Jeg (Preben) deltog i en smagning af toscanske vine af alle slags også fra producenter udenfor de klassiske områder (= Chianti Classico, Montalcino og Montepulciano). Smagningen var for fagfolk og havde hovedformålet at bringe producenter, der ikke eller kun i ringe omfang er repræsenteret på det danske marked, i forbindelse med importører og restauranter.
Smagningen var arrangeret af PromoSiena og danske Promos Italia.
Der var mulighed for at smage 136 vine fra 25 producenter, hvoraf langt den overvejende del var ukendte for mig. Jeg smagte ca. 1/3 af vinene, og det var muligt at gøre det grundigt og i roligt tempo, da der var afsat seks timer til smagningen.
Jeg smagte i fem runder: 1) mindre Sangiovese-vine, 2) mellemklasse-Sangiovese vine, 3) store Sangiovese-vine, 4) vine fremstillet af blandede druesorter hvor Sangiovese ikke spiller hovedrollen, 5) enkeltdruevine.
Efter disse smagerunder tog jeg lige en ekstra runde, hvor jeg smagte på de vine, jeg havde syntes bedst om, for at se om de "holdt". Og det gjorde de.
Fra favoritområdet Chianti Classico var jeg især glad for at smage
Nicolo Pozzoli
Fattoria Lornano
vinene fra Fattoria Lornano, og endnu gladere for at de forhandles herhjemme hos Jørgensen & Co Vinimport, som er et sympatisk foretagende med gode vine og gode priser.
Ønologerne er den efterhånden ældre Franco Bernabei og hans søn Matteo Bernabei. Franco Bernabei er en af Toscanas store ønologer, som igennem årene har leveret mange gode oplevelser i vores glas. Han er bl.a. kendt fra Fèlsina Berardenga og Fontodi.
Lornanos Chianti Classico 2012 var vellykket med lidt struktur og et kærtegn af fad. 12 måneder i en blanding af botti og barriques. 105 kr.
Meget dejlig var også Lornanos Chianti Classico Riserva, Le Bandite, 2011. Meget elegant med fine tanniner. Fadlagret i 21 måneder, halvdelen i barriques, halvdelen i botti. 140 kr. som forekommer at være favorabelt.
Alle de vine, som jeg omtaler i det følgende, kommer fra det vestlige Toscana, så nu bevæger vi os udenfor de klassiske vinområder.
Vest for Siena ikke langt fra kysten laves Montescudaio-vinene, som er mindre kendte. Men der kommer adskilligt godt derudefra.
Jeg kendte ikke Pagani de Marchi, som
drives af Pia Paganio og Gianpiero Cagnoni, to søde mennesker, som på billedet er fanget i et lidt introvert øjeblik mellem besøgene. Deres Principe Guerriero, Montescudaio, 2012 er fremstillet af 100% Sangiovese lagret 12 måneder på tonneaux. Virkelig god og velsmagende med seriøs struktur, fyldig og fint krydret.
I guiden Bibenda er prisen i Italien angivet til 15 €, så vi er i et godt mellemleje.
Også producentens Casa Nocera, Toscana IGT, Merlot, 2011 var god og vellavet. 38 € ifølge Bibenda.
En anden af vores favorit-ønologer har medvirket: Attilio Pagli.
Vinene sælges aktuelt ikke en detail, men importøren Olivenlunden, der kun sælger engros, forventer at få dem på lager efteråret 2016, hvor man jo så kan henvende sig til dem for at høre, hvor de sælges og til hvilke priser.
Jeg kendte heller ikke Poggio Nicchiaia, og de fremgik ikke af de guider jeg havde konsulteret forud for smagningen. Men en af ideerne med sådan en smagning er jo også at undersøge, hvad der foregår udenfor
guidernes projektørlys.
Ejendommen befinder sig mellem Pisa og Voltera, d.v.s. vi er sydvest for Firenze eller øst for Livorno, om man vil.
Mest begejstret var jeg for den "mindste" af producentens vine, Tigliano, Toscana Rosso IGT, 2014, som Fabio Durante (billedet) fortalte fremstilles med det formål at give en velsmagende vin, som man kan nyde når som helst, og som derfor skulle være fornøjelig og let at drikke.
Vinen er fremstillet af 40% Sangiovese, 40% Cabernet Sauvignon og 20% Syrah, fadlagret (nul barrique) i tre måneder. Meget velsmagende og behagelig, god fylde og god friskhed. Fabio Durante sagde, at det var Syrah, der var "tricket" i denne vin.
Poggio Nicchiaias vine importeres ikke i Danmark.
Der var fuld tryk på Luigi Brunetti (billedet) fra Azienda Agricola Brunetti. Han udtrykte håb om, at vi kom til at sidde og spise pasta sammen på
hans terrasse, hvis vi kom ned at bo på hans agriturismo. Han fortalte ivrigt om sine vine, herunder at alt var håndarbejde, og han fik også lokket et glas - i øvrigt glimrende - hvidvin i mig, selv om jeg kun havde rødvin på programet. Og vi var lige ved at blive bedstevenner, da jeg kom tilbage og for anden gang ville smage hans Brunetti, Toscana Rosso IGT, 2012 fremstillet af - afhængigt af årgangens beskaffenhed - ca. 1/3 Sangiovese, 1/3 Cabernet Sauvignon og 1/3 Merlot lagret 18 måneder i franske barriques.
Det var en rigtig lækker og balanceret vin med harmonisk struktur og herlige tanniner. Den vil helt sikkert kunne gøre sig godt ved middagsbordet og er også dejlig at drikke uden mad.
Bibenda oplyser at vinen i Italien koster 25 €, hvilket giver det rigtige indtryk af, at vi her har at gøre med en vin af en vis klasse.
Brunettis vine importeres ikke i Danmark.
Normalt er jeg, når det drejer sig om Toscana, svoren tilhænger af Sangiovese-dominerede vine. Mens jeg sjældent er glad for f.eks. toscanske Cabernet-vine og blends, hvor Sangiovese ikke spiller hovedrollen. Men ved denne smagning var der, som det ses, blandingsvine, som jeg gerne ville gensmage hjemme ved middagsbordet.
Mindre overraskende er det, at disse var at finde i det vestlige Toscana. Ude ved kysten har vi jo Bolgheri, som er et område mere for Cabernet og Merlot end for Sangiovese.
Og hvor blev så Brunello'erne og de andre store toscanere af? Tja, det var ikke dem, jeg nød mest ved denne lejlighed. Fire af de seks vine, jeg har valgt at fremhæve her, befandt sig i det menneskelige prisleje. Og en vin der angiveligt skulle koste 70 € i Italien er ikke sluppet igennem mit nåleøje.
Som forbruger kan jeg kun håbe på, at de gode vine, der endnu ikke er at finde i Danmark, fandt en importør på dagen.
Maj 2016
