Andreas Finger (billedet herunder) fra vinproducenten Finger i Rheinhessen var på besøg hos Lundens Vinimport i forbindelse med en aften, hvor vi skulle smage
syv af producentens vine. Finger er et familieforetagende, hvor Andreas har fungeret som vinmager siden 2008.
Det er Ole Jensen, der kører Lundens Vin Kompagni. På aftenen blev han assisteret af sin hustru Lea, som på kompetent vis havde lavet de kolde anretninger, som blev serveret sammen med vinene. Også sønnen Jakob hjalp til, når der skulle serveres.
Der blev serveret to hvidvine, en Riesling og en Weißer Burgunder, en rosé på Spätburgunder samt fire rødvine, en på Merlot og tre på Spätburgunder, der jo er tyskernes måde at sige Pinot Noir på.
Jeg vil nøjes med at omtale de vine, som aktuelt forhandles samt give mit overordnede indtryk af producentens niveau.
Fingers rosévin hedder Spätburgunder, Weissherbst, 2014
(88 kr./75 kr. v. 12 fl.) Andreas Finger fortalte, at den er fremstillet af druer, der høstes før de er helt modne og med henblik på sommerbrug.
Vinen havde en meget lys men smuk farve, en særdeles indbydende og frisk duft med relativt stor frugtighed. Smagen var i forhold til hvad duften stillede i udsigt mere tør og "streng" og havde en god lille bitterhed i finalen. Dejlig vin, som endda løftede sig og dannede fin synergi sammen med den ledsagende vitello tonnato (kalvekød med tunsovs og kapers).
Fra 2012-årgangen smagte vi først Guntersblumer Himmelthal, Spätburgunder (118 kr./88 kr. v. 12 fl.) Den er lagret på store fade.
Denne vin forstod jeg ikke meningen med. Jeg fandt den ganske enkelt ikke attraktiv. Den var blid og lidt sød, og med luftning overskyggede blidheden syren. Her foretrækker jeg et omvendt styrkeforhold, hvilket kan skyldes at jeg, hvad Pinot Noir angår, har min referenceramme i Bourgogne. Men det er naturligvis en personlig smags sag.
Derefter smagte vi Himmelthal, Spätburgunder (149 kr./129 kr. v. 12 fl.), som er barriquelagret. Klart en bedre vin end den foregående. Lidt varm og mørk stil, som fungerede fint med de ledsagende oste. Men isoleret set som vin fandt jeg den for sød og syresvag; den rensede ikke munden, som jeg godt kan lide det. Og tanninerne var en anelse bitre og rustikke. Totalt set oplevede jeg ikke at vinen havde den finhed over sig, som jeg søger i en Pinot Noir.
Sidstnævnte vin, som Ole var begejstret for, var den, der var afgørende for, at Fingers vine er blevet en del af Lundens Vin Kompagnis sortiment. Jeg erfarede, at Ole har sit Pinot Noir referencepunkt i Californien, og jeg hørte ham udtrykke sig kritisk om de røde Bourgogner, som han ofte finder for syrlige og frugtfattige. Så det er klart, at han og jeg har væsensforskellige indfaldsvinkler til og dermed smag i relation til Pinot Noir.
På baggrund af de smagte vine er det mit indtryk, at Finger befinder sig i mellemklassen af de tyske vinproducenter. Det afspejler priserne også. Den dyreste af de smagte vine var med sine 149 kr. sidstnævnte Spätburgunder.
September 2016
