Det hænder selvfølgelig, at vi kommer forbi andres anmeldelser af vine, som også vi har anmeldt. Nogle gange kan vi i andres beskrivelser genkende det vi har oplevet, selv om der naturligvis kan være stor forskel på formuleringsmåder og andet i den genre. Men det sker også, at vi læser anmeldelser, hvor vi ikke fatter at det er den samme vin, det drejer sig om.
Læs f.eks. herunder tre meget forskellige anmeldelser af samme vin. Vi kunne ikke drømme om at påstå at vores er den mest "rigtige". Tværtimod betoner vi gang på gang at det at opleve vin er noget ganske personligt, hvor man bør respektere at en fuldstændig anden måde at opleve på er ligeså fuldgyldig som ens egen. Personlige præferencer spiller en rolle, og smagsløg og hjerner er helt klart forskelligt kalibrerede hos forskellige personer. Endelig kan en vin præsentere sig overordentlig forskelligt i forskellige faser af dens liv, og faktisk kan den på selve smagedagen også være i mere eller mindre god form. Og det vil vel være hovmodigt at hævde, at det samme ikke kan gælde anmelderen.
Til belysning af ovenstående kommer her tre anmeldelser af
samme vin, l'égrégore, Saint-Joseph,
Didier Cornillon,
2007, først vores egen anmeldelse fra maj 2010, hvor vinen fik to stjerner:
"I næsen er der masser af sød syltetøj på uvinøs manér. Også smagen er udpræget
syltetøjsagtig, og der er ristet fad i lange baner. Både syltetøjsaspektet
og det voldsomme fadpræg bidrager med en sødme, der for længst har passeret
vores smertegrænse.
Med sin overeksponerede og vamle fremtoning, forekommer vinen os vulgær.
Når vi ser bort fra vores personlige smag, som er afgørende for
stjernetildelingen, så er vin og fad sådan set balanceret i forhold til hinanden
- der er fuld drøm på begge dele. Så er man til denne prangende
fuld-fart-frem-stil, så får man et glas på egne betingelser vellavet og
"imponerende" vin, der er sin pris værd."
Og her er en frisk anmeldelse fra
Vinbladet, juni 2010:
"Stor, flæsket duft med sort peber, klassisk Syrah fra Rhônedalen. Fyldig,
krydret, flæsket smag mættet med mørk frugt. Lang eftersmag med modne bær,
mineralsk med stødt peber." 92 point (nok ca. svarende til 4 1/2 af vores stjerner).
Og til sidst anmeldelsen fra
www.vinavisen.dk fra uge
49, 2009:
"En pæn lille Rhône-rødvin, med frugt og krydderi." 3 stjerner.
Ud fra Vinbladets og vores anmeldelser, synes vi man får
indtryk af noget fyldigt og koncentreret, om end smagstyperne er oplevet og
beskrevet meget forskelligt.
Ligeså forskellig er karakterudmålingen, hvor vi ligger lavt og Vinbladet ligger
i top.
Vi har den lave vurdering til fælles med Vinavisen. For i
betragtning af de virkelig mange tildelinger af fem stjerner i det medie, så
tolker vi tre stjerner derfra som en bundskraber. Anmeldelsens ordlyd tyder
heller ikke på den store begejstring.
Vinavisen taler om en "pæn lille" vin; her er ikke antydningen af det noget
voldsomme, som vi synes man kan læse ud af Vinbladets og vores anmeldelse.
Vi kan forstå Vinbladets beskrivelse, om end personlig smag
og behag tydeligvis er meget forskellige hos Vinbladets smager og os.
Vinavisens anmeldelse er derimod i den kategori, hvor vi ikke kan forstå, at det
er den samme vin, som er smagt. Den lave vurdering forstår vi, men beskrivelsen
ligner slet ikke noget vi kan genkende. Vinavisens "pæn og lille" ligger langt
fra den vores oplevelse af "masser af det hele", og den flæskede, mættede frugt
og den lange eftersmag,
som Vinbladet beretter om.
Vinavisens vurdering er godt nok foretaget et halvt år før Vinbladets og vores, men vi tvivler på at det isoleret set kan give så stor en oplevelsesforskel, som der ser ud til at være her. Og egentlig er det også lige meget. En af vores tilbagevendende pointer er nemlig, at man skal "spise brød til", når man læser en hvilken som helst vinanmeldelse; en-gang-for-alle sandheden om en vin eksisterer ikke.
Den omtalte vin koster i skrivende stund 125 kr. (108,33 v. 6 fl.) hos Vinmand. Så du, kære læser, kan jo selv smage. Det vil der måske komme en helt fjerde oplevelse og vurdering ud af.
Juni 2010
