Prebens korte

Juli 2023

26. juli 2023, 12:49

For en uges tid siden, da vi spiste på Toto på Amager, oplevede jeg for - så vidt jeg husker - første gang, at en restaurants vinkort var forsynet med oplysning om, hvilke vine der var naturvine. Det kunne jeg ønske mig, at alle restauranter ville gøre (bortset fra selvfølgelig dem der åbenlyst kun sælger naturvin). I går spiste jeg frokost på en restaurant, hvor jeg uforvarende fik en lavt svovlet Pinot Noir i glasset. Vinen smagte sådan set ikke grimt, men jeg var ikke i stand til at smage, at det var Pinot Noir, idet lav svovling ofte indebærer, at man ikke kan smage hvilken drue det drejer sig om, men hvor det primære karakteristikum er den lave svovling. Så her ville en "advarsel" på vinkortet have hjulpet mig med at få det jeg gik efter. Jeg opfordrede tjeneren til en sådan praksis, hvor han fremførte den for så vidt korrekte indvending, at naturvin ikke er et fuldstændig veldefineret begreb. Men han forstod alligevel fuldstændig, hvad jeg mente og ville give opfordringen videre. Hvis man ikke synes man vil anvende begrebet naturvin på vinkortet, kunne man jo anføre fx "lavt svovlet", "ikke tilsat svovl" el.lign., når en vin smagsmæssigt præges af det, for det er den parameter i vinfremstillingen, der har potentiale til at give et totalt genreskift, som for nogle ganer kan være vederstyggeligt.

Januar 2023

27. januar 2023, 9:10

Når vi vurderer, hvor mange stjerner en vin, som vi anmelder, skal have, er det sjældent vanskeligt at beslutte om en vin fx skal have tre eller fire stjerner, som jo betyder henh. god/OK og meget god. Men selvfølgelig placerer nogle vine sig ca. midt imellem to karakterer, så vi fx må sige: er den nærmest tre eller fire? En karakterskal med kun fem trin, som vores fem stjerner, er jo en meget grovkornet skala, som vi dog stadig finder helt brugbar. Især i betragtning af, vores anmeldelser jo også indeholder ord! Når det drejer sig om whisky, har jeg hen ad vejen dog fundet det hensigtsmæssigt til min egen interne karaktergivning at tage en decimal i brug, for her er det almindelige ikke, at jeg skal tage stilling til, om jeg er mellem to og fem stjerner men mellem fire og fem stjerner, som er dér jeg oplever, at de whiskyer jeg efterhånden har indsnævret mit interessefelt til, befinder sig. Her sidder jeg og hygger mig med, om jeg skal taksere et glas whisky til fx 4,4 eller 4,5 - eller er vi måske oppe på 4,6? Det er en ren fornøjelse at opleve så højt et kvalitets- og oplevelsesniveau. Nørdet? Ja - og sjovt og dejligt.

December 2022

17. december 2022, 17:27

Jeg værdsætter meget, når vinforhandlere på deres hjemmeside oplyser om lagerstatus. Der kommer hen ad vejen flere, der leverer denne oplysning, til. Så er man fri for de der (ofte fupagtige) salgsfremmende formuleringer som "først til mølle" eller som aktuelt i en forhandlers julekalender: "tør du vente?", som antyder at man skal skynde sig for at være heldig at kunne købe en flaske af en given vin. Omvendt har jeg været ude for at redde mig en for mig meget eftertragtet flaske, som jeg kunne se, at der var én tilbage af. Så her skulle jeg reelt skynde mig. Heldigvis kan man hos nogle af de forhandlere, der ikke oplyser om lagerbeholdningen af de enkelte vine, selv tjekke lagerstatus ved fx at lægge 1000 vine i indkøbskurven, som så vil brokke sig, hvis der er færre på lager og nøgternt meddele, at der fx "kun" er 314 vine tilbage - hvor der tydeligvis ikke er nogen grund til at skynde sig. Gid at alle webshops fortalte om lagerbeholdning. Simpelt og objektivt.

10. december 2022, 21:11

Jeg er simpelthen så glad og værdsættende, når aftappere af den ene eller anden form for alkoholholdige produkt uden årgang deklarerer, hvornår de har aftappet dråberne. Senest har jeg haft seriøst brug for det i forbindelse med købet af en flaske whisky, hvor jeg havde erfaret, at producentens 10 års kunne variere noget afhængigt af aftapning (selvfølgelig - det er jo ikke coca cola). Jeg var rent oppe at køre over en flaske 10 års Springbank/Hazelburn aftappet 08.10.21. Den næst indkøbte flaske af samme whisky, aftappet 04.08.20, var også flot, men ikke helt på niveau med den fra 08.10.21. Så det er klart, at da den tredje flaske skulle købes, ville jeg godt, nu hvor Springbank med et diskret stempel på flaskens bagside forsyner mig med muligheden, vide hvornår den var aftappet. 08.08.22 svarede forhandleren. Bingo. En ny aftapning, som jeg måtte smage. Jeg kunne ønske mig, at alle, om det så drejer sig om Champagne, portvin eller hvad som helst andet uden årgang, ville oplyse om aftapningstidspunkt. Især med Champagne (eller anden boblevin) kan det være afgørende, om vinen har stået to måneder eller fem år på forhandlerens hylder! Tak til Springbank for også på dette punkt at være superseriøse!

Oktober 2022

12. oktober 2022, 15:16

En vinforhandler sendte mig 27. september en pakke med Postnord. Næste morgen meldte deres tracking "Forsendelsen gøres klar til levering", og at levering kunne forventes samme dag. Siden er der intet sket, og jeg aner her 15 dage efter ikke hvor pakken er. På Postnords hjemmeside beder de om, at man venter fire dage med at henvende sig, hvis man ikke modtager en pakke til tiden. Det gjorde jeg. Man skal så sende en kontaktformular, som stiller i udsigt, at man hører fra Postnord indenfor to dage. Jeg har intet hørt. Jeg fandt derefter et telefonnummer til dem. Her er der en automatisk telefonsvarer, der oplyser om, at hvis jeg ikke har fået min pakke, er den enten hos dem eller på vej til mig. Og så afbrydes opkaldet. Jeg har nu henvendt mig til forhandleren, der ligeledes må erfare, at han ikke kan komme i kontakt med Postnord telefonisk. Han har så sendt en mail, som han afventer svar på. Jeg kan ikke mindes nogensinde at have oplevet så ringe kundeservice! Det skal siges, at jeg har modtaget mange fejlfri leveringer med Postnord. Men går det galt, så er man åbenbart virkelig på den. Så jeg kan kun opfordre til - vin eller ej - at man finder andre transportører, hvis man skal have sendt en pakke.

8. oktober 2022, 12:10

Den vigtigste grund til at jeg de sidste 2 1/2 år har gjort mig enorm umage med ikke at få covid-19 (som jeg, som det fremgår af foregående indlæg, alligevel har fået), er frygten for at miste lugte- og smagssans. Hvilket ufatteligt tab af daglig livskvalitet det ville være. En af mine medrejsende på den nedenfor nævnte pressetur til Oltrepò Pavese har lige præcis været igennem det, som jeg har frygtet. Den stakkels mand, der blev smittet i marts 2020, levede bl.a. af at smage på vin. Han kunne ikke arbejde i et år, og kun ved hjælp af daglig træning nåede hans sanser op på ca. 80% efter et år. Et af hans vinrelaterede jobs måtte han træde tilbage fra. En anden, jeg kender, havde mere end to år efter at være blevet smittet ikke fået sin lugte- og smagssans tilbage. Heldigvis lader sygdommen nu til dags til at forløbe meget mildere. Jeg kunne absolut intet smage i ca. 3 døgn. Men covid er altså, hvad det angår, ikke som en almindelig forkølelse, som den ellers i mit tilfælde har lignet, og hvor problemet med smagssansen (som siges egentlig at være lugtesansen, men sådan opleves det jo ikke) er relativt hurtigt overstået. Jeg kan nu 12 dage efter jeg blev smittet, ind imellem godt smage noget igen. I løbet af dagen skønner at jeg det svinger mellem nul (nogle morgener) og ca. 60%. Nogle smage går lettere igennem end andre. Men nogle vine smager altså virkelig mærkeligt, og helt anderledes end de plejer. Eneste fordel: en whisky, som jeg ikke har været glad for, får i min tilstand frafiltreret de dårlige smage, så jeg nu kan nyde den! Det er klart, at der ikke bliver nogen vinanmeldelser, før jeg er sikker på, at hele apparatet fungerer fuldstændig som det skal, hvad jeg beder til, at det kommer til.

2. oktober 2022, 21:31

Så slap jeg trods de sidste 2 1/2 års store umage for at undgå corona alligevel ikke for covid-19. Men hvad kan man gøre, når man udsættes for en vinskribent, der synes han kan tillade sig at deltage i en pressetur til Lombardiet, selv om han hoster og nyser eksplosivt som en vulkan? Uden at bruge mundbind og uden at finde det upassende at placere sig centralt ved restaurantens langbord. Så indtil videre er jeg og tre andre ud af syv deltagende skribenter kommet hjem til en positiv covid-test. Sådan en idiot! De sidste par dage har jeg intet kunnet lugte eller smage. Det er så en prøve på, om jeg vil lade leveren hvile og drikke vand til maden i stedet. Men det er ikke sket, og jeg har prøvet for mig selv at blive klar over: hvorfor egentlig ikke? Jeg går rundt oprejst og ligger altså ikke i sengen og ryster med feber, hvilket ville have været en anden genre. Og så har jeg trods manglende smagssans alligevel lyst til vin. Jeg har haft vin og vand i glas foran mig. Og selv om jeg ikke kan smage vinen, gør den en positiv forskel. Mundfornemmelse, noget livfuldt i munden, noget der kan mærkes som havende en fysisk dejlig effekt i munden, noget der renser og frisker munden. Vand er til sammenligning en virkelig flad fornemmelse. Vin er som skabt til at ledsage mad, oplever jeg, selv når jeg er berøvet lugte- og smagssans.

22. september 2022, 16:38

En dag fik jeg tanken: Når nu min favorit-whisky (skotsk) er triple destilleret, altså destilleret tre gange, (hvilket er den sjældne undtagelse i Skotland, hvor man normalt destillerer to gange), kunne det så være en ide at kigge lidt på de irske whiskeyer (der jo staves med et ekstra e), hvor man typisk triple-destillerer? Så det er jeg begyndt på. Nogle flasker og miniaturer er indkøbt men endnu ikke smagt. Jeg havde en forestilling om, at Skotland og Irland, hvad whisk(e)y angår, har haft en art parallelløb, men det har jeg nu fundet ud af slet ikke er tilfældet. Hvor Skotland har en gammel og (er mit indtryk) relativt kontinuerlig tradition, var det før 2010 kun fem af de nu 41 irske whiskey-destillerier der eksisterede! 15 af disse 41 er etableret efter 2017 (og måske er der kommet adskillige flere til, efter disse oplysninger blev skrevet på Wikipedia)! M.a.o. er der tilsyneladende vild gang i den derovre efter lang tid med lav aktivitet. Jeg er spændt på at smage den særlige irske type Single Pot Still whiskey, hvor man bruger både maltet og ikke maltet byg, mens de skotske mig bekendt altid laves på maltet byg. Det er fuldstændig anderledes at tage et skridt ind i den irske whiskey-verden, end jeg havde forestillet mig. Og jeg glæder mig til - og håber på - nye og spændende oplevelser.

August 2022

Balmaha, Skotland, 31. august 2022, 9:45 (offentliggjort med forsinkelse)

I går fik vi på en restaurant i Glasgow serveret den varmeste rødvin vi nogensinde har fået. Den var - uden overdrivelse - omkring 40° varm. Den var varmere end mund og tunge, som jo er ca. 37°. Den venlige tjener tilbød at sætte glasset (vi havde heldigvis kun købt ét glas rødvin) i køleskab, men han kom tilbage med vinen få minutter efter. "Jeg vil ikke servere den for kold", sagde han. Heldigvis blev vinen yderligere nedkølet ved at stå i stuetemperatur! Bemærkelsesværdigt at ingen andre af gæsterne protesterede, for alle vinene kom fra samme placering ved det steghede køkken. Var det gået i Danmark?

20. august 2022, 9:42

Det hænder, at jeg ind imellem sammenligner danske vinpriser med udenlandske. Det giver blandede oplevelser, i den ene ende hvor de danske priser giver fin mening, i den modsatte ende hvor den danske forhandler øjensynligt har smurt så tykt på, at man spørger sig selv: hvad sker der lige her? Nyeste eksempel på det sidste: Vi drak i aftes en vin, som jeg har købt på et tysk website (som sørger for at dansk moms, afgifter samt told afregnes efter bogen) for 119 kr. Da jeg, fordi vi anmelder vine der forhandles i Danmark, ville undersøge om vinen forhandles i Danmark, og hvad den i givet fald koster her, var svarene henholdsvis Ja og - 299 kr. Hold da op! Det kan man vist godt tillade sig at kalde grådighed.

11. august 2022, 21:03

I forlængelse af i går: Det var i høj grad også rosévejr i dag, så jeg gjorde et nyt forsøg på at banke en rosévins temperatur i bund: Efter at have tilbragt det meste af dagen i køleskab, hvilket forventeligt ville resultere i en temperatur på ca. 5°, fik vinen i dag lidt over en halv time i fryseren. Det var godt. Vinen var seriøst kold uden at man var i nærheden af at få forfrysninger i munden. Og jeg kan konstatere, at vinen ikke - som ellers har været det, der har gjort mig lidt "forsigtig" - var i nærheden af at fryse til is. Så næste gang får vinen tre kvarter oveni de 5°. Er det ikke dårligt for en vin at komme i fryseren? vil nogen måske spørge. Næh, det tror jeg ikke. Og vil man have vinen koldere end køleskabskold, er det mindre besværligt og mere tilregneligt end at skulle til at fryse isterninger og putte dem i en spand vand.

10. august 2022, 22:00

Man kan jo finde allehånde detaljerede anbefalinger af, hvilke temperaturer forskellige vintyper bør serveres ved. Som jeg husker det, er den køligste temperatur jeg har set som anbefaling 5-7° (for boblevine). I dag fik Helle og jeg på restauranten Le Saint Jacques på Østerbro til vores frokost serveret et glas rosévin, der må have været adskilligt koldere. Waugh hvor var det godt at sidde der i solen med sådan et glas iskold vin, der selvfølgelig også holdt en bedre temperatur i den halve times tid, det tog at hælde det indenbords sammen med vores gode fiskeret. Jeg prøvede så til aftensmaden, hvor der også skulle rosé i glasset, at efterligne succesen. Først ca. 2 1/2 time i køleskab, derefter 20 minutter i fryseren. Det er en ganske voldsom køling. Alligevel ramte jeg ikke Le Saint Jacques' niveau. Nogle vil muligvis indvende, at så voldsom en afkøling dæmper vinens smag. Tjo, men nu smager rosé jo i forvejen ikke af så meget, så her går tingene forbilledligt op.

4. august 2022, 17:32

Når vi har besluttet, hvad der skal på bordet til aftensmad, er der ofte en bestemt vintype, som jeg finder det passende at servere til. Fx en god Chianti Classico til en hverdags-pastaret, en hvid Bourgogne til laks osv. Men hvis jeg så ikke lige havde et eksemplar af den ønskede vin i huset, ville jeg sagtens kunne tage noget andet og få en god oplevelse ud af det. Sådan havde jeg det helt undtagelsesvis ikke i går, hvor det var meget varmt, hvilket også gjorde at jeg slet ikke kunne se mig selv spise en for flere dage siden planlagt ret, der bl.a. indeholdt sherry og sojasovs. Det blev noget mere frokost-agtigt og friskt, der kom på bordet. Og den eneste - absolut eneste - (rød)vin jeg syntes jeg kunne drikke dertil var en Beaujolais af den gode gamle macération carbonique type med enkel og ukompliceret frugt, og som smager bedst godt afkølet. Heldigt at jeg havde lige præcis sådan en liggende: den fra Rema 1000. Den koster 55 kr. Enkel, "gammeldags", let og ikke for ambitiøs Beaujolais er ifølge min smag den perfekte sommerrødvin.

Maj 2022

13. maj 2022, 10:16

Der var engang, hvor vinforhandlernes hjemmesider var ret personlige og meget forskellige både i udtryk og funktionalitet. Det kunne have sin charme, men nogle sider var også temmelig ubehjælpsomme. Nu til dags er der på godt og ondt større ensartethed over feltet. På nogle punkter kunne jeg endda ønske mig uniformitet, så visse former for funktionalitet og information var obligatorisk. Jeg ville forleden tjekke en forhandlers single malt whisky sortiment. Jeg fik her 33 resultatsider med hver 16 flasker = 528 forskellige produkter. Det orkede jeg ikke at bladre igennem, fordi det hele stod fuldstændig hulter til bulter. Det ville kunne opmuntre mig til at kigge, hvis jeg fx kunne sortere, så de billigste stod først. Så kunne jeg bladre hen til det prisinterval, der interesserede mig. En anden ting, jeg kunne ønske mig, er, at forhandlere let tilgængeligt oplyser om deres fragtpriser. Nogle skriver fx "gratis fragt fra xx kr.". Når man så har lagt i kurven for de xx kr. og skal til at købe, erfarer man ved check-out, at det kun er gratis til pakkeshop. Eller man skriver fx: "Levering fra 19 kr." (mao.: det er typisk dyrere), og så kan man ellers putte i indkøbskurven, udfylde navn, adresse, email osv. for at kunne komme til check-out og dér finde ud af, hvad leveringsprisen er for det kvantum, man er interesseret i at købe. Hvis man er tilstrækkelig ihærdig, kan man ændre indholdet af indkøbskurven for at se, hvad fragtprisen så er. En simpel og let tilgængelig tabel med samtlige oplysninger om priser ved forskellige kvanta, hjemmelevering eller levering til pakkeshop kunne klare problemet. Hvor svært kan det være? Og hvorfor tænker alle forhandlere ikke i højt serviceniveau på de punkter, jeg har nævnt? Tænker de ikke på den oplagte lose-lose-situation: den potentielle kunde gider ikke bladre igennem et kæmpemæssigt usorteret sortiment eller gider ikke lægge ting i indkøbskurven, udfylde navn, adresse osv. for at kunne få en leveringspris? Så intet køb/salg. Prøver forhandlerne ikke opmærksomt og med tanke på kundeoplevelsen at betjene deres egen webshop bare en enkelt gang?

April 2022

7. april 2022, 17:05

Da Sundhedsstyrelsen for nogle uger siden udmeldte deres nye maksimumsanbefalinger for indtag af alkohol - 10 genstande ugentligt for både mænd og kvinder og nul alkohol til unge mennesker - tænkte jeg, at her var da ikke bare lidt men masser at skrive om. Men jeg fandt aldrig den optændende energi, der skal til, før jeg kan sætte ord på skærmen. For selv om jeg bestemt kerer mig om, hvor meget alkohol jeg indtager, så er jeg på en helt anden planet end de sundhedsfolk, der prædiker 10 genstande. På min planet hersker et værdiunivers, der ikke udelukkende baserer sig på såkaldt sundhedsfaglighed. Hos mig handler det også om at tilgodese nydelse og glæde. Med den orientering og sådan som jeg er skruet sammen, rækker 10 ugentlige genstande ikke.

1. april 2022, 14:47

Forleden, hvor jeg udsatte Helle for at stikke næsen i mit glas med god naturvin, kom jeg i tanke om oplevelserne i mine unge dage, hvor jeg tilbragte en måned i Grækenland og drak Retsina til de fleste aftensmåltider. Associationen kom i stand, fordi jeg mht. naturvinen først tænkte, at det er ufatteligt så forskelligt man kan opleve den samme ting. Jeg syntes vinen duftede godt, af vin og drue plus en ganske svag men helt ok naturvinstone. Helles vrængede ansigt afslørede, at det, som hun sansede, var vederstyggeligt. Da jeg første gang på nævnte Grækenlandstur smagte Retsina, synes jeg ikke det smagte godt, måske endda små-fælt grundet den udtalte og særegne harpikssmag. Men som tiden gik, bemærkede jeg til min store overraskelse, at jeg ikke længere smagte harpiksen men vinen bag harpiksen. Forklaring måtte være, at min hjerne havde udviklet et "harpiksfilter". Og så nød jeg min Retsina til souvlaki, lammekoteletter og hvad man ellers spiste. Jeg har flere gange tænkt over: kan man i så høj grad vænne sig til en lugt eller en smag, at man ikke længere registrerer den? Og sker det kun med dårlig lugt og smag, eller sker det sådan generelt? Jeg kan i hvert fald registrere, at jeg nu kan tåle en vis portion naturvinsdunst, som jeg stod helt af på til at begynde med. Og måske er der nu noget, jeg ikke længere lugter eller smager, men som jeg sansede førhen - og som Helle nu oplever helt uden de filtre, mit sanseapparat måtte have udviklet. Det er med til at tilføje endnu en grund til, at man ikke skal tage andres beskrivelser af, hvad de lugter og smager alt for højtideligt. Af samme grund behøver skribenter og vinforhandlere for min skyld ikke at opremse dusinvis af dufte og smage, som de - nok en gang imellem lidt for selvhøjtideligt - udpensler.

Februar 2022

3. februar 2022, 9:37

Jeg er ind imellem taknemmelig over, at google er tolerant over for mine stavefejl. Jeg får typisk et brugbart resultat, selv om jeg i min stavning mangler en dobbeltkonsonant, hvis jeg skriver tolerent i stedet for tolerant og den slags. Men nogle steder er vinforhandleres søgemaskiner så grænseløst tolerante, at resultaterne er totalt ubrugelige. De kører efter revl-og-krat-metoden: blot der i mit søgeord er et par matchende bostaver, uden at de behøver at stå i rækkefølge, giver det et søgeresultat. Jeg søgte hos en forhandler efter Astar. Det er en meget specifik og entydig søgning: jeg ville finde den whisky, der hedder Astar. Her irriterer det mig, at resultaterne også indeholder resultater med: astoria, aspargessalat, australsk, barbancourt, bastard, braasted, cantarelle, castarede, easter, island, marsk, retzstadt, romsmagning (eller er det estate, maison, rammstein, romentusiaster, salvador under beskrivelsen af smagningen, der udløser matchet?). Men blandt whisky-forhandlerens 30 fantasifulde søgeresultater var min Astar whisky ikke et af dem. Her ville jeg have foretrukket noget i stil med: "Din søgning giver ingen resultater". Det er muligt at strategien bag sådan en søgemaskine er at præsentere mig for resultater, jeg ikke lige leder efter, ligesom supermarkederne, der ind imellem ændrer varernes placering, så man, når man leder efter sin sædvanlige hindbærmarmelade, kommer forbi alt muligt, som man ikke søger, hvorved de håber, at man fristes til et ikke planlagt køb. Hos mig udløser den type søgemaskiner badwill i forhold til forhandleren, der på denne måde vælger at spilde min tid. Hvad forestiller de sig, når jeg søger efter en helt specifik whisky? At jeg lader mig friste af en rom fra Haiti eller en dansk gin, der begge angiveligt skulle smage af asparges? Tjo, der er da lidt Astar over det - jeg tager sgu en af hver...

Januar 2022

26. januar 2022, 10:50

Jeg kender det alt for godt: når man går ind på en vinforhandler-hjemmeside, som man besøger for første gang, og man der møder før- og nu-priser, så ved man ikke, hvad man skal tro. Fordi det efterhånden er mere reglen end undtagelsen, at der snydes med den slags. Når vi anmelder en vin, tjekker jeg forinden efter bedste evne på nettet, hvad den anmeldte vin koster rundt omkring. Og ofte støder jeg på overstregede før-priser, som jeg har lært at stole mindre og mindre på. Fordi jeg ved løbende tjek har erfaret, at de påståede normalpriser i mange tilfælde aldrig gælder; de skal blot snyde potentielle kunder til at tro, at de køber med en besparelse. Det kræver langvarig og systematisk overvågning at danne sig et indtryk af, hvad der er op og ned. Og hvilken almindelig kunde gider det? Via mine talrige pristjek får jeg tydelige indtryk af forskellige forhandleres praksis desangående. Og dermed hvis prismarkedsføring man kan stole på og det modsatte. En forhandler, hvis "tilbud" jeg adskillige gange i vores anmeldelser har måttet ændre til normalpriser, fordi tilbudene aldrig ophørte, afslørede for nylig i sin webshop, hvordan det foregår hos ham. En whisky havde i webshoppen status som udsolgt/ikke på lager. Den havde, så længe jeg havde fulgt den, stået til (normalprisen) 399 kr. Af personlig interesse spurgte jeg forhandleren: Er den permanent eller midlertidigt udsolgt? Han svarede en halv time senere, at den nu igen kunne bestilles dog med en lille prisstigning. Normalprisen blev i den forbindelse ændret fra de 399 til 469 kr., tilbud: 429 kr., som jeg - i og med at jeg kender forhandlerens praksis - ved er et "tilbud", der aldrig ophører og som dermed reelt er normalprisen. Så hvis du i vores anmeldelser oplever, at jeg opgiver en forhandlers tilbudspris som normalpris - hvilket sker oftere og oftere - så skyldes det, at jeg går ud fra, at det er sådan forretningen køres.

12. januar 2022, 8:11

Jeg er undervejs i mit vinliv kommet frem til konklusioner om mest hensigtsmæssige omgang med vin, konklusioner som står i modsætning til, hvad jeg ellers har læst og hørt. En af disse overraskende erkendelser har været, at en 10+ år gammel vin har godt af luft, mens der ikke er meget at hente ved at ilte en ung vin (se artiklen Ilt din gamle vin!). Normalt udsættes man for det modsatte budskab. En anden nyttig opdagelse, der muligvis er lidt i familie med førnævnte, er, at en halv flaske vin, der har stået tilproppet en uges tid, og som normal "logik" tilsiger må være blevet ældet betydeligt, skal iltes grundigt før den forsøges drukket ugen efter. Jeg drak i går den sidste halve flaske af en australsk Shiraz, som havde stået med skruelåget på en uge. Jeg havde fuld tillid til, at den godt kunne klare en uge på denne måde (det er meget langt fra al vin, der kan det, så denne erfaring kan kun bruges, hvis vinen i forvej har kapacitet til at kunne holde sig). Da jeg så skruede skruelåget af og smagte, forekom vinen iltet/ældet. Til at begynde med. Efter en time til halvanden fremstod den pivfrisk og uden antydning af aldring. Men den skulle altså have en ordentlig portion ilt for at vågne op - ligesom en vin der har været indespæret i 10 år. Stik imod alt hvad man - eller i det mindste jeg - normalt hører. Så konklusionen er: vin, der smager ældet - men som blot er faldet lidt i søvn - kan nogle gange have godt af en ordentlig portion ilt for at vågne op til dåd!

5. januar 2022, 14:08

Jeg har indtryk af, at Svend Brinkman er et fornuftigt og afbalanceret menneske, der indimellem kan diske op med nogle væsentlige pointer. I bilradioen kom jeg netop forbi et afsnit af hans Brinkmans briks, der handlede om alkoholkultur. Det slap han efter min mening let og ubalanceret over med klar overvægt af negative budskaber, idet en af de to gæster var en præst, der var begyndt at drikke som 12 årig, og som på et tidspunkt endte i afvænning, og som nu kun suttede på oblaten. Han havde - forståeligt med den baggrund - stærke negative holdninger til alkohol. Den anden gæst var en mestendels mere nøgternt refererende historiker. Hvis nu vi kunne nulstille den danske alkoholkultur og begynde helt forfra, hvad skulle vi så gøre, spurgte Brinkman. Historikeren svarede med at sammenstille retten til det frie valg med retten til at forårsage fosterskader, trafikuheld og livsstilssygdomme. Præstens svar var at man kunne erstatte alkoholen med kærlighed, sex og musik, og han beskrev, at man også kunne forstå god italiensk rødvin kemisk og medicinsk som "opløsningsmiddel i noget dårlig druesaft, der er blevet for gammelt". Hans ønsker for en nulstillet alkoholkultur var, at man fra teenageårene lærte, at man kunne få et "mikroskopisk glas til hver ret, hvor man smager hvor godt det smager, og hvis man beder om lidt ekstra vin, skal man straks være skeptisk, for så har man et problem". Brinkman erklærede sig i øvrigt som vinnyder på middelhavsk europæisk facon, som han beskrev som lidt vin til maden ca. hver anden dag. På et tidspunkt opfordrede han til at prøve også at se det hele lidt gennem positive briller. Det lykkedes ikke. Laver han for mange udsendelser, og har han for lidt tid til seriøs tilrettelæggelse?

December 2021

28. december 2021, 12:17

Juleaften og nytårsaften forekommer, hvis man skal tro reklamer og anden form for markedsføring, at være de tidspunkter på året, hvor vinvalget er vigtigst. Fx vrimler det i disse dage med reklamer for Champagne med sigte på især kl. 24. Som vi har skrevet på vores side om nytårsvin, er netop det tidspunkt på året det, hvor smagsløgene nok er mest trætte, og som vi ser det, er det vigtigst, at der blot er en eller anden form for boblevin i glasset på det tidspunkt. I mange år har vi plæderet for søde bobler som den bedste ledsager til den traditionelle kransekage. Vi er gået tilbage til at købe al mad og drikke online (grundet det voldsomme smittetryk), og vi modtager den afgivne bestilling af nytårsvarerne i dag. Men vi har glemt at bestille én ting: boblevinen til kl. 24. Men skidt med det. Enten er der noget tilbage af den Champagne, som vi åbner lige inden dronningens nytårstale, og som det også er planen skal ledsage forretten, eller også tager vi en billig Gran Baron. Godt nok er det en Brut, vi har liggende. Men bare der er bobler i, går det nok.

November 2021

30. november 2021, 17:27

Et godt råd: Hvis du ser reklame for prisgaranti hos en vinforhandler, kan det godt betale sig at tjekke prisen hos andre forhandlere. Nogle gange holder garantien vand og giver mening. Jeg har f.eks. et par gange helt problemfrit fået prisforskellen til en billigere forhandler refunderet hos vildmedvin. En gang havde jeg fx hos dem købt en flaske Dalwhinnie whisky til 350 kr. Et par dage senere stødte jeg på whiskyen til 289 kr. på bilka.dk. 61 kr. retur. I andre tilfælde synes jeg det ser ud som om det er varm luft at reklamere med prisgaranti. Under et netop foretaget pristjek på en anden whisky, der sælges af (mindst) 11 forskellige forhandlere, sælger en forhandler, der reklamerer med prisgaranti, og at man tilstræber at være billigst, en whisky til 432 kr., hvilket klart skiller sig ud som den dyreste af de 11 priser. Den billigste forhandler sælder whiskyen til 319 kr. og gennemsnittet af alle forhandleres pris er 384 kr. Så der er ingen grund til at tro på, at påstået prisgaranti er garant for lave priser.

Oktober 2021

26. oktober 2021, 15:38

En vinforhandler, som jeg helt fra starten har fundet sympatisk, og som jeg har haft et godt personligt forhold til, har på det seneste uden skam leveret en opvisning i, hvordan man overgår fra at gå op i at levere gode vinoplevelser og faste, rimelige priser uanset antal købte vine, til at skalere op, skaffe sig et større lager og en webshop, der i første omgang (som nævnt nedenfor 28. juli) kun muliggjorde køb af hele 6-stykskasser. Jeg himlede op overfor forhandleren over dette tilbageskridt for os kunder, der synes, at der godt må være forskel på den måde man køber toiletpapir og vin. Han stillede mig i udsigt, at der ville blive arbejdet på en løsning, så man kunne købe enkeltflasker. Den løsning er nu lanceret. De gamle priser er bibeholdt - hvis man altså køber seks flasker. Etstykspriserne er alle tillagt 25%. Det morsomme er, at når jeg har været ude og hente vine hos forhandleren, har vi begge flere gange taget os til hovedet over den måde at sælge vin på. Men man har jo som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Jeg ringede forleden til forhandleren, gav udtryk for min frustration, som jeg kunne forstå, at andre af hans gode gamle kunder delte, så spørgsmålet er i "problemkassen", som han formulerede det. Så må vi se, om det kommer til at ændre noget. Man kan måske se det med større lager, rationalisering af arbejdsgange, webshop osv. som en art professionalisering. Men man er dog ikke mere professionel, end at man har stjålet et af mine billeder og anvendt det i et nyhedsbrev uden at spørge mig om tilladelse. Her plejer jeg ikke at være smålig. Men her stopper festen, eller den er i hvert fald indtil videre sat på pause. Så jeg har bedt om godtgørelse for det uden tilladelse anvendte billede. Jeg har dog tilbudt, at forhandleren vederlagsfrit kan bruge billedet, hvis jeg fremover kan købe enkeltflasker til sekstykspriserne...

20. oktober 2021, 11:43

Det gælder selvfølgelig for en forhandler om at sælge så meget som muligt. Diverse salgsfremmende "tricks" - mere eller mindre hæderlige - tages i anvendelse med dette formål. En af to whisky-forhandlere med Danmarks største udvalg tilbyder, at man som medlem af deres kundeklub kan få 5% i bonus af sit køb. Bonussen fratrækkes næste køb, hvis dette foretages inden 180 dage efter første køb. Isoleret set ser det jo ok ud. MEN forhandleren er i gennemsnit 10% dyrere end whiskyeksperten.dk, som er den sammenlignelige anden forhandler med et kæmpe udvalg. Det er det evindelige og trættende bondefanger-trick, der appellerer til de spareivrige, og hvor pris-udgangspunktet for besparelsen bare sættes så højt, at man reelt intet sparer. I dette tilfælde betaler man som kundeklubmedlem tværtimod 5% mere, når bonussen er trukket, end man i snit ville gøre ved at handle hos whiskyeksperten.dk. Også når man sammenligner bonus-forhandleren med flere andre forhandlere, er den dyrere. Et eksempel er en whisky, hvor gennemsnitsprisen hos fem forhandlere er 882 kr., og hvor den dyreste af disse fem tager 949 kr. Den koster 1149 kr. hos vores bonusforhandler, som selvfølgelig ikke her får gratis reklame ved navns nævnelse.

19. oktober 2021, 11:00

Når jeg er interesseret i detaljer om, hvordan diverse italienske og franske vine er produceret, er det mestendels blot at gå ind på producentens hjemmeside, og, voila, så er alle detaljer om alt muligt tilgængelige. Arten af fadlagring er væsentlig. Er man til barriques eller store fade, nye eller brugte fade osv. Jeg har det samme behov for at blive oplyst, når det drejer sig om whisky, hvor det er afgørende for whiskyens stil, om den er lagret på fx bourbon- eller søde sherry-fade. Men her forekommer kulturen mig at være en ganske anden, i hvert fald i Skotland som er det sted jeg indtil videre er nået til. De fleste af mine forsøg på via skotternes hjemmesider at blive klogere på, hvad de har gang i, har været frustrerende. I mangel af tilgængelige informationer, kontaktede jeg på et tidspunkt et destilleri, hvis whiskyer havde vakt min nysgerrighed, spurgte hvilke typer fade de brugte til lagringen af deres forskellige typer whisky. Tilfældet ville, at min forespørgsel endte hos to forskellige af destilleriets medarbejdere. Og svarene fra de to var så forskellige, at de var ubrugelige. Det sidste destilleri, jeg har spurgt, har slet ikke svaret. Hvis de oplevelser, jeg har haft, dækker over et udbredt fænomen, kan jeg undre mig over tendensen til at informere på så ringe et niveau.

9. oktober 2021, 10:34

Mange vinforhandlere vælger at lade de af deres vine, som er udsolgt, blive stående i deres webshop. Typisk med en rød prik ledsaget af teksten Udsolgt, hvor der før var en grøn prik med teksten På lager. Jeg kan ikke gennemskue, hvilket formål det tjener, at de udsolgte vine ikke blot fjernes. Det kan set med mine forbrugerøjne kun give mening, hvis varen forventes på lager igen, men det er mit indtryk, at hos langt de fleste forhandlere betyder Udsolgt eller Ikke på lager, at varen simpelthen er permanent udgået. Men måske viser man de udsolgte vine for at demonstrere, at man kan sælge? Det er jeg i givet fald som potentiel kunde ligeglad med. I går oplevede jeg det positive, at whiskyeksperten.dk (som i øvrigt er en på alle måder virkelig god forhandler) havde et felt, hvor man kunne sætte flueben i På lager, hvilket gjorde, at min søgning, der oprindeligt gav 132 resultater, blev reduceret til 63 brugbare. Halløjsa, så kunne jeg nøjes med at scrolle igennem de under 50% af de oprindeligt viste flasker, som jeg kunne købe! Lidt selvros: Vi gør det omvendt. Idet vi formoder, at du, kære læser, overvejende er interesseret i at læse anmeldelser af vine, der aktuelt kan købes, viser vi i første omgang kun de vine, der er ifølge vores sidste opdatering står på forhandlernes hylder. Men du kan tilvælge Udgåede vine/årgange, hvis du er interesseret i at nærstudere alt det, du ikke længere kan købe. Hvilket vi forestiller os, du kun undtagelsesvis har brug for. Så til forhandlere: herfra en opfordring til jer om at fjerne alle de unyttige visninger af produkter, som man ikke kan købe hos jer. Eller gøre som os: tilføje en funktionalitet så de, der måtte være nysgerrige efter at se, hvilke udsolgte produkter I kan byde på, kan tilvælge dette.

September 2021

23. september 2021, 17:09

Det er ikke nok, at mad og vin på en restaurant er i orden. En god tjener kan løfte den i forvejen gode oplevelse til et højere niveau, mens dårlig betjening kan ødelægge hele aftenen. Vi har lige været lidt rundt på Fyn og i Jylland, og til ferie hører for os, at vi ikke selv skal lave mad. Vi har på turen haft så mange gode oplevelser med tjenere og værter, at det har været en (næsten) udelt fornøjelse. Især på Rudolf Mathis i Kerteminde, hvor vi ikke havde turdet håbe på at genmøde vores fantastiske tjener, Cecilie Brandt, som betjente os så fremragende for et par år siden. Men hun var der, og vi var - ja lykkelige er et stort ord, men det var den følelse vi havde, da hun pludselig stod der ved vores bord. Hun holder sin særklasse og er simpelthen vores favorittjener! Vi anmelder selvfølgelig de besøgte restauranter i den kommende tid.

Juli 2021

28. juli 2021, 10:05

Der er én ting i relation til køb af vin, der kan bringe mig helt op i det røde felt: Tvunget minimumskøb, om det så hedder 6 eller 12 flasker af den samme vin. Forhandleren skal bare have langet en masse over disken, og man gider ikke åbne kasser. Man sælger vin, som var det køkkenruller eller toiletpapir. Det er efter min mening så nederdrægtigt ringe en service, og jeg kan ikke respektere dem, der udelukkende byder på denne dovne og kvantitetsinsisterende form for salg. En forhandler, som jeg ellers har stor respekt for og har haft supergode købeoplevelser hos, har netop lanceret en webshop, hvor bestilling før foregik pr. mail. Jeg blev så glad, da jeg så hvor supergodt alt i shoppen virkede, hvor velgennemtænkt, enkelt og brugervenligt det hele var. MEN så opdagede jeg, at man kun kan købe multipla à 6 flasker. I samme stil - men dog indtil videre enkeltstående - var da en anden værdsat forhandler krævede, at man købte 12 flasker af en given vin for overhovedet at kunne købe den (som altid: ingen gratis reklame ved navns nævnelse, når nogen laver noget møg). I en mail svarede denne forhandler på min indvending: "Så er der noget til de mange der spørger på en kassepris." Ok, og hvad så med os, der ikke gør? Vi er udelukket fra at købe, med mindre vi accepterer at købe 4-6 gange så mange flasker, som vi har brug for eller lyst til. Et krav om at skulle købe 6 eller 12 flasker er - i hvert fald i teorien - tanden værre end de forhandlere, der trods alt giver muligheden for til usmagelig overpris at købe én flaske.

15. juli 2021, 13:57

Du kender det sikkert i disse meget varme dage: hvid- eller rosévinen er grundigt afkølet i køleskabet, du hælder den i glasset, men når du smager på den, er den ikke rigtig kold, nærmere smålunken, og det bliver hurtigt værre efter kort tid i glasset. Øv. Hos os bliver der, når det er hedt udenfor, meget varmt i stuen, hvor vores vinglas står i et skab, og når vi så hælder en efter normale omstændigheder velafkølet vin i glasset, stiger vinens temperatur i den første ophældning i det varme glas til 14-15°, nærmest før man får smagt på vinen. Ikke lige det man har lyst til, når det er små 30° udenfor. Så ingen fine fornemmelser her: Selv om køleskabet virker som det skal, og vinen dermed har nået de ca. 5°, putter vi hvid- og rosévin mindst 10 minutter i fryseren før servering. Det tager de ikke skade af, selv om der florerer skrøner om, at vin ikke har godt af fryser-afkøling. Dén håndtering giver oplevelsen af, at sommeren også har indfundet sig i vinglasset.

6. juli 2021, 17:07

Jeg bilder mig ind, at jeg er forholdsvis rationel, når jeg køber vin. Jeg har f.eks. et regneark, der lyser rødt, hvis mængden af en vintype, som vi ligger inde med, overstiger fire års forbrug, gult hvis den udregnes til at være til mellem 2 og 4 års forbrug og grønt, hvis der er til under 2 års forbrug. Det gør faktisk, at der går meget længe imellem, at vi åbner en vin, der viser sig at være for gammel, fordi regnearket er med til at bremse mine indkøb, når det er relevant. På ét punkt er jeg dog næppe særlig rationelt indstillet: Min modvilje mod at betale fragt, når denne er gratis ved køb over et vist beløb, kan få mig til at putte i indkøbskurven for at nå op på det beløb, der udløser den gratis fragt - jeg vil hellere have at mine penge går til noget, jeg kan hælde i halsen end til at få varerne transporteret. Det går (vistnok) aldrig værre, end at mine indkøb alligevel til dels har et skær af rationalitet - jeg køber ikke noget jeg ikke kan få brug for, eller som ikke interesserer mig. Men forleden lå det nok på den forkerte side af grænsen for rationel adfærd: Jeg ville købe to flasker whisky men manglede så stadig at købe for 200 kr. for at spare de 39 kr. i fragt. Hvad kunne jeg gøre? Jo, hvis jeg købte to 5 cl whisky-miniaturer og en lille bog om whisky, så passede det præcist. Fint, det gjorde jeg så. Men hvor rationelt er det lige at købe for 200 kr. ekstra for at spare 39 kr. i fragt? Især ikke når det er over dobbelt så dyrt at købe whisky i 5 cl's flasker. Nå, men jeg skal nok få fornøjelse af det hele. Og yes! - jeg sparede fragten!

Juni 2021

25. juni 2021, 17:51

Lige så glad jeg er for at vide noget om de vintyper, som jeg holder af, lige så glad bliver jeg, når jeg pludselig rammes af en voldsom nysgerrighed efter at vide mere om noget, som jeg godt kan lide, men som jeg ved uendelig lidt om. Der åbner sig en verden at gå på opdagelse i. Sådan har jeg det i øjeblikket med whisky. For et års tid siden, mente jeg, at jeg ville være rigeligt tilfreds med resten af mine dage kun at drikke Glenmorangie's 10 års, som jeg har fundet overordentlig tilfredsstillende. Men en af vores læsere sendte mig for nogle måneder siden et par samples af nogle andre whiskyer, som fik mine øjne op for, at der er andet, der kunne være interessant at drikke. Jeg troede egentlig, at når man snakkede kvalitetswhisky, så hed det altid Highland Single Malt Scotch whisky, hvilket svarer til at man tror at al fransk rødvin hedder Bordeaux. Men i dag ved jeg, at Highland blot er en af flere skotske whisky-regioner, der hver for sig giver whisky med meget forskellig karakter, ligesom Bordeaux blot er et af mange vindistrikter i Frankrig. Det er superspændende, synes jeg. Og som sagt: det er skønt at der stadig er noget, man kan få lyst til at lære at kende og blive klogere på. Eneste ulempe er, at jo mere jeg finder ud af om diversiteten i whisky-land, jo mere får jeg lyst til hæmningsløst at rive ned af hylderne for at blive klog på sagerne i praksis.

17. juni 2021, 16:11

Så fik jeg efter 15 måneders huletilværelse og efter at være færdigvaccineret min "debut" ude blandt andre mennesker i den store truende verden. Jeg deltog i en vinsmagning, hvor jeg var godt tilfreds med, at man i invitationen krævede fremvisning af coronapas, for at man kunne deltage. Men da vi deltagere tjekkede ind, spurgte ingen efter coronapas. Jeg spurgte, hvordan det kunne være. Vi stoler på folk, var svaret. Det vil jeg også gerne, men jeg ved også, at der overalt findes går-den-så-går-den-typer. Receptionisten prøvede sikkert bare at være venlig, men jeg oplevede det som uacceptabelt, at hun på den måde fjernede den "garanti", for at der ikke er nogen covid-19-smittede til stede, som tjek af coronapas skulle give, når man nu har fået at vide, at det er sådan et arrangement, man har meldt sig til.

2. juni 2021, 15:43

Da jeg var helt ung, var de hvidvine, jeg drak, næsten alle tysk Riesling. Hvor det i disse år i nogen grad er in, kunne man dengang blive mødt med nærmest foragt, hvis man formastede sig til at sige, at man godt kunne lide tysk hvidvin. Men jeg elskede smagstypen. Vinene dengang var nok almindeligvis sødere end i dag, men en smule sødme kunne godt klæde den type frugt, som Riesling bød på. Og grundet druens natur var der jo også noget syre til at levere modspil. Det er i dag oftest de tørrere Rieslinger, jeg drikker (de var ikke rigtig opfundet dengang). Men når jeg i dag møder vaskeægte Riesling-frugt og tydelig sødme, ryger jeg tilbage til det, der dengang gjorde mig vinlykkelig. Kombinationen af Rieslings smag, lidt sødme plus en god portion rank syre, det smager saftsuseme godt. Og det er en smag, man ikke finder i nogetsomhelst andet. Jeg bruger typisk ikke sådan en vin til madledsagelse men som aperitif. Også selv om jeg almindeligvis er til det tørre i den sammenhæng. Men et godt glas feinherb eller kabinett eller anden ikke-trocken Riesling med tilsvarende sødmegrad kan afvæbne mig totalt, hvis syren står hvor den skal. Gammel kærlighed ruster aldrig.

Maj 2021

28. maj 2021, 21:27

Jeg modtog i dag en - på baggrund af ringe forventninger må jeg indrømme - storslået service fra Bilka. De har i dag og i morgen 40% rabat på italiensk vin, og da jeg stadig ikke handler i fysiske butikker, var webshoppen en mulighed for at få fat i nogle flasker Brunello fra San Felice til en super pris. Men der angives ikke årgang. Og det vil jeg altså vide før eventuelt køb. Så jeg tog fat i chatten, der tilbød i løbet af fem arbejdesdage at finde ud af, hvilken årgang der forhandles. Fem arbejdsdage! Ubrugeligt og ekstremt ringe - så jeg prøvede telefonisk henvendelse. Og jeg siger, hold da op en lydhørhed og en tydelig indstilling på at gøre mig tilfreds som kunde. Man ringer op til nogen centralt, der jo ikke sidder på lageret og lige kan gå ud og tjekke. Men Ditte, som den fantastiske supporter hed, tilbød for det første at sende mail af sted med forespørgsel med det samme. For det andet var der lige det problem, at webshoppen for lige netop Brunelloen kun gav 35% rabat, hvor det er tydeligt i tilbudsavisen, at de 40% gælder alle italienske vine. Så Ditte sagde, at selvfølgelig skulle jeg have vinen til den pris, der stod i tilbudsavisen. Så hun ville dels undersøge årgangen, dels tilbød hun - og bekræftede omgående dette pr. mail - at hun efter min bestilling af vinen indenfor de næste 14 dage ved svar på hendes mail ville justere min betaling til den rigtige. Mindre end to timer efter vores snak, sendte hun mig oplysninger om årgang, og jeg kunne så bestille. Jeg mangler så bare at se det korrekte beløb trukket, men på baggrund af dagens oplevelse er jeg optimist og tror på, at det vil være på plads.

12. maj 2021, 17:18

Jeg handler ind imellem hos en forhandler, der har den i og for sig kundevenlige funktionalitet på sin hjemmeside, at kunderne kan anmelde købte vine. Jeg har leveret nogle bidrag, dels fordi jeg synes at kundeoplevelser kan være lige så brugbare som de lovprisninger, som enhver forhandler jo nærmest pr. automatik genererer, når deres varer skal beskrives, dels fordi min næste regning bliver nedskrevet, hver gang jeg leverer en mini-anmeldelse. Jeg mindes ikke at have set flere end to kundeanmeldelser pr. vin. Jeg har i dag skrevet en anmeldelse, hvor der var to i forvejen, og hvor jeg så forventede, at min ville skubbe en af de gamle ud. Men her skete der åbenbart en automatiseret udvælgelse efter et andet princip. Vinen havde overordnet fire stjerner baseret på de to anmeldelser, hvor begge kunder havde været enige om fire stjerner. Min anmeldelse sagde to stjerner. Den er ikke blevet offentligt, og vinen står stadig til fire stjerner og med de samme to kundeanmeldelser fra sidste år. Så næste gang du ser sådan et system i funktion, så overvej lige hvad for et "maskineri", der gemmer sig bag det. Og dermed hvor megen værdi det kan tillægges.

8. maj 2021, 9:29

I forlængelse af det med den tilstræbte ugentlige vinfri dag: Vi havde udset os onsdag til at være denne dag, men så i onsdags havde maden en karakter, der fodrede vinappetiten i en grad, at det havde været vold at sidde det overhørigt. Så der kom vin i glasset. Dagen efter stod menuen på mad med krydderier som karry, koriander og spidskommen samt chili, mad som ikke på samme måde skriger på vin, men hvor en øl kunne være et bedre valg. Eller et glas vand. Og sådan blev det, altså vand. Og ikke et øjeblik savnede vi vin. Så vil man have en vinfri dag, er det en god ide at lave noget mad, som normalt er svær at sætte vin til. Egentlig ret banalt og indlysende, når man endelig er blevet så klog.

April 2021

23. april 2021, 14:07

Jeg holdt forleden for første gang i 3-4 år en vinfri dag som en del af beslutningen om at nedsætte mit kalorieindtag. Det gav bestemt nogle positive bivirkninger. Jeg kunne sidde og rydde op i den massive rodebutik af mobil-design-koder, hvilket kræver 100% skarphed. Den type aktivitet ville jeg ikke vove at kaste mig ud i med en halv flaske vin i blodet; jeg kan konstatere, at min hjerne i den situation simpelthen ikke er klar nok. På den daglige gåtur i vores skov er jeg normalt ganske let til bens, fordi vi går hver dag, men dagen efter den vinfri aften svævede jeg nærmest gennem skoven, følte mig fysisk virkelig godt tilpas. Og glæden over et glas vin om aftenen var i hvert fald ikke mindre end normalt. Jeg er stemt for at holde fast i den ugentlige vinfri dag - indtil videre i hvert fald...

18. april 2021, 13:29

Der er her under corona kun tre mad-/drikke-ting, jeg er løbet tør for (vi handler stadig ikke i fysiske butikker), en herlig ligurisk pesto, en skøn olivenolie og en ditto grappa, altsammen købt i Supermarco. Heldigvis købte jeg, uden at ane at corona var under opsejling, pæne mængder af de tre varer i begyndelsen af sidste år, så det er først for nylig, at lageret slap op. Jeg kom så forleden i besiddelse af en grappa af den hvide type, som jeg foretrækker (jeg er ikke vild med de fadlagrede), fik et par glas i går. Og det er lige før, det er den smag der mest umiskendeligt sender mig til Italien, hvor jeg efter mangt et måltid har sluttet af med netop et godt glas hvid grappa. I mangel af at kunne rejse til Italien, var det herligt. Og det mindede mig også om, at det, jeg savner mest for tiden, er at kunne rejse sydpå.

Marts 2021

23. marts 2021, 13:31

Minsandten, så sker der lidt igen. Jeg deltog i går i en online vinsmagning, hvor jeg forinden havde modtaget otte 20 ml flasker californisk rødvin i forbindelse med en artikel, jeg skal skrive. Og på fredag skal jeg deltage i en online whiskysmagning, hvor prøverne også er i småflasker. Det er jo i denne tid en virkelig god ide med den slags smagninger. Jeg har aldrig forstået, at nogen under corona, selv om det var tilladt, har villet deltage i "rigtige" vinsmagninger, hvor man har siddet og spyttet i samme rum. Men hver sin risikovurdering. Nu var Californien-smagningen en branchesmagning - deraf de små prøveflasker - men flere forhandlere har også løbende annonceret online smagninger. Men så skulle man købe et antal helflasker. At dømme efter en - så vidt jeg har indtryk af - pæn deltagelse i en for nylig afholdt coop-smagning, er sådan en model åbenbart salgbar. Men at knappe 5-6 flasker op for at smage på en slurk af hver, har jeg fundet usmart. Men man har selvfølgelig ikke kunnet tilbyde andet. Så initiativet er da fint. Nu glæder jeg mig til whisky-smagningen. Dels fordi jeg er begyndt at synes at whisky er lidt spændende, dels fordi det giver lidt oplevelses-afveksling i corona-dagligdagen, og så bliver der også lidt at skrive om igen.

Februar 2021

7. februar 2021, 9:36

Der er konstant frostvejr for tiden. Det betyder, at jeg holder en pause med indkøb af vin (der grundet corona altsammen bliver sendt). Det kan godt være, at der ikke sker noget med vinen, men jeg er så langt fra at løbe tør, at jeg ikke ser nogen grund til at løbe risikoen. Jeg modtog dog alligevel forleden noget vin, hvor pakken havde fået en solid gang frost. En forhandler ønskede at fremsende en prøve. Jeg lod det være op til vedkommende, om man med udsigten til frost ville sende. Det ville man, og det blev med dao, med hvem det er første gang jeg har oplevet at få vin tilsendt. Forståeligt at andre forhandlere benytter andre transportører. Én ting er at det tog pakken tre dage at nå frem, og at daos track-and-trace ser ud til kun at blive opdateret et par gange i døgnet, hvilket gør den ubrugelig. Mere alvorligt er, at hvad der skulle være en personlig levering i dette tilfælde blev stillet kl. 5 om morgenen (kunne jeg se dagen efter af trackingen). Ved et tilfælde opdagede Helle kl. 10 pakken stående op ad vores bils venstre baghjul! Heldigvis før hun med risiko for at knuse pakken bakkede ud af carporten. Så fem timer i 8 graders frost. Nå, vinen var da heldigvis stadig flydende, da jeg åbnede æsken, hvilket nok især skyldtes, at forhandleren havde isoleret grundigt.

Januar 2021

31. januar 2020, 13:44

Normalt køber vi rødkål til and, men forleden var det omvendt, fordi vi havde et halvt rødkålshoved, der har ligget siden juleaften, og vi kan ikke med vores nuværende fantasi komme i tanke om andet at bruge rødkål til end netop and. Kombinationen af disse to madvarer udløser hos os næsten automatisk en flaske Amarone, og i dette tilfælde var det en med rekord-alkoholprocenten 16,5%, som vi i vores levetid kun har mødt i rødvin i seks andre vine, hvoraf fire var Amaroner. De to andre vine var en Merlot fra Veneto lavet nogenlunde på samme måde som en Amarone og så en Primitivo fra Apulien. Gad vide om vi nogensinde får en rødvin på 17% i glasset! Det kan undre, at en vin, som den i går, ikke virkede hverken tung, meget stærk eller sprittet. Men så høj en alkoholprocent kan altså godt bæres, når der er stof nok i vinen.

December 2020

8. december 2020, 22:02

En TV-anbefaling: Jeg har de sidste dage haft en fest ved at se TV 2 Zulus Natholdets julekalender. Det er rigtig drengerøvs-fjernsyn. Hvor jeg ellers hurtigt når min grænse for de platheder, den slags kan byde på, så morer jeg mig kosteligt her. En ølekspert, den lidt spøjse Carsten Berthelsen, smager sammen med Anders Breinholdt og Søren Rasted på 24 juleøl plus diverse snaps. Det hele er optaget på én dag, så der stilles i udsigt, at det bliver sjovere og sjovere for hver dag. Og indtil videre holder det rigeligt. Hold kæft, hvor jeg synes det er befriende med tre (stedse mere) småsnalrede ølmænd, der har det skidesjovt med deres øller, som kontrast til den ulidelige feminisering dansk fjernsyn i mange år har lidt af. Som f.eks. følelsesporno-spørgsmål - det kunne være i Aftenshowet - i stil med "Hvad følte du, da du fik at vide, at din elskede havde en uhelbredelig hjernetumor?" Fuldstændig utåleligt. Jeg glæder mig i den grad til at se, hvor Natholdets julekalender ender!

2. december 2020, 16:53

Jeg skal ikke gøre mig bedre, end jeg er. Selv om jeg ofte harcelerer over det tilbudsvanvid, der hersker i vores land, var jeg da spændt på at se, om der skulle være noget jeg kunne "falde for" under den netop overståede Black Friday. Jeg husker et år, hvor jeg på en Black Friday overskred den mængde, vi har plads til på vores vinhylder, og det tog - jeg husker ikke om det var uger eller måneder - før mængden var nedbragt til, hvad der var plads til på hylderne. Så i år havde jeg overvejet, om jeg nogen tid i forvejen skulle holde inde med indkøbene, så der ville være plads til dette års Black Friday. For den mængde forskellige vine (276), der er plads til på vinhylderne, er og skal være nok. Da Black Friday oprandt, var der kun plads til fem flasker mere grundet en del indkøb på det sidste. Pudsigt nok stødte jeg på dagen kun på netop fem flasker, som jeg muligvis kunne have lyst til at købe. Rigtig interessante vine og glimrende tilbud. Men kampen mellem skal/skal-ikke købe endte med nul køb. I modsætning til dér for nogle år siden, hvor jeg købte mere end vinhylderne kunne rumme, mærkede jeg i år, at der, hvis jeg købte vinene, simpelthen ville være tale om overforbrug, som jeg følte modvilje mod. Fordi de vintyper, som jeg kunne være fristet af at købe, var rigeligt - og i nogle tilfælde måske mere end det - repræsenteret på hylderne i forvejen. Så nul Black Friday køb i år. Hurra, jeg kunne lade være!

November 2020

22. november 2020, 14:33

I mit vinliv, der efterhånden har varet i over 45 år, har Champagne altid været et "problembarn". Jeg har aldrig helt forstået crazen for netop denne type boblevin, og så har jeg altid anset den for at være latterligt dyr, i forhold til den oplevelse, den giver fra sig. Og en del - især dyr - Champagne synes jeg simpelthen ikke smager godt. Så jeg kan ikke sige mig fri for at have spurgt mig selv, om ikke Champagne-fans bare er en flok snobber med for mange penge. Det kan have været en tilfældighed, men indenfor overskuelig fortid har jeg været sindssygt skuffet over de Crémanter jeg har drukket. De er jo franske og fremstillet på samme måde som Champagne, så de burde da kunne noget i samme stil. Men jeg må tilstå, at selv om jeg ikke er solgt til Champagnerne, så har jeg altså løbende i flere Champagner fanget nuancer og oplivende momenter, som jeg ikke har fundet i hverken Crémant eller Cava. Og jeg kan konstatere, at jeg køber mere Champagne, end jeg gjorde tidligere. Champagne har i de sidste par år simpelthen pirret min nysgerrighed. Almindeligvis vil jeg sige, at et glas god hvidvin smager mig bedre, men så melder "trangen" til bobler sig alligevel ind imellem. Og lige nu er jeg glad for, at der er overvægt at Champagne på vores vinhylder i forhold til de andre typer boblevine. Vi åbnede i går, hvor det skulle være lidt småfestligt, en - desværre kedsommelig - flaske Crémant. Lige nu orker jeg simpelthen ikke tanken om Crémant. Og selv om den kostede under det halve af en flaske Champagne, var det penge lige ud ad vinduet.

19. november 2020, 11:12

Sådan som prismarkedsføring af vin i Danmark efterhånden har udviklet sig, hvor tilbud og mængderabatter er så markant en del af "landskabet", er man nødt til - eller man gør klogt i - at vurdere, hvilke priser der mon er reelle, og hvilke der er fup. Når en vin hver sjette uge kommer på tilbud til halv pris, eller når en forhandler gentagne gange har en vin på tilbud i månedsvis med en "kæmpebesparelse", er det nok en god ide at spørge sig selv, om vinen virkelig kan være normalprisen værd, eller om det ikke snarere er tilbudsprisen, der er retvisende. Når jeg med jævne mellemrum tjekker priser på de supermarkedsvine, vi anmelder, sker det nogle gange ved opringning til en forretning. Jeg spørger altid: hvad koster en flaske? Da jeg i går foretog en sådan forespørgsel, var svaret: "Den koster 249 kr., men lad mig lige se...jeg kan lave den til en kampagnepris på 199 kr." En anden type svar, som jeg ofte får, er: "Den koster 99 kr. ved køb af to flasker." Hvorefter jeg så må indskyde, at det er prisen på én flaske, jeg gerne vil vide. "Jamen, så koster den 149 kr." At danne sig et indtryk af, hvad der er op og ned, kræver også, at man bider mærke i, hvilke vine, der altid kommer på tilbud, og hvilke der aldrig gør. Sidstnævnte er givetvis mere korrekt prissat end dem i en forretnings tilbudskarrusel. Hvis man ikke gider have det som fuldtidsbeskæftigelse at følge med i diverse forhandleres tilbudscirkus, er det let at forfalde til kun at købe vine, der er på tilbud, for at forhindre at man ikke af vanvare kommer til at betale en markant overpris i forhold til vinens reelle værdi. Hvis majoriteten af kunder indstiller sig på den måde, vil det selvsagt være skidt for salget af ikke-tilbudsvinene. Kunne det friste forhandlerne til at prissætte en større og større del af deres sortiment for højt, så alt kan sættes på tilbud, så man slet ikke kan regne med noget? Min fornemmelse er i hvert fald, at stedse flere forhandleres priser i en glidende bevægelse bliver mere og mere utroværdige, at tilbudshelvedet konstant breder sig. Jeg har den største respekt for forhandlere, der holder sig for gode til det pjat, og som fastholder reelle og faste etstykspriser. Hos dem skal vi forbrugere til gengæld lade være med at efterspørge rabat, så vi ikke frister dem til at sætte priserne op for at kunne give rabatten, samtidig med at de kan fastholde den tilsigtede indtjening.

Oktober 2020

28. oktober 2020, 15:27

I vores vanskelige søgen efter noget god rød Sydrhône-vin til hverdagsbrug er vi er på det sidste kommet forbi så mange sløje eller - ifølge vores smag - decideret ringe vine, at det undrer os. Af de 15 vine, som pt. står på vores liste over anmeldte vine i denne kategori, har vi takseret 12 til mindre end tre stjerner, altså ringere end god/ok. Og det på trods af at alle vine befinder sig i prislejet fra 85 til 160 kr., hvor det nok skulle være muligt at få noget ordentligt. Selv vine fra gamle og - os bekendt - relativt velrenommerede forretninger er faldet igennem. Hvad sker der? Er de blevet dårlige til at lave vine dernede? Er forhandlerne dårlige til at udvælge? Helle har haft det værst. Blot indenfor den sidste uges tid har hun i forbindelse med smagning af to vine udbrudt "føj" eller "puha" efter første snus i glasset. Og hun nægtede at drikke dem. Jeg har for ikke så længe siden i anden sammenhæng skrevet om vores "Rhône-problem", hvorefter en læser henvendte sig med en anbefaling, som vi nu følger: Han anbefalede forhandleren CH Vin beliggende i Odense. Aldrig hørt om den. Grundlæggende et engros-firma, men I områder, hvor der ikke er en forhandler, sælger man også til private. Priserne ser fornuftige ud og er uden alt det der 6- og 12-styks pjat. Altid spændende at handle hos en forhandler, man slet ikke kender, og som har vin fra masser af producenter, som jeg aldrig har hørt eller læst om. Og jeg håber virkelig, det kan bidrage til en markant forbedring af den aktuelt ringe Rhône-succesrate.

13. oktober 2020, 9:52

Jeg har lært en ting af corona-situationen. Og nej, det er ikke at vaske hænder og lade være med at gå snottet på arbejde; det kunne jeg godt finde ud af i forvejen (jeg tænker med græmmelse tilbage på kollegaer, der konsekvent mødte storsnottede op på arbejde, sad hostende og næsepudsende ved det fælles og tætpakkede frokostbord). Nej, i corona-tiden har mit syn på Nebbiolovinenes betydning for mig ændret sig. Før Helle og jeg blev sendt på hjemmearbejde, da landet lukkede ned i marts, ville jeg, når jeg blev spurgt om, hvilke der var mine favoritrødvine, svare: de toscanske Sangiovesevine og de piemontesiske Nebbiolovine, og jeg ville sikkert også have sagt, at jeg ikke vidste hvilken af dem, der var vigtigst for mig. Men det har det sidste halve års tid lært mig. For før corona havde jeg et par dage om ugen, hvor Helle, fordi hun næste dag skulle tidligt op på arbejde, ikke drak vin, så der kunne jeg tage de vine, som hun ikke kunne lide. Typisk lavt svovlede vine og Nebbiolo. Jeg har, fordi vi nu drikker al vin sammen (vi har begge trukket os fra arbejdsmarkedet), og jeg dermed ikke har nogle alene-vin-aftenener, kun drukket én Nebbiolovin og uforvarende et par usvovlede. Det overraskende er, at jeg ikke i alvorlig grad savner nogen af delene! Men hvis noget i så lang tid havde forhindret mig i at drikke toscansk Sangiovese, havde jeg helt sikkert udviklet en anseelig portion savn og utilfredshed. Så jeg er i dag ikke i tvivl om, at toscanerne befinder sig på en klar førsteplads, som ikke overgås af nogen vin. Det har så medført - siger mit ubønhørlige regneark, der holder øje med den slags - at jeg med mit nuværende forbrugsmønster ligger inde med Nebbiolovin til 11 års forbrug. Ups! Så tiden er vist inde til, at jeg skal til at komme op med en plan for, hvordan vi får arrangeret os. Jeg skal altså til at få klemt en Barolo ind i ny og næ!

5. oktober 2020, 12:03

Almindeligvis synes jeg, at jeg har evnen til at nuancere mine synspunkter, men det hænder, at jeg udsat for visse ting tenderer at gå i sort-hvid-mode. Som f.eks. når jeg konfronteres med vinforhandlere, der enten er så dovne eller så lidt servicemindede, at de ikke uden at tage en sindssyg overpris for det vil åbne en kasse med vin og sælge mig én eller et par flasker. Nej, kun hele kasser, hvis man skal have vinene til en nogenlunde anstændig pris. Og så er de tilmed så uforskammede at markedsføre det, som at jeg får rabat, at jeg sparer noget ved at købe hele kasser. Det kan være svært at gennemskue, hvad prisen egentlig bør være, og om man vitterligt - som det typisk påstås - sparer en masse ved køb af en kasse, eller om sandheden er, at den "rigtige" pris er, hvad vinen koster, når den bliver solgt kassevis. Mit klare indtryk er, at det sidste for langt det meste er tilfældet, og at det, med at man skulle kunne spare, blot er tarvelig markedsføring. Et eksempel: Kjær & Sommerfeldt sælger en Gewurztraminer, Hugel til 169 kr. Den så jeg så forleden hos en mammutforhandler (der selvfølgelig her ikke får gratis omtale ved navns nævnelse) til 229 kr. Vinen er med i de 94% af denne forhandlers udbudte vine, der kategoriseres som tilbud, og tilbuddet lyder på 159 kr. ved køb af seks flasker. Altså en smule billigere end Kjær & Sommerfeldts pris ved køb af én flaske. Det er jo her tydeligt, hvad der er det rigtige prisniveau. Og at markedsføre det som et tilbud, hvor man sparer 70 kr. pr. flaske ved at købe seks flasker, er - og her bliver jeg uforsonlig og kategorisk - noget svineri.

September 2020

12. september 2020, 12:59

Jeg husker ikke, hvor jeg så eller hørte det, men jeg bed mærke i pointen: Hvis et barn ikke kan lide f.eks. gulerødder, skal det bare smage den - husker ikke om det var 7 eller 10 gange - så vupti kan barnet pludselig lide den. Jeg har skrevet mig tricket bag øret, selv om vi i vores husstand kun er to voksne personer. For som jeg en gang formastede mig til at skrive (i artiklen Smag udvikler sig - måske), kan jeg godt finde på at drille Helle med, at hun har babysmag: Ingen kaffe, ingen oliven, ingen Barolo og ingen spiritus til hende. "Gulerodstricket" er (måske) begyndt at virke. Ikke med hverken oliven eller Barolo, som jeg grundet begges ekstreme udtryk tvivler på, vi nogensinde kommer til at nyde sammen. Men med tør tysk Riesling. Jeg har nemlig indenfor den sidste måneds tid haft held med at friste hende med et lækkert, sprødt og superfriskt (nogle vil nok sige syrligt eller måske endda surt) glas Riesling som aperitif (der er efter min mening ikke noget der kan slå sådan et glas indtaget i ro og mag, før man tænder for komfuret). Hele tre tyske Riesling-vine, som jeg har budt på indenfor de sidste par måneder, har Helle ikke blot godtaget, men decideret udtrykt værdsættelse for. Jeg kan jo på sin vis være ligeglad med, hvad hun kan lide og ikke lide, men dels synes jeg, det er synd, at hun går glip af skøn Riesling, dels er det da sjovere at kunne dele oplevelser med nogen fremfor at have dem for sig selv. Så tak til gulerodstricket.

August 2020

8. august 2020, 17:58

Jeg fremhævede i mit sidste indlæg Sigurd Müller Vinhandel for bare at levere varen uden - som mange andre - at skulle puste sig op efter princippet Tomme tønder buldrer mest. Min sidste bestilling hos dem kom mig i hænde mindre end 24 timer efter at jeg havde bestilt. Og de nøjes med at reklamere med Hurtig levering, hvor en tomme-tønder-buldrer-forhandler, der reklamerer med Dag til dag levering var otte dage om at levere. Jeg har lyst til at fremhæve Sigurd Müller for noget andet, som jeg anser for superpositivt: Da jeg skulle sammenstykke min ordre, kunne jeg i ro og mag vælge mellem samtlige af vinene fra forhandlerens prisliste. Jeg sad ikke og tænkte: er det her mon en fuppris? Kommer vinen mon senere på et tilbud, der mere korrekt afspejler dens reelle værdi? For INGEN af prislistens priser var tilbud! Lutter normalpriser! En optælling af antal vine på en tilfældig side i prislisten siger 40 forskellige vine. Og listen bestod af 53 sider med vine. Så der er altså anslået ca. 2100 vine reelt at vælge imellem. Skønt. Når jeg skal lave en ordre hos en tilbudsorienteret forhandler, er min indstilling en helt anden. Især når nogle som en almindelig del af deres praksis kører med meget langvarige tilbud. På baggrund af antagelsen, at de nok ikke bortforærer vine, der er tre måneder på tilbud, og at de i samme tidsrum næppe heller genererer underskud, rammer en skeptisk tanke mig: Det er kun tilbudspriserne, jeg kan regne med som retvisende priser. Det er derfor på den baggrund ret minimalt, hvor meget jeg tjekker den del af sortimentet, der ikke er på tilbud. Og dermed er det givetvis kun en del af forhandlerens sortiment, som jeg giver en chance, når der skal købes. Hos nogle forhandlere kan sådan en tilbuds-andel til gengæld være anseelig. Jeg tjekkede lige en forhandler, som også har et stort sortiment. 429 af dens vine var på såkaldt lagersalg, angiveligt nedsatte rester. Herudover kører de så tilbud, hvilket f.eks. gjaldt 101 ud af forhandlerens 521 italienske rødvine. At de så tilmed lyver om deres tilbud, forstærker fornemmelsen af, at man ikke rigtig kan regne med noget som helst. Jeg købte for en uge siden en vin hos dem for 69 kr. angiveligt nedsat fra 119 kr. I dag er normalprisen - 69 kr. Så dårlig en stil praktiserer heldigvis ikke alle tilbudsforhandlere, men under alle omstændigheder: Giv mig en prisliste med priser, som jeg kan regne med, og stil dermed hele sortimentet til rådighed for reelle køb. Tak til Sigurd Müller for stilfærdig soberhed.

Juli 2020

30. juli 2020, 15:33

Mine sidste tre indlæg har jo været en værre gang brok over opblæste forhandlere, som irriterer mig. Så her kommer heldigvis det modsatte. Jeg har her i dag haft en god oplevelse i forbindelse med en bestilling. Kl. 10:40 sendte jeg en ordre til Sigurd Müller Vinhandel, som jeg kom i tanke om i går efter at have efterlyst en forhandler, der kan levere gode franske klassiskere. Det foregår - helt usædvanligt i disse moderne tider - ved at man sender en mail oplysende hvilke vine, man ønsker at købe. Ingen webshop. Kl. 11:47 modtog jeg en svarmail med oplysning om, at varerne sendes i dag, forventet levering i morgen. Og de nøjes sympatisk med at reklamere med hurtig levering og puster sig heller ikke på anden måde op. Det er dejligt at opleve.

29. juli 2020, 8:59

Blandt de vintyper, som jeg holder af, er der nogle, som er lettere at få fat i gode flasker af end andre. F.eks. er der masser af italiensk kvalitetsvin hos 2100Happiness, Atomwine er leveringsdygtig i nogle herlige spaniolere, og når det drejer sig om tysk Riesling går jeg til Jørgensen og Co Vinimport og MIVine. Men når det skal handle om franske klassikere som god mellemklasse Bordeaux, god daglig-Rhône og traditionel ikke-natur Beaujolais har jeg ikke fundet en forhandler, som jeg kan ty til. (Kan du, kære læser, anbefale en?) Så jeg prøver mig i øjeblikket frem hos forhandlere med et stort sortiment, for jeg kender ingen specialister i franske klassikere. Det er i den forbindelse, at jeg stødte på den latterlige 100% Tilfredshedsgaranti omtalt i de to sidste indlæg. En anden stor forhandler, som jeg afgav en ordre hos for otte dage siden, reklamerer med Dag til dag levering. Vinene er endnu ikke modtaget! Af to tidligere ordrer hos samme forhandler kom én dagen efter, den anden blev sendt med en dags forsinkelse. Begrundelse for, at jeg denne gang er stillet otte dages venten i udsigt, er: en af de bestilte vine var ikke på lager. Med så stort et sortiment var det desværre ikke muligt at have alt på lager, fik jeg at vide. I modsætning hertil findes der forhandlere, der ikke blæser sig op med et tomt løfte om Dag til dag levering, men som bare leverer uden sværdslag. De er så smarte at have webshoppens vine på lager. Her vil jeg især nævne Atomwine som ekstremt tilregnelig. En ordre, som man har om morgenen bliver sendt samme dag. Og hvis ellers PostNord gør deres arbejde ordentligt - og det må retfærdigvis siges at være tilfældet for det meste her - har jeg vinene næste dag.

18. juli 2020, 16:15

I forlængelse af nedenstående om en forhandlers 100% Tilfredshedsgaranti, som jeg fandt var en tynd omgang. Jeg nævnte også, at det, at jeg - i modsætning hvad jeg får fra de fleste forhandlere - ikke modtog nogen track-and-trace eller anden bedsked om leveringstidspunkt, isoleret set gjorde, at jeg umuligt kunne nå op på 100% tilfredshed. Siden jeg skrev det, har jeg lært mere om forhandleren, hvilket får yderligere en klump procentpoint til at forlade mit tilfredshedsregnskab. I forbindelse med en ny ordre, hvor jeg heller ikke modtog track-and-trace, ringede jeg og opfordrede dem til fremover at sende en sådan. Den unge mand, som jeg snakkede med, sagde at det, at jeg ikke modtog dem, skyldtes en fejl hos Fragtmændende, som ifølge ham arbejde på højtryk med at udbedre fejlen. Ringede så til Fragtmændene for at høre, om de kunne fortælle mig, hvornår jeg ville få min pakke. Og om det var rigtigt, at de havde en fejl på deres track-and-trace. Ingen fejl. Og de henviste til forhandleren for at få et pakkenummer. Ringede tilbage til forhandleren, og kvinden i røret fandt frem til et ca.-tidspunkt for levering. Og hun kendte intet til at Fragtmændene skulle have en fejl i deres track-and-trace, men sagde at fejlen måtte skyldes noget i forhandlerens eget system, og hun ville straks indberette den til deres it-afdeling. Den unge mand løj altså. Kunne det være for at slippe for besværet med at spore pakken? Måske han ikke er oplyst om, at forhandleren garanterer 100% tilfredshed. Eller også er det hinsides hans forståelse af andre mennesker, at man kan opleve troværdighed som en essentiel egenskab.

10. juli 2020, 17:58

Jeg har det med vinforhandlere ligesom med mennesker: Jeg kan bedre lide, at nogen hen ad vejen viser sig at rumme kvaliteter, som ikke umiddelbart springer i øjnene, end at nogen giver sig ud for at være mere eller bedre, end der viser sig at være dækning for, når det kommer til realiteterne. Jeg nævnte for nogen tid siden reklamering på en forside med gratis fragt, der ved indkøbskurvens check-out viste sig at være med forbehold og begrænsninger og dermed reelt ikke gældende. Øv. Jeg er lige stødt på en anden forhandlers forside med 100% Tilfredshedsgaranti ledsaget af et thumbs up billede. Min fantasi var, at de ville give kunden pengene tilbage, hvis man ikke var tilfreds med vinen. Det lyder måske for fantastisk, men det er der faktisk nogen, der gør. Men da jeg klikkede på linket for at finde ud af, hvad garantien gik ud på, kunne jeg ikke finde andet end standard salgs- og leveringsbetingelser herunder de lovpligtige to års reklamationsret. Så jeg spurgte i en mail forhandleren, hvad tilfredshedsgarantien indbærer. Svar: "100% tilfredsgaranti er en garanti for at vi gør rigtig meget for at vores kunder er 100% tilfredse. Udover at yde optimal info omkring vinene således at kunderne bliver tilfredse med selve vinen når den skal nydes så beror det på sortiment, leveringssikkerhed, evt. returnering og indpakning." Hvor tyndt. Når det så påstås, at der er optimal info om vinene, kan det undre, at jeg indenfor fem minutter kan læse, at en del af Chianti hedder Arezzo, og at en anmelderrost Alsace-vin lavet af Sangiovese og Syrah kommer fra Toscana. Nøj, hvor er det respekt-udhulende. Jeg bestilte i går noget vin hos forhandleren, hvor jeg lod bestillingen ledsage af beskeden "Jeg beder om at få besked om dag for levering - evt. track-and-trace - så jeg kan være hjemme ved levering." Modtog så i dag overraskende vinene uden nogen form for forudgående besked (hvor to andre forhandlere, som jeg har modtaget vin fra de sidste par dage, begge sendte både besked og track-and-trace uden at blæse sig op med en tilfredshedsgaranti). Uden at have smagt de tilsendte vine er 100% tilfredshed allerede en umulighed for mit vedkommende. Garantien er værdiløs.

Juni 2020

21. juni 2020, 20:10

Jeg kan godt lide Hella Joof. Jeg synes hun er sød, sjov og livsbekræftende, og så er hun også dejlig direkte i sin måde at sige tingene på. Jeg er ikke enig med hende i alt, og det behøver man jo heller ikke at være for at kunne holde af nogen. For en måneds tid siden blev Joof i Berlingske i et af de der poesibogsagtige interviews spurgt, hvad hun er begyndt at købe eller gøre, som hun ikke gjorde før corona. Et uddrag af svaret: "...jeg har købt en del vin fra Oregon af vores vinhandler på Fyn, for på området alkoholindtagelse har jeg under coronakrisen valgt at se helt og aldeles bort fra sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedrørende antal ugentlige genstande. Jeg har i øvrigt aldrig haft fidus til de anbefalinger. At en stor stærk kvinde som mig kun må drikke syv genstande om ugen, mens en lille spirrevip af en mandsling må drikke 14, er dels noget fordrukkent sludder og dels et aspekt af den massive undertrykkelse, som vi med to x-kromosomer er udsat for fra patriarkatet, og nu gider vi fa'me ikke finde os i det længere!" Dejligt for mig at læse at andre end mig kan forholde sig kritisk til Sundhedsstyrelsen. Især i en tid hvor jeg er ved at brække mig over at høre politikere og andre efterlyse sundhedsfaglige begrundelser for nedlukning og genåbning af landet, og hvor jeg er endt med disrespekt for Sundhedsstyrelsen. Helt galt gik det, da jeg i begyndelsen af marts hørte dem kækt anbefale, at man med sindsro kunne tage på ferie til Italien, hvor det var i gang med at gå helt corona-galt. Det var de sundhedsfaglige anbefalinger! Og så Søren Brostrøms ind imellem idiotiske og sund-fornuft-stridige fokus på evidens. Jeg kan ikke se mig selv komme til at stemme på Pernille Vermund, men også hendes meget åbne og direkte kommunikation værdsætter jeg. Til det for nogle dage siden afholdte samråd med Mette Frederiksen, hvor spørgsmålet - med slet skjult anklage - var, hvilke myndigheder der anbefalede nedlukningen af Danmark i marts, ytrede Vermund: "...derfor undrer det mig lidt, at spørgsmålet i dag ikke handler om, når nu vi er kommet så godt igennem det her, at det ikke handler om, hvem var det, der IKKE anbefalede nedlukningen? Det var jo SST [Sundhedsstyrelsen]. Det var jo Søren Brostrøm. Tænk hvis vi havde fulgt hans linje, så kunne jeg forstå, at vi sad her i et samråd og var RASENDE på en statsminister, fordi så ville vi de facto have haft noget der mindede om svenske tilstande." Godt brølt Joof og Vermund.

17. juni 2020, 15:49

Et spørgsmål fra en vinven bragte mig i et dilemma. Han spurgte, om jeg ville være med til at dele en sixpack med en given vin. 695 kr. pr. flaske ved køb af 6 flasker, 1 flaske: 1075 kr. Nu er selv 6-styks-prisen et godt stykke over, hvad jeg normalt vil betale for en flaske. Og jeg kendte ikke vinen men var bestemt nysgerrig. MEN vil jeg overhovedet lægge mine penge hos en forhandler, der sælger vin på den måde? En uanstændig merpris på 55% for én flaske. Normalt boykotter jeg. Skulle jeg gøre en undtagelse? Jeg gik rundt om mig selv flere gange og afvejede min lyst til vinen og min modvilje mod at være med til at støtte en forhandler, jeg helst så dø - altså ikke manden men butikken. Jeg endte med at lade pengene blive i egen lomme. Så boykotten er befæstet. Og helt ærligt: der findes så megen anden interessant vin, der sælges på sober manér. Det går nok alt sammen.

12. juni 2020, 8:25

Jeg er vild med gode IT-ting. For nu blot at holde mig til det med vinen: Hvad skulle jeg gøre uden min avancerede database til at holde styr på alt vedrørende min vin? Og mit vinliv ville være væsentligt kedeligere, hvis jeg ikke havde nem webshop-adgang til at købe vin fra forhandlere i hele Danmark. De mest servicemindede forhandlere tilbyder track and trace, altså pakkesporing, så man kan følge pakkens vej fra afsender til modtager. I princippet en smart IT-ting, i praksis af begrænset anvendelighed. Dels fordi systemerne ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdede, dels fordi de, der på pakkens rejse skal sørge for at scanne pakken, ikke altid får det gjort. Jeg skulle modtage vin fra to forhandlere forleden. Den ene sendte med PostNord, hvis system dagen efter afsendelse oplyste, at den forventede levering er i dag, og der er derudover en tidsring, der viser hvor tæt man skulle være på at få sin pakke leveret. Leveringstidspunktet så hele dagen ud til at nærme sig, på trods af, at pakken ifølge systemet befandt sig i Jylland (jeg bor på Sjælland). Forklaringen på de modstridende oplysninger kunne være, at en PostNord-medarbejder ikke lige havde fået scannet pakken, efter den havde forladt Jylland. Så stadig håb. Ny situation kl. 18:10: der indløb meddelelse om, at pakken nu var landet i Brøndby, hvor den skal være om morgenen for at kunne nå ud samme dag. Samtidig blev beskeden om forventet levering "i dag" ændret til: "der er 1 dag endnu". Havde systemet været smart, ville det kunne have meddelt dette om morgenen, hvor pakken ikke var landet på Sjælland. Men det forudsætter selvfølgelig, at systemet kan stole på disciplinen hos dem, der skal scanne. Selv med anbefalede breve kan man - har jeg erfaret - ikke have den tillid, så der er øjensynligt ikke noget at håbe på. Den anden vinpakke, jeg skulle modtage denne dag, kom heller ikke (den var på trods af forhandlerens løfte om dag til dag levering ikke lige kommet af sted). Her sendte forhandleren - på trods af at have stillet noget andet i udsigt ved bestillingen - med Danske Fragtmænd (åh neeej!) Første registrering i deres track and trace system kom på leveringsdagen kl. 10:45: "Afgået fra Danske Fragtmænd til levering hos modtager." Så ingen tracking før pakken kort før levering blev læsset på vognen, der skulle levere. Forventet leveringsdato og -tid blev begge angivet til Invalid data, altså: deres system modtog ugyldige data eller var ikke gearet til at håndtere modtagne data. To timer efter havde jeg pakken. Hvilket jo var fint. Men opsummeret: Der er i den grad plads til forbedringer både m.h.t. funktionalitet og medarbejdernes scanningsdisciplin, for at man som bruger kan have tilregnelig nytte af track and trace.

2. juni 2020, 20:20

Jeg må lige korrigere, hvad jeg skrev sidst. vildmedvin har ikke, som jeg skrev, gratis fragt, som ellers er det, der fremgår øverst på deres hjemmeside. Jo ved køb over 499 kr. Og det er jo isoleret set rimeligt nok. Men det synes jeg - atter en gang - ikke at deres markedsføring er.

Maj 2020

30. maj 2020, 8:19

Jeg må indrømme, at der er forhandlere, jeg hellere skriver om - nævner ved navn - end andre. En forhandler, som jeg havde håbet at undgå at skrive om, er vildmedvin, bl.a. fordi jeg et par gange inden for den sidste måned har observeret, at de - for nu at sige det pænt - ikke er stuerene med den måde, de kører tilbud på. Og det er noget, der i den grad byder mig imod. Og opfører forhandlerne sig ikke ordentligt, så "tabuerer" jeg dem her i spalterne. Men ret skal være ret. I dag havde jeg en - mod forventning - positiv oplevelse med forhandleren. De reklamerer med prisgaranti: Hvis man finder en vin købt hos dem til en billigere pris (billigste fragt iberegnet) hos en anden webforhandler, refunderer de differencen. Den er god med dem, tænkte jeg; de skal nok finde et eller andet smuthul, hvis jeg finder en vin billigere et andet sted. Så det skulle testes. Efter netop modtagne vine fandt jeg en af vinene 20 kr. billigere et andet sted. vildmedvin's gratis fragt er i den sammenhæng svær at konkurrere med, men det havde den anden forhandler også ved køb over 500 kr., hvilket min ordre hos vildmedvin havde passeret. Så af sted med en mail, hvor jeg udbad mig udbetaling af de 20 kr. Og det fik jeg! Småpenge, jovel, og det er ikke det, der gør forskellen for mig. Det er moralen, princippet. Så de skal da have lidt god omtale. Deres gratis fragt - som må betyde, at man blot kan bestille en enkelt flaske - er også en fin ting.

9. maj 2020, 8:31

Jeg har skrevet om det før: at vinbeskrivelser efter min smag kan blive så "avancerede", at jeg kan sidde forvirret tilbage uden noget indtryk af, hvordan vinen dufter eller smager. Forleden læste jeg en beskrivelse, hvor en given vins duft angiveligt skulle være piftet op med et mættende strejf af bl.a. glemt sommer. A hvaffor noget? Jeg forstår godt bærsødme, og jeg kan også nogenlunde være med på frisk børsødme, men jeg måtte give op overfor at forestille mig hvordan en støddæmpende brise af frisk bærsødme opleves. Samme vins syre beskrives bl.a. som fripostig. Her må jeg tage det fulde ansvar for at jeg ikke forstod. For et opslag på ordnet.dk fortalte mig, at det for mig ukendte ord, som jeg først troede skyldtes skribentens åbenlyse fantasifuldhed, eksisterer: det betyder frimodig og direkte; fræk. Så om ikke andet kan udkommet af at læse en vinbeskrivelse være, at man bliver klogere på sit modersmål.

8. maj 2020, 16:09

Som skrivebordbaggrund på vores computer har vi altid skiftende og vidunderlige billeder, hvor vi ser tilbage på vores rejser. Jeg har lige i dag skiftet fra en fantastisk udsigt over Rom fra Gianicolo-højen til et billede af en af de bedste restauranter, vi besøgte i Rom i 2018, Cul de Sac. Jeg tænker på, hvordan der er på de kanter i disse corona-dage. Vil de være der, næste gang vi (forhåbentligt) kommer til Rom? Eller er de gået ned? Hvor mange af vores fine steder vil være forsvundet? Mit gæt er, at Cul de Sac overlever. For restauranten er også et enotek med en gigantisk vinsamling, som burde have hjulpet med at klare likviditeten. Jeg håber det bedste for dem. I nyeste nummer af gastro læste jeg, at mange restauranter herhjemme har en svag økonomi, at jo mere ambitiøs restauranten er, jo sværere er det at tjene penge, og at nogle af de mest højprofilerede restauranter kører med underskud. Jeg har ikke forstand på restaurationsbranchen, men jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv - sikkert ganske naivt - om det, disse restauranter serverer, er pengene værd, sådan fuldstændig kontant afregnet. Trods astronomiske priser kan de ikke tjene penge. Er der så ikke retteligt tale om hobbyprojekter og gaveboder, hvor produkterne er så dyre, at man godt ved, at det vil ingen ved deres fulde fem betale? Eller: hvis de satte priserne, så det genererede overskud, var der så nogen, der ville betale prisen?

4. maj 2020, 9:44

En af de vigtigere regler i Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring er, at når en forhandler i forbindelse med et tilbud henviser til en normalpris, skal varen - her vinen - have kostet denne pris i mindst seks sammenhængende uger før tilbudet. Den forhandler der som nævnt i forgårs sænkede sin tilbudspris på en tarvelig måde, kan jeg nu konstatere lige har lavet følgende nummer: En vin, som jeg købte for et par uger siden til 135 kr. (normalpris), er nu sat på tilbud til 129 kr. med angivet normalpris 149 kr. Altså en påstået besparelse på 20 kr. som i virkeligheden kun er 6 kr. Det lader til at forhandleren excellerer i dårlig stil. Der ville være nok til et fuldtidsjob, hvis man skulle sidde og holde øje med disse ting og skrive om dem. Jeg er som nævnt for længst holdt op, og ingen andre gør det, heller ikke Forbrugerombudsmanden. Og det er dét, forhandlerne godt ved. Det eneste, der gør en forskel her, er forhandlernes moral og selvjustits. Så det eneste, man som forbruger kan gøre, er selv at holde øje med sine forhandlere og tage stilling til om man vil støtte dem, der tydeligvis er ude på at fuppe.

2. maj 2020, 8:16

Der var engang, hvor vi skrev om, hvis forhandlere forholdt sig uhæderligt til deres markedsføring. Men dels blev det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at man ikke overholdt reglerne, dels besluttede vi ikke at nævne disse forhandlere ved navn grundet risikoen for at den blotte eksponering kunne fungere som "reklame", og at dårlig omtale ville være bedre end ingen omtale. Bare i den sidste uge har jeg hos to forhandlere oplevet urent trav. Hos den første havde jeg købt en flaske whisky på tilbud til 349 kr., angivet normalpris 399 kr. En uge efter var tilbudsprisen 299 kr. Jeg gad vide, om 349 er den reelle normalpris på baggrund af et "evighedstilbud" til denne pris? Under alle omstændighed er den måde at køre tilbud på ikke fair og næppe heller lovlig. Jeg brokkede mig og fik heldigvis 50 kr. tilbage. I det andet tilfælde holdt jeg i et restsalg øje med lagerbeholdningen for at købe, når en eller flere ønskede vines beholdning nærmede sig nul. Der var seks flasker tilbage af en given vin, da jeg købte. To dage efter var der 478 flasker! Det er simpelthen ulovligt. Og jeg vil ikke blive overrasket over, som jeg har set det før hos forhandleren, at se vinen vende tilbage til normalpris på et tidpunkt. Og komme på tilbud igen på et senere tidspunkt. Heldigvis gør denne forhandler mange rigtig gode ting - men det fører alligevel ikke til navns nævnelse i denne forbindelse.

April 2020

30. april 2020, 14:27

Som vi har skrevet i vores nyeste artikel, foregår vores køb af dagligvarer og vin grundet corona udelukkende online. Det kræver selvfølgelig planlægning af, hvad vi vil spise i en uges tid, da det både er mere praktisk og billigere ikke at få leveret hver eller hver anden dag. Første gang, vi skulle lave sådan en plan, forekom det ganske overvældende at skulle finde ud af, hvad vi ville spise i så mange dage, hvis alle muligheder står åbne for hver dag. Så hvad aftensmad angår, lavede vi en skabelon, der nogenlunde passer med, hvilke typer mad vi erfaringsmæssigt har lyst til at spise i løbet af en uge. Det blev til: en dag med vegetarmad, en dag med fisk, en dag med mørkt kød, en dag med stærk krydret mad, (højst) én dag med mulighed for det vi kalder kvotemad (hvor vi giver os selv lov til at blæse på, at maden kan have dårlig indflydelse på mit følsomme kolesteroltal). Det var fem dage med hver deres madtype, hvor det for hver af dagene er let at vælge en ret blandt det relativt begrænsede antal retter, som den enkelte madtype giver mulighed for. Så er der kun to dage tilbage, og det bliver som regel noget med lyst fjerkræ. Det er ikke svært at finde på noget der. På den måde er det blevet en fremkommelig opgave at lave sådan en madugeplan. Og faktisk er afvekslingen og kvaliteten af vores aftensmåltider steget som følge af denne planlægning. Egentlig ville vi godt have en vegetardag mere. Men det er den måltidstype, som vi har færrest gode opskrifter af på lager. Så har du, kære læser, en god vegetaropskrift, tager vi gerne imod!

23. april 2020, 10:01

Da jeg i begyndelsen af måneden modtog mit andet nummer af denne abonnement-omgangs gastro (ja, de skriver deres navn med lille, så det gør jeg også), var det som at kigge ind i en historiebog. Et splinternyt blad, og substantielle dele af indholdet stammede fra en ikke mere eksisterende tid: før corona. Først to siders "Nyt & navne", der bl.a. fortæller at Frankie's Pizza er åbnet både i København og Aarhus, at Camilla Plum afholder chili- og tomatdag, at den almindelige menu hos Fru Larsen er erstattet af en påskemenu, oplysninger om i alt 19 steders dispositioner, oplysninger der grundet nedlukningen af Danmark skulle vise sig 100% irrelevante, da bladet kom på gaden. Så er der tips til en weekendtur til Salzburg inkl. restaurantanbefalinger. Seks sider om et værtshus på Vesterbro. To sider om restaurant Bray. Osv. osv. Alt sammen nu totalt ubrugeligt. I TV-reklamer var det (og er det måske stadig?) i lang tid efter at Danmark var lukket ned stadig tætpakkede fodboldstadioner, masser af glade og festende mennesker stuvet sammen om et middagsbord, der skulle illustrere det lykkebringende, der skulle få os til at købe en eller anden vare. Alt det og meget mere blev pludselig og med ét slag totalt forældet. Jeg er spændt på, hvad næste nummer af gastro kan finde på at divertere med, og hvad der, når vores nye virkelighed (måske) slår igennem i reklamerne, afløser det tætte samvær ved en fodboldkamp eller omkring et middagsbord som lykkesymboler.

9. april 2020, 15:39

Det er tydeligt, at dem vi kender har meget forskellige tilgange til, hvor forsigtigt de agerer i forhold til at undgå Corona-smitte. En af dem tager i supermarkedet næsten hver dag og ses med venner og drikker kaffe med underboen. Vi hører klart til i den meget forsigtige ende af skalaen. Som tidligere nævnt køber vi nu dagligvarer online, og vi ses ikke med andre mennesker. I denne måned har vi fået leveret vin fire gange. Med til forsigtighed i den sammenhæng hører at danne sig indtryk af, om Corona virus kan overleve på overflader som papkasser og flasker. Her kan man jo tænke sig, at der gælder den samme fare for hånd-til-hoved-overførsel som ved f.eks. dørhåndtag. Corona skulle kunne overleve 24 timer på pap og op til fire døgn på glas. Mange madvarer er jo emballeret i plastik, og her ser det mest udbredte synspunkt ud til at være, at Corona kan klare sig på plastik i op til tre døgn (væsentligt længere i køleskabet og i årevis i fryseren), men vi har også læst en test, der siger syv døgn. Men hvad med på frugt og grønsager? Det har vi ikke kunnet finde noget om.

8. april 2020, 8:30

Trofaste læsere vil kende min afsky for mængderabatter, som jeg i de fleste tilfælde anser for fup og fidus. Man vil også vide, at jeg - stort set - håndhæver princippet om at købe én flaske af en vin, som jeg vil smage, før jeg er med på at købe flere flasker, også selv om jeg i tilbuds- og rabatsammenhæng kan anses for at være til grin. Men hvad skal jeg med tre flasker "billig" vin, som jeg ikke gider drikke? Nej så hellere købe én flaske til en latterlig pris og - hvis jeg ikke kan lide den - i fraværet af de to rabatflasker, få to dejlige aftener med anden god vin forærende. I disse Corona-tider spiller vi efter lidt andre regler. Som nævnt for et par dage siden, sætter vi for tiden ikke vores ben i supermarkederne men køber ind online. Hvilket i går "tvang" mig til at bryde med mit princip om at boykotte forhandlere, der kun sælger 6 flasker af en given vin ad gangen. Jeg købte på bilka.dk, hvor salgsbetingelserne netop er sådan, 2x6 flasker Chianti Classico fra en stabil favorit, San Felice: Il Grigio Riserva og basisvinen. Ingen oplysninger om årgang, hvilket under normale omstændigheder også ville afholde mig fra at købe. Men altså, stillet overfor alternativet, hvor jeg skulle ud i en butik og risikere at møde en virus, der potentielt kunne tage livet af mig, fraviger jeg gerne mine købs-idealer. Luksusproblem i højeste potens.

5. april 2020, 17:53

Hos os er der Corona-pause med at mødes med vennerne og spise sammen. Det betyder jo dels, at selskabet mangler, men det betyder jo også, at vi er henvist til at få vores egen mad konstant. Og selv om vi er tilfredse med vores mad, mangler der jo den afveksling og inspiration, som det er at få andres mad. En af dem vi jævnligt spiser sammen med, og som deler vores interesse for god mad og vin, er en af Helles veninder. Jeg fik så den ide, at vi kunne udveksle opskrifter f.eks. en gang hver anden uge, og vi så laver retterne indenfor en given tidsramme. Det kunne give både fællesskab, selv om vi ikke mødes, og det kunne give mad-inspiration og afveksling. Den var veninden med på. Så nu er de første opskrifter udvekslet. Hun har fået noget, hun garanteret aldrig har smagt før, og vi har også fået en opskrift på en måde at gøre tingene på, som vi vi ikke har prøvet. Ideen er hermed videregivet.

4. april 2020, 8:12

Fredag er dagen hvor de fleste supermarkeders nye tilbud gælder fra. Så torsdag plejer jeg at kigge tilbudsaviserne igennem på nettet for at gøre de kommende vintilbud klar på vores tilbudsside. Men i denne uge glemte jeg det, har først lige fået det gjort. Normalt styrter vi ikke rundt efter alle mulige tilbud. Men et godt tilbud kan da godt lokke os ind i et supermarked. Jeg vil tro, at grunden til at jeg glemte at opdatere tilbudene i tordags er, at vi grundet Corona er overgået til at købe dagligvarer på nettet. Og her er man helt uden for den vanlige tilbudsverden, skulle jeg hilse og sige. Jeg gad egentlig godt vide, om tilbudsadfærden i disse tider stadig har fat i folk. Render man stadig rundt og køber rugbrød på tilbud det ene sted og juice på tilbud et andet sted? Eller tænker man: jeg skal bare ind ét sted og møde så få mennesker så muligt? Man kunne jo godt ønske sig, at supermarkederne gav deres bidrag til at mindske smittespredningen ved at aflyse alle deres tilbud, så man ikke frister folk til at løbe rundt.

2. april 2020, 14:11

Der har vist aldrig været så længe mellem to af mine korte som denne gang - over en måned. Selvfølgelig er der nogle gange mere at skrive om andre gange. Men det, der aktuelt nok især har stukket en kæp i skrivehjulet, er Corona-virussen, som har optaget mig en del. I en tid, hvor jeg stadig gik på arbejde, uden at forstå at regeringen ikke lukkede alle ikke-vitale aktiviteter ned, og hvor jeg faktisk var begyndt at blive urolig over at være ude blandt andre mennesker, fyldte det. Og endnu tidligere min forargelse og dybe undren over, at sundhedsmyndighederne kækt meldte ud, at danskerne sagtens kunne tage til Norditalien på skitur, bare man holdt sig væk fra dem, der så mest syge ud og i øvrigt huskede at vaske hænder. Der har sådan set været nok at skrive om - bare ikke vinrelateret. Jeg har skrevet læserbreve (som ikke blev optaget, muligvis fordi min kritik af Sundhedsstyrelsen kom på et tidspunkt, hvor alle medier tilsyneladende valgte ukritisk at være "mikrofonholdere" for regering og sundhedsmyndigheder). Jeg har, mens alt endnu var åbent og kørte normalt, og mens regeringen endnu sad på hænderne, skrevet til ministerier med opfordring til at lukke skoler og uddannelsesinstitutioner. Alt dette må jo siges at være fundamentalt vigtigere - endda i kritisk grad - end hvad der har at gøre med den luksus, som det må siges at være, at have et vinliv.

Februar 2020

22. februar 2020, 21:21

Det er muligvis uretfærdigt. Men når jeg ikke kender en restaurant, og jeg prøver at finde ud af, hvor jeg gerne vil spise, så tæller hvert et forhåndsindtryk. Herunder om stedets hjemmeside er opdateret. Hvis den ikke er det, tænker jeg omgående: uprofessionelt eller sjusket eller begge dele? Og: går det igen i stedets håndtering af dets kerneopgave? Ville lige prøve at finde en restaurant i en by, hvor vi normalt ikke spiser. Her gjorde hjemmesiden centralt på forsiden reklame for et Valentinsdag-arrangement 14. februar. Forlængst overstået. De er ude. For jeg ville helt sikkert møde op vagtsom og negativt forudindtaget, og det er ikke godt for noget eller nogen.

19. februar 2020, 20:53

Jeg har muligvis en arvelig disposition for højt kolesteroltal. I hvert fald er det noget, jeg skal holde øje med og passe på. Jeg har derfor de sidste 45 år haft opmærksomhed på, hvad af det, jeg putter i munden som gør noget godt eller dårligt for kolesterolen. Og her har det altid været sådan, at nogle ting er gode, og nogle er dårlige. Men de seneste år har jeg mødt udsagn om, at alkohol (eller er det kun vin?) i moderate kvanta har positiv indvirkning på kolesteroltallene, mens kvanta udover dette moderate niveau skulle indvirke negativt. Er alkohol virkelig den eneste fødevarebestandel, hvor kvantiteten er afgørende for, om virkningen på kolesteroltallene er positiv eller negativ? Eller er det lægepropaganda, der ikke tør andet end at lægge sig i forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger af max-alkohol-indtag?

7. februar 2020, 16:59

I mine tidlige voksenår købte jeg nogle - ikke mange - gange vin hos Skjold Burne. Jeg fandt vinene ringe og dårligere end dem fra supermarkederne, så jeg har i årtier ikke købt en eneste flaske hos kæden. De gange jeg har set deres vine anmeldt i dagbladene, har de også scoret lavt, så jeg har undret mig over, at kæden har kunnet overleve. Men de er her endnu. For nogle dage siden blev jeg bekendt med, at de solgte alle deres vine med 25% rabat, og da de nu er på nettet, tjekkede jeg hele sortimentet. Og minsandten om jeg ikke fandt nogle vine fra to producenter, som jeg tror leverer god kvalitet. Først Chianti Classico producenten Rocca delle Macie, som jeg godt kender. Det er ikke toppen af poppen, men jeg har smagt gode vine fra dem. Dernæst portvinshuset Niepoort, hvis vine jeg aldrig har smagt. Men her læner jeg mig op af Henrik Oldenburgs store portvinsbog, der rater huset højt. Det kan jo så godt være, at Skjold Burne har andre fornuftige vine. Men fortiden skræmmer mig stadig, og jeg er ikke "moden" til at prøve mig frem uden at have enten egne eller andres for mig troværdige erfaringer at læne mig op ad.

Januar 2020

30. januar 2020, 7:55

Jeg fik forleden fra en forhandler en invitation til en vinsmagning, som jeg fandt lovlig broget og pudsig, og som jeg derfor ikke ønskede at deltage i. Jeg svarede: "Tak for indbydelsen. Du kender mig (forhåbentligt) som en mand, der siger tingene lige ud, så: Jeg er ikke interesseret - synes det er lidt for "pudsigt"." Forhandleren svarede: "Derfor bliver du inviteret som stort set den eneste vinskribent: fordi du siger tingene lige ud." Det svar blev jeg rigtig glad for. For hvor det jo demonstrerede en dejlig åben dør, har jeg i Vinsidernes historie adskillige gange oplevet, at døre lukkede sig, fordi jeg ikke har skrevet det, som forhandlere forventede/ønskede. Et par stykker af de mest primitive har oveni at de selvfølgelig er blevet skuffede over det, som jeg skrev, tøsefornærmet anklaget mig for inkompetence. Jeg har størst respekt for forhandlere, som ikke blot forstår, at man kan opleve vin på en anden måde end de selv og Robert Parker gør, men som tilmed kan værdsætte at møde forskellige observanser og i bedste fald opleve det som inspirerende og horisontudvidende. Uden den form for gensidig respekt synes jeg ikke det er sjovt. Så må de døre, der åbner sig, åbne, og de døre, der lukker sig, lukke.

17. januar 2020, 16:48

Jeg holder så meget af at rejse i Italien, at når der er en TV-udsendelse, der handler om dette, så skal jeg se den. Konceptet med et par eksalterede mænd, der kører rundt og besøger forskellige steder og smager på de lokale råvarer er velkendt. En udsendelse forleden bød udover den velgennemprøvede begejstring for kunstværker, arkitektur og mad på, hvad jeg oplevede som en mærkværdighed: vinen var udraderet og forekom nærmest tabuiseret. Et af måltiderne med lokale råvarer blev ledsaget af en kande vand. Og da de to mænd besøgte Montefalco i Umbrien - hjemsted for en af Italiens store vine - blev vinen ikke nævnt med et ord. Uhørt. På intet tidspunkt så man et glas vin, ej heller blev vin nævnt med ét ord. Man kan selvfølgelig ikke vide, om grunden til dette var, at en af de to omrejsende mænd - hvoraf i hvert fald den ene var italiener - er alkoholiker. Tvivler på at det er forklaringen. Udsendelsen var produceret af BBC. Kan der være en britisk sundheds-syge på spil? I så fald burde man måske i første omgang have bortcensureret de fedtholdige pølser, der med stort velbehag blev konsumeret sammen med vandet, der sikkert har spillet fantastisk sammen med al den lækre mad.

16. januar 2020, 18:13

Vi har for det meste en flaske "sovsehvidvin" og "sovserødvin" stående i køleskabet. Som regel vine, vi ikke har haft lyst til at drikke, enten fordi de var for kedelige/ringe, eller fordi de havde en lille fejl, som også gjorde, at de ikke var drikkeværdige. I går stod der pludselig hele fem flasker sovserødvin på køl, idet vi den sidste måneds tid har været udsat for usædvanligt mange ringe eller fejlbehæftede vine. En kedelig Chianti Classico, en ubehageligt smagende Chianti Classico Riserva, en vammel spansk Grenache og to flasker af vores favorit Barbera, Marun (hvor tre defekte flasker i træk peger i retning af et fejlbehæftet parti). Så megen sovserødvin får vi aldrig brugt, før vinene ikke længere er egnede, så der skulle sorteres. Jeg valgte at beholde den kedelige Classico, som vil være god til at opjustere syren i en sovs, der mangler friskhed, den ene Barbera, som udover syre måske kunne tilføre lidt smagsfylde, og så Grenachen, der både kunne tilføre smagsfylde og (måske) lidt varmt krydderi. Hvad angår den ubehagelige Chianti Riserva, så røg den i vasken, fordi jeg ikke ville risikere, at en sovs optog smage fra den. Den fik dermed en skæbne, som jeg ellers er modvillig over at give en vin. Fordi da jeg i min ungdom arbejdede et par uger som drueplukker, fik jeg så stor respekt for både det store arbejde, det er, og det råmateriale, som blev høstet, at jeg lovede mig selv ikke at kassere vin, med mindre den var totalt ubrugelig. Den anden Barbera endte også i vasken, fordi den allerede to uger efter åbning begyndte at lugte af eddike, givetvis grundet en utæt prop, der havde gjort, at vinen havde fået for meget ilt under lagringen.

13. januar 2020, 20:32

Jeg må tilstå, at jeg var pessimist med hensyn til at få en fejlbehæftet vin til 399 kr. byttet i Lidl, forventede protester og manglende kendskab til at en vin kunne have fejl. (Vinen var en Pauillac fra dengang for nogle år siden, hvor Lidl solgte dyrere Bordeaux-vine.) Men medarbejderen i butikken henviste blot til kassen, hvor de gerne ville se en bon, og den havde vi heldigvis (gemmer altid dokumentation for indkøbt vin). Og værsgo', 399 kr. retur. Godt at fordomme ind imellem kan gøres til skamme.

11. januar 2020, 19:22

Mange naturvinsproducenter forsegler deres flasker med et materiale, som jeg ikke ved hvad er. Sådan et hårdt, rødt materiale, som er meget lidt brugervenligt, når man skal åbne flasken. Jeg klarer som regel fjernelsen af materialet med en Stanley kniv. Der sker typisk det, at materialet undervejs i processen splintrer i masser af småstykker, som et for et flyver ukontrollabelt rundt til hver deres sted i køkkenet. Så bagefter er det i gang først med støvsuger for at tage de største stykker og derefter med en våd klud for at fjerne de mindste. Jeg har lige været i gang med lidt af en ekstra operation for at fjerne et større stykke, som, da jeg åbnede en flaske forleden, uopdaget må være fløjet ind bag ved og under et af gasblussene på vores komfur. Fragmentet var smeltet og havde efterfølgende sat sig godt fast. Der skulle negle, en spids kniv og en stålsvamp til at få det af. Kunne man ikke finde et materiale, der tjente forseglingsformået, samtidig med at det var nogenlunde fremkommeligt for slutbrugeren at fjerne det fra flasken?

1. januar 2020, 14:35

I går til vores nytårsmiddag havde en af vinene propfejl. Vinen var uheldigvis købt hos en forhandler, som, da jeg på et tidspunkt kom med en defekt vin og ville have den byttet, byttede modvilligt og meddelte, at det ville han ikke en anden gang. Så der røg lige 230 kr. i vasken i går. Forhandlerens valg kommer givetvis til at koste på hans bundlinje. For når jeg får sådan besked, har jeg handlet dér for sidste gang. Selvfølgelig kan det koste forhandleren at skulle levere en erstatningsflaske for den defekte vin. Men når det skal stilles overfor, at der i al fremtid ikke kommer til at flyde flere penge fra mig til forhandleren, er jeg overbevist om, at regnestykket ender i minus for ham. Normalt går det helt uden sværdslag at få en defekt vin byttet, så jeg bliver ikke tørlagt af at være henvist til at handle hos dem, der har forståelse for, at man ikke skal tørre regningen for en defekt vare af på kunden.

Prebens korte fra før 2020

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.