Morten Brink Iwersen og Anders Fogh Rasmussen sammen med Márton Gyöngyösi, ungarsk oppositionspolitikerDR2 sender for tiden en række udsendelser, Skål for Europa, hvor journalist og vinentusiast Morten Brink Iwersen tager Anders Fogh Rasmussen på en køretur rundt i Europas vindistrikter. I udsendelsens begyndelse siger Iwersen kækt til Fogh: "Så hvis jeg lærer dig alt om vin..." og Fogh tager over: "...så lærer jeg dig alt om europæisk politik."
Som seer skal man være blind over for udsendelsernes stil og udtryk for ikke at vide, at man ikke vil komme til at lære alt om hverken vin eller politik ved at se de to herrer køre rundt og besøge vinproducenter, politikere m. fl. Faktisk lærer man meget lidt om begge dele. Det er mestendels blot underholding.
De sjældne gange, der er noget om vin i TV, glædes vi altid over at se noget fra diverse vindistrikter. Det gælder også Skål for Europa, hvor vi i skrivende stund har været i Tyskland, Ungarn og Italien.
Hvad de to deltageres bidrag til udsendelsen angår, er det, som vi finder mest interessant hverken Brink Iwersens små vinforedrag eller Fogh Rasmussens talen om politik. Nej, det er mødet og interaktionen mellem en vinnørd og en meget almindelig vinnyder uden nævneværdig forstand på vin. M.a.o. to modpoler hvad vin angår.
I to store dagblade har reaktionen på udsendelserne været, at Fogh er pinlig udi de vinøse anliggender. I Berlingske sammenligner Søren Frank Fogh med den "dumme blondine", der skal hjælpes til at få en mere voksen smag.
Selv om vi på Vinsiderne.dk er vinentusiaster, ser vi "spillet" mellem Brink Iwersen og Fogh Rasmussen på en anden måde end de Fogh-kritiserende dagblade.
Hos os ligger sympatien i denne sammenhæng hos Fogh, og vi krummer tæer, når vi oplever Iwersens nedenladende attituder.
I udsendelse nr. 2 står Fogh og Brink i kælderen hos en ungarsk dessertvinsproducent og smager på en vin.
Brink: "Kan du dufte noget her? Jeg synes der er en eller anden ting, der er meget tydelig."
Fogh: Jeg dufter røg.
Brink: RØG? - Næsten kandiseret appelsinskal.
Fogh: Appelsinskal. Jeg har aldrig nogensinde fået kandiseret appelsinskal. Så det ved jeg ingenting om. Men den er rigtig god.
Brink: Hvordan smager det dig?
Fogh (smager grundigt, siger oprigtigt og dybtfølt): Rigtig god.
(Svaret får Brink til at vælte bagover af grin).
Fogh: Jamen altså, du vil ha' at jeg skal finde en eller anden frugt.
Brink: Neeej. Du må kunne analysere vinen lidt bedre. Du kan ikke få lov til at sidde til et af NATOs møder og sige "den er rigtig god".
Fogh: Jo, det kan jeg love dig for.
Heldigvis står Fogh, på trods af den nedladendhed og latterliggørelse han her udsættes for, ved sin ret til blot at sige sin mening om vinen fremfor analytisk at hakke den i småstykker og finde en eller anden duft- eller smagsingrediens, som han kan fremture med for at følge vinnørdernes adfærdskodeks.
At kunne analysere noget, det være sig f.eks. litteratur, musik eller vin, giver en ekstra dimension i forhold til blot at opleve noget og registrere de følelser, som oplevelsen udløser. Man skal imidlertid ikke fornægte den kæmpe værdi en oplevelse kan have uden analytisk overbygning - det er der, det hele begynder.
Må man have lov til at føle sig lykkelig og samtidig føle trang til at græde, når man hører en af Mozarts andensatser, selv om man ikke kan forklare, hvad det er i Mozarts måde at skrue tonerne sammen på, der udløser disse dybe følelser? Må et barn have lov til at synes, at en film er sjov uden at kunne svare på masser af journalisters mest idiotiske spørgsmål: Hvorfor synes du den er sjov? (det er et umanerligt vanskeligt spørgsmål at svare på selv for en voksen). Må man have lov til at sige, at man kan lide en vin, uden at kunne præstere alle mulige forklaringer på hvorfor? Og kan man overhovedet tillade sig at drikke sin vin, uden at skulle kunne sætte ord på hvad man lugter og smager? Ja, siger vi, til alle spørgsmål.
Vi har vel hver især lov til at tilegne os analysekompetencer indenfor de områder, som interesserer os i særlig grad. Og lade være indenfor andre områder. Og det er ikke ok at blive mødt med nedladenhed, fordi der er et område - som kunne være vin - som man ikke har fundet det værd at lære sig at kunne analysere i dybden.
I Foghs tilfælde kunne man jo forestille sig, at han som statsminister og generalsekretær for NATO har fundet det mere opportunt at koncentrere sig om at udvikle sin analytiske sans kraftigt indenfor områder, der lå langt fra det at kunne afgøre om en vin dufter af bananer eller æbler. (Om han så i sit politiske liv har analyseret "korrekt" i forskellige situationer, er en anden sag...)
Det vi snakker om her, er jo i al sin enkelhed snobberi. Det er, som vi ser det, det, som Brink demonstrerer når han griner af, at Fogh mener at fange lugten af røg i sin vin, hvor Brinks kender-facitliste tilsiger kandiseret appelsinskal.
Hvis vin er steget en til hovedet i en grad, at man synes man kan hovere over nogen, der bare godt kan lide vin, og som ikke kan sætte de "rigtige" ord på oplevelsen, er man, som vi ser det, kommet ud på et sidespor.
Brink siger til Fogh: "Du må kunne analysere vinen lidt bedre. Du kan ikke få lov til at sidde til et af NATOs møder og sige "den er rigtig god"."
Og bevares, det kan da bestemt være til nytte med en vis færdighed i at analysere en vin. Det kan hjælpe en med mere systematisk at finde frem til, hvorfor man kan lide nogle bestemte vine, så man mere direkte kan gå efter dem. Er man som vinentusiast blandt ligesindede, er der da også mere at snakke om, hvis man kan sætte lidt ord på sine oplevelser. Og for de vinskribenter, der har kritiseret Fogh for sine svage vinkundskaber, er disciplinen en nødvendighed, for i den branche kan man selvfølgelig ikke slippe af sted med blot at skrive "den er rigtig god".
Men lad os nu være enige om, at også de, der "nøjes med" at glæde sig ved vin, og som ikke har brugt krudt på at lære sig mere avancerede vinentusiasters måde at analysere og tale på, har lov til at være her, uden at vi, der har lidt flere vinord at gøre godt med, skal opføre os nedladende over for dem.
Februar 2019
