Søren Frank har skrevet en herlig, engageret, gennemresearchet, gennemarbejdet og personlig bog om Champagne. Han fanger mig (Preben) allerede i første afsnit af bogens forord, hvor han fortæller, at han, da han seriøst begyndte at interessere sig for vin, var enig med den flok, som han dyrkede interessen med, om ikke at opfatte Champagne som rigtig vin. En opfattelse i samme stil har jeg selv haft indtil jeg for nogle år siden mødte noget Champagne, som rent faktisk smagte af vin - og ikke bare af Champagne. Så vi er i det mindste to, der har skullet finde en indgangsport til denne vintype, som ikke nødvendigvis pr.
automatik opleves som gudernes foræring til vinelskeren.
Der ligger et stort og grundigt arbejde til grund for bogen. Frank har på adskillige rejser besøgt 86 producenter, og han har efterfølgende smagt de allerfleste af producenterne hjemme.
Ca. den sidste halvdel af bogen omtaler og rater Frank producenterne, som er udvalgt efter en kombination af tilgængelighed på det danske marked og personlige præferencer. Så deler man smag med Søren Frank - hvilket jeg endnu har til gode at undersøge om jeg gør - har man udover en indføring i alt hvad man kan ønske sig at vide om Champagne også en guide til, hvad der er værd at købe.
Det er næppe muligt at finde på noget, man gerne vil vide om Champagne, og som ikke er med i bogen. Der er kapitler om regionen, historien, producenttyper, druetyper, markarbejde, vinifikation, klassifikationer, Champagnetyper, madledsagelse, glas, årgange og producenter.
Den slags stof kan sagtens formidles tørt og kedeligt, men med sit personlige forhold til tingene og sin evne til både at skrive levende, personligt og jordnært, er det spændende læsning.
Frank skriver selv, at han ikke går ud fra, at man læser bogen fra A til Z. Det gjorde jeg heller ikke. Men jeg læste da hele bogens første halvdel (indtil beskrivelser af de enkelte producenter og deres vine) uden overspring. Ikke et kedeligt øjeblik.
Når det kommer til producent- og vinbeskrivelser har jeg læst tilstrækkeligt til at kunne sige, at også de er spændende. Man føler ofte, at man kommer tæt på de mange forskellige typer firmaer og mennesker, der bruger deres liv på at lave Champagne, og man får et indblik i deres forskelligartede prioriteringer og tilgange til at lave Champagne. Så jeg vil se frem til den drypvis læsning om producenter og vine, som især vil opleves relevant, når jeg står og vil udvide mine erfaringer med nye vine.
Alt stof behandles grundigt og fremstilles klart på nær afsnittet om klassifikation, der er meget kort, og efterlader mig der hvor jeg hele tiden har været: Jeg forstår hverken, hvordan klassifikationen er kommet i stand, eller hvordan den skal forstås.
Man får et klart indtryk af Søren Fransk personlige Champagnesmag, som alt stoffet selvfølgelig ses igennem. Han er især glad for vine fra det han kalder "den nye grower-generation", som bl.a. er kendetegnet ved, at de i højere grad end tidligere går op i terroir, dyrker økologisk el.lign. og har sænket dosagen.
Man kunne så måske forestille sig, at de store huse og de populære Champagner fik en over nakken. Men Søren Franks tilgang er hverken dogmatisk eller ensidig. Jeg var f.eks. overrasket over at læse hans positive og meget nuancerede beskrivelse af mastodonten Veuve Clicquot, der laver den Champagne, som de fleste danskere kender som "Den gule enke".
Selv om jeg betragter mig selv som Champagne-begynder, tillader jeg mig at være uenig med Frank, hvad angår én ting: glas. Han konverterede i løbet af den tid, bogen blev til, fra Spiegelaus Authentis (versionen med den bredde kumme) til Zaltos hvidvinsglas; så vi er i de små og slanke glas. Og han skriver: "Store runde bourgogneglas duer ikke." Men netop disse glas - også Zalto - har jeg oplevet leverede det bedste udtryk til nogle af Champagnerne fra den producent (Dosnon), der for mig var indgangsporten til vintypen. Og jeg oplever, at der kan være lige så stor forskel på, hvilke glas - lige fra flûten over hvidvinsglasset til bourgogneglasset - der giver Champagne de bedste udtryksmuligheder, ligesom det gælder for al anden vin.
Bogen er spækket med fine og ukunstlede fotos, som giver deres bidrag til, at bogen er appetitlig og spændende at bevæge sig igennem.
Der er også glimrende kort over de forskellige geografiske områder.
For en der - som jeg - i relation til Champagne endnu ikke er kommet nævneværdigt ud over basisstadiet vil der være inspiration til masser af år i Søren Franks bog. Og det er svært at forestille sig, at der ikke også skulle være rigtig meget at hente i bogen for den mere erfaren Champagnenyder.
November 2017
