Lad mig (Preben der er alene om at nyde spiritus) begynde med konklusionen: Mads Heitmanns nyeste (fra 2020) rombog, Caribisk rom - et hav af smag, er fremragende!
Den rummer alt, hvad man som entusiastisk og videbegærlig rom-begynder kan ønske sig at vide. Og jeg - der tilhører netop denne læsergruppe - kan ikke forestille mig andet, end at der også for viderekommende udi rommens spændende verden vil være masser af interessant læsestof og inspiration at hente i bogen.
Du kan se og høre forfatteren præsentere bogen på sin hjemmeside Romhatten.dk, hvor bogen også kan købes for 199 kr.
Der er næppe nogen, der læser bogen fra ende til anden som en roman. Jeg gætter på, at de fleste vil slå op og læse dele af bogen, alt efter hvad det er man ønsker at vide noget om, eller hvad man finder spændende at læse.
Bogen er opdelt i følgende overordnede dele:
Mads Heitmann er tydeligvis meget engageret og entusiastisk i forhold til rom. Og han formidler stoffet let og ubesværet, på samme tid afslappet og seriøst.
Bogens mange gode fotos gør, at man kan danne sig et klart billede af både lokationer og produktionsfaciliteter.
De grafiske illustrationer er forbilledligt enkle og lette at afkode.
Bogen er virkelig gennemarbejdet, og så er den grafisk flot.
Jeg anbefaler enhver med interesse i rom at købe bogen, der i øvrigt også kan lånes som e-bog på biblioteket.
Oktober 2025