Fontana Andrea fra Platinetti Guido, Kathrine Astrup fra Nervi og Marco Castaldi fra Castaldi Francesca
Consorzio I Vini del Piemonte, som står bag den årligt tilbagevendende Barolo & Friends er de sidste år begyndt at arbejde sammen med andre for at kunne lave arrangementer, der handler om andet end Barolo. Nyeste samarbejde er med den italiensk vinguide slow wine, og det kom til udtryk i Top Italian Wines, som blev afholdt på Børsen i København. Otte af Italiens 20 regioner var repræsenteret med en klar overvægt - 57% - af producenter fra Piemonte, og nogle af regionerne havde kun en eller to producenter med.
To seminarer for professionelle fokuserede på henholdsvis Great wines on Eastern Friuli - hvilket i praksis og på dansk var Vinene fra Friuli Colli Orientali - og Discovering the special wines of Alto Piemonte, altså vinene fra Alto Piemonte, det øvre Piemonte, d.v.s. nordligere end det alle vinentusiaster er bekendt med: vinene fra Alba, Asti, Barolo og Barbaresco
Som næsten altid, når I Vini del Piemonte er medarrangør, var det Thomas Ilkjær, vinskribent og daglig leder af Vinakademiet, der forestod seminarerne. Og heldigvis for det.
Som nævnt handlede dette seminar om vinene fra DOP'en Friuli Colli Orientali, der tidligere hed Colli Orientali del Friuli. Den befinder sig øst for regionen Friuli-Venezia Giulias (i daglig tale: Friuli) hovedby Udine. 78% af regionens vinproduktion er hvidvin, som regionen altid altid været stilskabende for. Friuli Colli Orientali er den næststørste DOP med en produktion på 6,5 mio. flasker.
Vi smagte 10 hvidvine på druesorterne Sauvignon Blanc, Friulano og Ribolla gialla samt to rødvine på henh. Refosco og Schioppettino.
Jeg (Preben der deltog alene) må nok indrømme, at jeg hvad hvidvinssmag angår enten er forholdsvis snæver eller konservativ - eller begge dele. Jeg er altid åben overfor at smage nyt, men det udvider på det nærmeste aldrig repertoiret, når der skal vælges
hvidvin til middagsbordet, hvor den hos os næsten altid enten står på fransk Chardonnay (læs Bourgogne) eller tysk Riesling.
De fleste vine fandt jeg i bedste fald temmelig uinteressante. Kun ved én vin tænkte jeg, at den kunne jeg da godt tænke mig at gensmage: Ribolla gialla fra producenten La Magnolia, men den forhandles så vidt jeg ved ikke herhjemme.
Det bør retfærdigvis nævnes, at Thomas Ilkjær godt kunne have ønsket sig, at vinene på Friulano og Ribolla gialla havde været noget ældre, idet han mente, at de først dér rigtig viser, hvad de har at byde på. Men valget af vine til smagningen var ikke hans ansvar men var foretaget af sponsoren, konsortiet Consorzio Tutela Vini Friuli Colli Orientali Ramandolo.
Min forventning om, at jeg ville gå fra dette seminar med konklusionen, at man nok gjorde klogest i, når det drejer sig om Nebbiolo, at holde sig til Barolo/Barbaresco, blev seriøst gjort til skamme. Alto Piemonte, der ligger ca. 110 km nord for Barolo, har i den grad noget at byde på.
Thomas Ilkjær fortalte, at hovedforskellene på vinene fra Alto Piemonte i forhold til dem fra Langhe, bl.a. er:
Vi smagte 10 rødvine udvalgt af sponsoren, consorzio tutela nebbioli Alto Piemonte: Først en på Erbaluce, en på Vespolina og en 50/50 blanding af Nebbiolo og Uva rara. Men ifølge mine smagsløg blev det først for alvor interessant fra vin nr. 5, Fara, Francesca Castaldi, 2012 på 70% Nebbiolo og 30% Vespolina lagret på tonneaux. Klassisk og lækker vin med gode og velintegrerede tanniner, ret Barbarescoagtig i min mund.
De sidste fem vine var alle på 100% Nebbiolo, og her var niveauet højt. Ghemme, Vigna Ronco al Maso, Platinetti Guido, 2013 var lækker. Klassisk duft med lidt blomst. Lidt lettere at drikke end Barolo/Barbaresco og uden markant tannin-riv trods de 100% Nebbiolo.
Gattinara, Vigna Molsino, Nervi, 2012, var virkelig god og min favorit på dagen. Den havde det hele. Meget åben og udpræget floral duft med en smule læder og muld. Virkelig lækker med fine tanniner.
Vinen er lagret fire år på store fade.
Se video med overflyvning af Nervis vinmark Molsino med Monte Rosa i baggrunden
For mig var smagningen af vinene fra Alto Piemonte øjenåbnende: jeg har kun været ganske svagt opmærksom på vinene herfra på baggrund af antagelsen, at det er i Barolo/Barbaresco det foregår. Men på baggrund af de smagte vine er min oplevelse, at vinene fra Alto Piemonte sagtens kan konkurrere.
Hvis man anser lagringspotentiale for et kvalitetstegn, så oplyste Thomas Ilkjær, at vinene fra Alto Piemonte holdt sig mere ungdommelige i høj alder end vinene fra Langhe.
Ved den efterfølgende gå-rundt-smagning i børssalen, spurgte jeg repræsentanterne for både Francesca Castaldi, Platinetti Guido og Nervi, om deres vine importeres i Danmark. Nej. Så noget tyder på, at også de danske vinimportører har deres blinde pletter. En ting er kvaliteten af vinene, et andet aspekt er prisen, som jeg gætter på vil være lavere end tilsvarende kvaliteter fra Nebbiolofolket længere sydpå.
Jeg har det altid sådan, at når først jeg har fået munden bombarderet og gennemkradset af Nebbiolo, kan jeg på det nærmeste lige så godt spare mig at smage på andet. Det holdt også stik denne gang. Jeg prøvede at smage lidt vin fra Toscana, Abruzzo og Sicilien, men som forventet gav det ikke oplevelser, som jeg kan basere bedømmelser på. Mit fokus var derfor at snakke med de gode Alto Piemonte producenter, som jeg synes fortjener opmærksomhed.
Oktober 2017
