Wines of Macedonia havde ved et arrangement i København valgt den helt rigtige person til at promovere vinene fra Makedonien: Master of Wine Caroline Gilby.
Hun blev i begyndelsen af sin vinkarriere sendt til Sydøsteuropa, mens de med mere anciennitet tog sig af de mere velrenomerede områder som Bordeaux, Bourgogne og Champagne. Det resulterede i en fascination af vinene fra dette hjørne af Europa, som f.eks. har resulteret i bogen The Wines of Bulgaria, Romania and Moldova.
Jeg (Preben der deltog i arrangementet) frydede mig over, at arrangørerne tydeligvis havde noget på hjerte. Man var på stikkerne og gjorde sig umage; der var noget på spil, mærkede man, hvilket er forståeligt. For der er ifølge Caroline Gilby vinmæssigt sket en revolution i Makedonien inden for de sidste to-tre tiår. Så nu er tiden inde til at gøre opmærksom på resultaterne.
Hvor mange nye vine rundt omkring i større eller mindre grad prøver at kopiere velkendte og populære typer, så karakteriserer det ifølge Gilby Makedonien, at man her har en helt ny historie at fortælle. Selvfølgelig kan man også få en makedonsk Cabernet Sauvignon, men de virkelig interessante druesorter fra landet er de lokale druesorter Vranec og Kratosija. Vranec betyder stærk, sort hingst, mens Kratosija skulle være identisk med Primitivo. Så er tonen slået an: Vi har at gøre med kraftfulde og mørke vine. Hvilket de vine, jeg smagte, til fulde bekræfter. Se blot på farven på vinene (billedet herunder), som vi fik serveret til Gilby's Masterclass: Mørk, mørkere, mørkest.
De fleste danskere kender nok Primitivo (og dermed Kratosija), mens Vranec givetvis er ukendt, idet den er knyttet til Balkanlandende. Den er den vigtigste druesort i Makedonien, hvor den udover at give mørke vine også er karakteriseret ved raspende tanniner.
Var vinene interessante og værd at beskæftige sig med. Svaret er: Ja.
Man skal selvfølgelig være til vine med kraft og mørke. Geografisk befinder vi os lige nord for Grækenland og sammenlignet med måske mere velkendte italienske steder er vi nord-syd-mæssigt mellem Rom og Napoli. Så der er sol og varme.
Makedonien producerer stadig en del bulkvin, men der er de sidste tiår kommet vinerier til, som producerer kvalitetsvin på flaske. Der er 74 registrerede vinerier, hvoraf de 20 er orienteret mod kvalitet og eksport. Det er jo stadig sammenlignet med de store kvalitetsorienterede vinlande ingenting. Men kvalitetsproducenterne er der, og det er dem, der her fokuseres på.
Produktionen er grundlæggende økologisk funderet, selv om der ikke er tale om certificering. Det skyldes det tørre klima, der i høj grad mindsker sygdomspresset og derfor også nødvendigheden af at sprøjte.
Til gengæld er man grundet netop det tørre klima nødt til at kunstvande for ikke at stresse vinplanterne for meget.
Smagning hos Tikveš Winery
Vi smagte ved masterclassen (som det ses på billederne i venstre spalte) syv rødvine, og jeg smagte derefter ved gå-rundt-smagningen, som også var en mulighed, en del andre vine. Følgende vinerier var repræsenteret: Lazar, Popov, Tikveš, Stobi, Dalvina, Bovin og Kamnik.
På baggrund af de smagte vine opstod en art "fællesnævner" i mine indtryk, på det nærmeste uanset hvilke druesorter og fremstillingsmetoder, der var tale om: Mørket har jeg allerede nævnt. Og så var der ofte en parfumerethed i duften og en markant krydring i smagen. Og væsentligt for at kunne nyde vinene: en fin syre, der gav friskhed og som var med til at
balancere de ofte alkoholtunge vine, så tingene hang sammen. Og - ikke mindst - så var kvaliteten i orden.
Den første vin, som gjorde indtryk, var en vin fra Tikveš: Barovo 2015, fremstillet af 65% Kratosija og 35% Vranec med hele 25 dages maceration og lagret et år på franske egetræsfade.
En lækker vin, hvor grundtonen var brombær. God frugt, godt bid fra markerede tanniner og samtidig blødhed og sødme fra fad. Ikke for meget af noget, bare rigtig dejlig.
I forbindelse med smagning af vinen fortale Caroline Gilby en historie, som er et godt eksempel på, hvordan tingene har udviklet sig ikke blot inden for de sidste tiår men indenfor de sidste år i Makedonien:
Den handler om vinmageren Marko Stojaković hos ovennævnte Tikveš. Han har sine rødder i regionen - er født i Serbien - men har tilbragt sine vinstudier i Frankrig. Da han ankom til vineriet, brugte man - ganske usædvanligt for rødvin - ikke malolaktisk gæring, hvilket Stojaković fik ændret efter sin ankomst til vineriet i 2010. Det er altså en meget ny og givetvis afgørende ting, når man skal se på vinens mulighed for at blive solgt udenfor nærområdet.
Min favorit på dagen var Dalvina's Dionis Vranec, 2016 fremstillet af 100% Vranec lagret 20 måneder i nye fade af fransk og amerikansk eg. En meget helstøbt, flot og karakterfuld vin. Parfumeret og krydret duft. Meget fyldig og kraftig. De 15,2% alkohol blev båret flot grundet stor balance.
Jeg er indtil videre altid endt med, at de lokale druesorter, som har været dyrket i århundereder i et givet land, giver de bedste vine. Men det skulle selvfølgelig ikke forhindre mig i at smage, hvad Makedonien kunne byde på, når de tager fat på de udenlandske sorter.
Jeg tog derfor en smagerunde hos Stobi, som bød på hele paletten fra Pinot Noir over en blanding af Merlot, Vranec og Cabernet Sauvignon til ren Vranec. Pinot Noir var den eneste lyse vine, jeg smagte, og den var sådan set ok, men federe i smagen end jeg bryder mig om for sorten. Blandingen af Merlot, Vranec og Cabernet var glimrende og mere tilgængelig end så meget andet, men mere medieret i smagen, hvilket sikkert vil tiltale mange. Vranec's raspende tannin var intakt.
Selv om jeg måske som favorit her havde den gode, balancerede og relativt slanke Veritas 2015 fremstillet af Vranec og lagret 18 måneder på barriques af slavonsk eg, var det ikke til at komme uden om, at deres vin på 100% Petit Verdot 2013 lagret et år på franske barriques var særdeles vellykket. Selvfølgelig lidt mere "international" i stilen men flot, kraftfuld og med rank struktur.
At deres første årgang var 2009, og at kvaliteten var i orden, siger også noget om, hvad de mest entusiastiske og målrettede producenter kan præstere.
Jeg smagte også Dalvinas (dem med min favorit Vranec) Merlot og Syrah. Merlot'en var mørk - selvfølgelig kan man næsten sige - samt krydret og sød. Syrah'en var kraftigere end det meste, mere krydret, lige før den var for meget af det gode. Ingen tvivl: Vranec var her for mig den klare vinder.
Det er let at forstå, at arrangørerne havde gjort sig umage med at lave et flot arrangement, der skulle vise de makedonske vine fra deres bedste side, og at de havde sørget for en højprofileret præsentation af dem. For vinene er kun i lav grad repræsenteret i Danmark.
Kun én af masterclassens vine kan aktuelt købes: Terroir, Vranec, Grand Reserva 2013 fra Kamnik Winery. Den var smagningens mest tannin-raspende vin med eucalyptuskrydret smag og pæn friskhed - og 16,3% alkohol. 589 kr. hos Winther Vin.
Derudover sælger både Winther Vin og Skovgaard Vine flere andre af Kamniks vine. Endelig forhandler Philipson Wine en basis-Vranec fra Tikveš.
November 2018
