Vi har efterhånden udviklet en ganske præcis sans for - uden at se på etiketten - at vurdere hvor høj alkoholprocenten er i en vin. En forskel på 0,5% er almindeligvis tydeligt registrerbar, om end der selvfølgelig er vine, der er bedre til at kamuflere et højt alkoholindhold end andre.
Forskellige alkoholprocenter passer til forskellige vintyper
- ingen ville drømme om at en Alsace vin og en Amarone skulle have samme
alkoholindhold.
I disse år må man sige, at grænserne, for hvor højt et indhold
af alkohol en
vin kan "tåle", testes: Der tegner sig for os et klart billede af, at
alkoholprocenten er steget 0,5-1% - ind imellem mere - i mange vintyper over de
sidste 5-10 år. Det har længe foruroliget os. Et par eksempler:
12,5% har i umindelige tider været den klassiske og næsten
stensikre alkoholprocent i de bedre Bordeaux vine. Både 12% og 13% hørte til de
helt sjældne undtagelser. Forleden købte vi en anmelder-rost Bordeaux, der
viste sig at indeholde 13,5% alkohol! Vi har endnu ikke smagt vinen, men vi vil
bestemt lure på, om det er lykkedes for producenten at holde den elegance, som er et
af Bordeaux's kendetegn, eller om der er kastet oversøisk inspireret fedt på
vinen. (Tilføjelse oktober 2006: Vi har nu netop for første gang set en Bordeaux
vin med 14% alkohol!)
For de bedre Chianti'er (inkl. riserva'erne) var alkoholprocenten for ca. 10 år
siden næsten altid 13%. Det er sjældent at finde i dag, hvor 13,5% er normen, og
vi er også i stigende grad begyndt at støde på 14%, også i dagligvinstyperne.
Det er ifølge vores smag ved at blive for meget. Det er nemlig rart, at vinen til maden skal drikkes og ikke tygges. Ikke sjældent ledsages højere alkoholprocent nemlig af en fornemmelse af, at vinen frisker mindre og mætter mere. Og her foretrækker vi almindeligvis, at vinen stimulerer appetitten i stedet for at ødelægge den.
Mon ikke en del af forklaringen på stigningen i
alkoholindholdet er, at de europæiske vinproducenter har fået sig et ordentligt
chok over at oversøiske og mere bamsede vine pludselig kom og snuppede
markedsandele? Og har europæerne så for at genvinde terrænet tilstræbt større
solmodenhed (og dermed alt andet lige mere alkohol) for at kunne imødekomme den
moderne forbrugers nye smag?
Vi tror ikke på, at det kun er den globale temperaturstigning, der spiller en
rolle. Den moderne vinmager kan helt præcist kontrollere snart sagt enhver
parameter under vinfremstillingen. Så den større koncentration, den højere
grad af sødme og den højere alkoholprocent er tydeligvis noget, som mange
producenter aktivt går efter.
Hvornår når vi så grænsen for denne fedme-trend? For det siger sig selv, at det ikke kan fortsætte lineært sådan (hvis det gør, sidder vi med bordvine af portvinstyrke om 70 år).
Vi håber, at denne udvikling ikke blot stopper, men også at den vender. Og hellere i går end i morgen!
Juni 2006
