Vinkategorier: Appellationer og klassifikationer

Fra Chianti Classico etiket

Forskellige lande bruger forskellige typer af kategoriseringer af deres vine. Opdelingen kan være en hierarkisk inddeling på baggrund af kvalitet, og så taler vi om klassifikationer. Eller den kan være udtryk for de forskellige krav der stilles til en given vin afhængigt af dens geografiske oprindelse. Her kommer det vi almindeligvis omtaler som appellationer ind i billedet. (Vi bruger i det følgende betegnelsen appellation, når der er tale om en oprindelsesbetegnelse, uanset om vi er i Frankrig eller Italien.)

I det italienske system er en appellation samtidigt udtryk for en klassifikation, idet appellationerne indenfor DOCG-kategorien (Denominazione d'Origine Controllata e Garantita) - i princippet - skulle være vine af højere kvalitet end DOC-vinene (Denominazione d'Origine Controllata).

Da begreberne således ikke kan skilles fuldstændig ad, vælger vi her at samle alle former for kategoriseringer af vine fra Italien, Frankrig og Tyskland.

Ideen med at opdele i appellationer stammer fra Frankrig, hvor Baron Pierre Le Roy (født 1890) fra Château Fortia i Châteauneuf-du-Pape tog initiativer til den type lovbefæstede kvalitetskrav, der dannede grundlaget for det nu så velkendte Appellation d'Origine Contrôlée (AOC) system, der siden har fungeret som forbillede i mange andre lande.

Appellation d'Origine Contrôlée betyder kontrolleret oprindelsesbetegnelse. En appellation indeholder bl.a. krav til hvilke druesorter vinen må være lavet af, indefor hvilket geografisk område druerne må vokse, maksimalt høstudbytte og laveste alkoholprocent.

Fælles EU regler

Fra 2009 gælder fælles regler for oprindelsesbetegnelser i Europa via lovgivning fra EU. Man har indført AOP som parallel til det franske AOC. Man må dog stadig godt skrive AOC på etiketten, men hvis en vin ikke kan godkendes som AOP, har den heller ikke lov til at skilte med en AOC.
IGP, som i princippet er niveauet under AOP, modsvarer den italienske IGT, men bruges nu også i Frankrig, hvor betegnelsen har afløst Vin de pays, og den kan i sagens natur også bruges i andre europæiske lande.
Forkortelserne for de forskellige kategorier vil afhænge af sproget. AOP står således for franske Appellation d'Origine Protégée, mens DOP, der handler om præcis det samme som AOP, refererer til italienske Denominazione d'origine protetta.
Vi har til gode at se, i hvilken udstrækning de nye betegnelser slår igennem på etiketterne.

Fra Châteauneuf-du-Pape etiket

Nedenfor er der adgang til sider med forskellige typer kategorisering af vine fra Italien, Frankrig og Tyskland.

Italiensk flag
Italienske vine
Fransk flag
Franske kategorier
Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.