Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank

Fra læserne

Vi bringer herunder uddrag af respons fra læsere, når vi mener, den kan have relevans for andre læsere.

Christian Nielsen, 22. december 2016: Hvorfor ingen spanske vine?

Jeg undrer mig stort over hvorfor der ingen spanske vine er under jeres vintyper?
Det er lidt en skam, da det efterlader jeres side med et mindre seriøst indtryk.

Læs vores svar til Christian

Søren Grøn, 9. december 2016: Veganer vin

Jeg har med stor interesse læst hjemmesiden.
Jeg har fået et ønske om veganer vin til en af vore gæster [Søren arbejder på et hotel, red.].
Jeg har læst informationerne om økologisk og naturvin, men kan ikke lige se, om veganer vin kommer i denne kategori.

Læs vores svar til Søren

Mads Eriksen, 22. april 2014: Vinguider

Først tak for en god hjemmeside. Masser af brugbar viden for os som gerne vil udvide vores viden om vinens verden. Jeg har lige en tilføjelse til jeres anbefalinger til vinguides.

I forbindelse med en planlagt tur til Toscana snakkede jeg med vinmanden Johan i det italienske supermarco i Sydhavn/Kbh. Udover at levere en levende og grundig introduktion til Toscanas vine anbefalede han også nedenstående vinguide, som han foretrak over Gambero Rosso, især app'en var hjælpsom in situ. Jeg bemærker at I har stor interesse for Italien, men ikke nævner denne guide. Er det fordi I ikke kender den, kun findes på italiensk eller fordi I ikke synes den er god nok?

http://www.bibenda.it/app-mobile-bibenda.php
app til DKK 67 bog til 44 €

Læs vores svar til Mads

Tilføjelse august 2014: Vi købte Bibenda nogle måneder efter vores svar til Mads. Vi har skrevet om den her.

Thomas Olsen, 20. marts 2014:

Ang dine flere indlæg om madspild føler jeg trang til lige at smide en kommentar. Jeg deler dine syn på madspild og gør i det daglige mit for at få regnskabet til at gå op. Men som en børnefamilie med små børn er det ikke altid lige let. Børn tager mad op på tallerkenen og levner, man åbner en indpakning med mad til dem og de spiser måske kun en lille del inden udløbsdatoen.

Selvfølgelig er der også noget der hedder opdragelse, min pointe er blot også at det kan være svært som en børnefamilie, og jeg tror i hvert fald en del af danskernes spild kan ligge her. Det kan jo også påvirke mulighederne for at bruge resterne, fordi tid nødvendigvis prioriteres højt i den daglige tilberednig af måltidet.

Ellers tak for en god side, der ofte har ført til at jeg har gjort gode vinkøb.

(De indlæg, som Thomas hentyder til kan læses 1) her og 2) her.

Erik Andersen, 31. januar 2014 (uddrag):

Dit sidste "korte" indlæg [kan læses her] er jo tankevækkende og anskueliggør tydeligt, hvor svært det er på din hjemmeside at håndtere en tilbudsside med din indstilling til det kunstige tilbudsræs (en indstilling som jeg fuldstændig deler), mange forretninger konstant kører.

Derfor forstår jeg slet ikke, du bruger energi på at redigere og ajourføre en tilbudsside, der grundlæggende repræsenterer en grundide, du afskyr. Jeg ville skrotte den side af samme årsag. På en måde er du med til at holde liv i tilbudskarrusellen. Du skal i hvert fald bestræbe dig på at holde skæg og snot for sig og kun referere til "virkelige" tilbud/rabatter.

Vinsiderne.dk's kommentar: Erik Andersens mail sammenfatter respons, vi har fået fra flere læsere, respons som har inspireret os til at tage stilling til vores tilbudsside. Læs den artikel der kom ud af det.

Gustav Lembke, 5. februar 2013:

Jeg er ny i vinen's verden og har lige fundet din hjemmeside, jeg synes rigtigt godt om den men synes du skal nævne de dårlige forhandlere så os nye kan lære lidt :)

Læs vores svar til Gustav

Per thor Straten, 14. januar 2013:

Fin fin side. ... Så I havde et indlæg om styring af sin vinbeholdning fx med excel. Tillad mig at anbefale cellartracker.com som ganske gratis fungerer super godt til at holde styr på flaskerrne og samtidig giver mange muligheder for at se andres vurdering af vinene, linker til andre søgedatabaser mv.

(Kommnentar til en nyhedsmail, hvor vi havde fortalt, at vinen Fontalloro, Toscana, Fèlsina Berardenga var på tilbud.)

Carlo Merolli, 13. december 2012:

Nu er jeg selv vinhandler og derfor kan jeg give dig fem eller syv gode forklaringer til hvorfor man er nødt at nedsætte en vin (forkert køb, for mange på lager, likviditetsbehov, vine synger på sidste vers, ualmindeligt godt indkøb, osv).

Men jeg skriver fordi du plejer at være ret streng mod de supermarkeder, der "slagter" priserne og hele "før prisen-nu prisen" tilbudscirkus: fx har irma p.t. en Barolo 2007 Pezzole "nedsat" fra 225,- til 100,- kr. Ligeledes har Tom Brandis en nedsættelse fra Toscana, Fèlsina Berardenga, 2007 til 250,00, normalpris 399,00. Altså rabatter fra 56% til 37%.

Mit ærinde er ikke at genere irma (omsonst) eller en god kollega (respekt) men mit spørgsmål er: kan den almindelige vinforbruger lide at blive taget ved....næsen og – mere relevant – er der en vej ud af dette perverse system eller skal vi slå os til tåls med, at sådan er branchen i DK ??

Vinsiderne.dk's kommentar: Carlo Merolli's spørgsmål er jo yderst relevant set gennem vores briller. Mailen og spørgsmålet gav os skubbet til at skrive en artikel, som længe har ligget og luret i baghovedet: Kvalitet og pris - og den sygelige optagethed af rabat. Artiklen munder ud i en ny type fokusering.

Erik Andersen, Tjæreborg, 4. februar 2012:

Jeg har et forslag til supplement til jeres "vinsider":

Overordnet skulle det være en MENU, der kunne hedde noget i retning af "Læsernes vinoplevelser".

Her kunne Vinsidernes læsere/"kunder" indsende indlæg (måske med et par medsendte billeder) med deres VINoplevelser fra smagninger og rejser osv. Indholdet skal naturligvis kun være vinrelateret og ikke skrevet med kommercielt incitament. I skal naturligvis forbeholde jer ret til at redigere teksten, hvis I finder det påkrævet (både indholdsmæssigt, grammatisk/stavemæssigt osv.). Det kunne være rigtig spændende at læse om andre menneskers SERIØSE vinoplevelser – og så kunne det være med til at gøre Vinsiderne endnu mere attraktive!

Læs vores svar til Erik

Poul Klausen, Skive, 3. okotber 2010: Sundhedsstyrelsen

Jeg har lige læst jeres forside vedrørende Sundhedsstyrelsens budskab. Tak! [Forsiden er senere foreviget som artikel.]
Vi nyder at dele en flaske god vin i weekenden, og ved særlige lejligheder også til hverdag, og vi fortsætter uanset hvad sundhedsapostlene siger.
Og hvorfor er det nu lige at det hele drejer sig om at blive så gamle som muligt? Meningen med det hele må vel være et godt liv - om det så skulle koste et par år i den sidste ende. Og tænk om det måske går lige modsat, at vi livsnydere overlever prædikanterne i sundhedsstyrelsen!

Bo Geugjes, 12. februar 2010: Vinordbog

Hej Helle og Preben, jeg vil lige rose jer for jeres vinordbog, som ganske enkelt er perfekt. Nemt og overskueligt. 1000 tak.

Dennis Arnsbæk, 19. november 2009: Vurderingssystem

Tak for en let tilgængelig hjemmeside om vin. En side som også 'ikke-entusiaster' som jeg selv, kan få noget ud af. Rigtigt mange kunne lære rigtigt meget af jer om, hvordan man får vin 'ned på jorden'. Jeg har dog et spørgsmål vedr. jeres vurderingssystem.

I skriver følgende: "Vores tildeling af stjerner sker udelukkende på baggrund af oplevelses-kvalitet, dvs. uden skelen til pris"

Længere nede skriver I så følgende til spørgsmålet om en vin til 38 kr., der får fire stjerne er ligeså god som en vin til 300 kr., der også får fire stjerner:

"De to vine kan som udgangspunkt slet ikke sammenlignes. En billig dagligvin og en dyr luksusvin vil repræsenter to helt forskellige stilarter. Og en dagligvin kan ligeså godt være virkelig god inden for sin genre og på sit niveau som en dyr vin kan."

Mit spørgsmål er så:

Skeler I så ikke også til prisen, når I vurderer vinen? Eller det en fuldstændig objektiv vurdering om vinen er til 1,2,3,4 eller 5 stjerner? Uanset pris.

Mit bud er, at I selvfølgelig skeler til prisen, og det synes jeg også, at jeres vurderinger viser. Og det kan også være, at jeg har fået ovenstående spørgsmål helt galt i halsen, men nu ville jeg altså lige høre, om man ikke godt kunne misforstå jeres formulering.

Tak for en god side, som bliver besøgt næsten dagligt.

Læs vores svar til Dennis
(Vi har efterfølgende på baggrund af, at Dennis stiller spørgsmål ved, om vores formuleringer kan misforstås, ændret teksten lidt med hjælp fra Dennis, så den forhåbentligt er blevet klarere.)

Kenneth K., 18. marts 2009: SU-venlige vine

Hvor er det det dog en dejlig hjemmeside I har.

Jeg sad forleden i godt selskab, og kom til at tale om jeres side (som andre i selskabet åbenbart også kendte til), vi snakkede om at det var lidt synd at I ikke anmeldte nogle SU-venlige vine. Vi er alle studerende, og har heldigvis ikke så mange år igen, men derfor kan vi godt li at nyde et glas vin. Skyldes det at I mener smagen er bedre i de lidt dyrere vine??

Hvordan mht. det mad I omtaler i nogle af jeres artikler, lægger I disse opskrifter ud nogle steder?

Læs vores svar til Kenneth

Michael Hoff-Møller, 30. december 2008: Hedvin i stedet for portvin

Spændende læsning, jeg kan kun bifalde jeres roser til Krohn 20 års (sidder med 2006 aftapning).
Jeg har en lille kommentar til jeres "side", jeg synes "dessertvin" er en forkert betegnelse for portvin, da vi nyder portvin i mange sammenhænge - hedvin dækker bredere.

Læs vores svar til Michael

Ove og Ellen Margrethe Madsen , 9. november 2007: Ferie i Loiredalen, vin til julemaden m.m.

Ofte har jeg tænkt på at skrive til jer, så nu skal det være. Det er enormt inspirerende at læse jeres nyhedsbreve, og i det hele taget at bladre i de mange gode informationer, der findes på jeres hjemmeside.
I 2005 var vi på ferie i Loiredalen. Her besøgte vi flere af de vinbønder , som I havde anbefalet. Det var en rigtig god oplevelse, både dengang og stadigvæk når vi finder en af vinene frem. Det er ret spændende vine, og vi kendte ikke de røde vine fra dette område.
Vi har lige været i Bilka i dag og erhvervet 12 flasker af "Poggio Rosso". Det er en helt fantastisk vin, men det behøver jeg jo ikke at fortælle jer. Tak for det gode tip!
M.h.t. julevin - jeg ved godt, at andre har fortalt jer om hvidvin til julemaden. Vi har været skeptiske, men sidste år prøvede vi så alligevel en "Pinot Gris" fra Alsace i en magnumflaske. Det var perfekt, så vi prøver igen i år!!

Morten R. Sørensen, 16. oktober 2007: Rejse til Toscana

Jeg vil bare sige tak for spændende og inspirerende vinsider, jeg synes det er imponerende at I vil dele jeres erfaring og viden med andre. Jeg har kun kigget med ca. 6 måneder, fandt jer da jeg søgte på Toscana og vin. Jeg var på min første rejse til Toscana i august/september, og havde meget stor glæde af jeres anbefalinger til producenter man kan besøge. Jeg vidste stort set INTET om Chianti, har min "hovederfaring" indenfor Bordeaux, Bourgogne og Alsace. Jeg blev meget begejstret for både vinen og omgivelserne i specielt Chianti Classico, og producenter som Fontodi, Il Molino di Grace og Fonterutoli var i høj klasse (men heller ikke helt billige). Jeg besøgte desuden Isole E Olena som laver fremragende vin (har I prøvet deres Cepparello?) samt Tenuta di Riseccoli udenfor Greve (rigtig god Classico Riserva 2001!). Vin Santo kan i øvrigt også være en stor oplevelse i Toscana. Det lykedes mig ikke at gøre et af disse "kanonkøb" hvor man sparer en 30-50% i forhold til prisen herhjemme, sådan som man f.eks. kan i Alsace. Men jeg blev godt modtaget hos dem jeg besøgte. Med andre ord, der er basis for at vende tilbage! Bare ærgerligt, at man skal køre de næsten 2000 km i bil hvis man vil have noget med hjem, for prisen på en flybillet er meget mere tillokkende.

Finn Hansen, 16. oktober 2007: Guide Hachette

Vi har i mange år rejst i Frankrig og altid besøgt en række vingårde og gjort gode indkøb. Min første handling, når vi nåede til en større by, har altid været at fare hen til den nærmeste boghandel og købe "Guide Hachette". Den har været en fin vejleder til at grovsortere vingårdene på forhånd. Ofte er vi kørt til en gård, der havde opnået det attråede coup de cœur, vel vidende at den pågældende årgang ville have være udsolgt inden tryksværten var tør, men ud fra en forventning om, at det følgende års vin utvivlsomt også ville være værd at smage på/købe med hjem. Og vi er aldrig blevet skuffede. Mit spørgsmål er derfor: Har I fravalgt Guide Hachette, eller er det blot et tilfælde, at den ikke er nævnt?

Læs vores svar til Finn her

Roberto Salvó, 9. april 2007: Snyd med Amarone i Danmark

Jeg har en historie om Amarone, som I måske kan have interesse i. Dvs al den snyd, der er i DK om Amarone til 70 kr. Se www.alle-specialiteter.dk og find Amarone Giaretta, Vare nr 41. Der er der en historie om snyd på Amarone.

(Vi har fået lov af til at citere ovenfor omtalte historie, som vi ikke har eftertjekket. Nævnte webadresse eksisterer dog ikke mere.)

"Hvorfor så mange priser på Amarone i Danmark? Den allerbilligste, ægte Amarone koster 105 kr/fl i Verona, hvor Amarone bliver produceret, og på disse betingelser: - Leveret hos vinbonden, - Uden moms, - For et minimum af 5.000 flasker, - Med kontant forudbetaling, Til de 105 kr skal der tilføjes: - transporten, - avancen til importøren, - avancen til supermarkedet eller vinhandleren, - dansk vinafgift på 4,6 kr. pr flaske af 75 cl, - dansk flaskeafgift på 1,6 kr. pr flaske, - plus moms for det hele.

Går man ud fra en lille, urealistisk avance til importøren og til supermarkedet/vinhandleren på kun 30 % af købsprisen på 105kr/fl og en transportomkostning fra Verona til DK på kun 1,5 kr./fl. (også urealistisk), så vil prisen på hylden for køberen være kr. 180,25 inkl. moms. Hvordan kan det være at man kan købe Amarone for kun 75,- kr/flasken? Svaret er: Verden vil bedrages! Lad være med at købe Amarone i Danmark, køb en anden god vin. Man får meget mere for pengene. En Amarone til 75 kr/fl har ikke den kvalitet en rigtig Amarone skal have. Et eksempel: I 2005 fandt en dansk vinimportør en flaske Amarone i et supermarked i Fredericia, som kostede mindre end i Italien. Det drejede sig om den "samme" Amarone: navnet, producenten og etiketten i Danmark var identisk med den i Italien. Vinimportøren gik op i sagen. Fik sin producent i Italien til at analysere de to flasker. Resultatet blev at den danske Amarone indeholdt lidt mindre alkohol og havde andre smagsstoffer end den italienske. Med andre ord, ønsker man en urealistisk billig Amarone, så er produktet forfalsket."

Nicolai Christiansen, 10. december 2006: Køb en kasse - og spar en masse

I kritiserer Irma for deres prispolitik. Skulle I ikke hellere være glade for at der er nogle, der gider at tjene "ingenting" på at sælge jer vin I har lyst til at drikke?? At I så skal købe 12 flasker for at få rabatten, det er sku' da meget rimeligt. I kommer selv frem til at Irma tjener 1,78 DKK pr. fl. af en eller anden Pampas, hvad tror I at det koster Irma at betjene en kunde?? Det er nok det, blandt andet, der er grunden til at man skal købe hele kasser!? I nævner det som noget nyt (feb. 2005), det der med at skulle købe 12 el. 6 fl. (bondefanger-tricket) af en vin for at opnå rabatten, men mig bekendt så har f.eks. Philipson Wine, der har 15 år på bagen, stået for dette koncept i alle 15 år. Det er rigtig at prisen i f.eks. Netto er pr. fl., men hvad er det så for noget vin du får til den fantastiske pris af 19,95 DKK eller det der ligner? Man får som reglen, hvad man betaler for og som med alt andet her i verden, så kan man købe store mængder, f.eks. 12 fl. af en vin, og så opnå nogle rabatter, det er da meget naturligt. Færre håndteringer, færre ekspeditioner, mere cash flow osv osv. alt dette giver naturligvis mindre omkostninger til en virksomhed og dermed dig som forbruger en bedre pris. Konklusion: Køb en kasse - Og spar en masse!

Læs vores svar til Nicolai her

I stort set samme øjeblik som vi havde udsendt et nyhedsbrev med vores årlige anbefalinger vedrørende vinen til julemiddagen, modtog vi nedenstående kommentar med en anbefaling af en slags, vi ikke før har hørt. Den er hermed videregivet til yderligere jule-inspiration.
Vores jule-anbefaling hed kort fortalt: Ud med den rødvins-dræbende rødkål, nytænk måltidet, og server en god Amarone til.

Peter Larsen, 21. november 2006: Hvidvin til julemiddagen

Nej - rødvin til julemaden er helt forkert - også selv om I smider rødkålen ud!!

Drik en god Pinot Gris (prøv Irmas Pinot Gris/Herrenweg) eller en Alsace Riesling Vendage Tardive eller Tysk Riesling Spätlese – eller sågar en god Gewürztraminer.
Det kan hamle op med rødkål, brune kartofler og fed sovs.
Rødvin er en fuldkommen misforståelse.
Desværre er jeg jo helt i mindretal!!!!!!! - og det store danske rødvinsmord juleaften vil utvivlsomt fortsætte!!

Tommy Nielsen, 25. september 2006: Lettere adgang til "Value-for-money" symbolerne

Jeg ærgrer mig lidt over at symbolerne for value-for-money ikke er at se i oversigten lige som stjernerne. Dvs. hvis man f.eks. ser en vin i listen som har fire stjerner, så skal man klikke på den for at se value-for-money eller på dansk prisbedømmelsen. Det kunne være rigtig lækkert hvis man også kunne se det direkte i oversigten.

Læs vores svar til Tommy her

Læser der ønsker at være anonym, 14-09-06: Om Gobi / SuperBest's priser

Til jeres indlæg omkring Superbest / Gobi og priser [som kan læses her]. Gobi har mange gode vine og fornuftige priser, men en ting har virkelig undret mig mht. Roger Sabon hos Gobi og det er prisen. Vi har efterhånden holdt en del ferier i nærheden af Châteauneuf og jeg tager dertil hvert år for at købe ind. Jeg har rimelig tjek på priserne herhjemme på de forskellige producenter. Normalt kan jeg spare ca. små 30% ved at købe i byen. En Roger Sabon Châteauneuf Reserve koster ca. 110 kr. i byen, men den koster 249 kr. hos Superbest. Denne forskel er ikke bare stor, den er ude af proportion og meget mærkelig i forhold til andre priser.

Thomas Jensen, Herning, 11. februar 2006: Om Kolde kænguruer

Jeg er en af jeres trofaste læsere gennem efterhånden lang tid. Det er altid hyggeligt at læse jeres anmeldelser og andre oplevelser - selv om det hele kan blive lidt for italiensk... :-) Denne mail som opfølgning på Prebens artikel om den australske smagning [den kan læses her]. Det er måske ikke så overraskende, at vinene ikke faldt i din smag. Men du er ikke den eneste, der synes, at disse australiere kan blive for meget af det gode. Vedhæftet er en artikel af JP's Niels Lillelund, der har været en tur Down Under. Måske det kan inspirere til at prøve nogle australiere? Jeg mener, at artiklen var suppleret af en par smagenoter på navngivne vine, men de er ikke at finde på nettet. Linket til artiklen er http://www.jp.dk/madvin:aid=3509480/

Vinsiderne.dk's tilføjelse marts 2007: Linket, som der henvises til ovenfor, virker desværre ikke længere, hvilket vist skyldes, at JP ikke længere skal have en internetsektion. Vi har spurgt forfatteren, om vi kan få lov at låne teksten af forfatteren, men han har ikke svaret.

Canan Cosar, 30. januar 2006: Portvin er portvin

Først vil jeg starte med at sige tak for jeres store arbejde med jeres hjemmeside som jeg synes er den bedste "personlige" hjemmeside omkring vin i Danmark!!!
Jeg er selv meget interesseret i italiensk vin og jeg synes at jeres anmeldelser er en stor fornøjelse at læse :-)
Det gør det selvfølgelig nemmere at jeg selv synes at min egen personlige smag lægger sig op af jeres hvilket gør jeres anmeldelser endnu mere gavnlige for mig.

Nåh, men efter lidt skamroser er jeg kommet til mit kritikpunkt som lægger sig op af jeres nylige anmeldelse af "Very Old Fortified, Woodstock (Au)". Jeg har selv smagt vinen for nogle måneder siden og er egentlig fuldstændigt enig med jeres bedømmelse og de 5 stjerner! Jeg har efterhånden smagt en del forsøg på at lave "portvin" udenfor Portugal og denne vin er uden tvivl den eneste jeg har smagt som lægger sig op ad rigtig portvin fra Portugal!!

Mit kritikpunkt går på at I har valgt at lægge anmeldelsen under jeres portvinskategori selvom I jo også skriver at at den ikke må kaldes portvin i jeres anmeldelse.
I jeres portvinsoversigt skriver I også at "Portvin fremstilles i Douro regionen i det nordlige Portugal." men det synes jeg modstrider at I lægger anmeldelsen under "Vurderede Portvine".

Jeg kan godt selv høre at min kritik godt kan gå hen og lyde lidt småligt men for mig er betegnelsen "Portvin" et prædikat for at vinen kommer fra Douro dalen i Portugal og ikke andre steder!

Som I måske kan gætte så kan jeg godt være lidt traditionel når det kommer til portvin :-) og det er ikke fordi jeg nødvendigvis mener at I straks skal ændre det. I sidste ende er det et meget individuelt spørgsmål hvordan man vurderer forskellige vine og betegnelser. Dog er det at lægge anmeldelsen under jeres portvinskategori det samme for mig som at lægge en rødvin der ikke kommer fra Veneto under Amarone kategorien.

Eller sagt på en anden måde, hvis man forestiller sig en australsk vin lavet på samme formel som en Amarone fra Veneto der også dufter og smager af Amarone.. Ville I så kunne forestille jer at lægge den under Amarone kategorien?
Hvis ja, så synes jeg at placeringen af "portvinsanmeldelsen" ligger korrekt!

Denne debat er jo også noget der i øjeblikket finder sted mange steder i verden og derfor mener jeg at det er vigtigt at overholde referencerne til hvornår en vin må kaldes hvad :-)

Det blev alligevel til en forholdsvis lang email omkring et ret lille punkt :-)

Igen tak for en rigtigt flot hjemmeside og de meget anvendelige smagekommentarer!!

Læs vores svar til Canan her

Lars Rieks, 21. oktober 2005: Madopskrifter

Hej! Jeg har lige tilbragt to fornøjelige timer på jeres hjemmeside. Det er indtil nu den bedste side jeg har besøgt og jeg har just været i kontakt med BB Vinimport for at bestille en sending vin - godt inspireret af jer.
Nå men nu til sagen. I omtaler hyppigt, at I foretrækker at nyde vinene hjemme hos jer selv ledsaget af god mad. Hvad med at give os (læserne) nogle af jeres madopskrifter samt hvilke vine i har nydt til dem? Når man som jeg er en glad amatør kunne det være en stor hjælp.

Læs en kommentar her

Julie Preisler Suhr, 10. juni 2005: Om Ramløse Steakhouse

Hej Helle og Preben. Her har vi lige en lille historie til jer og andre læsere. Vi var på en ganske almindelig restaurant hvor vi ofte er kommet. For at fortælle om standarden ligger en normal italiensk flaske vin på ca. 190,00 kr og oksemørbrad m/tilbehør på 185,00. Vi var 4 personer af sted og havde bestilt en flaske italiensk rødvin samt forret og hovedret. Vinen og forretten var ok som den plejer men da 2 af os fik vores hovedret som var røget østersølaks, fik vi noget som var uspiseligt. - det plejer at være Metro Quality (den lyse). Efter at have smagt den, bad jeg tjeneren (ejeren) om at fjerne den da det ikke var den laks de plejer at servere. Han var stadig påståelig og nægtede at det skulle være noget andet end den de serverer normalt. (det skal siges at Metro sælger 2 slags Metro Quality - en lys (150 kr/kg og en mørk (norsk) ca. 70 kr/kg. Jeg bad ham give mig menuen og samtidig servere endnu en omgang af den flaske italienske vin vi tidligere havde fået. Da han havde sat den på bordet, vel og mærke uden at nogen kunne få lov at smage den til, konstaterede jeg straks at den havde prop. Det kunne både lugtes og smages.

Vi kaldte ejeren (tjeneren) til os og sagde at det var vældig pinligt men at vinen altså havde decideret smag af kork. Han sagde at det kunne ikke passe da han selv havde lugtet til proppen efter at have trukket den op. Herefter blev han ved med at være påståelig og sagde han solgte 1200 flasker vin om måneden så vi vidste ikke en s...jeg bad ham tage vinen med i køkkenet og smage selv. Da han kom retur knaldede han vinen ned i bordet og påstod den intet fejlede. Vi måtte simpelthen kalde ham til os endnu engang og diskutere yderligere hvorefter han sagde: Ok så bytter jeg den men så kan i fandme finde et andet sted at spise fremover!!! Jeg har aldrig nogensinde fået så dårlig behandling og vi kommer ellers de bedre steder men går kun derhen når vi ikke selv gad at lave mad. Vi drikker til hverdag Barolo, Amarone, Brunello og Barbaresco og var derfor så forargede over den behandling vi fik. Selv efter at have konfronteret ham med "servicen" fik vi besked på at sådan havde de gjort i 20 år og vi kunne faktisk bare rende ham... Jeg spiste ikke min hovedret, gik vores vej og kommer ALDRIG tilbage. Så for guds skyld må I aldrig anbefale nogle mennesker at tage derhen og spise/drikke.

Ole Wibom, 7. januar 2005:

JERES SIDE ER DEN BEDSTE OG MEST PERSONLIGE JEG HAR SET OM VIN.. I ER FANTASTISKE !!!!

Jeg synes bare I har så mange gode ting med !!! og det er tydeligt at det kommer fra jeres hjerter og ikke fra snobberi eller kommercielle interresser !

Indlægget herunder er en læsers reaktion på vores side om vinservering på restaurant.
Vi besvarer undervejs i indlægget med grøn skrift.

Thilde Maarbjerg, tjenerelev, 24. september 2004: Om vinservering på restaurant

Jeg besøger med jævne mellemrum jeres vinsider, som er gode og omfattende.

På jeres website faldt jeg over jeres "anmeldelse" af La Posata i Hellerup.

Tankevækkende må jeg sige.

Jeg har min daglige gang på en af Københavns absolutte toprestauranter med en stjerne i guide Michelin, og jeg dyrker disciplinen restaurantbesøg meget for at søge inspiration til mit eget arbejde. At læse om jeres besøg og måden hvorpå i dømmer de ting, der er foregået i restauranten er ret interessant.

For det første – dekantering. Ganske rigtig som I siger – dekantering finder først og fremmest sted for at fjerne evt. bundfald i flasken. Men der er vist ikke mange andre end Emile Peynaud, der ikke anerkender det, en iltning kan gøre for mange typer vin.

Vi skal ikke kunne sige, hvor mange eller få der anerkender dekanteringens velgørende virkning. Men det er vores indtryk, at emnet er til evig diskussion, uden at konklusionerne er klokkeklare, og at nogle dyrker dekantering, mens andre helst er fri. Uanset hvad man hælder til, og hvilke autoriteter der måtte påstå hvad, kan vi ikke se noget odiøst i personligt at have en klar præference.

I skriver, at I kender vinen i forvejen og mener, at den hverken har bundfald eller har brug for dekantering for at åbne sig. Det fremgår ikke af jeres artikel, hvilken vin det er,

(det var en Almanera - Nero d'Avola, Fatascià, 2000)

men det er jo ikke unormalt, at man er bekendt med den vin, man får serveret på en restaurant. At I skulle kende den bedre end tjeneren og ligefrem var uenige med behandling af vinen, lyder dog lidt specielt i mine ører.

Vi smagte samme vin i årgang 2001 i april, hvor den var en anelse til den unge side. 2000'eren på restauranten var helt fra starten ifølge vores smagsløg fuldstændig som den skulle være, krævede ikke luft for hverken at åbne eller udvikle sig.
Jo mere vin vi drikker, jo mere sætter vi pris på vin, der ikke er overudviklet. Så når vinen fra starten er god og åben, må den, synes vi, hellere udvikle sig langsomt end hurtigt i løbet af den tid vi er om at indtage den.
Hvis dekantering udvirker noget, så får den jo vinen til at "løbe hurtigere" i sin udvikling med fare for at den dykker undervejs. Og her foretrækker vi klart, at det sidste glas frem for det første er det bedste. Sagt på en anden måde: det er herligere at opleve en vin, der i langsomt tempo (= udekanteret) bevæger sig opad, end at den måske bevæger sig hurtigt opad (dekanteret) og så begynder at gå nedad. For slet ikke at tale om en vin, der starter vidunderligt og herefter dykker, hvilket går hurtigere, når den er dekanteret.
Under alle omstændigheder - og det er for os vigtigt - sætter vi stor pris på at kunne vurdere den hastighed hvormed en vin udvikler sig under sammenlignelige omstændigheder, hvilket for os er: i roligt tempo direkte fra flasken.
Andre kan sagtens have det på en helt andet måde. Det vi efterlyser er, at der er plads til os alle.

Selvfølgelig nyder man sin vin på forskellig måde og ved forskellig grad af iltningsgrad, men denne lille detalje bør der kunne opnås enighed/forlig om efter gæstens ønske, men med respekt fra begge parter.
Vi tjenere prøver jo ikke på andet end at gøre os det bedste, vi har lært, og vi har også en vis faglig stolthed, der bør respekteres på måde som enhver anden i en given profession ville forvente.

Der var en gang, man sagde "kunden har altid ret", hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis afspejler de faktiske forhold. Men det var udtryk for en forretningsmoral, hvor det var centralt, at den betalende skulle være tilfreds med det han/hun købte. Hvad nytter det, at få en vare eller ydelse som den sælgende synes er den rigtige og bedste, hvis den ikke gør kunden glad? Vi er derfor glade for at du skriver "efter gæstens ønske". Men forlig? - Hvorfor? Det skal da ikke være en kamp- eller forhandlingssituation at gå på restaurant! Det er fint, at en tjener kommer med anbefalinger, og vi har bestemt været ude for, at det har ændret situationen i positiv retning. Men hvis kunden ønsker noget andet end det tjeneren anbefaler, bør tjeneren efter vores mening trække sig og tage gæstens beslutning til efterretning, også hvis den efter tjenerens mening resulterer i den næstbedste oplevelse. En tjener med menneskeligt og professionelt overskud - og en respektfuld indstilling - vil høfligt kunne trække sig fra en sådan situation med accept - og ingen kan derefter forhindre ham/hende i at tænke "synd for staklerne".
Den gensidige respekt bør altid være en selvfølge, OG respekt og uenighed kan snildt være til stede side om side!

Mht. tjenerens kommentar vedr. at hun (i omtaler det som en hun, hvilket jeg egentlig ikke finder særlig professionelt – det har absolut intet med sagen at gøre og er totalt uvedkommende, hvad køn tjeneren er)

(nej, klart. Men nu var tjeneren tilfældigvis en kvinde, og det ville vel være lige så malplaceret at kønsskifte hende, som hvis det havde været en mand. Kønnet fremgår udelukkende af, at jeg citerer Helle for at udbryde "Hun dekanterer den.")

aldrig før har oplevet folk, der ikke ville have den dekanteret, skal jeg være den første til at tilslutte mig dette. Det har jeg heller aldrig oplevet før. Hvis jeg har dekanteret en vin, har gæsten altid accepteret det ud fra den holdning, at jeg jo er professionel og ved, hvad jeg gør. Desuden er jeg aldrig selv ved restaurantbesøg blevet spurgt om, jeg ville have dekanteret min vin. I enkelte tilfælde har tjeneren blot informeret mig om, at vedkommende havde i sinde at dekantere den, men jeg er selv ligeglad med den information, idet jeg stoler fuldt ud på, at tjeneren har styr på sin vin. I hvert fald på gode restauranter, og det er dem, vi taler om. Selv ikke på den to-stjernede Michelin restaurant Le Crocodile i Strasbourg blev jeg spurgt om noget som helst, før min Pommard kom på karaffel. I skriver, at I aldrig har været ude for, at I ikke er blevet spurgt først. Jeg kunne for nysgerrighedens skyld godt tænke mig at høre, hvor det f.eks. er.

Vi må tilstå, at vi ikke kan komme med et eksempel, så det er tænkeligt, at det, at vi altid har nået at sige "nej tak" i tide, i vores erindring - sikkert fejlagtigt - er blevet til at vi altid er blevet spurgt.

Ang. nedkøling. Jeg kan kun give jer ret i, at man af og til kommer ud for en vin på en restaurant, der ikke er ordentlig tempereret. Som regel vil tjeneren blot give medhold i dette. Jeres kommentar omkring andre tjeneres kommentarer som "men det er jo rødvin" får mig til at rynke på næsen. Hvilken professionel tjener kunne nogen sinde finde på at sige det ? Så har vedkommende da ikke en snus forstand på vin.

Helle har lige midt i at jeg skriver dette ringet hjem fra en restaurant i Nice, mens hun ventede på sin Escalope de la creme: "...men vinen var selvfølgelig for varm, og han sagde at det jo var en rødvin, og at den skulle være sådan, men jeg fik dog en en isspand." En gæst rystede på hovedet, ifølge Helle af tjeneren.

Det er almindelig kendt blandt os tjenere, at vi kæmper en sej kamp for at få gæsterne til at drikke kølig(ere) rødvin, da de fleste rødvine udtrykker sig bedst ved lavere temperaturer omkring 16-18 C.

Åh, hvor er det dejligt at høre, at der er en bevægelse i gang i den retning. Skønt!
Bare den også kunne brede sig til ikke-stjerne-restauranter og til Sydeuropa!

Og at det ikke kan lade sig gøre, at køle en vin, når den er kommet på karaffel er uden hold. Det har jeg gjort op til flere gange. Røreskåle fra køkkenet kan bruges til meget, og det er hamrende effektivt at sætte en flad karaffel på en bund af is.

OK, det vidste vi ikke. En nyttig oplysning for dem der sidder med en for varm vin der er hældt på karaffel.
Man kan så håbe på, at den viden og opfindsomhed, som du har, er til stede rundt omkring i branchen, hvis nogen skulle komme i situationen.

Umiddelbart virker det heller ikke som om, at det er noget problem at få kølet rødvinen på La Posata. Til gengæld er der tilsyneladende uoverensstemmelse om, hvor vinen skal placeres. Tjeneren går med vinen, og det føler I jer ikke trygge ved. Den anden tjener reagerer derefter temmelig kraftigt på jeres ønske om at få vinen på bordet. Jeg kan godt forstå hans reaktion – dog giver han måske i dette tilfælde udtryk for det på en lidt ekstrem måde. Jeg kan på den anden side også godt forstå, at I føler jer lidt utilpasse ved den situation. Der er spirende mistillid på vej, og det er aldrig behageligt. Men fra en tjeners synspunkt er det også ekstremt ubehageligt, at gæsterne ikke stoler på én. I svarer godt nok, at I ikke mistænker tjeneren for at bytte vinen, men at I gerne selv vil styre nedkølingen. Sådan et ønske er måske vel ment, men det virker anstødende på en tjener – det er ligesom at sige til vedkommende, at han/hun ikke mestrer sin profession.

Tjenere på restauranter er ikke cafétjenere, der ikke kan lave en cappuccino og som man skal fortælle hvad side, der serveres fra. De er uddannede gennem en af verdens længste tjeneruddannelser, og at fortælle dem, at de ikke ved hvordan man omgås vin, er som at fortælle en murer, hvordan han skal lægge sine mursten.

Det hænder desværre også - belastende hyppigt - at vi må blande os, når der er håndværkere i vores hus. Vi måtte for nylig bede en tømrer, der havde sat en dør pilskævt i vores hus om at tage den ud og sætte den lige i, og der var masser af andre fejl i samme genre. Vi havde valgt firmaet p.g.a. "30 års erfaring" (Preben Onsberg Brønshøj). Vi spurgte efter denne oplevelse netop os selv om: Hvor er den faglige stolthed blevet af?
Det er beklageligt at skulle væbne sig med en god portion mistillid alle mulige steder, hvor der handles, inkl. på restauranter, men vores mistillid er kommet i stand på baggrund af adskillige konfrontationer med virkeligheden.
Det ulykkelige er, at man, når man ikke på forhånd kender en restaurant, ikke ved, hvornår man tillidsfuldt kan læne sig tilbage.
Det at så mange gør deres arbejde uden nævneværdig faglig stolthed, gør at vi desværre som udgangspunkt må være forberedte på selv at påtage os en markant del af ansvaret for at få en god oplevelse eller ydelse - med fare for at støde tjenere (eller tømrere) på manchetten.
Vi tilstræber at være venlige mennesker, der udtrykker vores ønsker så indfølende som muligt. Men vi vil ikke være så "pæne", at vi for at undgå risikoen for at såre en tjener accepterer en dårligere oplevelse end vi kunne have fået, hvis vi selv havde taget medansvar.

Selvfølgelig er vi i et servicefag, og vi lever i særdeleshed også af at tilfredsstille gæsternes ønsker, men dette skal endnu engang foregå i fuld respekt. På de gode restauranter med top service er der som regel et meget højt niveau af faglig stolthed.
Det er ikke nogen hemmelighed eller nyhed for den sags skyld, at en isspand (med vand og is og evt. salt) køler vinen hurtigt, og det tror jeg godt, tjeneren har været klar over. Jeg vil give jer ret i, at vinen bør stå nogenlunde indenfor rækkevidde, men igen – jeg har aldrig haft vinen stående på bordet på nogen af de danske toprestauranter, og i hvert fald to eller tre steder, har jeg faktisk ikke anet, hvor den befandt sig. Og det havde jeg ikke noget problem med.

Jeg har fået meget ud af jeres anmeldelse og kommentarer. Ikke mindst i forbindelse med de misforståelser, der opstår mellem gæster og tjenere.

Det glæder os!

Der er ingen tvivl om, at vores fineste opgave er at skabe en god oplevelse for gæsten og efterleve dennes særlige ønsker, og faktisk kan lidt krævende gæster været rigtig spændende at servicere. Men dette er kun muligt hvis udgangspunktet er behagelig omgang, respekt og tillid.

Naturligvis! - Og det vidner da også om et godt engagement at - som du skriver - finde det spændende at servicere lidt krævende gæster. Det er jo præcis den indstilling vi efterlyser!
Svarene fra La Posata's tjenere ("sådan gør vi altså her - take it or leave it" eller "det er da ingen der har ønsket før") forekommer os at være udtryk for den stikmodsatte indstilling - forstenet og ren rutine.

Jeg har selv spist på La Posata, og i mine øjne er det er restaurant med et højt serviceniveau. Vinudvalget er spektakulært med et personligt præg, og chefen fortæller da også gladelig om sine vine. Jeg har ikke et øjeblik været i tvivl om deres kendskab til deres egne vine, og jeg har aldrig haft mistillid til deres vinbehandling.

Måske alle på La Posata bare havde en rigtig dårlig dag, den dag vi kom forbi. (Tilføjelse januar 2005: Vi har siden vi skrev dette snakket med flere andre, der kunne berette, at de havde forladt restauranten i vrede før maden kom på bordet, så måske La Posata har flere dårlige dage ind imellem!)

Jeg håber i har læst min kommentar i god mening. Der er ingen sure miner – blot en synsvinkel fra den anden side.

Hos os er der faktisk i høj grad glade miner, når vi læser din mail! Det er dejligt at høre, at der ude i branchen er fokus på de ting, vi har fokuseret på i vores "artikel". Og det er en fornøjelse at læse om dit personlige engagement.

Det skinner tydeligt igennem dit indlæg, at du snakker toprestauranter. Men vores håb er, at også andre end de eksklusive restauranter hen ad vejen finder ud af at servere vin på en ordentlig måde - herunder at kunne rumme gæster, der har det svært med at blive behandlet maskinelt og som efter en endimensional skabelon.

Tusind tak for din respons!

Jan Jellesen, Vinentusiast og "Fritids-vinhandler", La Vite, 24. maj 2004:

Jeg har længe, med stor fornøjelse, læst jeres anmeldelser af vine på jeres website og nu synes jeg det er på tide med lidt ros...

Jeg synes det er befriende at læse anmeldelser der ikke udelukkende går på duft og smagselementer i vinene, men derimod forholder sig til noget så elementært som om man kan lide vinen og om vinen er tro mod det område den er produceret i. Begge egenskaber prioriterer jeg selv meget højt når jeg smager/drikker vin.
En anden "ting" jeg finder godt ved jeres anmeldelser er at I ikke "falder på halen" over kendte vine - bare fordi de har et kendt navn og er dyre. Jeg finder selv flere af de kendte "kultvine" alt alt for kraftige og overdøvende. Det virker til at de er lavet ud fra devisen: Jo mere (af alt) jo bedre... hvilket efter min mening er helt forfejlet.

Og som vinhandler er det en glimrende inspiration og kilde til forståelse af hvordan "den entusiatiske forbruger" oplever vinen. Det kan være godt med vinanmeldelserne i div. tidsskrifter, men det er mindst lige så vigtigt at høre responsen fra dem der faktisk selv betaler deres vin og ikke bare smager tilsendte prøveflasker. Et faktum, der godt kan ændre holdningen til den vin man smager.

Så keep up the good work og fortsat god jagt på de gode vine !

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.