Der var indbudt til smagning af Amaroner fra de 13 producenter, som er medlemmer af sammenslutningen Le Famiglie Storiche - De historiske familier - som ved en masterclass hver præsenterede en ældre årgang af en af deres vine. Jeg (Preben) deltog.
De 13 medlemmer er: Allegrini, Begali, Brigaldara, Masi, Musella, Guerrieri Rizzardi, Speri, Tedeschi, Tenuta Sant'Antonio, Tommasi, Torre d'Orti, Venturini og Zenato.
Før smagning blev Le Famiglie Storiche præsenteret af formanden for sammenslutningen, Alberto Zenato, fra producenten Zenato og Søren Frank, Berlingskes vin- og madskribent (hvad lavede han egentlig der? - som jeg har læst ham afskyr han Amarone), forsynede med yderligere detaljer om produktionssted og -metoder.
Formålet med Le Famiglie Storiche er at promovere og fokusere på kvalitets-Amaroner fremstillet på traditionel manér som kontrast til de Amaroner, som enhver kender fra de danske supermarkeder, og som ofte kan købes billigt på tilbud.
Derudover deler producenterne indenfor organisationen viden mellem sig med det formål løbende at øge kvaliteten.
Man er enige om, at høj kvalitet er sigtepunktet. Hvilket ikke betyder at alle producenter gør det samme. Nogle bruger de af DOCG'ens druesorter, der er valgfri, andre ikke. Nogle producerer økologisk, andre biodynamisk, andre ingen af delene.
Amarone della Valpolicella skal laves af 45-95% Corvina, 45-95% Corvinone og mindst 5% Rondinella. Op til 25% af andre lokale/originale druesorter er tilladt.
Udover prisen fik vi fortalt, at forskellen på den "rigtige" Amarone og "supermarkeds-Amaronen" er, at druerne til førstnævnte dyrkes på de højereliggende bakker, mens sidstnævnte gror i dalene. Man sigter efter lavt udbytte med deraf følgende højere kvalitet for førstnævntes vedkommende, højere udbytte med tilsvarende lavere kvalitet for sidstnævnte.
Den vigtige appassimento proces, hvor druerne tørres i få eller flere måneder skulle også være med til at afgøre den færdige vins kvalitet, hvor den længere proces angiveligt giver de bedste resultater.
Både lavere høstudbytte og længere tørringsproces gør naturligvis vinen dyrere. Så en "rigtig" Amarone kan ikke være billig!
Det forekom mig, at de 13 producenter havde lagt sig i selen for at fremfinde nogle vine, som man ikke lige kommer forbi hver dag, riserva- eller enkeltmarksvine med alder. Vinene var på nær en enkelt yngre model fra 2015 fra mellem årgang 2004 og 2010 med hovedvægt på 2007 og 2009.
Det gik godt for de fleste vine, men jeg fandt, at tre af vinene simpelhen var for gamle.
Det giver ikke mening at opremse smagenoter for de enkelte vine, da de ikke længere kan købes. Jeg vil dog nævne de tre vine, som jeg syntes var bedst.
Den første var Riserva, De Buris, Tommasi, 2009, som var lækker, havde en efter min smag tilpas "tykkelse", og som også havde struktur.
Den anden var Riserva, Venturini, 2009, som havde sødme på den gode måde. Jeg tænkte på juleaften.
Den tredje var Riserva, Brigaldara, 2007, som var flot og havde en diskret krydring.
Som nævnt var vinene til masterclassen ikke nogen man lige går ud og finder på markedet. Ved den efterfølgende gå-rundt-smagning præsenterede producenterne også deres mere "almindelige" og yngre vine, altså dem som det er mere sandsynligt, at man aktuelt kan skaffe sig til middagsbordet.
For at begrænse mig, nøjedes jeg med at smage hos de tre producenter, som jeg fandt bedst til "hovedsmagningen". Jeg fandt i denne ombæring Tommasi 2017 lækker og klassisk med lidt tannin, en smule sødme, ikke tung.
Den kan erhverves hos Kjær og Sommerfeldt for 439 kr.
Mine favorit ved denne del af smagningen var Casa Vecie, Brigaldara, 2016, som var virkelig lækker. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde 2016 tilgængelig i danske webshops, hvor det lader til, at nyeste årgang er 2013, der koster omkring 400 kr.
Jeg kendte ikke i forvejen Le Famiglie Storiche, men jeg synes, det er en rigtig god ide, at de gør opmærksom på forskellen mellem deres "rigtige" Amaroner og de billige supermarkeds-Amaroner. Fra min årelange omgang med Amarone ved jeg, at deres budskab er helt i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Det er hændt, at vi har haft Amarone til 1/3 af prisen for en seriøs Amarone i glasset. Men ikke juleaften eller ved andre lejligheder, hvor det skal være den ægte vare. Når vi drikker en billig Amarone, er det til hverdagsmad, hvor vi lige så godt kunne have valgt en Valpolicella Ripasso.
Maj 2022
