Lorenzo Ficini fra Poggio Bonelli fortæller
Jeg (Preben) deltog i en Toscana-smagning for importører, restauranter og skribenter, hvor den altovervejende del af vinene var fra Chianti-området.
35 producenter, heraf 22 som jeg ikke havde det ringeste kendskab til, skænkede ud af tilsammen 162 vine. Jeg tog to "halvlege" med tilsammen lidt over 50 smagte vine, hvor jeg valgte at prøve at komme rundt om både gode, gamle og stabile kendinge og at smage på nogle af de nye, som selvfølgelig var her for at få opmærksomhed
Jeg plejer ved lignende lejligheder at gå lidt let henover ikke-riserva-vinene og koncentrere mig om, hvad man må formode producenterne anser for deres bedste vine: riserva'er og supertoscanere. Men da jeg i princippet er lige så glad for normale-vinene - hver ting til sin tid - valgte jeg denne gang først at bruge nogle omhyggelige timer på disse. Vinene er uhyre nyttige og ofte langt at foretrække til hverdag. Og en god Chianti Classico base, som de også kalder dem dernede, er stabilt en af vores favorittyper.
Den første gode ikke-riserva, jeg smagte, var fra Castello di Volpaia, som har været med i rigtig mange år. Ejeren, venlige Giovanella Stianti Mascheroni (billedet), forekom i modsætning til flere andre producenter, så afgjort ikke at deltage i arrangementet grundet vanskeligheder med eller interesse i at afsætte sine vine. Hun var dybt optaget enten af sin smartphone eller en tyk bog, og der skulle lige "bankes på", før kontakt kunne etableres. Men så var hun også klar. Chianti Classico 2010, fremstillet af 90% Sangiovese og 10% Syrah/Merlot var lagret på store botti af fransk eg. Velsmagende, og på samme tid blid og med gode tanniner.
Volpaia's vine forhandles af Frederiksberg Vinimport og fra september af Erik Sørensen Vin.
Poggerino's Chianti Classico 2010 var lækker. Meget venlige og sympatiske Piero Lanza (billedet), som både er ejer, ønolog og alt muligt andet i relation til arbejdet med vinen, fortalte entusiastisk, at hans vine er nærmest allergiske over for ny eg, så han lagrer på 90% brugte fade (en vis udskfitning er jo nødvendig) overvejende tonneaux på 400 l af fransk eg og desuden på 20-25 hl botti af slavonsk eg, hvilket er nyt fra og med årgang 2010, idet han tidligere udelukkende brugte barriques.
Poggerino's vine forhandles af Viniropa.
Jeg havde sørget for at gemme nogle af de forventeligt kraftigere og især potentielt meget fadprægede vine, hvor ønologen Carlo Ferrini havde været inde over, til sidst her i normale-runden. Poggio Bonelli var den første. Jeg fik ved at snakke med Lorenzo Ficini (billedet øverst på siden), der repræsenterede ejendommen, indtryk af, at samarbejdet med Ferrini var præget af, at man fra producentens side gjorde sig umage med at sætte sit præg på vinen, og det er nok meget sundt, for Ferrinis vine løber ind imellem risikoen for at smage mere udpræget af Ferrini-stil end af noget som helst andet. Og selv om han vitterlig er fantastisk dygtig, så kan denne ensartethed i længden blive en anelse trættende.
Chianti Classico 2010 var god med både den forventede duft og smag af fad og Ferrini, men altsammen fint afbalanceret.
IGT vinen Poggiassai med 75% Sangiovese og 25% Cabernet Sauvignon var flot i international stil, velsmagende med god syre og struktur. Mens jeg fandt Chianti Classico Riserva 2008 lidt sødt egehørmende.
San Fabiano Calcinaia har også Ferrini som ønolog. Export Manager Matthew Fioretti (billedet) fortalte, at der er tale om et langvarrigt og nært samarbejde.
Producentens Chianti Classico 2010 havde god klassisk duft i den "store" afdeling; her berører vi grænsefladen til, hvad man vil forvente af en riserva. Og mange producenters riservaer vil være mindre vine end denne. Det er der i og for sig ikke noget isoleret set hverken godt eller skidt i. Man skal bare vide det, før man sætter vinen på bordet.
Vinen er lækker, har god struktur og er vellykket i den "store" normale-afdeling.
Nogle af San Fabiano Calcinaia's vine forhandles af Compagniet.
Jeg har gennem årene mange gange læst om Chianti Classico producenten Badia a Coltibuono, som altid fremhæves som en af de fremragende. Jeg har lige så mange gange smagt forskellige af deres vine, men de har aldrig rigtig ramt mig. Så med hele batteriet af producentens vine, fik jeg chancen igen. Salgsdirektør Giandomenico Zedde (billedet ovenfor) præsenterede Collebello Toscana 2012, Chianti Classico 2010, Chianti Classico Riserva 2008 og Sangioveto, Toscana 2009. Heller ikke denne gang var der noget der gik rent ind. De gennemgående ord i mine noter er "syrlig" og "ikke interessant". De må simpelthen være lavet til en anden smag end min.
Federica og Angelica Fenzi, San Donato
Jeg smagte 28 vine fra 12 nye eller i det mindste for for mig ukendte producenter. Det er klart, at på baggrund af mit gennem årtier oparbejdede kendskab til de bedste producenter, så skal der noget til at imponere. Og det skete da også kun for én producents vedkommende: den økologiske Fattoria San Donato fra San Gimignano, der ligger vest for Chianti Classico. Jeg stødte på dem i min smagerunde 2, riserva-runden, hvor deres Chianti Colli Senesi Riserva 2008 fremstillet af 100% Sangiovese og lagret mindst 18 måneder på 500 l tonneaux, var virkelig god med passende fylde og fin blanding af vin og fad. Ikke stor men "bare" helt umiddelbart rigtig god.
Selv om det ofte er en dårlig ide at smage "nedad", fordi ikke-riserva-vine smagt efter riserva risikerer at fremstå spinklere, måtte jeg også smage producentens to Chianti Colli Senesi: 2010 og Fiamma 2009. Og de holdt hele vejen. 2010'eren, 95% Sangiovese og 5% Ciliegiolo/Canaiolo/Colorino, ikke fadlagret, var velsmagende og frisk. Fiamma 2009, 95% Sangiovese og 5% Merlot, lagret 18-24 måneder i 500 l tonneaux, var også virkelig god.
Interessant er 1) at vinstokkene kun er i gennemsnit 10 år gamle, 2) priserne hos producenten for de tre vine er henh. 6, 8 og 10 €, hvilket er ingenting, 3) vi er i Chianti Colli Senesi og ikke Classico.
Jeg smagte vinene efter at jeg havde smagt nogle af smagningens største og kraftigste vine, og alligevel satte disse mindre vine sig klart igennem og bød på overbevisende velsmag, renhed og "godhjertethed". I lettere stil, jo. Men det har altså også sin ret, når vinen smager basalt godt, og udtrykket er helstøbt og harmonisk!
Fontodi har længe haft deres solide plads hos os grundet deres Chianti Classico Riserva, Vigna del Sorbo og Flaccianello della Pieve, Colline Toscana Centrale, mens deres Chianti Classico normale aldrig rigtig har vundet vores hjerter.
Vigna del Sorbo og Flaccianello, her smagt i årgang 2009, var opvisninger i storhed, stor harmoni og flot struktur. Selvfølgelig var de endnu meget unge, men klassen var ikke til at tage fejl af. Flaccianello var majestætisk og smagningens konge.
Jeg var grundet min oplevelse med 2004'eren for et års tid siden, lidt nervøs for, om Flaccianello var overgået til at blive for hårdtpumpet, men det forekom mig ikke at være tilfældet med 2009.
Fontodi forhandles af Otto Suenson (men Flaccianello 2009 er udsolgt).
Juni 2013
