En god påsketradition: Lam og god Tempranillo

Rioja, Marques de 
Murrieta etiket

Til påske spiser vi altid en god hvidløgsspækket og rosmarin-krydret lammekølle ledsaget af en god spansk Tempranillo-vin. Sædvanligvis en fadlagret Rioja, d.v.s. mindst en Crianza og gerne en Reserva eller Gran Reserva.

Det kunne afgjort også være anden spansk vin fremstillet af Tempranillo, f.eks. en Ribera del Duero.

I en lang årrække havde vi stor fornøjelse af de Rioja'erne fra Marques de Murrieta, men de har indenfor de sidste 15-20 års tid markant ændret stil, så vi er holdt op med at købe vinene. Murrieta-vinene fremstilles nu blødere og hurtigtmodnende, hvilket er sket på beskostning af de dybe og ædle kvaliteter, som vinene tidligere havde - når de havde ligget adskillige år i "kælderen".

Vi har senere fundet nogle gode vine fra producenterne La Rioja Alta og Torre de Oña, som begge forhandles af Atomwine, der også forhandler god Ribera del Duero fra producenten Áster. Men også Bilka og føtex's Rioja Gran Reserva, Baron de Ley er en virkelig god vin.

Marts 2017

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.