Om Vinsiderne.dk: Fra læserne

På vores side Fra læserne citerer vi - hvis vi får tilladelse - mails, som vi modtager fra vores læsere, hvis vi mener, at indholdet kan have almen interesse.

Der er de sidste år ikke sket så meget på siden. I og med at antallet af læsere konstant vokser, er vores gæt, at den dalende aktivitet på siden bl.a. kan skyldes fremkomsten af de sociale medier, hvor man let kan poste et indlæg, og hvor man derefter kan få respons fra andre på dette, og at denne kommunikationsform nok foretrækkes af mange frem for at sende en mail, uden at vide, om den bliver bragt eller ej, og hvor kun vi har mulighed for at svare.

Vi har overvejet, om vi skulle lave sådan en mere "social" side, idet vi ikke er på Facebook og ikke har planer om at komme det. Men vi har allerede i form af Vinsidernes debatforum en mulighed for denne form for aktivitet, og den benyttes på det nærmeste ikke, så det giver indtryk af, at det ikke vil være værd at bruge kræfter på at få sådan en side op at stå.

Vores site vil derfor fortsat altovervejende være et sted, hvor man kan hente informationer og læse vores meninger. Men du er altid velkommen til at skrive os, og finder vi det du skriver del-værdigt, bringer vi mailen. Lægger den op til et svar, bringer vi også vores svar.

Læs indlæg fra vores læsere

Til oversigten over præsentationer af alle sektioner

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.