Bichel Vine
afholdt i november to (gratis) smagninger for deres kunder, en i Jylland og en på Sjælland. Sidstnævnte,
som vi deltog i, foregik på Charlottenlund Travebane i noget der vist var selskabslokaler.
Vi var som potentielle kunder også velkomne, havde vi forinden sikret os, og det
var jo godt både for os, som fandt nogle nye vine til middagsbordet, og for
Bichel vine, der derved fik os som nye kunder.
Der var tale om en fire-timers smagning med mulighed for at
smage på 24 forskellige vine. Det var decideret behageligt med et
overskueligt udbud og især dejligt med god tid.
Der var østrigsk Grüner Veltliner, hvid Alsace, hvid og rød Bourgogne, Dolcetto, Teroldego og Brunello fra Italien, rødvin
fra Chile og sidst - og for os ikke mindst - var
Rhône repræsenteret med otte vine fra fire producenter.
Faktisk var det denne mulighed for at indhente lidt sydfransk vininspiration,
der drev os til at deltage. Hvor det forekommer os at vrimle med muligheder for
at smage på italiensk vin, så oplever vi, at det hører til sjældenhederne, at der
er mulighed for at komme ud og smage på noget fransk.
Alsace vinene var repræsenteret ved vine fra Albert Boxler. Vi smagte en Riesling 2007 til 129,75. Vinen faldt i høj grad i Helles smag, hvor jeg, efter at jeg har kastet mig over de tyske Rieslinger, har tendens til at kede mig lidt i Alsace-selskab.
Den hvide Bourgogne 2007 fra Patrice Rion var af den ret flæskede type med masser af bacon i duften og fadkaramel i smagen, dvs. meget fadpræget. Der var dog en fin stringent syre til at friske det hele fint op, og vinen hang fint sammen på egne betingelser. 139,75.
Som nævnt var vi taget af sted for at få ny Rhône-inspiration. Vine fra tre af de fire Rhône-producenter faldt i vores smag. Fra Gigondas-producenten Santa Duc smagte vi en Les Plans, Vin de Pays, 2007 til 55,75. Den var overordentlig god til prisen, og den skal da prøves en hverdag ved middagsbordet derhjemme.
Direktør Gunnar Steen Jakobsen afventer kundens dom.
De to Gigondas, som begge har fået høje Parker-scorer, var umiskendeligt vellavede i en let moderne stil, meget civiliserede med solid og meget harmonisk struktur. Aktuelt bød de mest på struktur og harmoni men ikke på så megen smag. Eller var det fordi de, ligesom alle andre vine, blev serveret ved ca. 10°? Man kan selvfølgelig varme vinene op, men det kan være svært at styre med disse små mængder, og det er under alle omstændigheder stærkt uhensigtsmæssigt at lægge ud med så lav temperatur. (Direktør Gunnar Steen Jakobsen har efter at have læst dette skrevet til os, at man - prisværdigt - tilstræber at servere rødvinene til den kølige side, omkring 13-14°, og vi er helt enige med ham i: hellere lidt for køligt end for varmt. Vi er blot ikke enige om, hvilken temperatur de serverede vine havde.) Gigondas 2007 koster 149,75, Gigondas, Hautes Garrigues, 2007 koster 269,75.
Château Fortia er en historisk Châteauneuf-du-Pape producent. Det var nu afdøde Baron Pierre Le Roy de Boiseaumarie der i
begyndelsen af 1920'erne lancerede de forslag, der kom til at danne grundlaget for
det franske appellation-system.
Fra Fortia smagte vi Le Bernard-le-Saint, Vin de Table, der hos Bichel går
under navnet Baby Fortia, til 69,75. God, mild og lidt vel sød.
Af slottets Châteauneuf-du-Paper, var Cuvée Baron til smagning i årgang
2006 til 179,95. Den var glimrende. Balanceret og med pæn struktur. Ikke en
kæmpe
vin, men en vin, som vi tror med yderligere nogen lagring bliver et rigtig godt
glas vin.
Endelig var der Costières de Nimes producenten Morgues du Gres, hvor især Helle var glad for Terre de Feu 2007 til 109,75. God med sødmefuld frugt med lakrids.
Da vi efter smagningen kunne afgive en ordre, som i dagens
anledning ville blive ekspederet uden fragtomkostninger, fik vi mulighed for at
bestille nogle flasker Côte-Rôti fra
Guigal til en pris, som er
lig med 12-styks-prisen hos en anden forhandler, som vi ikke ynder at
reklamere mere for end højst nødvendigt.
Så alt i alt: God smagning (bortset fra det med serveringstemperaturen) med godt udbytte.
