Richard Bampfield, Master of Wine, skal give autoritet til Lidl's vinmarkedsføring
Det kan tælles på én finger, de gange vi i Vinsidernes snart 20-årige historie er blevet inviteret til vinsmagning af et supermarked. De holder sig normalt til deres tilbudsaviser og de store dagblade. Så da vi fra Lidl modtog en invitation til en vin- og ostesmagning, var den umiddelbare tanke: Har de nu gang i noget ud over det sædvanlige?
Det har Lidl haft før, f.eks. for år tilbage, da der pludselig i en periode dukkede dyrere Bordeaux-vine op på hylderne, hvor Lidl's vine normalt befinder sig i det meget moderate prisleje.
Anledningen til invitationen var en kampagne, som Lidl vil køre fra uge 43 i 34 udvalgte butikker på Sjælland. Og her vil der være både vin og ost på programmet.
M.h.t. vinen er det nye, at Lidl har entreret med engelske Master of Wine Richard Bampfield, hvis rolle vil være at levere beskrivelser og point til flere af forretningens vine. Men han er ikke med til at udvælge dem.
Før vi overgik til at smage på de 22 vine, som var udvalgt til lejligheden, fortalte Bampfield, at han synes, der har udviklet sig en tendens til at vinautoriteternes point bliver højere og højere, og at man ikke så meget bruger den nedre del af skalaen, hvilket han finder usundt.
Han fandt det helt misforstået, at vine, der får tildelt under 90 point (ud af 100 mulige), bliver betragtet som dårlige. Vine med 90 point og derover bør ifølge Bampfield være noget helt specielt. Og det kan de kun være set på baggrund af vine med færre point. Ifølge ham betyder 80-84 point, at en vin er god, og så god at han ville anbefale den til sine venner. En vin med 85-89 point har ifølge Bampfield karakter, god balance samt typicitet og kunne være en potentiel medaljevinder.
Men hvornår har man set reklamer, der anfører under 90 point opnået hos en eller anden skribent?
Det er prisværdigt, at Bampfield - og Lidl - vil være med til at slå et slag for dels at bruge et bredere pointspektrum, at han ikke kører den inflatoriske stil, som er let at få øje på rundt omkring, og dels - hvad der er værd at bemærke - at Lidl har tænkt sig at anføre disse point, der ifølge Bampfield typisk ligger mellem 83 og 88 point for de vine, der blev budt på til smagningen.
Det bliver spændende at se, hvordan Lidl vil bruge Richard Bampfield's point, og om denne udvidelse af markedsføringen vil virke efter hensigten. For Lidl vil være alene i branchen om at bruge point i det nævnte leje som salgsargument. Til gengæld kan man sige, at i det lave prisleje, som Lidl's vine befinder sig i, er det svært at forestille sig, at potentielle kunder vil forvente sig vine i verdensklasse.
De smagte vine befandt sig typisk i prislejet 40-55 kr. Den dyreste rødvin kostede 125 kr.
Jeg (Preben) smagte 18 af de 22 vine.
For de flestes rødvines vedkommende noterede jeg en fællesnævner, uanset hvor i verden, vinene kom fra: En sødme, som lå niveauet over, hvad der normalt kommer i min mund, når vi snakker rødvin.
Det anser jeg for at give ganske god mening, når man skal ramme den brede, danske smag. Men det rammer uden for min personlige smags-skive.
Der var to af de smagte vine, som jeg godt kunne finde på, at sætte på middagsbordet derhjemme:
Min klare favorit var Château Martin, Saint-Estèphe, 2017, som med sine 125 kr. også var den eneste vin (udover en Champagne til 140 kr.) der kostede over 65 kr. Den var rigeligt pengene værd, et godt køb faktisk, især sin ædle Bordeaux-oprindelse taget i betragtning.
Den havde en fin, moderne og indbydende duft, der også rummede nogen sødme. Overordentlig velsmagende med fint bitterbid fra relativt milde tanniner. Også nogen sødme, der var balanceret af vinens andre komponenter.
Den anden vin, der tiltalte mig, var Rioja Reserva, Cepa Lebrel, 2015, som i næsen osede af friskfældet fyrretræ og træværksted. I munden var træet dog fint doseret, og vinen havde nogen karakter. 65 kr.
Vi, der deltog i smagningen, fik seks prøveflasker med hjem. Dem vil vi anmelde i den kommende tid.
Hvor den del af den kommende kampagne, der har med vin at gøre, relaterer sig til vine, der allerede er på hylderne i Lidl, vil der i forbindelsen med kampagnen komme nye oste fra hele Europa i sortimentet. Til smagningen var ni lande repræsenteret. De fleste af ostene er indenfor de klassiske og velkendte typer
Til smagningen nåede jeg kun at smage på vinene, men alle deltagere fik fire osteprøver med, som kunne smages efterfølgende.
Det er herligt og anerkendelsesværdigt, når Lidl byder på en bred vifte af oste, som man ikke kan forvente at støde på i et discountsupermarked. Og vores smagning af ostene giver indtryk af et glimrende kvalitetsniveau. Men ligesom med vinene er vores oplevelse her, at der sigtes på den bredere danske smag, og at ostene derfor ikke er så karakterfulde i deres udtryk. F.eks. er den smagte pecorino - en ost der findes i mange smagsvarianter grundet store forskelle i lagringstid - en middeltype, som ingen kan blive fornærmet eller chokeret over, men som entusiasten heller ikke vil komme helt op og ringe over. Og det giver selvfølgelig alt sammen rigtig god mening i en forretningstype som Lidl.
September 2019
