Denne artikel er lidt sværere at skrive end andre artikler, vi tidligere har skrevet. Dels er budskabet trist, dels kræver det - efter vores beslutning for nogle år siden om at fokusere på den del af vinbranchen, der gør noget godt fremfor dem, der opfører sig dårligt, at vi næsten skal hive os op af sumpen af dårlig energi for at skrive artiklen.
Men nu skriver vi den som en markering af, at der er noget, som vi ikke mere vil bruge vores krudt på, fordi det har vist sig nyttesløst.
Forleden sagde Helle i forbindelse med en oprørende hændelse omtalt i pressen: "Folk kan jo gøre præcis som de vil, der er jo ingen der kommer efter dem." Det gælder også i vinbranchen. Det glade budskab må være til alle vinforhandlere med en flosset moral: I kan snyde og bedrage, som det passer jer, lave lige så uvederhæftig og vildledende markedsføring, som I har lyst til - der er ingen der kommer efter jer. Og de vinskribenter, der er hoppet med på vognen, er tilsyneladende totalt ligeglade med hvordan forhandlerne opfører sig. Hvornår har man sidst hørt et pip fra en vinskribent, der omtaler en forhandlers tvivlsomme praksis?
Vinsiderne har i skrivende stund 16 1/2 år på bagen. Der var engang, hvor vi kunne iagttage en virkning, når vi skrev kritiske ting om en navngiven forhandlers uhæderlige praksis. En gang, hvor en forhandler var på den forkerte side af god moral, skrev vi en notits på vores forside, og et døgn efter var der "rettet ind". Ligesom en mail med samme type besked til en forhandler med fuppraksis kunne have øjeblikkelig effekt. Man var ikke interesseret i at blive hængt ud selv i et relativt lille medie som vores.
Sådan er det slet, slet ikke mere. Vi ville kunne skrive stolper op og stopler ned. Vi kan beklage os til Forbrugerombudsmanden, som er den primære instans til at tage sig af ulovlig adfærd. På baggrund af vores samtaler med ansatte hos Forbrugerombudsmanden, anser vi det som tvivlsomt, at der skulle komme noget ud af det.
Mange forhandlere må have erfaret, at "går den, så går den" er vejen frem - og at "den går"; ingen kommer efter nogen.
Især ét hændelsesforløb har været med til at få os til at opgive (og som sædvanligt nævner vi ikke navne på hverken forhandler eller medie, som grundet deres kritisable adfærd ikke fortjener at blive nævnt):
Vi modtog for et halvt år siden vinprøver fra en forhandler, der ønskede at få sine vine anmeldt hos os. Vi
blev oplyst om vinenes et- og seksstykspriser, hvor seksstyksprisen var markant billigere (billedet viser et virkeligt eksempel). Der var blot det
ved det, at forhandleren kun sælger i kvanta à seks flasker - og at seksstyksprisen i forhandlerens webshop ikke var den til os opgivne seksstykspris men derimod den opgivne og dyrere etstykspris.
Et andet vinsite havde øjensynligt også fået tilsendt vine fra forhandleren. For dér kom der nu anmeldelser af forhandlerens vine. Og de priser, som forhandleren havde oplyst på samme måde, som de havde gjort til os, blev anført i forbindelse med anmeldelserne, hvis stjerneudmåling skete på baggrund af de opgivne lave seksstykspriser. Forhandleren høstede derfor flere stjerner, end der ville have været udmålt efter den dyre "etstykspris", der som nævnt er den hos forhandleren eneste gældende pris. På trods af at forhandleren ikke sælger enkeltflasker men udelukkende i kvanta à seks flasker har det ikke forhindret forhandleren i på sin hjemmeside at anføre de på falsk grundlag tildelte stjerner. Og der var ikke tale om en enkeltstående hændelse. Det skete systematisk i de fem måneder, hvor vi dagligt fulgte 10 vine på forhandlerens hjemmeside.
At forhandleren excellerer i denne form for praksis ses også ved, at der anføres stjerner fra andre sites, der også udmåler efter den af forhandleren opgivne lave seksstykspris, der som nævnt ikke har noget med forhandlerens reelle priser at gøre. Med en enkelt undtagelse: I løbet af de fem måneder vi tjekkede, var én af de 10 vine, som vi fulgte, på tilbud til seksstyksprisen - i fire dage. Ellers var det den dyre pris, der gjaldt.
Her synes vi, det ville være passende, at anmelderne holdt lidt øje med, at deres stjerner ikke bliver misbrugt til at vildlede forbrugeren, sådan som det åbenlyst er foregået i det vi har omtalt. Da vi kunne iagttage, at et sådant tjek ikke blev foretaget af det pågældende vinsite, henvendte vi os til sitet. Det skete i samme øjeblik vi blev opmærksomme på problematikken. Sitet takkede for oplysningen, som - svarede man - i høj grad ville få dem til at være mere årvågne. Det skete bare ikke. For i de følgende fem måneder kom nye anmeldelser, hvor præcis det samme skete: Masser af stjerner på baggrund af de fiktive seksstykspriser.
Vi forsynede så pågældende anmeldersite med vores fem-måneders research. Svaret var: "Den praksis kan vi selvfølgelig ikke lade være upåtalt." Vi modtog derefter en kopi af en mail til forhandleren, hvor vinsitet erklærede, at de ikke kunne acceptere forhandlerens praksis, og at den måtte ændres i fremtiden.
Men allerede en uge efter var den gal igen: Sitet leverede igen en anmeldelse med en ikke-eksisterende seksstykspris samt opgivelse af en etstykspris, der i realiteternes verden er forhandlerens eneste pris, der gælder ved køb af seks flasker. Den i anmeldelsen opgivne sekstykspris var under halvdelen af forhandlerens rigtige pris! (Billedet længere oppe i denne spalte.)
Så vinsitets henvendelse til forhandleren havde ikke fået denne til at ændre praksis, og vinsitet tjekkede heller ikke denne gang, om de af forhandleren opgivne priser holdt vand. Vi kan også konstatere, at forhandleren fastholder de mange tildelte stjerner tildelt på falsk grundlag på trods af anmelder-sitets protest. INTET er ændret i forhold til dag et, og alt fortsætter som det plejer.
Når vi på baggrund af
- en gøren forhandleren opmærksom på, at vi fandt deres praksis vildledende
- henvendelse til vinsitet, der bare tager forhandlerens falske prisoplysninger for gode varer
- vinsitets henvendelse til forhandleren på baggrund af vores research
oplever, at intet har ændret sig, kan nogen så forestille sig, at noget vil ændre sig? Vi kan ikke. Det er derfor, vi ikke ser anden valgmulighed end at opgive at prøve at påvirke såvel forhandlere som vinskribenter.
Det, vi har skrevet om ovenfor, er blot ét eksempel, og det vi har researchet mest grundigt. Men der er masser af andre eksempler. For forhandleren, hvis praksis vi har belyst, gør også brug af andre anmeldersites, der udmåler deres stjerner på baggrund af prisen, og som også gør det på baggrund af lavest oplyste pris. Så forhandleren kan høste tårnhøje anmeldelser fra mange sider og anfører uden blusel de indhentede stjerner, selv om der i virkeligheden gælder andre priser. Ingen anmeldere forekommer at tjekke det. Og hvis de gør, lader de det passere.
Vi kan ikke lade være med at spørge os selv om, hvorvidt netop denne lette mulighed for at tildele mange stjerner, er kærkommen hos visse anmeldere, fordi de så bliver nævnt oftere end anmeldere med en mere reel stjernetildeling. Så disse anmeldere kan helt snævert siges at have interesse i at se igennem fingrene med, at det der foregår ikke er rimeligt, hvorved de medvirker til vildledningen.
Vi besøgte og havde for nylig en længere snak med en anden forhandler, bl.a. om vedkommendes prismarkedsføring. Også her havde vi i månedsvis holdt øje med forhandlerens såkaldte tilbud. Flere vine forekom konstant at være på "tilbud", og ifølge prismarkedsføringsloven skal de, hvis der reelt er tale om en fast pris, fremgå som normalpris.
Da vi for et par måneder siden besøgte forhandleren, havde et par vine været på tilbud med en påstået besparelse
på 48% (priseksemplet på billedet) i mindst tre måneder. I den meget åbenhjertige samtale, indrømmede forhandleren, at der var tale om, hvad han kaldte en fast lav pris. En fast pris må ikke fremgå som tilbud. Det vidste han godt.
Vi talte så om, hvorvidt eksistensen af Forbrugerombudsmanden, der står bag prismarkedsføringsloven, ikke kan virke dæmpende på at man laver ulovlig og vildledende markedsføring. Svaret var, at man ikke opererer med en risiko for at "blive snuppet".
Enhver forhandler er pligtig til at kunne fremlægge dokumentation for, hvornår og hvor længe forskellige priser har været gældende, men forhandleren fortalte, at han tidligere havde arbejdet i mange år hos en større forhandler, hvor der kunne være god grund til at holde øje med prissætningen, men at man der ikke var blevet afkrævet dokumentation en eneste gang. Går den, så går den, og det gør den åbenbart. Så igen: Helles beskrivelse er helt korrekt: "Folk kan jo gøre præcis som de vil, der er jo ingen der kommer efter dem."
Man kan så undre sig over, at der er regler, når de ikke bliver håndhævet.
Ovenstående er blot ét eksempel på praksissen med at overstrege en normalpris, der aldrig har gjaldt, og så anføre en tilbudspris, der faktuelt er normalpris. Vi ser masser af eksempler på den slags permanente overstregninger af påståede normalpriser, der aldrig har eksisteret.
Som vi ser det, kommer det nu til dags helt an på en forhandlers sindelag, om man prøver at bilde potentielle kunder ind, at man får mere vin for pengene, end man reelt gør, eller at man sparer nogle penge i forhold til en opgivet normalpris, som er opdigtet. Eller modsat: om man har tilgang til selvjustits. Det handler grundlæggende om, hvorvidt en forhandler med sig selv og sin samvittighed accepterer at prøve at snyde folk ved at lyve om det ene eller det andet eller ej.
Det forekommer os at blive mere og mere udbredt, at der tages meget afslappet på, om man som forhandler lyver og snyder. Det får jo ingen konsekvenser, hvis man gør. Så der er kun den enkelte forhandlerens moral og samvittighed tilbage som mulig regulerende faktor.
Når vi oplever, at en forhandler er uhæderlig, vil vi ikke handle der. Vi vil ikke med vores penge være med til at bidrage til at sådan en person får mad på bordet.
Med mindre man følger rigtig godt med er det desværre svært at gennemskue, hvem der gør hvad. Og i mangel af en effektiv kontrol- og konsekvensinstans bliver det tydeligvis udnyttet og - synes vi det ser ud til - af flere og flere.
Det eneste vi synes vi kan gøre er en gang imellem at pippe lidt op om, hvad der foregår, og så håbe at det giver jer læsere end lidt bedre chance for at stemme med fødderne - og at I vil gøre det.
Maj 2017
