Hvis vi skulle have haft tanker om at købe anparter i Tenuta del Pino (www.tenutadelpino.dk), som påstås at være en vingård beliggende i Piemonte, så ville DR1's udsendelse Kontant 28. oktober 2008 have tændt os fuldstændig af.
Kontant gav i udsendelsen en række eksempler på begivenheder, der er svære at tolke som andet end at ophavsmanden bag disse anpartssalg, Henrik Koudahl, snyder kunder og samarbejdspartnere for anseelige beløb.
Tenuta del Pino, "vingården" som Henrik Koudahl har solgt medejer-anparter til, eksisterer, men der produceres ikke vin på stedet, ejendommen hedder ikke Tenuta del Pino men Cascina Ciapolin, og Henrik Koudahl ejer ikke ejendommen.
Udsendelsen gav mange og efter vores vurdering
troværdige oplysninger om, hvad vi må se som at Henrik Koudahl svigter f.eks. kunder, der dagen før afrejsen bliver ringet op med en aflysning af den
bestilte og betalte vinrejse, kunder der, når de efterfølgende kontakter Henrik Koudahl for at
få refunderet det betalte, ikke får noget svar.
Også samarbejdspartnere, der
har leveret ydelser for Henrik Koudahl, må se langt efter betalinger
for ydelserne.
Der kan læses rigtig mange flere detaljer under følgende overskrifter (der fungerer som links til DR's artikler):
Danskere fuppet af falsk vinbonde
Italiensk vinekspert misbrugt som reklamesøjle
Mange har penge til gode hos parret Koudahl
Falsk vinbonde afviser beskyldninger om svindel
Både i udsendelsen og på DR's hjemmeside får Henrik Koudahl
mulighed for at svare på de mange beskyldninger om fup og snyd.
På den baggrund må det jo herefter være op til den enkelte at vurdere Henrik
Koudahls troværdighed.
Oktober 2008
Tilføjelse december 2008:
Kontant fulgte 16. december op på Henrik Koudahls løfte i udsendelsen fra oktober om at tilbagebetale
penge til folk, der er blevet snydt. Der er ifølge udsendelsen ikke blevet tilbagebetalt noget, og
det er ikke lykkedes Kontant at komme i kontakt med Henrik Koudahl i denne
omgang
Vi henviser til
artiklen på Kontants hjemmeside, hvor det også oplyses, at Henrik Koudahl er
begæret konkurs i forbindelse med hans og Marlene Koudahls tidligere firma
Italian Wines.
Tilføjelse juli 2009:
Henrik Koudahl har nu et stykke tid haft gang i et nyt vinrejseprojekt på
www.piemonte-wine-tours.com.
Bookingsmulighederne var på plads marts 2009.
Denne gang henvender Koudahl sig til det engelsksprogede publikum, og noget
kunne tyde på, at vi danskere ikke skal kigge med, for kort efter at booking
var mulig, kom der en spærring på adgang til sitet, en spæring som mindst gælder
TDC's og Telia's net (og dermed også f.eks. Cybercity- og Stofanet-brugere). Hvis
man prøver at gå ind på sitet, får man beskeden "Your xx.xx.xxx.xxx is
known for providing spam. Access Denied" (hvor x'erne står for brugerens
IP-adresse). Beskeden er dog, som det jo er tydeligt, når det gælder så mange
brugere, ikke korrekt. En Telia-mand mente, at det drejede sig om en "geo ip",
som blokerer hele lande fra at entrere en hjemmeside, tilsat en besked, der
skulle få det til at se ud som en fejl hos brugeren.
Størstedelen af danskerne kan altså ikke følge med i, hvordan det går med Koudahls nye projekt.
Det skulle dog være muligt, hvis man kan gå på nettet med
sin mobil.