Vinakademiet og gastro (repræsenteret ved henholdsvis Thomas Ilkjær og René Langdahl Jørgensen) afholdt for anden gang Det åbne Danmarksmesterskab i blindsmagning. Interessen var vokset siden sidste år: Der var 50% flere deltagere og endda hold på venteliste. 30 trepersoners hold deltog.
I hovedrunden, hvor alle hold deltog, bestod af smagning af en Champagne, fire hvide, seks røde og en hedvin (se vinlisten - pdf-fil). Der var 10 minutter til at smage og gætte på hver vin, og som det ses på billedet tydelig nedtælling. Man fik udelukkende point for fuldt korrekte svar på vinenes oprindelse, druesort(er), producent mv. Gætter man ét år ved siden af den korrekte årgang, tildeles dog et halvt af to mulige point.
Der var åbent for publikum i finalen, hvor Preben som skribent var inviteret til at smage og gætte med.
I finalen skulle gættes tre vine. Inden kåringen af vinderen fortalte hvert hold hvad de havde gættet. Holdene tager deres point fra den indledende runde med sig, så det er altså ikke udelukkende finalepræstationen der er afgørende for hvem der ender på 1., 2. og 3. pladsen. I årets mesterskab kunne der dog sættes lighedstegn mellem finale- og mesterskabsplaceringer.
Den første vin var Riesling, Alte Reben, Van Volxem, Mosel, 2013. Alle finaleholdene fangede, at det var tysk Riesling, mens ingen gættede område og derfor heller ikke producent. Alle var enige om at gætte årgang 2012, men det var en 2013. Så lige mange point til de efter første vin meget ensgættende tre hold.
Trods det at jeg drikker en del tysk Riesling, kom jeg slet ikke på, at det kunne være Riesling eller tysk vin for den sags skyld. Måske fordi det var en af de større - eller i hvert fald dyrere - vine i ung alder, hvor jeg mere drikker de mindre og friskere vine, når de er unge. Og så oplevede jeg kun vinen som moderat frisk, hvilket jeg ikke syntes ligner Riesling, så druen strejfede mig slet ikke. Faktisk følte jeg mig helt blank her, men for at lege med gættede jeg på Italien. Vildt og helt ude i hampen.
Anden vin var Chianti Classico, Vigneto San Marcellino, Rocca di Montegrossi, 2001, som jeg har jeg smagt adskillige gange, senest for et halvt års tid siden. Alligevel smagte vinen meget anderledes end jeg nogensinde har smagt den og væsentligt mere ældet, på trods af at den blev serveret fra en magnumflaske, hvor vin skulle holde sig bedre.
Det eneste jeg gættede rigtigt her var landet. Grundet tjære-aromaer, antydningen af noget floralt, tanninernes fremtoning og helhedsindtrykket var jeg lidt længere sydpå i Italien og gættede Taurasi fra Campanien og dermed druesorten Aglianico, selv om der havde være en Taurasi i den indledende runde. Men jeg valgte alligevel at gætte som jeg smagte.
Jeg legede dog forinden - ligesom Vieilles Vignes holdet, der gættede på Barolo - lidt med tanken om Nebbiolo. Jeg gættede på 2005, dels fordi vinen smagte "gammelt", men også på baggrund af den store smagslighed vinen havde med en Taurasi, som jeg for nylig har smagt fra dette år.
De to andre hold gættede begge korrekt på Toscana, og hvor Team Hamreklubben gættede Sassicaia og dermed Cabernet, fik The X-pensive Winos her klart forspring, idet de via et gæt på Brunello gættede druesorten, idet den smagte Chianti er fremstillet af 100% Sangiovese. The X-pensive Winos gættede tilmed årgangen. Flot gæt!
Tredje vin - hold da op en sødmefuld sag. Jeg var overbevist om - og havde ret i - at vinen var oversøisk, men da jeg normalt holder mig til europæiske vine og konkret aldrig havde smagt en vin, der lignede denne, var det svært at komme det nærmere. Så jeg skød på Australien. Det var en californisk Zinfandel: Howell Mountain Zinfandel Rattlesnake Ridge, Turley, 2012.
Her satte The X-pensive Winos trumf på: Både Californien og Zinfandel blev gættet.
Team Hamreklubben havde Zinfandel som første indskydelse, men gik derefter til Rhône og Château de Beaucastel, som er kendt for bruge alle 13 tilladte druesorter i Châteauneuf-du-Pape. Men Zinfandel er jo ikke en af dem.
Også Vieilles Vignes gættede helt forkert, idet de sagde Østrig og druesorten Blaufränkisch.
Vinderholdet blev The X-pensive Winos, hvor alle var vinskribenter. Det var nyt i forhold til sidste år, hvor ingen skribenter deltog.
Holdet bestod af (fra venstre) Niels Lillelund og Anders Halskov Jensen (begge Jyllands-Posten) og Henrik Steen Andersen (Politiken). De kæmpede sig bravt op fra efter hovedrundens 1. del at været placeret (så vidt jeg husker) i den laveste fjerdedel.
På andenpladsen både i finalen og totalt set kom Team Hamreklubben, som bestod af sommelierene Rune Sauer, Christian Thorholdt Jacobsen og Jonas Munk Christensen, og som indtil sidste vin var nr. 1. Tredjepladsen gik til Vieilles Vignes med Peter Brevadt, Daniel Brevadt og Jesper Mogensen.
Blindsmagning er spændende, underholdende - og svært. For mit vedkommende anser jeg det for utænkeligt, at jeg vil komme så langt ud i bredden og dybden af vinverdenen, som det kræver, hvis man skal til tops i sådan en konkurrence, idet jeg sorterer med grovfilen, når jeg skal vælge hvad jeg vil drikke. Der er hele kontinenter, jeg undgår, og jeg tilstræber også at drikke mine vine, inden de når en vis alder. Det interesser mig primært at nyde vin, og at blive (lidt) klog på de typer, jeg kan lide. Ikke at blive klog på hele vinens verden.
Jeg skal dog indrømme, at det irriterer mig, at jeg ikke kunne være bedre med, da det drejede sig om at gætte på vine, som jeg er en smule velbevandret i. Men det er et selvfølgeligt vilkår ved at deltage i sådan en leg, at man risikerer at komme ud for det. Og det skal ikke afholde mig fra at lege med en anden gang, hvis jeg får tilbudet.
Maj 2015