Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Matua Winery, New Zealand

Bill Spence

Bill Spence, Matua Winery

I betragtning af at 99% af vores vinanmeldelser er af europæiske vine, var det lidt af en overraskelse at blive inviteret til smagning af vine fra New Zealand. Men jeg (Preben) takkede ja, da Treasury Wine Estates inviterede til smagning af en række vine fra Matua Winery, og det gjorde jeg, fordi New Zealand har et køligere klima end så mange andre oversøiske lande - højalkoholiske syltetøjsbomber fra meget varme områder er ikke os.

Vores kendskab til newzealandsk vin er, når det drejer sig om praksis i glasset, yderst begrænset. Men nysgerrigheden er intakt. Og det på trods af den på begrænset smagegrundlag indhøstede fordom om, at Sauvignon Blanc - en af de vigtigere vine fra New Zealand - er hysterisk græs- og hyldebæragtig, hvilket for os kan være ganske uattraktivt. Men fordomme er til for at blive nedbrudt!

Pioner indenfor Sauvignon Blanc

Bill Spence, som er Brand Ambassador og mentor for Matua Winery's fem ønologer, forestod smagningen af producentens vine. Han var i 1968 sammen med sin bror den første til at plante en Sauvignon Blanc mark i New Zealand, hvor ingen på det tidspunkt kendte druesorten. I 1974 lavede de New Zealands første Sauvignon Blanc vin, og det var i den forbindelse, at de startede Matua Winery, som siden blev solgt til Treasury Wine Estates, som er et mamut-vinfirma, der ejer omkring 80 vinmærker.
Matua Winery er også et stort foretagende. De producerer årligt mellem 12 og 15 millioner flasker vin.

Bred tilgængelighed i Danmark

Matuas vine er tilgængelige for en stor del af det danske vinpublikum, idet de sælges i Meny. Dog sælges den vin, som omtales som den sidste i artiklen, kun i udvalgte butikker.

Vinene

Vi smagte syv vine, tre hvide, en rosé og tre røde. Alle hvide var på Sauvignon Blanc, og ingen af disse var fadlagrede. Alle røde var på Pinot Noir. Roséen, som var en blanding Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Merlot, vil jeg gå let henover, da jeg fandt den for sød.

Sauvignon Blanc

Den første vin, vi smagte, var Sauvignon Blanc, EtiketMarlborough, 2018, som er fremstillet med henblik på at være en tilnærmelig indgangsniveau-vin. Den var dejlig. Herlig og livlig duft og i munden fremkommelig med blid friskhed og en ganske let sødme. Velsmagende og absolut uden de "hysteriske" toner, som jeg kunne have frygtet. En vin som givetvis vil falde i manges smag og som samtidig kan nydes af entusiasten. Den koster 99,95 kr.
(Vi vil senere anmelde vinen, da jeg fik et par flasker med hjem.)

Når der står økologisk på etiketten, håber jeg på en vindervin. For økologi er sund fornuft, når vi skal passe på vores klode, og alt andet lige foretrækker jeg også at drikke vin fremstillet af druer, der ikke er sprøjtet med alt muligt møj.
Matuas økologiske - på etiketten Organic Sauvignon Blanc, som ovenikøbet var fra den ifølge Bill Spence fremragende årgang 2019, var glimrende men i min mund faktisk mindre velsmagende end de to ikke-økologiske. 119,95 kr.

Etiket

Matua har forskellige serier, som indikerer forskellige kvalitetsniveauer. Lands & Legends, som skulle være vine, der fortæller en historie, er et af de øvre niveauer.
Sauvignon Blanc, Marlborough, Lands & Legends, 2018 var en lækker vin. Især duften var helt vidunderlig. God fylde og koncentration i munden, god længde, velsmag, og så klinger vinen pænt balanceret ud. I eftersmagen kommer der lige lidt mere sødme og lidt mindre friskhed end jeg ideelt fordrer - men jeg er jo til tysk Riesling med et syreniveau, som kan skræmme mange, så min sødme-syre-observans er nok noget anderledes end de fleste vinnyderes.
Til 149,95 kr. kunne jeg godt fristes til at teste vinen hjemme ved middagsbordet.

Pinot Noir

Før omtalen af de smagte rødvine, skal det siges, at de rødvine, jeg smagte, var dobbeltdekanterede før smagningen med det formål at få dem til at åbne sig mere end de ville gøre serveret direkte fra flasken.

Blandt de tre smagte Pinot Noir vine foretrak jeg den billigste og den dyreste.

Den billigste, Pinot Noir, Marlborough, 2018, hvor 30% af vinen har ligget 16 uger på fad, havde en fin bærtone med ribs som en af de fremtrædende. Enkelhed på den gode måde og pæn friskhed. 129,95 kr.

Mellemvaren, Lands & Legends, Central Otago, 2017, havde en ganske flot duft med fadsødme stammende fra 12 måneders lagring på franske barriques, hvoraf 60% er nye. I munden fandt jeg egesødmen for markant, og jeg fandt, at det var lige før den maskerede druekarakteren. 199,95 kr.

Etiket

Hvor den netop nævnte Central Otago-vin er udtryk for en af producenten fastlagt stil, har vinmageren frie tøjler ved fremstillingen af den dyreste af Matuas vine, Single Vineyard, Otago, Pinot Noir, 2014, som stammer fra Bannuckburn. På baggrund af hvad jeg smagte, synes jeg det er en rigtig god ide!
Vinen produceres i relativt begrænset antal, og man skal ifølge Bill Spence være heldig for at se den udenfor New Zealand.
Vinen er lagret ca. 10 måneder på fad, 20% på nye fade, 30% på anden-års fade, begge Nevers barriques. De resterende 50% er lagret på rustfrit stål.
Vinen havde flot duft med dyb kirsebærfrugt og et strejf eucalyptus. Fin dybde. I munden var der druekarakter og højere syre (dejligt) end i de andre vine. Flot vin. 299,95 kr.

Februar 2019

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.