at man kan prøvesmage glas-vinene, inden man beslutter sig - "lige så mange I vil", blev der sagt. Dette var især kærkomment, da vinvejledning og -viden var i absolut bund, den dag vi var der - sommelieren havde fri, fik vi at vide. På trods af, at vi fortalte, at vores præferencer var rødvine fra Midt- og Norditalien, var de tre første vine (valgt af tjeneren), vi prøvesmagte, fra Sicilien og Apulien.
Vi tog så selv over og bad om at smage en Barbera d'Asti, som vi fik at vide ikke havde så meget syre - hvor det stikmodsatte jo er tilfældet. Den forkerte information skyldtes, fandt vi ud af, at tjeneren åbenbart troede, at syre og garvesyre er det samme.
Tilbage til det gode: vores Barbera blev serveret perfekt afkølet og var virkelig dejlig.
Priserne var med en gennemsnitsfaktor 2,9 (otte stikprøver) i den høje ende indenfor det område, vi finder acceptabelt her i Danmark.
Nogle restauranter ganger mindre op, jo dyrere vinene bliver, så det mere er de tjente kroner end den procentvise fortjeneste, man udregner efter. Men her kostede en vin, der koster 700 kr. en detail 1975 kr., hvilket er faktor 2,8 og en fortjeneste på 1275 kr.
Den mad, vi spiste, var sådan set ok, om end der var rigeligt med fedt på og i alting.
Kødretten smagte godt men banalt: ligesom en pizza margherita, hvor brødbunden er udskiftet med et stykke kød.
Mængderne var enorme. Antipasto'en (til venstre på billedet), som jo gerne skulle give en lyst til at spise mere, var i nærheden af at være stor nok til at man kunne blive mæt af den, både grundet den kæmpe bolle brød, der gik for at være foccacia, men også fordi der var fedt overalt.
På ægte italiensk manér var hovedretterne fisk eller kød uden tilbehør, som tilkøbes separat. Vi valgte kalvekotelet, som var det største stykke kød (og det var ikke tyndt), vi nogensinde har fået serveret. Vi kan normalt godt tage fra, men selv om vi kun delte en fennikelsalat som tilbehør, måtte vi levne og havde 650 g mad med hjem! Absolut ingen plads til dessert.
Vi er overbevist om, at de færreste vil kunne spise så meget kød, så sådan en servering giver klart potentiale for madspild. Vi hørte, at manden fra nabobordet, der havde bestilt en Bistecca Fiorentina, fortrød, da han fik at vide, at den var på 1 kg. 1 kg!
I en tid, hvor man ved, at madspild er en af de allerstørste "klimasyndere", og at oksekød er noget af det mest klimafjendtlige mad, burde man ikke servere så enorme mængder kalve-/oksekød, som intet normalt menneske vil kunne spise.
Vi har set restauranten omtalt som prisvenlig. Vi gav 325 kr. for et stykke kød, og med en gang tilbehør løber det op i ca. 400 kr. for en hovedret.
Betjeningen var venlig, og timingen var god. Man glemte dog at servere en bestilt portion kartofler, og da vi gjorde opmærksom på det, så vi tjeneren gøre noget med computeren, hvilket dog ikke forhindrede kartoflerne i at være på regningen, da vi fik den.
Ingen på nær manageren kunne tale engelsk. Der var i øvrigt heller ikke ét ord dansk på menukortet, som var på italiensk og engelsk. Og restaurantens hjemmeside er udelukkende på engelsk. Sig os: Er vi i Danmark eller hvad?
December 2023
