Søndagssmagning hos Carlo Merolli

Carlo Merolli og Carlo Merolli og sommelier Renzo Tebano gør klar til søndagssmagning

Hvis man abonnerer på Carlo Merollis hyppige nyhedsmails, ved man, at han ind imellem afholder "smagning i gården", hvis vejret tillader det. Og da den danske sommer i år faldt på en søndag midt i juni, var heldet med Merolli og dem, der kom forbi hans lager i Holte netop denne dag.

Smagningen var afslappet og uformel, og udvalget af vine passede perfekt til vejret. Man blev dermed uvægerligt fristet.

vine

Jeg (Preben) vil nøjes med her at fremhæve de vine, som røg i indkøbskurven (et par af de andre vine - en Chianti og en rosé fra Majnoni Guicciardini - er allerede købt og vil blive anmeldt, når de har været på middagsbordet).

Den lyse rosé på billedet nederst til venstre, Bardolino Chiaretto, Tenuta la Presa, 2015 (97 kr.), fandt jeg dejlig med fin og spinkel frugt. Den var, da jeg smagte den, ikke nået at blive rigtig kold. Men når den smager godt ved højere temperatur, kan det umuligt gå helt galt, når den bliver ordentligt kølet.

Fra producenten La Battagliola (Emilia Romagna) smagte jeg først brut spumanten Le Grand Pignol, Pignoletto i 2014 og 2016 (99 kr.), hvor jeg foretrak den sidstes større friskhed og gode frugt. Jeg tænker på den som en vin, jeg vil bruge i samme situationer, hvor jeg også ville kunne finde på at servere Prosecco.

Det er klart, at der til sommerbrug vil Etiket være Lambrusco på programmet hos Merolli, som i årevis har propaganderet for vintypen, som sammen med Barolo er hans favoritvin. Så sådan en skulle jeg selvfølgelig også smage, selv om det aldrig rigtig er lykkedes mig "at komme på" den - eller måske netop derfor: jeg giver hele tiden alle mulige vine nye chancer, for kommer man til at kunne lide dem, udvides ens repertoire og dermed afvekslingen i det, der kommer på middagsbordet.
Fra samme producent som ovennævnte Pignoletto smagte jeg Lambrusco Grasparossa di Castelvetro, Dosage 15, 2016 (99 kr.), og jeg husker, at jeg i et anfald af overraskelse spontant udbrød "Den smager jo godt". Det er en rød, mousserende vin med gode bittertoner, og man kan ligesom i stille rødvin mærke tanninerne.

Juni 2017

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.