Jeg (Preben) deltog i et arrangement, hvor der var fokus på højkvalitets italiensk mad- og drikke præsenteret af italienske kokke. LSDM - Le Strade della Mozzarella (= Mozzarellas veje) - som jeg ved denne lejlighed hørte om for første gang, stod for arrangementet, der bød på fem såkaldte workshops med alt fra pizza til kaffe. Det foregik på restaurant Brace i København.
I invitationen beskrives LSDM som - og her vælger jeg at citere den engelske tekst: "LSDM is an international gourmet culinary congress focused on investigating the potential of high-quality Italian culinary and agricultural products by entrusting them into the hands of great chefs."
København var organisationens sidste turné-stop. Min fornemmelse er, at arrangementet primært henvendte sig til restaurationsbranchen, idet det primært handlede om de nyeste trends indenfor det italienske køkken.
Det handlede i høj grad også om råvarer og holdninger, hvor et gennemgående træk var bæredygtighed.
Befriende for sådan en som mig var, at det hele lagde ud med pizza. Og at Prosecco, som det er svært at snobbe for, var den gennemgående vin.
Jeg elsker pizza, som jeg i mit
eget køkken har brugt fire årtier på at perfektionere - det er en vidunderret. Og så er det jo skønt at høre en person - Eva de Masi - fortælle passioneret om sit forhold til og kendskab til pizza. Altså waughh! på baggrund af at man hele tiden ser pizza omtalt som et andenrangs fastfood-produkt.
Eva de Masi's historie handlede bl.a. om hendes vej væk fra kødfyld, og hendes københavnske restaurant Madeinitaly er vegansk.
Jeg mener også at have hørt hende tale om vegansk ost. Men det var efter jeg uden mulig forudindtagethed havde smagt hendes lækre pizza margherita, hvor jeg tænkte, at det dog var en pokkers lækker ost (og pizza i det hele taget). Men osten har nok været vegansk, hvordan det så end går til.
Arrangementet var kommet i stand i et samarbejde med Consorzio Tutela Prosecco, hvorfor vi naturligvis fik lejlighed til at smage på Prosecco undervejs.
Ligesom det er utænkeligt, at der findes pizza-snobber, er det nok også svært at finde Prosecco-snobber, idet Prosecco er en umiddelbar, letforståelig og meget drikbar boblevin, der ikke koster en formue.
Ole Udsen, som sørgede for oversættelse fra italiensk, når det var påkrævet, stak også ind imellem sine egne synspunkter ind, herunder følgende, som jeg helt kan tilslutte mig: Der er ikke noget i vejen med, at noget er let at drikke. Tværtimod karakteriserede han det som smukt.
Han betonede også, at trenden ifølge ham går i retning mod letdrikkelige og lyse vine frem for de koncentrerede og mørke alkoholbomber, som nogen tid har været in.
Jeg kan desværre ikke viderebringe anbefalinger på baggrund af de seks smagte Prosecco'er. Dels var opskænkningerne af samme størrelse som supermarkedernes plastfingerbøl (om end her i hvidvinsglas), hvilket umuliggør seriøs bedømmelse. Dels har jeg, selv om det blev annonceret, at alle de serverede vine forhandles i Danmark, ikke kunnet finde frem til forhandlere af de Prosecco'er, som gjorde mig nysgerrig,
Men jeg vil alligevel sige, at mit overordnede indtryk var, at der var tale om vine på et højere niveau, end dem man almindeligvis møder. Ofte finder jeg, at Prosecco indeholder en lidt for høj grad af sødme til min smag. Det forekom mig, at de smagte vine var mere stringente og tørre. Men selvfølgelig stadig med den umiddelbare og friske aroma, som er vinens karakteristikum, idet den er fremstillet på charmatmetoden.
Stefano Zanette, præsident for Consorzio Tutela Prosecco, omtalte vinen som en demokratisk luksus, en vin, der ikke krævede en speciel anledning for at blive åbnet, en hverdagsfornøjelse. Helt enig - når den er så god, som smagsprøverne antydede.
Andre workshops centrerede sig om bl.a. tomat og olivenolie. Italienernes kærlighed til de fundamentale ingredienser i høj kvalitet skinnede igennem. Det er skønt at høre nogen tale passioneret om disse enkle ingredienser, som var de en dyrebar skat!
Som nævnt bar flere af indlæggene præg af den nyorientering, som vi alle er begyndt at høre om: At gå fra kød- til mere grønsagsbaseret mad, bæredygtighed m.m. Hvilket jeg ikke fornemmede som værende drevet af et ønske om at være politisk korrekt men som et oprigtigt ønske om at basere sig på nye tilgange, hvor smagen stadig er i højsædet
En af de gode fortalere for ovennævnte var Fabiana Scarica fra restauranten Villa Chiara, Orto & Cucina i Napoli området. Og hendes dejlige lille pastaret (billedet) glimrede især ved en herlig friskhed fra citronskal tilberedt i eddike. Hende gad jeg godt spise hos en dag!
November 2018