Tenuta Sette Cieli fra den toscanske vestkyst var på programmet i et webinar, hvor deltagerne forinden havde fået tilsendt den nyeste årgang af to af producentens fire vine, der alle er røde:
Begge vine er Toscana IGT og årgang 2019.
Vi befinder os i det højere prisleje: vinene koster i Italien i skrivende stund henh. 48 og 80 €.
At dømme efter webinarets deltagere, som var et par håndfulde vinskribenter fra Danmark, Finland og Norge, var meningen med webinaret at gøre opmærksom på producenten og dens vine i Skandinavien.
Ambrogio Cremona Ratti, ejer af Tenuta Sette Cieli,
Vineriet er etableret i 1998 af Erika Ratti. Hendes søn, Ambrogio Cremona Ratti, overtog i 2012 ejendommen.
Han allierede sig i 2013 med vinmageren Elena Pozzolini, der har arbejdet i - udover Toscana - Californien, Argentina og Australien. Hun gav på webinaret et meget passioneret indtryk, og det fremgik, at hun deltager entusiastisk og på en meget personlig måde i alle skridt af vinfremstillingen.
Når vi skal have italiensk vin i glasset, sværger vi normalt til vine fremstillet af landets lokale druesorter. Men selv om vi er i Toscana, har vi erfaret, at de mest prominente franske sorter i modsætning til Sangiovese stortrives lige netop i et mindre område ude ved vestkysten med Bolgheri og Bolgheri Sassicaia som de mest kendte DOCer.
Tenuta Sette Cieli ligger 10 km sydøst for Bolgheri by. Vinmarkerne, som leverer druer til de to smagte vine, ligger 10 km fra kysten og i 400 meters højde.
Elena Pozzolini fortalte, at vejrforholdene de sidste 10 år, hvor man har kunnet mærke klimaforandringerne, har været meget varierede, nogle gange ekstreme, og at man derfor ikke arbejder efter faste opskrifter hverken i mark eller i kælder, ligesom længden af fadlagringen varierer fra år til år.
Kodeordet for Elena er balance; målet er at lave en balanceret vin, hvilket kræver en balanceret vinmark.
Vinmarkerne er økologisk dyrket, og i kælderen anvender man kun naturgær.
Elena benytter sig ikke af tekniske analyser, der, som hun siger, kun er tal. Hun smager på druerne og beslutter høsttidspunkter, når balancen ifølge hendes smagsløg er, hvor den skal være.
Indaco er som nævnt fremstillet af Malbec, Cabernet Sauvignon og Merlot, en tredjedel af hver sort. Elena Pozzolini beskriver årgang 2019 som et perfekt eksempel på ejendommens vine i en god årgang. I dette år er Indaco lagret 14 måneder i franske barriques. Den flaskelagres (ligesom nedennævnte Scipio) yderligere tre år før den frigives til salg, fordi den ifølge Elena Pozzolini har høj syre og er lukket i sine første år og derfor i denne periode ikke vil komme forbrugeren i møde.
Vinen er bestemt helt tilnærmelig få minutter efter åbning. Den er ekstremt harmonisk og venlig med en god kombination af fylde og elegance, afdæmpede, polerede tanniner og blid syre. Velsmagende med ret friske, mørke bær med stilk, fin lille bitterdybde. På trods af de 14,5% alkohol opleves vinen som nærmest svævende.
Vinen koster både hos producenten og i vinforretninger i Italien 48 €.
Scipio er som nævnt fremstillet af 100% Cabernet Franc. Også den er i 2019 lagret 14 måneder i franske barriques med efterfølgende flaskelagring i 3 - 3 1/2 år.
Cabernet Franc er ifølge Elena Pozzolini en meget følsom druesort, som det er afgørende, hvordan man behandler. Hun fortalte, at samme mark kan producere druer med meget forskellige egenskaber. I dette tilfælde opererer hun med fem forskellige udvælgelser af Cabernet Franc druer, som er gæret og lagret hver for sig. Til sidst foretages en blanding med henblik på det optimale resultat. Så det er en vin, hvor der virkelig kæles for nuancerne, hvilket måske er en af forklaringerne på, at den koster 80 €!
Scipio åbner langsommere end Indaco, og den bliver bedre og bedre for hvert minut luft den får. Jeg lod den sidste sjat stå tilproppet i to døgn, hvilket bekræftede denne oplevelse. Så den vil have godt af at blive gemt noget. Det vil givetvis også tilføre noget kompleksitet og flere nuancer, end vinen har nu.
Den bider en smule umiddelbart efter åbning men bliver ret hurtigt blødere, og tanninerne viser sig til sidst finkornede. Middel syre.
Også Scipio parrer fornemt fylde med elegance. Vinen bliver med luft virkelig lækker og harmonisk. Der er duft og smag hen ad vinøse solbær, smagfuldt afstemt fad, en strejf hvid peber og en klædelig lille kernebitterhed. God lille sødme.
Vinen koster både hos producenten og i vinforretninger i Italien 80 €.
En af webinarets deltagere spurgte til Elena Pozzolini's holdning til alkohol-niveauet i vinene. De smagte vine har begge 14,5%, så vi er i den lidt høje ende.
Elenas svar var, at hvis der er tilstrækkeligt med syre og tanniner, kan det balancere alkoholen selv ved endnu højere alkoholprocenter. Så hendes opfordring var: Bare servér vinene ved 13-14°, fordi alkoholen først viser sig ved højere temperaturer. Forfriskende og interessant input! Men selv om man som garvet vinnyder er vant til at afkøle rødvin, vil det nok for de fleste kræve lidt "mod" at afkøle så dyre rødvine så meget.
I øvrigt oplevede jeg ikke alkoholen i de to vine som det mindste generende men tværtimod som velintegreret og balanceret i forhold til resten. Så jeg nøjedes med at køle ned til mine vanlige 16-17° for en vin af denne type.
Juni 2024
