Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Nordsjællands Gourmet- og Vinfestival, april 2010

Publikum

Nordsjællands Gourmet- og Vinfestival så for første gang dagens lys i april 2010. The Wine Company havde arrangeret. De er trænede arrangører, idet de de sidste mange sensomre har stået for Rhônefestival.

Chokolade Mageriet

Chokolade Mageriet

Meningen med festivalen var at fremvise hvad Nordsjælland kan byde på af lækkerier, faste som flydende. Et par forhandlere fra Frederiksberg, Brøndby og Ringsted havde dog også fået lov til at være med.

Hovedvægten lå tydeligvis på vinen, hvor der til gengæld var masser at vælge mellem.

Der var - ganske atypisk for den type festivaller eller messer - afsat hele fire timer, så man i ro og mag kunne smage på varerne. Og der var trods et pænt besøgstal god plads. Så burhøns-fornemmelsen, der de sidste år er blevet stedse mere almindelig ved denne type arrangementer, udeblev. Ros for det!

Udviklingen

Da vi skulle planlægge, hvad vi godt ville smage, kom Helle på, at hun godt kunne tænke sig at smage lidt rød Bordeaux. Men det omfattende katalog indeholdt kun to af slagsen, hvoraf vi allerede kendte den ene, og den anden ligger og venter på at blive smagt.

Dette ikke sagt som en beklagelse, men som en udmærket illustration af hvordan begrebet "god vin" har udviklet sig.
For ca. 30 år siden var Bordeaux og god vin nærmest synonymer. I dag er begrebet heldigvis meget, meget bredere og mere nuanceret, og vi får kvalitetsvin fra hele verden - og Bordeaux er trængt. Denne brogethed var festivalen et fint udtryk for.

Gode vine fra fiasco-vine.dk

Ellen Marie Pedersen og Jan Christensen, fiasco-vine.dk

Ellen Marie Pedersen og Jan Christensen,
fiasco-vine.dk

Vi ville bl.a. smage nogle af de toscanske vine, som vi ikke kendte. Blandt disse var et par positive oplevelser fra fiasco-vine.dk.
Vi var enige om at synes om Ripa d'Orcia, Orcia, 2005 fra Castello di Ripa d'Orcia. 60% Sangiovese, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot lagret i store fade og barriques. Dejlig toscansk mellemvægtsvin til 97 kr.
Preben var ene om at holde af L'Ambasciatore, Toscana (IGT), 2006 fra Castelnuova Tancredi fremstillet af Syrah og Cabernet Sauvignon. Vinen var harmonisk, velsmagende og med god og samtidig ganske elegant struktur. 158 kr.

Vi ønsker arrangørerne held og lykke med den nye festival, som vi regner med vil gentage sig.

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.