Consorzio I Vini del Piemonte, som er dem, der arrangerer den årligt tilbagevendende Barolo & Friends, som både er for branchen og det betalende publikum, havde som noget nyt valgt at lave en ren branchesmagning, som havde fået navnet Digging deep into Barolo & Barbaresco
Det var også en fornyelse, at man havde valgt at overlade udvælgelsen af de deltagende producenter til en person udenfor konsortiet: Decanter-journalisten Michaela Morris, som også forestod masterclassen Barolo & Barbaresco in a Changing Climate.
Efter masterclass og gå-rundt-smagning afholdt man - også som noget nyt - et After Party om aftenen for inviterede branchefolk og betalende gæster, hvor attraktionen var, at man bød på magnumflasker fra de deltagende producenter, vel at mærke ældre årgange end gå-rundt-smagningens friske udgivelser. Ikke dårligt!

Klimaforandringer og meget mere

Det, der fyldte mest i Michaela Morris' fremlæggelse ved masterclassen, var grundige og personlige beskriveler af de producenter, hvis (seks) vine, der blev smagt, samt beskrivelser af vejrforhold for de smagte årgange. Fra hendes mange rejser til og længerevarende ophold i området gennem de sidste 20 år havde hun tydeligvis mange oplevelser at trække på.

Klimaforandringerne fyldte - i modsætning til hvad jeg synes masterclassens navn stillede i udsigt - noget mindre, og Michaela Morris betonede fra starten af, at hendes ide med masterclassen lige så meget var at belyse alle mulige andre forandringer, der er sket relateret til Barbaresco/Barolo-området på det sidste som fx forandringer på markedet.

Jeg vil i det følgende lave nogle nedslag på de ting, hun berettede om klimaforandringsmæssigt.

Ekstreme vejrforhold

Michaela Morris fortalte, at klimaforandringerne ikke blot indebærer højere temperaturer men også lavere temperaturer på nogle tidspunkter. Det er især de ekstreme og uforudsigelige vejrforhold, som man skal lære at forholde sig til, fx hvis det ikke regner i tre måneder, og så pludselig kommer der voldsomme regnskyl, som jorden ikke kan håndtere.

Hun omtalte også, at man dernede taler meget om, hvordan markerne eksponeres for sollys, hvor det kan komme på tale at lede efter beliggenheder, der er lidt mere østvendte, fordi sollyset dér er mere blidt end på de sydvestvendte marker, der hidtil har været opfattet som de bedste.
Et af de spørgsmål, som den afgående formand for konsortiet (Consorzio di Tutela Barolo Barbaresco Alba Langhe e Dogliani) stillede til alle vin­dyrkerne i området, før han gav stafetten videre, var om man skulle tillade nordvendte marker i Barbaresco. Det blev dog kraftigt nedstemt. Men det, at man overhovedet stiller spørgsmålet, viser selvfølgelig, at nogen tænker: hvordan kan man sikre sig, at man kan blive ved med at lave vine, der ikke er for alkoholtunge og ufriske?

Tiltag

Nogle af de tiltag, man ifølge Michaela Morris benytter sig af eller muligheder, man tænker i udover de ovennævnte, er:

• at udspænde net, der tidligere blev anvendt for at beskytte druerne mod hagl, over markerne for at sænke temperaturen og solstrålingen,
• at overveje hvilke planter, der i fremtiden kan plantes, og som kan tåle mere tørke,
• være opmærksom på, om bladene skal fjernes for at give mere adgang til lys og/eller ventilation, eller om de skal blive siddende for at skærme mod samme.

Nicola Argamante har fingrene i substansen

Under et kvarters tids snak med Nicola Argamante (billedet), formand gennem mange år for Consorzio I Vini del Piemonte, fik jeg en del informationer om hvordan det er at stå i den virkelighed det er at skulle producere vin i en tid med voldsomme forandringer af klimaet.
Argamante er nemlig ikke bare en kransekagefigurs-formand; han har som ejer af vingården Podere Ruggeri Corsini hæn­derne i substansen efter at havde haft sin gang på vinuni­versitet i Torino som bl.a. forsker og underviser og som konsulent for andre vinproducenter. Med det skift, som han og hustruen, Loredana Addari, i 1995 foretog fra at arbejde på universitet til at være vinproducenter, er deres tilgang ikke bare noget, der foregår i hjernen men særdeles konkret i marken, hvor de gør et stort og meget opmærksomt arbejde med, hvad der skal til for bedst muligt at tage højde for de ekstreme vejrforhold, der er blevet normen, efter at klimaforandringerne er begyndt at slå igennem.

For ifølge Argamante er det netop en konstant og høj opmærksomhed på, hvad vejret byder på, og hvad man så kan gøre i marken for at optimere i forhold til de hyppigere og forskelligartede ekstreme forhold. Der er ingen opskrift, man bare kan gå efter, og uden en elastisk mentalitet er man ilde stedt.

Han fortalte, at hvor der i 70-80'erne pr. 10 år var 1-2 varme år, 3-4 kolde år og resten var midt imellem, så er det nye, at der pr. 10 år er 3 varme år, ét koldt år og resten derimellem.

Vinene har forandret sig over de sidste tiår, fortæller han, med højere alkohol og lavere syre end tidligere. Når jeg spørger ham, om han mener, at resultaterne nu er dårligere end før, svarer han: næh, bare anderledes.