Vinmark hos Skærsøgaard Vin
Ud fra den betragtning, at køligere klimaer har det med i
højere grad at befordre fremstilling af hvidvin, var vi naturligvis spændte
på at smage de hvide vine. Vi har smagt fire vine fra to producenter, alle
fremstillet af forskellige druesorter. Så egentligt systematiserede analyser er vi
naturligvis ikke leveringsdygtige i. Vi kan kun bidrage med de tanker som
oplevelserne af vinene har affødt:
Tre ud af de fire vine var - sådan som vores smageapparat
analyserede tingene - ikke i syrebalance: Fra det flade og livløse,
over det middelsyrlige til det markant citron-syrlige.
Det lader én vin tilbage; den havde så til gengæld den type lidt
primitive bittertone, som man som nævnt ofte også finder i visse italienske
hvidvine. Så de store hurraråb udeblev.
Men som sagt fire vine, fire druesorter, vidt forskellige oplevelser. Det kan
naturligvis ikke tegne
noget samlende billede - kun give et indtryk af stærkt svingende udtryk,
stilarter - og syreniveauer.
Vi har som nævnt tilstræbt at vurdere vinene helt på lige fod og på samme måde, som vi vurderer alle andre vine. Og her indgår den subjektive vurdering - altså om vi kan lide vinen eller ej - med lige så stor vægt som den "objektive" og mere analytiske vurdering.
De 15 smagte vine har hos
os i gennemsnit opnået 2,5 stjerner med en enkelt vin på fire stjerner, en
enkelt på en stjerne og resten derimellem.
Adskillige af vinene har fået to stjerner fra Helle grundet hendes insisteren på
at lade hendes subjektive smag, der har taget meget klart stilling, spille en
afgørende rolle. Der har været kontant afregning. Det giver selvfølgelig sit
bidrag til det ikke så høje gennemsnit.
Set i bakspejlet har jeg nok i visse tilfælde prøvet at møde vinene positivt,
måske også lidt for positivt. Måske er det
ikke lykkedes mig 100% at se på vinene på helt samme måde som på alle andre vine. Så mine vurderinger har,
hvis de har haft en slagside, været til den milde side, uden at jeg har stræbt
efter det. I praksis betyder det, at en tvivl mellem to og tre stjerner er
kommet vinen til gode og vurderingen er blevet rundet op. Det har så måske
gavnet vurderings-gennemsnittet en smule.
Helles kontante afregning har nok balanceret min eventuelle mildhed - eller
omvendt - så den totale balance skulle være i orden.
Det helt fundamentale udgangspunkt for at gå i gang med vores danske tema var, at vi gerne ville prøve at finde svar på: Er vinene til decideret nydelse, eller er de blot at opfatte som kuriositeter?
Det er klart, at efter så få år med dansk kommerciel
vinproduktion (siden år 2000), så kan identitetsdannelsen kun være i gang, og det ville være
mærkeligt, hvis man for alvor ville kunne levere produkter, der kunne konkurrere med
de lande, som har haft hundreder af år til at blive klogere af deres erfaringer.
Men de danske vinavlere tager sig selv seriøst og signalerer til omverdenen om
at gøre det samme. Og så må de selvfølgelig også kunne klare at komme under
luppen, sådan som det bl.a. sker her.
Da vi var ved vejs ende, efter at vi havde smagt de 15 vine, stillede vi os selv det enkle
men helt essentielle spørgsmål: Hvor
mange vine kan vi - hånden på hjertet - sige, at vi, uanset vores analyser og antallet af tildelte
stjerner, fandt nydelse i at drikke? Svaret er: To. Plus en enkelt, som
Preben glædedes over.
Bemærkelsesværdigt er, at disse tre vine er fremstillet af samme producent:
Skærsøgaard Vin. De to vine, vi er enige om er: 1) dessertvinen Sweet Gold 2008, 2) den røde Gold Top
2006 (der iøvrigt kun har fået bronze ved Dansk Vinskue - også her undrer vi
os). Den tredje vin, som Preben nød alene, var den hvide Orion Classsic
2008.
En ting er, at det måske er meget "sjovt", at vi her til lands kan fremstille vin. Et andet - og efter vores mening på længere
sigt væsentligt aspekt er:
Hvis dansk vin skal være interessant udover det faktum at den er dansk,
så skal den kunne byde på en kvalitativ oplevelse, som på sin måde overgår og
skiller sig ud fra hvad man kan opleve i vin fra andre lande. Og til en
pris, der kan konkurrere med sammenlignelig kvalitet andetsteds fra. Alt andet
vil - gætter vi på - om 50 år være kuriøs "hobbyavl", som kun et fåtal vil
købe for "den gode histories" skyld, uanset vinens kvalitet. Hvis det
ikke allerede er sådan.
Men måske er det også netop ambitionsniveauet hos langt de fleste producenter, i og med den ganske lille produktion, som hver især står for, og som også gør sit til, at det er umuligt at sælge vinene til konkurrencedygtige priser.
Trods de vine, som vi, som beskrevet ovenfor, fandt nydelse i, er vi ikke stødt ind i noget, som kunne få os til at vælge en dansk vin frem for alt det andet, som markedet byder på. Uanset om de danske vine kostede langt mindre.
Og apropos prisen, så er det - også for producenterne selv - indlysende, at
vinene er markant dyrere end sammenlignelig kvalitet fra andre lande.
Vi har i forbindelse med vores smagning af vinene vurderet, hvad vi syntes de var værd,
og her er vinene i gennemsnit fem gange så dyre, som vores værdisættelse.
Det kan gå, så længe kunderne har oplevelsen af "nyhedens interesse" og synes det
er specielt interessant at smage en vin, fordi der står dansk på
den. Men fastholdes den stil, så er dansk vins fremtid - skønner vi - en fremtid
som dyre kuriøse historier. På nær muligvis ganske få, der måske - og det har vi
til gode at se sandsynliggjort - kan træde ind på den internationale scene med
unikke danske kvalitetsvine.
Når vi har været på besøg hos - eller på anden måde har været i kontakt med - de danske vinproducenter, har vi mødt sympatiske
og entusiastiske mennesker, der naturligvis holder af at arbejde med vin og holder
af deres produkter.
Vi kunne derfor selvfølgelig godt have undt dem lidt mere ros og mindre kritik
fra vores side end det er blevet til.
Vi håber dog, at vores kritik og vores spørgsmål kan sætte nogle tanker i gang, som i sidste ende kan bruges konstruktivt i forsøgene på at lave bedre vin.
Vi ønsker held og lykke!
Juli 2009
