Det skaber forskellige forventninger til en vinoplevelse, om der står f.eks. Brunello di Montalcino på en etiket, eller om vi står med en Vin de table uden årgang.
Vi læste for nyligt om en seance, hvor en gruppe
franske "vineksperter" uden at vide det smagte den samme (Bordeaux) vin to gange. I første omgang var flasken
udstyret med etiket fra et af de fornemme slotte, i anden omgang med en etiket fra en
billig vin. Fire gange så mange af disse eksperter vurderede vinen - altså den
samme - som god, når der var en "dyr" etiket på end når etiketten antydede lav
klasse. Tankevækkende.
Vi har engang hørt samme historie, hvor en vinhandler, som vi kendte, og som var
rigtig træt af en vinsnob, serverede en Côtes du Roussillon til 40 kr. fra en
flaske, hvor der stod Château Latour på etiketten. Den gode kunde skulle
angiveligt have været ved at gå bagover af begejstring.
Når Helle og jeg skal bedømme en vin, som vi har fået til anmeldelse, har vi en bestemt fremgangsmåde og rollefordeling, hvor formålet er, at vi i videst muligt omfang tager stilling til det, der er i glasset og ikke skeler til hvad etiketten signalerer, og hvad der ellers måtte være tilgængeligt af informationer om vinen: 1) Vi går bastant uden om at læse, hvad andre måtte have skrevet om vinen. 2) Jeg (Preben) serverer vinen blindt for Helle, som altså intet ved om hvad der er i glasset. 3) Inden Helle får noget som helst at vide om, hvad hun smager på, gætter hun så meget, som hun kan, på hvad der er i glasset, og hun afgiver sit bud på hvad vinen koster eller er værd efter hendes mening, og hvor mange stjerner hun vurderer den til. 4) Jeg afgiver - uden Helles vidende og uden at kende hendes vurdering - min førstevurdering og vurderer også vinens værd i kr. Herefter er maden som regel klar, og vi sætter os og nyder, udveksler ind imellem synspunkter og vurderinger, og bliver så - i langt de fleste tilfælde - enige om den endelige vurdering.
I de tilfælde, hvor vi smager på en vin, som vi begge ved hvad er og hvad koster, må vi heldigvis sige, at der ikke er meget der tyder på, at vi har det store talent for at få en dyr vin med en fornem etiket til at smage godt, hvis den ikke gør det. Omvendt kan der lykkeligvis gemme sig en stor og meget positiv overraskelse bag en mere ydmygt signalerende etiket.
Maj 2007
