På seminaret ved dette års Barolo & Friends i København var der andre boller på suppen end der plejer at være. Det er indlysende, at der ved disse lejligheder typisk er Nebbiolo - især Barolo - og Barbera på programmet. Men med al respekt for disse to vigtige druesorter er det også en gang imellem spændende at smage noget andet.
Seminaret blev afholdt af, hvad man næsten kan
kalde arrangørernes faste seminar-mand, Thomas Ilkjær. Og godt for det.
Der var 11 vine på programmet på følgende druesorter: spumante: Erbaluce, hvidvin: Erbaluce, Favorita, Nascetta, rosévin: Freisa, rødvin: Ruché, Grignolino, Nebbiolo, dessertvin: Erbaluce.
Spumanten, Masilé, Pas dosé, Erbaluce di Caluso (DOCG), la Masera var glimrende. Den smagte ikke af så vanvittig meget men var behagelig. På trods af at den ikke var tilsat sukker fremstod den kun som moderat tør.
Trofaste læsere vil vide, at italienske hvidvine har svært ved at ramme mig. Sådan var det også her, hvorfor jeg vælger at forbigå de smagte hvidvine i tavshed.
Den første rødvin, vi smagte, var en Ruché di Castagniole Monferrato (DOCG), Primordio, Amelio Livio, 2018. En vin med helt sin egen karakter, som jeg fandt lækker og spændende. Indbydende duft med en krydring, der var meget anderledes end hvad jeg er vant til, sødmefuld med støvet jordbær og meget andet. Dejlig smag med jordbærgrød på den gode måde, fin sødme/tørhed og en meget let og klædelig tannin. Ikke en stor og dyb vin men meget fornøjelig og underholdende.
Blandt de smagte tre Grignolino'er faldt Arbian, Grignolino del Monferrato Casalese (DOC), 2018, Angelini Paolo bedst i min smag. Vinøs med god frugt og ret markeret tannin.
Man fik indtryk af, at det arrangørerne mod Ilkjærs ønske havde insisteret på, at der skulle en Nebbiolo vin med. Og det var nu ikke tosset, for smagningen af Langhe Nebbiolo, Rocche Costamagne, 2017 inspirerede mig til senere ved bordsmagningen at smage på de andre vine fra samme producent. Producentens Langhe Nebbiolo 2017 var lækker. Der var en del tannin, men den var balanceret, og så var der en ganske let og blid sødme, der smurte.
Til sidst smagte vi en dejlig dessertvin: Alladium, Erbaluce di Caluso (DOCG), 2010, Cieck fremstillet af tørrede druer og lagret på små brugte fade. Kompleks duft med abrikos, søde tørrede frugter og gulvlak. Smagte hen ad en flot sherry med fadlagring og nødder. Lækker.
Jeg plejer at have en eller anden strategi eller fokusering ved Barolo & Friends' gå-rundt-smagningen. Men denne gang valgte jeg i højere grad at lade tilfældighederne råde. På baggrund af min begejstring over seminarets Ruché-vin, var det naturligt at teste en anden Ruché, som Thomas Ilkjær havde anbefalet ved seminaret: Monferrato rosso, Rouchet, Scarpa, 2015. Også den var glimrende, lidt samme stil som den først-smagte, måske med lidt mere tannin.
I dette tilfælde var det importøren/forhandleren, der skænkede op: Nana Wad (som mange sikkert vil kende fra hendes skribentvirksomhed) fra Victoria Vine.
Rouchet er først på lager til efteråret.
Nanas grundholdning til udvælgelse af de piemontesiske vine til import var, at det ikke skulle være en masochistisk oplevelse at drikke dem - og det kan de tanninrige Nebbiolo-vine jo sagtens være. Hun ville gerne komme vinene i møde, men de skulle også komme hende i møde, og det skulle ikke være noget med at "den bliver nok god en gang". Den skal give noget fra sig, som man kan nyde. Jeg deler i vid udstrækning disse holdninger.
Så jeg måtte jo lige smage de andre Scarpa-vine, som stod på bordet.
Barbera d'Asti, Casa Scarpa, 2016 var dejlig. God duft, hvor jeg mente at fornemme lidt fad, men ifølge producentens hjemmeside har den kun ligget på stål. Lidt let i munden men meget smagfuld. 179 kr.
Barbera d'Asti Superiore, La Bogliona, 2008 havde en noget iltet og blommet duft, men i munden var vinen - overraskende for en Barbera i den alder - livfuld, og der var ingen træthed heller ikke smagsmæssigt. 449 kr. (!)
Nebbiolo d'Alba, Bric du Nota, 2015 var også god med blødhed, venlighed og en lille sødme. 249 kr.
Barolo, Tettimora, 2012 havde en meget åben og umiddelbar duft. I munden var den blød af en Barolo at være, lækker og relativt let at drikke. Men 699 kr...
Den dejlige Langhe Nebbiolo fra Rocche Costamagna smagt ved seminaret havde pirret min nysgerrighed, så jeg måtte smage på producentens andre vine.
Alessandro Locatelli, Rocche Costamagna
De to Baroloer fortsatte hvor Langhe Nebbioloen slap. Barolo, Rocche dell'Annunziata 2015 var let at gå til med god harmoni og nogen sødme. Dejlig vin.
Barolo Riserva, Rocche dell'
Annunziata, 2012 var lidt mere lukket og mindre umiddelbar. Relativt blide men præsente tanniner. Meget lækker vin, som jeg måtte gensmage et par gange.
Som skrevet lod jeg i høj grad tilfældet råde ved denne smagning. Smagningen af vinene fra Diego Pressenda var et fuldstændig tilfældigt valg, da jeg hverken kendte producenten - heller ikke navnet - og ingen af producentens vine var repræsenteret ved seminaret.
Det går ikke altid godt at vælge at smage ved så tilfældig en udvælgelse, men det gjorde det her - vinene var gode.
Producenten præsenterede en glimrende Barbera Superiore, Ariota, 2016. Den var velsmagende og havde både gode frugt, god syre og fint fadpræg. 149,00 hos Viniversa.
Også Langhe Nebbiolo, 2017 var god. Relativt lys med åben frugt og balanceret tannin. Kun lagret på tank. 149,00 hos Viniversa.
Barolo, Barbadelchi, 2015 var tilgængelig med relativt blide tanniner. Ikke stor men god at drikke. Forhandles i årgang 2014 hos Viniversa til 299,00.
Maj 2019
