Vi har adskillige gange rejst tusinder af kilometer sydpå bl.a. for at besøge vinproducenter. Men en dag gik det op for os, at der indenfor en afstand af mindre end 20 km fra hvor vi bor befinder sig hele fire producenter af vin, der udover at producere også sælger deres vin.
Det gav os ideen at prøve at danne os et billede af, hvad status er for dansk vin anno 2009: Produceres der noget, der er en nydelse at drikke? Eller skal vi blot opfatte det som eksotisk og lidt kuriøst, at det er muligt at dyrke vin på vore breddegrader?
Vi fik på den baggrund kontakt med en håndfuld danske vinproducenter, som gerne ville medvirke til at hjælpe os med at danne os et indtryk af tingenes aktuelle tilstand. De leverede vinprøver, som vi smagte på. På den baggrund kom vi frem til en konklusion, som selvfølgelig ikke kan siges fuldgyldigt at repræsentere forholdene i Danmark men som vi alligevel synes tegner et billede med helt klare tendenser.
Oversigten over temaets sider ses nedenfor.
April/maj 2009