Repræsentanter for LHV Avezza, fra venstre: Andrea Porcheddu (salgsdirektør), Lisette Lyhus (ejer), Davide Tinazzo (direktør på ejendommens restaurant)
Der er godt nok forskel på den måde, jeg (Preben) gik/går til smagning på før og efter coronas fremkomst. Det har altid været sådan, at jeg selvfølgelig kun deltager i de smagninger, som jeg forestiller mig kan byde på noget (for mig) interessant, hvilket vil sige: enten at jeg kan udvide mit erfaringsområde og/eller min viden indenfor noget jeg i forvejen er glad for, eller at jeg kan udvide min horisont med chance for, at der på et tidspunkt kommer nye flasker på spisebordet.
Nu - hvor jeg stadig ikke har sluppet modviljen mod i for høj grad at udsætte mig for smittefare - er min fokusering indsnævret yderligere. Det, som jeg deltager i, skal opleves som vigtigt. Det er i øvrigt i sig selv ikke nogen uvæsentlig fokus, corona eller ej. Så tak til corona for påmindelsen!
Jeg har de sidste par år takket nej til mange smagninger, og det der med i timevis at vandre rundt i en menneskehob og skulle mase sig ind for at kunne komme ind til et bord og smage, forestiller jeg mig, at jeg, med mindre der er noget ekstraordinært på programmet, næppe vender tilbage til. Hvilket jeg i øvrigt ikke udelukkende kan give corona'en skyld for. For jeg begyndte også før corona at betragte massesmagninger som mindre interessante.
Nej, giv mig en masterclass - eller en anden form for mindre og fokuseret smagning - med interessante vine og gerne med en god formidler, så skal jeg nok være på pletten.
Til dette års Barolo & Friends var jeg glad for at kunne deltage i masterclassen om Barbera-vine fra DOCG'en Nizza, som jeg til trods for min store glæde ved piemontesiske Barbera-vine ikke har været specielt opmærksom på. Masterclassen var kommet i stand, fordi arrangørene i år samarbejdede med Associazione Produttori del Nizza (sammenslutningen af Nizza-producenter).
Jeg beder så bare til, at den afstand på et par meter, som jeg havde til en næsepudsende og i håndfladen storhostende deltager, var tilstrækkelig - forhåbentlig havde han blot høfeber...
Vi var, som det ofte har været tilfældet på Barolo & Friends' masterclasses, endnu en gang i gode hænder hos Thomas Ilkjær, som ledte smagningen og gav central information om appellationen.
Nizza DOCG'en ligger omkring byen Nizza Monferrato, der befinder sig 18 km sydøst for Asti og 27 km nordøst for Alba. Disse to byer giver navne til de her til lands mere kendte Barbera-appellationer Barbera d'Alba og Barbera d'Asti.
Nizza, der fra 2000 blot var en af tre underzoner til Barbera d'Asti, blev først til en selvstændig DOCG i 2014 (måske det er medvirkende til, at den er fløjet lidt under min radar).
En Nizza-vin skal (i modsætning til Barbera d'Alba og Barbera d'Asti) fremstilles af 100% Barbera, og den skal lagres minimum 18 måneder heraf mindst seks på fad. Det er dog mest almindeligt at fadlagre 12-18 måneder. Riserva-kategorien skal lagres mindst 30 måneder heraf minimum 12 på fad.
Der skulle være høj entusiasme blandt producenterne, som i modsætning til hvad der er almindeligt i området, samarbejder og hjælper hinanden med at blive bedre.
Vi smagte otte vine fra producenterne Bava Winery, Beppe Marino, Tenuta Bricco San Giorgio, Poderi Roccanera, La Giribaldina, Amerio Vincenzo, Garesio og LHV Avezza. Rækkefølgen var sat, så vi (sådan nogenlunde) bevægede os fra vine lagret på store fad til nye barriques og længere tids barrique-lagring.
Og netop fadlagringen er vigtig. Jeg kender ingen druesort, der som Barbera drager fordel af fadlagring. Druen er fra naturens hånd tannin-fattig, og for det første tilfører fadet noget tannin til vinen. For det andet kan den smagssyntese, der kan opstå mellem fad og Barbera-vin, være fortryllende.
Det var mig ikke muligt på baggrund af smagning af de otte vine at komme i nærheden af at kunne tage stilling til, om de generelt adskilte sig fra eller var bedre end de mere kendte Barbera-vine. Ingen af vinene var dårlige, nogle fandt jeg ikke specielt interessante, og et par stykker fandt jeg skilte sig positivt ud.
Den første, som jeg satte plus ved, var Quattrofilari, Nizza Riserva, 2017, Beppe Marino, som er lagret 12-15 måneder på nye tonneaux. Velsmagende med fint og ikke overdrevet fadpræg.
Den anden var Nizza Riserva, 2016, LHV Avezza som havde fin duft med bær og blomster, og som også var meget velsmagende. Lagret 24 måneder i franske tonneaux på 500 l.
Vine fra LHV Avezza
Efter masterclassen smagte jeg yderligere tre vine fra LHV Avezza, som havde vakt min interesse. De smagte vine, herunder Barbera d'Asti 2018 og Nizza 2017, var alle aldeles glimrende, og hvis de kunne købes i Danmark, ville jeg hellere end gerne smage dem hjemme ved middagsbordet.
Noget stilmæssigt afvigende og sjov var den unge og friske Vino Rosso, Lyüs (til venstre på billedet ovenfor), hvis stil kan aflæses både af etiketten og flasken af ufarvet glas lukket med kapsel.
Nizza-området har angiveligt længe været en anerkendt kvalitetszone. Som nævnt er jeg på baggrund af smagning af otte vine ikke i stand til at komme med en generaliserende sammenligning med Piemontes andre fine Barbera-vine. Men Thomas Ilkjærs beskrivelse af producenternes entusiasme, deres kvalitetsorientering, det at de for relativt nyligt har fået egen DOCG, og at der var gode vine blandt de smagte, gør, at jeg klart vil være opmærksom på, når jeg støder på Nizza-vine fremover (jeg har faktisk allerede bestilt et par flasker), idet jeg er stor fan af fadlagret Barbera fra Piemonte.
Ingen af de to producenter, som jeg ovenfor har fremhævet, importeres i øvrigt til Danmark.
Maj 2022
