En af de karakteristiske søjlegange, som der er ca. 40 km af i Bologna
Vi tilbragte i februar 2023 3 1/2 dag i norditalienske Bologna, regionen Emilia-Romagna's "hovedstad". Det gav plads til besøg på syv restauranter, som vi her vil omtale. Nogle har eksisteret længe og vil givetvis blive ved med det; andre er nye, og tiden må vise, om de holder.
Vi havde før vores besøg i byen researchet så grundigt, som det lader sig gøre, når det mestendels foregår på nettet. Vi havde også hjælp fra en herboende italiener, der er født i Bologna, men som, når hun er dernede, for det meste spiser hos familien. Og så var en "vinkollega" behjælpelig med sit netværks anbefalinger.
Vi gik mestendels efter, at en restaurant var omtalt positivt fra flere sider. Det gav rigtig gode oplevelser og ingen markante skuffelser.
Vi lader vores beskrivelser ledsage af et antal stjerner ifølge vores vurdering, samt om vi kan anbefale restauranten eller ikke.
Grassilli er et godt, klassisk og hyggeligt sted. Lækker og vellavet mad. Godt lille vinkort med (som vi husker det) overvejende lokale vine. God betjening.
Som kuriositet vil vi nævne, at i Gambero Rosso's anbefaling af restauranten står bl.a.: "This is the right place to try passatelli in brodo, among the Bolognese dishes par excellence." Passatelli er en art grov og tyk pasta, og brodo var i dette tilfælde en okse-bouillon. En ret, som vi ikke forstår meningen med.
Vi anbefaler restauranten.
Ahimè var en af de restauranter blandt vores "nominerede", som flest af vores kilder anbefalede. Restauranten er drevet af nogle meget sympatiske unge mennesker, der eksperimenterer med smage fra bl.a. Asien og Mellemøsten.
Alle de tre små retter, vi delte til frokost - det er sådan lidt tapas-agtigt - var lækre; især den på billedet nedenfor med bl.a. fennikel, løg, fløde og en meget spændende og lækker krydring.
De serverer desværre kun naturvin, men denne (ifølge os) ulempe opvejes rigeligt af den virkelig gode og originale mad.
Vi anbefaler restauranten.
Ristorante Sotto l'Arco er et finere sted, som vi havde valgt i forbindelse med fejringen af Prebens runde fødselsdag. Og stemning var til lejligheden tilpas "fin" og samtidig afslappet. Men maden levede ikke helt op til forventningerne. En kødhovedret med kalv var aftenens bedste, resten kunne godt have været mere spændende. God betjening.
Restauranten får absolutte topkarakterer på Tripadvisor, hvilket vi endnu en gang må sande ikke er en garanti for en oplevelse i topklasse. Vi forlader os sjældent på Tripadvisor alene, men her havde også Gambero Rosso anbefalet.
Vi anbefaler ikke restauranten.
Vi spiste frokost på Ristorante La Cesarina, men da vi så hvilke lækkerier der kom på nabobordene, kunne vi godt have brugt en aften mere i byen. Vi spiser nemlig ret let til frokost - typisk en pastaret plus lidt supplerende - og kommer derfor hverken rundt i fisk- eller kødretter på det tidspunkt af dagen.
Vores pastaretter i traditionel og klassisk stil var lækre og veltillavede.
Vi anbefaler restauranten.
Hos Ciacco er fisk det man går højst op i. Så det var den vej vi gik.
Især forretterne ("primi") var gode, f.eks. ravioli med gorgonzola-fyld og røgede rejer. Hovedretterne ("secondi") fandt vi blot ok, og tilbehøret var meget småt.
Vinvejledningen (foretaget af tjeneren på billedet) var i særklasse vellykket. Vi ville, på trods af at vi havde valgt at spise fisk, egentlig helst have rødvin. Tjeneren anbefalede - for os overraskende - en siciliansk vin på druen Nerello Mascalese, som ramte plet.
Vi anbefaler restauranten.
Trattoria da Me var endnu en restaurant, som vi spiste på til frokost, og som vi ville ønske vi havde haft ledige aftener til også at prøve der. Lækker mad, hvor man både har de typiske traditionelle retter og retter, som man ikke finder andre steder.
Vi anbefaler restauranten.
(Tilføjelse: efter at vi havde skrevet ovenstående, meddelte tidligere nævnte "vinkollega", der var i Bologna samtidig med os, at han havde en virkelig dårlig oplevelse med restauranten en aften med underlig mad og middelmådig betjening.)
Oltre var en anden af de restauranter, som de fleste af de steder, som vi konsulterede for at finde anbefalinger, anbefalede. Det er tydeligvis en restaurant, som prøver at være original og gå nye veje. Selv de overalt forekommende betegnelser som primi og secondi var udskiftet med Lato A og Lato B.
Forretten Tortellini in crema di Parmigiano var ekstremt lækker. Vores hovedretter var ubalancerede: den ene med et helt magert stykke oksekød med lidt salatblade uden dressing og ingen sauce = 0% fedt; den anden hovedret, agerhøne med foie gras og trøfler, var lækker, men der var meget lidt af selve retten og intet grønsagstilbehør, og det var ikke et sted, hvor man på traditionel vis særskilt bestiller contorno.
Vinbetjeningen byggede på det princip, at vintjeneren på baggrund af ens valg af mad serverede nogle smagsprøver, iblandt hvilke man kunne vælge hvilke vine, man ønskede. Vi havde frabedt os (af hensyn til Helle) meget tanniske vine. Alligevel var en af de to første smagsprøver ekstremt tør og tannisk; smagsprøve nr. 3 var acceptabel. Ikke overbevisende vinhåndtering.
Vi anbefaler ikke restauranten.
Det var ikke vinen, der trak os til Bologna, idet Emilia-Romagna, som vi ser det, ikke står så stærkt på vinfronten som flere andre af Italiens regioner.
Vi forberedte os lidt, inden vi tog hjemmefra og havde noteret os, at:
Vi smagte flere Pignoletto'er, alle Metodo Classico, og dem kan man roligt gå ombord i.
Vi smagte et enkelt glas Albana-hvidvin, som var ok, men (som ofte med italiensk hvidvin) ikke var noget der fristede os til
yderligere research.
Vi smagte faktisk kun én flaske Romagna Sangiovese, en Superiore, "Caciara" 2020 fra producenten Enio Ottaviani, som var virkelig dejlig og karakterfuld. Burgundisk i stilen og ikke noget, der gav mindelser til Toscana (som jo er vigtigste område for Sangiovese).
Derudover smagte vi flere enkeltglas Romagna Sangiovese Superiore til frokost, hvor vinen man får, jo afhænger af, hvad restauranten har udvalgt som en art husets vin. Alle disse vine var mere eller mindre ligegyldige.
Vi er vant til fra Toscana og Piemonte, at man på restauranterne typisk kun har regionens egne vine på vinkortet. Sådan var det langt fra her. Kun én af aftenerne endte det som beskrevet ovenfor med en flaske Romagna Sangiovese. De tre øvrige aftener fulgte vi tjenernes anbefalinger af henh. en Pinot Noir fra Alto Adige, en (som nævnt tidligere) Nerello Mascalese fra Sicilien og endelig en Schiava (aldrig hørt om druen) fra Alto Adige.
Bologna er et rart og i størrelse overskueligt sted at være. Dette kombineret med de mange gode muligheder for at spise og drikke rigtig godt gør, at vi sagtens kunne finde på at genbesøge.
Februar 2023
