Jancis Robinson er en meget respekteret britisk vinskribent. Hun har skrevet store autoritative
bøger om vin, smager 10.000 vine om året og driver sitet www.jancisrobinson.com.
Hendes bog Vinekspert på 24 timer er netop udkommet på dansk (den engelske er fra 2016).
En del af begrundelsen for bogens tilblivelse er, at da Jancis Robinsons datter Rose var 24 år, blev Rose træt af, at alle vennerne bombarderede hende med spørgsmål om vin, fordi de vidste, at hun havde en særdeles vinkyndig mor. Så Rose besluttede, at hun ville skrive en vinguide til sin aldersgruppe og lavede derfor en fokusgruppe for at afklare, hvilket indhold de gerne ville have i sådan en guide. Men Rose opgav projektet, fordi hun fik job, så Jancis overtog det indsamlede materiale, som bogen i høj grad baserer sig på.
Bogen er tiltænkt folk, der virkelig godt kan lide at drikke vin og som gerne vil have en genvej til det, der er vigtigst at vide om vin.
Bogens titel skal nok mere opfattes billedligt end bogstaveligt. De 150 små sider kan læses på 2-3 timer, og det er svært at forestille sig, at den ellers seriøse Robinson mener, at man kan læse sig til at blive vinekspert, hvilket man næppe heller har udsigt til at blive, selv om man indenfor 24 timer både læser bogen og følger et af dens udmærkede råd: at samles med nogle venner og smage nogle forskellige vine. Så ret beset er bogens titel noget vrøvl.
Bogen vil til gengæld være nyttig at hente viden i, når man enten slår op i den for at finde det, man lige står og har brug for, eller læser den etape-vis. Stoffet er nemlig nogle steder meget koncentreret, og med de mange oplysninger den indeholder, er det næppe muligt for nogen, for hvem bogens indhold er nyt, at fordøje den i én mundfuld.
Det er sympatisk, at en vinskribent på Jancis Robinsons niveau kaster sig ud i at lave en bog til helt almindelige vinnydere. Og alt, hvad man kan forestille sig af relevante og nyttige informationer og gode råd i forhold til målgruppen, er med.
Eksempelvis: Det er kort beskrevet, hvordan fremstillingen af vin foregår. "Den rigtige" måde at smage vin på (se, duft, smag, eftersmag) er beskrevet. En pæn samling af ord, der bruges til beskrivelse af smage, er forklaret. Der er ganske mange konkrete forslag til sammensætninger af mad og vin. Meningen med restauranternes "ritual", hvor man smager på vinen inden servering, er forklaret. Der er en glimrende liste med "vine alle kan drikke". Retningslinjer for hvilket prisspænd det giver mening at købe vin indenfor. Serverings-temperaturens betydning og vigtighed. Hvor længe forskellige vintyper kan gemmes. Et passende udvalg af druesorter og vinområder, som man "bør" kende, er beskrevet.
Bogen er letlæselig og overskueligt inddelt, hvilket gør sit til, at det er nemt at tilegne sig stoffet.
Vi kan godt anbefale bogen.
Vi er enige med næsten alt, som Jancis Robinson skriver. Men vi er helt uenige med hende, når hun skriver: "...du [har] ikke brug for glas af forskellig form og størrelse." Hun mener, man kan klare sig med ét glas til alle vintyper fra Champagne over hvid- og rødvin til portvin. Her er hendes favoritglas til hverdagsbrug det - som hun beskriver det - enkleste glas, som Riedel laver, og til specielle vine foretrækker hun Zalto's universalglas.
Zalto glasset vil grundet den eksklusivitet, der følger af dets høje pris, være langt fra at være den unge begynders eller den almindelige vinnyders første valg. På den baggrund savner vi på målgruppens vegne en angivelse af præcis hvilket blandt Riedels virkelig mange glas, hun refererer til.
Hvis du, på baggrund af det vi har skrevet indtil videre, mener at du tilhører bogens målgruppe og har fået appetit på bogen, så spring det følgende over.
Højre spalte vil indeholde nogle kritikpunkter bl.a. af mere spidsfindig faglig karakter, hvilket næppe vil have den store betydning for dig. Vi tror, at bogen for de tiltænkte læsere vil byde på både fornøjelig læsning og stor nytteværdi.
Fagligt set finder vi det mærkeligt, at Robinson i forbindelse med sin beskrivelse af begrebet astringerende skriver, at det især bruges om hvidvin. Der findes ganske vist hvidvine med snerpende tannin, som dette handler om. Som almindelig vinnyder vil man dog næppe støde på dem.
Så vi synes, det ville være mere relevant at sammenknytte fænomenet med rødvin, når det skal forklares kort og for enten "almindelige mennesker" eller vinnydere på begynderniveau.
Vi undrer os over, at Maury og Banyuls (sydfransk Vin Doux Naturel) ikke er nævnt som gode - og efter vores og mange andres mening nogle af de bedste og mest oplagte - match til chokolade og chokoladekager.
Jancis Robinson har sine facts på plads. Den eneste faktuelle fejl, vi er stødt på, er, at hun skriver, at hvis der står Auslese på etiketten, er vinen altid sød. Her glemmer hun at nævne, at der er noget der hedder Auslese trocken, som er tør.
Jancis Robinson skriver i bogens forord: "Formålet med denne bog er...at gøre dig til en selvlært vinekspert på 24 timer. Og det vil jeg gøre ved at fjerne alt det overflødige og fokusere på det, der virkelig betyder noget." Set i forhold til dette, synes vi, at Robinson nogle steder skyder over målet.
Hvad skal den erklærede målgruppe f.eks. med informationer om de vine, som forfatteren har givet max-point til på sit website? F.eks. en Château Mouton Rothschield, Pauillac, 1945, en i skrivende stund 73 år gammel vin, der angiveligt p.t. billigst skulle kunne erhverves for 41.872 kr. i Hong Kong.
Hvis man i forvejen er velorienteret om vin, og hvis man går op i korrekt stavning, kommer man let til ind imellem at generes af mangelfulde oversættelser og fejl.
Det bliver til forkert information, når ord fra den oprindelige engelske tekst udelades i oversættelsen. Ifølge den danske oversættelse er Mourvèdre den vigtigste drue i Châteauneuf-du-Pape! (Det skal være Grenache.) Fejlen skyldes, at de ord fra den engelske tekst, som vi her fremhæver med fed skrift, er udeladt i oversættelsen: "...Châteauneuf-du-Pape, which may well be a cocktail of local vine varieties. Mourvèdre is the most important of these minor ingredients and is increasingly popular."
Nogle engelske ord oversættes ikke. Værst er det, når den manglende oversættelse giver anledning til ikke-eksisterende danske ord. Således er Astringent et ord, som ikke eksisterer i det danske sprog. Det engelske ord astringent skal oversættes til astringerende.
Et andet sted omtales en vakuum-flaskekøler, som vi ikke før er stødt på, og som en google-søgning heller ikke finder. En direkte oversættelse af det engelske begreb vacuum bottle cooler resulterer i en betegnelse, som ikke findes på dansk.
Og så er der (udover flere banale stave-/tastefejl) afskrivningsfejl, hvor navne og begreber, som vi har forfatterens ord for ikke er stavet forkert i den engelske udgave, tilsyneladende er tastet lidt for hurtigt i den danske version. Eksempelvis er Sauternes et sted blevet til Sauterne, Méthode traditionelle til Métode... og garantita til garantia (forklaring af G'et i DOCG).
De kritikpunkter, vi nævner, vil som nævnt næppe genere målgruppen. Og slet ikke set i forhold til den store nytte, man vil kunne have af bogen. Overordnet set er vores indtryk af bogen positivt, og vi skønner, at den i høj grad vil kunne være nyttig for dem, som den henvender sig til.
Bogen er udgivet på forlaget EC Edition, hvor den koster 199,95 kr.
November 2018
