Vi har i tidens løb set mange smilende ansigter, når folk har berettet om deres glæde ved at besøge Barcelona, så i den forgangne påskeferie tog vi et femdages smut til byen, hvilket var en rigtig rar oplevelse.
Byens eneste virkeligt unikke attraktioner er - så vidt vi oplevede - arkitekten Antoni Gaudis værker, som blandt meget andet indbefatter så forskellige ting som parken Parc Güell, huset Casa Batlló og katedralen La Sagrada Familia. Kendetegnende for Gaudis meget specielle - og afgjort seværdige - stil er en "organisk" formgivning karakteriseret ved buer frem for rette linjer og en høj grad af fravær af fornemmelsen af rette vinkler, hvilket det afbilledede rum i Casa Batlló (nedenfor) er et godt eksempel på.
Nå, vores site handler jo om vin og dermed uundgåeligt også lidt om mad. Hvad det angår, så tog vi det hele lidt som det kom bortset fra et par restauranter, som vi havde besluttet os for på forhånd. Vi var lidt spændte på at se, hvad tapas-begrebet egentlig dækker over, idet vi har undret os over den stigende tilbøjelighed til herhjemme at kalde hvad som helst, som der kun er lidt af, for tapas. Når folk f.eks. serverer lidt pølse, ost og oliven, så hedder det nu tapas. Mon det i vor tids hule iscenesættelses navn sker med det formål at få banaliteter til at fremstå mere festlige, smarte og eksotiske end de egentlig er?
På turen var der tapas på bordet hver dag til frokost, små tallerkener der i de allerenkleste former blot indeholder nogle oliven eller brød vædet med olivenolie og flået tomat. Blandt de egentligt tilberedte ting i den enkle genre var nogle små grillede, grønne chilifrugter med groft salt blandt vores favoritter. Endelig kan der være tale om små retter med f.eks. grillede rejer i hvidløg, omelet, pølse, fisk eller kylling. Ledsaget af et glas Cava er det en særdeles fornøjelig måde at spise frokost på.
Cava var også fast indslag til aftensmaden, her som aperitif. En af disse cava'er var faktisk blandt turens bedste vinoplevelser og smagte os betydeligt bedre end på det nærmeste al Champagne vi har smagt. Så nysgerrigheden efter at "udforske" lidt på dette område er bestemt vakt.
Forud for rejsen havde vi fået et par gode restaurantanbefalinger via
vores
debatforum, hvor en bruger, der ved mere end én lejlighed har vist sig at kunne noget med restauranter,
havde anbefalet os restauranterne
Pla (C/Bellafila, 5, tlf. 934 126 552) og Limbo (Carrer de la Mercè, 13, tlf. 93 310 76 99), som var virkelig gode oplevelser, både hvad
mad, vin og betjening angår. Pla (billedet ovenfor) var i den lidt mere elegante genre,
Limbo i den mere landlige.
Vi kan selv tilføje, at en frokost på Agua (Pg. Maritim Barceloneta, 30, tlf. 93 225 12 72) med udsigt over strand og palmer også var vellykket på trods af ganske turistede rammer.
Vi gik efter en enkelt restaurant-anbefaling fra Politikens Turen går til Barcelona & Costa Brava: 4 Gats. Det var på alle måder en ren katastrofe. Inkompetence og sjusk på alle niveauer, ringe mad og vin. Stedet lever sikkert højt på at Picasso, der har boet i Barcelona, engang havde sin gang der. Men nu er det åbenbart en ren turistfælde, som enhver guide til spiseoplevelser burde enten tie med eller advare imod.
Vinmæssigt hittede Cava som nævnt. Som fly-rejsende må man jo desværre i håndbagagen udelukkende medbringe flydende sager købt i lufthavnen, så skal der købes vin, så er det lige før boarding det foregår (med mindre man vil løbe risikoen ved at pakke vinen ned i kufferten).
Heldigvis var der hele tre steder i Barcelonas lufthavn, hvor man kunne købe vin; en af disse var en decideret specialforretning: Cal Pere (billedet). Vi er spændte på at finde ud af om indholdet i de købte flasker er ligeså godt som den lækre forretning med den kyndige ekspedient gav indtryk af.
April 2011