Ind imellem kommer vi ud for en vinoplevelser, der stiller andre vinoplevelser i relief - skaber perspektiv.
Vi drak forleden en ganske uprangende Château Croix de Laborde 1996, Listrac. Ret tør, lidt gammeldags, stilfærdig, måske endda lidt streng i stilen. Bestemt ikke nogen charmeur.
Vi var vintilfredse efter at have delt flasken.
For at belyse begrebet vintilfredshed kommer her dets modsætning: Man har drukket en vin med overvældende frugt og tæthed, høj alkoholprocent og markant præg af måske nye egetræsfade. Altså masser af det hele. Men vinen mætter ikke, gør ikke en vinmæssigt tilfreds. Der mangler et eller andet udefinerbart, selv om smagsløgene er mættede af sansebombardementet og leveren af alkohol.
Hvad er det der mangler? - Eller modsat: hvad er det der giver en tilfredsstillende vinoplevelse?
Det er faktisk ikke til at indkredse med parameter-sprog som "kraftig smag", "stor fylde", "flot balance" osv. Det er - for os - et eller andet der svæver over alle disse egenskaber og udfra en udefinerbar helhedsbetragtning giver oplevelsen:
Det her er rigtig vin! - det er ikke spekulativ druesaft med et bombardement af alle mulige larmende egenskaber. Det smages at vinen er lavet af en, der ikke skal imponere eller følge tidens trend, men af en som slet og ret holder af god vin.
Måske det har med noget tidløst, klassisk at gøre.
Da vi forleden drak en flaske Poggio Rosso, Chianti Classico Riserva, 1993 fra producenten San Felice, havde vi samme oplevelse. Ikke en Chianti der ville vinde stillet ved siden af mange moderne Chiantier. Men til gengæld en vin, som der må være et publikum til også om 100 år og 1000 år. Noget i stil med Mozart.
Det er vinoplevelser som disse, der - også selv om vinene ikke er hundedyre - i heldigste fald minder os om, at der i os mennesker er noget alment og vidunderligt, som stilfærdigt og uprangende står udenfor og bag ved tiden og omskiftelige luner. Stort, monumentalt, uden tid og dog helt stilfærdigt og svært at ane.
Det er lykkeligt at kærlige vinmagere - og andre kunstnere - ind imellem kan formidle kontakten.
Maj 2002