Fællesskab er en god ting. Det om bord og seng hører til de bedre.
Vi tilbragte engang nogen tid sammen med en vinproducent, hvor vi på et tidspunkt spurgte, hvilke vine han og konen drak til daglig derhjemme. "Min kone drikker ikke vin". - Chok!
Men klart. Bordfællesskabet, som vel almindeligvis som minimum omhandler de spiselige sager, behøver jo ikke nødvendigvis at indbefatte de drikkelige.
Personligt er vi dog enormt glade for også at have et fællesskab om bordets flydende glæder. Et fællesskab der dog - som det vil være trofaste læsere bekendt - har sine begrænsninger. Som især har at gøre med, at visse vintyper, som Preben er glad for, slet ikke falder i Helles smag. Men heldigvis er smagsfællesmængden stor og dejlig.
Disse grænser for vinfælleskab kan set ud fra et Vinsiderne-læser-synspunkt anskues som såvel en fordel som en ulempe. Afhængigt af om man foretrækker klar og unison snak eller at høre flere sider af en sag.
Vi er ikke i tvivl om, at hvis Vinsiderne kun afspejlede én "stemme", så ville flere forhandlere sende en lind strøm af vine til anmeldelse, end tilfældet er nu, hvor man kan risikere en "ulden" anmeldelse: Helle synes dit, Preben synes dat. Og en deraf følgende mere eller mindre intetsigende gennemsnits-stjerne-tildeling.
Vi er imidlertid af den overbevisning, at det kan være givtigt med til tider flere observanser på en vin, fremfor kun én. Her afspejler Helles stemme den publikumsmæssigt bredere og lidt sartere smag, mens Prebens nok afspejler en mere specialiseret smag, på trods af at han faktisk kan lide flere forskellige vintyper end Helle kan. Når vi er uenige om en vin, kan man jo så lytte til den, man bedst kan identificere sig med.
En af grundene til vores lejlighedsvis forskellige oplevelsesmåder er givetvis, at Helle hører til i den kategori af smagere, som nogle benævner supersmagere, som er udstyrret med særligt mange smagsløg, og som er ekstremt følsomme overfor bittersmage. Så ingen kaffe eller oliven til hende. Disse såkaldte supersmagere skulle især være at finde blandt kvinder.
Preben er åbenbart udstyrret med et mere gennemsnitligt antal smagsløg og kan derfor udover at værdsætte den sorte kaffe også håndtere et ordentlig slag tanniner. Det giver selvfølgelig ingen mening at sige, at den ene smagsobservans er bedre eller rigtigere end den anden, selv om betegnelsen supersmager kunne antyde noget andet. Hvis alle var "supersmagere", ville ingen kunne værdsætte en Barolo!
Der er andre sites end vores, hvor man er flere personer om at vurdere vinene. Nogle beretter om smagepaneler. Det er nærliggende at forestille sig, at det ville give flere vinkler, observanser, dimensioner. For det er vel utopisk at tro, at alle panelets deltagere altid er enige om alt.
Men hvordan kan det så være, at der ALDRIG udtrykkes nogen uenighed, og at anmeldelserne altid er fuldstændig som dikteret af én observans?
Udover at det er tænkeligt, at "supersmagere" ikke finder vej til sådanne paneler, har vi også lidt inside information, der kan belyse "problematikken".
Preben mødte engang til en smagning en "kollega" fra et af de vinsites, der roser sig af at vurderingerne foretages af et smagepanel. I den kollegiale og nærmest venskabelige stemning, der indfandt sig, fortalte kollegaen, at - jo, man udvekslede godt nok synspunkter, men var der uenigheder om vurderingerne - og det var der selvfølgelig ind imellem - så var det "chefens" score og vurdering, der uimodsagt kom til udtryk.
Tja, hvad skal man så med et smagepanel - bortset fra den for læseren uvedkommende sociale hygge - andet end anvende det til uvederhæftigt at foregive en bredere funderet og mere "objektiv" vurdering?
Vin er noget, der opleves endog meget forskelligt af forskellige mennesker. Det er i sig selv, synes vi, en vigtig pointe at fastholde. Det indebærer, at vi på Vinsiderne.dk ind imellem ikke kan afgive en klar og entydig vurdering - men derimod en, der er udtryk for meget forskellige oplevelser.
Alt det her understreger, som vi ser det, det absurde i som vinanmelder at ville lege facitliste. Hverken oliven eller opera kan jo være objektivt vidunderlige eller rædselsfulde, selv om begge har sine elskere og hadere. Så fuldstændigt indlysende enkelt er det med sanselige oplevelser. Også med vin.
Januar 2014
