Svar til Michael Hoff-Møller:
Tak for din respons. Vi går ud fra, du hentyder til den måde vi har inddelt vinene på i vores menu. Og du kan godt have ret i din pointe med hedvin i stedet for dessertvin, hvad portvin angår.
Vi synes imidlertid at det er vigtigere at give brugeren mulighed for
hurtigt at finde det, som vedkommende søger. Og hvis vi skulle udskille
hedvin fra de øvrige søde vine, ville det give et menupunkt mere og dermed
øge uoverskueligheden for de fleste læsere, tror vi.
Vi tror også at de fleste, der via vores menu leder efter portvin, vil finde
på at lede under dessertvin, og så er formålet opfyldt. Vi gætter derudover
på, at de fleste mennesker bruger portvin udelukkende som dessertvin. Så alt
i alt tror vi at denne lille upræcished vil gavne mere end den vil genere.