Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
Siden er klar om ca. 5 sekunder

Vinordbog

Her forklarer vi nogle af de vin-ord, du kan støde på rundt omkring på vores vinsider. Nye ord tilføjes løbende.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Abruzzo
Midtitaliensk region (se kort her), vinmæssigt mest kendt for Montepulciano d'Abruzzo.
Aglianico
Vigtig blå syditaliensk druesort. Mest udbredt i Campanien og det nordlige Basilicata.
Aglianico del Vulture
Rødvins-DOC fra den syditalienske region Basilicata. Fremstillet af druen Aglianico.
Agricola
Italiensk, betyder landbrugs-. Ses på etiketter typisk i forbindelse med ordet Azienda, der betyder virksomhed. Azienda agricola betyder således landbrugsvirksomhed og har altså intet specifikt med vinproduktion at gøre.
Agriturismo
Italiensk ord for landbrugsejendom (agricoltura betyder landbrug på italiensk), hvor man som turist kan leje et værelse eller en lejlighed. Der er typisk tale om en vinproducent. 50% af ejendommens indtægter skal komme fra landbrug.
Alba
By i Piemonte, der giver sit bidrag til navne på mange vine fra området, f.eks. Barbera d'Alba (= Barbera fra Alba). Ligger mellem områdets to andre vigtige vinbyer Barolo og Barbaresco.
Aleatico
Blå druesort, der dyrkes i Italien. Bruges til dessertvin.
Alicante
Alicante-Bouschet
Blå druesort der er en krydsning mellem Grenache og Petit Bouschet, der igen er en krydsning af andre druesorter.
Aligoté
Grøn druesort fra Bourgogne, hvor den er mindre udbredt og mindre interessant end Chardonnay. Aligoté vin ses ofte blandet med Creme de Cassis til drikken kir.
Alkohol vol.
På vinetiketter angives alkoholprocenten typisk som f.eks. 14% vol. Vol. er en forkortelse af volumen, som her skal oversættes til rumfang. Læs om omregning mellem alkoholprocent og antal genstande her.
Allier
Midtfransk departement. I vinsammenhæng kendt for levere egetræ til mange franske fade.
Alsace
Vindistrikt i det nordøstlige Frankrig (se kort her) mest kendt for hvidvin. Også navnet på den mest almindelige appellation i distriktet.
Alta Langa
Piemontesisk DOC for spumante fremstillet af 90-100% Pinot Noir og/eller Chardonnay.
Alte Reben
Alte Reben svarer til det franske vieilles vignes og betyder gamle vinstokke, der alt andet lige anses for at give bedre kvalitet end yngre stokke. Betegnelsen er ikke defineret af en regel men bruges ofte om vinstokke, der er ældre end ca. 35 år.
Alto Adige
Provins i den italienske region Trentino-Alto Adice. Se kort her.
Amabile
Italiensk ord, som i forbindelse med vin betyder sødlig eller halvsød.
Amarone
Det fulde DOCG-navn er Amarone della Valpolicella. Kraftig og alkoholrig rødvin fra Veneto regionen i Norditalien. Vinen er fremstillet af tørrede druer, samme druesorter og fra samme område som Valpolicella (de vigtigste druer er Corvina og Rondinella). Læs mere om Amarone her.
Ambré
Betegnelse der optræder i forbindelse med de franske Vin Doux Naturel. Hentyder til den rav-agtige farve. Se farven i glasset her.
Amfora
Lerbeholder med snæver åbning foroven. Blev i oldtiden brugt til opbevaring af f.eks. vin og olie. Nogle producenter af naturvin lagrer deres vin i amforaer, der undertiden er beklædt indvendig med bivoks.
Andenvin
Mange slotte - især Bordeaux topslotte - bruger det der er tilovers, efter man har foretaget udvælgelsen af materialet til hovedvinen, til en såkaldt andenvin. Kvaliteten kan være fra kedsommelig til fremragende.
Anjou
Appellation fra Loiredalen for rød- rosé- og hvidvin.
Ans d'age
Fransk. Ans betyder år. Age betyder alder. Så ans d'age betyder år af alder, mere mundret: år gammel. Optræder på Vin Doux Naturel, som f.eks. 4 ans d'age, altså 4 år gammel.
Ansonica
Grøn druesort, udbredt på Sicilien, men findes også på Sardinien og i Toscana.
Antipasti
Italiensk betegnelse for små for-forretter. Se Antipasto.
Antipasto
Anti betyder før, og pasto betyder måltid. Antipasto betyder således før måltid og ordet bruges om en lille forret, der kommer før den egentlige forret, som hedder primo på italiensk. Ordet ses hyppigst i dets flertalsform på det italienske menukort: Antipasti.
AOC - Appellation d'Origin Contrôlée
Det franske Appellation d'Origine Contrôlée, forkortet AOC, betyder beskyttet oprindelsesbetegnelse og stammer fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor Baron Pierre Le Roy (født 1890) fra Château Fortia i Châteauneuf-du-Pape tog initiativer til den type lovbefæstede kvalitetskrav, der dannede grundlaget for AOC. En fælleseuropæisk lovgivning på området kom via EU i 2009. Her bruges betegnelsen Appellation d'Origine Protégée, forkortet AOP. Den gamle AOC kan stadig bruges, men hvis en vin ikke kan godkendes som AOP, kan den heller ikke være AOC.
Den franske AOC - Appellation d'Origine Contrôlée - har sine sidestykker i f.eks. det italienske DOC - Denominazione d'Origine Controllata - og det spanske Denominación de Origen Calificada.
Appellation d'Origine Contrôlée bruges også i Tunesien.
AOP - Appellation d'Origine Protégée
Det franske Appellation d'Origin Protégée betyder beskyttet oprindelsesbetegnelse og forkortes AOP. Kategorien stammer fra EU-lovgivning fra 2009 og gælder således ikke kun i Frankrig. I lande med andre sprog vil den dog hedde noget andet og derfor have andre forkortelser: I Italien vil betegnelsen således være Denominazione d'origine protetta (DOP), i England Protected Designation of Origin (PDO) o.s.v. Den gamle AOC kan stadig bruges, men hvis en vin ikke kan godkendes som AOP, kan den heller ikke være AOC.
AOVDQS - Appellation d'Origine Vin De Qualité Supérieure
I det franske "vinhierarki" var AOVDQS tidligere niveauet under Appellation d'Origine Contrôlée (AOC). Betegnelsen bruges ikke mere.
Appellation
Fransk, betyder betegnelse, benævnelse eller navn. Når der i vinsammenhæng tales om en appellation, refererer det til en oprindelsebetegnelse, der kan være kontrolleret: Appellation d'Origine Contrôlée (den gamle AOC), eller beskyttet: Appellation d'Origin Protégée (den nye AOP).
Apulien
Italiensk region (se kort her). Den nederste og bageste del af den italienske "støvle".
Arbois Pupillin
Appellation for rødvin, tør hvidvin og rosévin i Jura-området fra den lille kommune Pupillin syd for byen Arbois. Rødvinen kan være fremstillet af en eller flere af druesorterne Poulsard, Trousseau og Pinot Noir.
Armagnac
Sydvestfransk brændevin fremstillet af destilleret vin - ligesom Cognac.
Arneis
Grøn druesort fra Piemonte.
Asti
By i Piemonte. Byen giver bidrag til navnet i mange vine, f.eks. Barbera d'Asti (= Barbera fra Asti). Når DOCG'en udelukkende hedder Asti, betyder det, at det er en spumante, der grundlæggende handler om præcis det samme som Moscato d'Asti, der er frizzante, billigere og ofte sjovere.
Astringerende
Betyder sammentrækkende. Ordet bruges i vinsammenhæng om den virkning tannin kan have i munden som en udtørrende og sammensnerpende fornemmelse. Adstringerende er synonym.
Auslese
Tysk betegnelse, der betyder "udvalgt" eller "udsøgt". Betegnelse for vin fremstillet af udvalgte druer med et større indhold af sukker end i Spätlese-druer. Er typisk sød og intens men findes også tør. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Az. agr.
Forkortelse af Azienda agricola.
Azienda agricola
Italiensk. Azienda betyder virksomhed, agricola betyder landbrugs-. Azienda agricola betyder altså landbrugsvirksomhed og har dermed ikke specifikt noget med vinproduktion at gøre. Forkortes ofte Az. Agr.
b.A.
Ses på tyske vinetiketter typisk som en del af Qualitätswein b.A. Betyder bestimmter Anbaugebiete, som kan oversættes til bestemt dyrkningsområde, hvilket indebærer at vinen skal komme fra én bestemt af Tysklands 13 regioner. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Bacchus
Romersk navn på vinens gud, af grækerne kaldet Dionysos. Bacchus er også navnet på grøn tysk druesort.
Baden
Sydligste og tredjestørste vinregion i Tyskland (se kort her). Vigtigste druesorter: Spätburgunder og Müller-Thurgau.
Balance
Handler om forholdet mellem forskellige af vinens bestanddele, især frugt, syre og garvesyre. Alt andet lige vil en god balance indvirke positivt på en vins holdbarhed og kapacitet til at udvikle sig gunstigt.
Bandol
Nok den appellation, der generelt leverer de fleste af Provence's bedste vine. Befinder sig i det sydlige Provence. Mourvèdre spiller hovedrollen.
Banyuls
Appellation for Vin Doux Naturel fra Roussillon-området i det sydøstligste Frankrig. Leverer sammen med Maury nogle af Frankrigs mest interessante dessertvine. Fremstilles af mindst 50 % Grenache Noir, mindst 75 % for Grand Cru vinenes vedkommende. Findes i varianter fra unge og frugtige til gamle fadlagrede med smage i stil med tawny port.
Barbaresco
Navnet på by i Piemonte og en af Italiens store DOCG vine, som fremstilles af druen Nebbiolo. Vinen går for at være mere feminin og elegant end den nærliggende Barolo. I overensstemmelse hermed betegnes den som "dronningen", hvor Barolo regnes for "kongen" af Piemonte's Nebbiolo-vine.
Barbera
Blå druesort, især kendt fra Piemonte i Norditalien. Karakteriseret ved højt syre- og lavt tannin-niveau. Læs mere om Barbera vinene her.
Barbera d'Alba
DOC for vine fremstillet af Barbera omkring byen Alba. Vinene går for at være fyldigere og rundere end Barbera vinene fra nabo-DOCG'en Barbera d'Asti. Det er tilladt at "korrigere" med 15% Nebbiolo i form af druer, most eller vin. Læs mere om Barbera vinene her.
Barbera d'Asti
DOCG (siden 2008, tidligere DOC) for Barbera vine omkring byen Asti. Fremstilles af mindst 85% Barbera og op til 15% Freisa/Grignolino/Dolcetto. Vinene går for at være slankere og mere skarpe i stilen end Barbera vinene fra nabo-DOC'en Barbera d'Alba. Læs mere om Barbera vinene her.
Barco Reale di Carmignano
Toscansk rødvins-DOP, der fremstilles af 50-90% Sangiovese. Resten kan være en blanding af Canaiolo, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Trebbiano, Malvasia, andre blå driuesorter og Canaiolo bianco.
Bardolino
Let og frugtig vin fra den norditalienske region Veneto. Samme druer som Valpolicella.
Barolo
Navnet på by i Piemonte og på en af Italiens store DOCG vine, som fremstilles af druen Nebbiolo. Vinen regnes for "kongen" af Piemonte's Nebbiolo-vine, hvor Barbaresco regnes for "dronningen".
Barolo Chinato
Dessertvin fremstillet af Barolo tilsat sukker, alkohol og forskellige krydderier såsom kinabark (heraf navnet Chinato), kanel, stjerneanis, kardemomme og kommen.
Barrel fermented
= gæret på træfade.
Barrique
Lille fad på 225 liter.
Bas-Armagnac
Den nedre (= bas) og bedste af tre Armagnac-appellationer.
Basilicata
Syditaliensk region (se kort her).
Beaujolais
Vindistrikt i det sydligste Bourgogne (se kort her), hvor hoveddruen er Gamay, som typisk giver frugtige vine, der kan have stor charme.
Beaujolais Grand Cru
I den nordlige del af Beaujolais-distriktet findes 10 Grand Cru Beaujolais: Brouilly, Chénas, Chiroubles, Côte de Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon, Moulin-à-Vent, Régnié og Saint-Amour. De udgør toppen af Beaujolais-hierarkiet.
Beaujolais-Villages
Mellemniveau Beaujolais, mellem appellation Beaujolais og Beaujolais Grand Cru.
Beaumes de Venise
By i den sydlige Rhônedal og fra 2005 navnet på en rødvins-appellation, der figurerer på niveau med Vacqueyras og Gigondas. Tidligere fremstillet under appellation Côtes du Rhône Villages med ret til at tilføje byens navn. Byen leverer også navn til en dessertvin fremstillet af druen Muscat - Muscat de Beaumes de Venise.
Beerenauslese
Tysk klassifikationsbetegnelse, der angiver at vinen er fremstillet af overmodne og udvalgte (auslese) druer, hvilket giver en sød vin. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Bergamasca
IGT fra Bergamo-provinsen ved Valcalepio i Lombardiet
Bianco
Italiensk, betyder hvid.
Bianco di Custoza
Hvidvins DOC vest for Verona i Veneto med Trebbiano Toscano og Garganega som de vigtigste druer. Senere omdøbt til Custoza.
Bierzo
Spansk DO for rød- og hvidvin. Beliggende i det nordvestlige Spanien. Rødvinen fremstilles af druesorterne Mencia og Alicante Bouschet.
Biferno
Rødvins-DOC fra Molise. Fremstillet af Montepulciano, Trebbiano og Aglianico.
Biodynamisk
Udover at arbejde efter økologiske principper arbejdes der med behandling af jorden med specielle komposteringspræparater. Derudover tilrettelægger den biodynamiske avler sin produktion i forhold til månens og andre himmellegemers positioner. Færre tilsætningsstoffer er tilladt i biodynamisk vin end i økologisk vin. Læs artikel om forskellen på økologisk vin, biodynamisk vin og naturvin.
Birbet
Synonym for druesorten Brachetto.
Blanc de blancs
Fransk og betyder hvid af hvide og bruges i forbindelse med hvid- og mousserende vin, der udelukkende er lavet af grønne druer. Ses f.eks. i Champagne, hvor der i de fleste Champagner også indgår de blå sorter Pinot Noir og Pinot Meunier.
Blanc de noirs
Fransk og betyder hvid af sorte. Bruges i Champagne, når vinen, der altså stadig er hvid, kun er fremstillet af de blå druesorter Pinot Noir og Pinot Meunier.
Blanquette
Blanquette er en mousserende vin fra Languedoc-Roussillon. Se også Blanquette de Limoux og Blanquette Méthode Ancestrale.
Blanquette de Limoux
Blanquette er en mousserende vin fra Languedoc-Roussillon. Druesorterne Mauzac, lokalt kaldet Blanquette, Chardonnay og Chenin kan indgå. Vinen fremstilles syd for byen Carcasonne.
Blanquette Méthode Ancestrale
Blanquette er en mousserende vin fra Languedoc-Roussillon fremstillet af områdets traditionelle drue Mauzac, lokalt kaldet Blanquette. Méthode Ancestrale er en naturlige metode til opnåelse af moussen, hvor der ikke tilsættes den sukker- og gæropløsning, som anvendes ved fremstilling af Champagne og andre mousserende vine fremstillet efter méthode traditionelle.
Blauburgunder
= Pinot Noir. Synonymet bruges i Østrig og Alto Adige. I 2009 udgjorde det beplantede areal i Østrig 4,1% af arealet med blå sorter.
Blauer Wildbacher
Sjælden blå østrigsk druesort, der kun gror i området Steiermark. Bruges bl.a. i rosévinen Schilcher.
Blaufränkisch
Blå druesort af østrigsk oprindelse. Kaldes i Tyskland for Lemberger eller Limberger. I 2009 udgjorde det beplantede areal i Østrig 20,5% af arealet med blå sorter. Angiveligt den primære blå sort i Østrig, hvad kvalitet angår.
Bocksbeutel
Flasketype, som ofte anvendes i Franken i Tyskland. Se billede her.
Bolero
Blå druesort udviklet i Tyskland. Kan måske blive lige så vigtig for dansk vinavl som den nuværende blå hoveddrue, Rondo, måske har den endda potentiale til at blive Rondo's afløser.
Bolgheri
Lille vest-toscansk by, der især forbindes med en af Italiens mest feterede Cabernet vine, Sassicaia. Området omkring Bolgheri er i det hele taget primært Cabernet-område, om end der også produceres vine med Sangiovese. Den røde Bolgheri vin kan variere meget i druesammensætningen og kan indeholde 10-80% Cabernet Sauvignon, 0-70% Merlot og 0-70% Sangiovese og derudover op til 30% andre blå sorter.
Bonarda
Blå piemontesisk druesort, der også findes i Lombardiet og Emilia Romagna.
Bordeaux
Den brede appellation i Bordeaux-distriktet (se kort her) rummer vin fra druer dyrket overalt i distriktet. Vigtigste druer: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot - og for de hvide: Sémillon, Sauvignon og Muscadelle. Bordeaux er også navnet på byen, der danner centrum for og giver navn til det klassiske vindistrikt. Endelig bruges ordet i daglig tale om en vin fra Bordeaux området, høj som lav. Læs mere om de røde Bordeaux vine her.
Bordeaux Supérieur
Samme krav som i appellation Bordeaux men med lidt højere naturlig alkoholprocent.
(Et eksempel på hvordan der i en reklame "oplyses" om en Bordeaux Superiéur: "... en Superieur kvalitet, hvilket for Bordeaux's vedkommende betyder, at der stilles store krav til høstudbytte, druesammensætning samt fremstilling. 6 for 200 kr.!" Opblæst og vildledende. Fra vores lokale SuperBest.)
Bordvin
Udover at fungere som begreb, der i toldmæssig sammenhæng afgrænser "almindelig vin" fra hedvin og spiritus, er det også en betegnelse for vin, der kategoriseres på niveauet under Regional Vin. Det er ikke tilladt at anføre druesort og årgang på bordvin.
Botrytis cenerea
Latinsk betegnelse for den svampevækst, der giver ædel råddenskab kendt fra bl.a. Sauternes.
Botte
Italiensk for tønde eller fad (flertal: botti). Der er tale om et stort fad på op til 300 hl. Det afgiver mindre træsmag end de små barriques.
Botti
Flertal af det italienske botte, som betyder tønde eller fad. Der er tale om store fade på op til 300 hl. De afgiver mindre træsmag end de små barriques.
Bourgogne
Midtfransk vindistrikt (se kort her) kendt for både hvid- og rødvin. Strækker sig fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Sammen med Bordeaux hovedleverandør af Frankrigs store vine. Vigtigste hvidvinsdrue: Chardonnay. Vigtigste rødvinsdrue: Pinot Noir.
Bourgueil
Appellation i Loiredalen lavet hovedsageligt af Cabernet Franc. Den typiske stil er charmefuld frugt, hvor vægten og "seriøsiten" typisk opleves som et sted mellem en Beaujolais og en Bordeaux.
Brachetto
Blå druesort fra Piemonte i Italien. Kendt især fra Brachetto d'Acqui.
Brachetto d'Acqui
Lys, rød vin fra Piemonte, som regel sød og oftest mousserende eller frizzante fremstillet af druen Brachetto.
Brouilly
En af 10 Beaujolais Grand Cru, den sydligste og arealmæssigt største.
Brunello
Det navn som Sangiovese druen har omkring byen Montalcino, mest kendt for en af Italiens mest berømmede og dyre rødvine, Brunello di Montalcino. Brunello er en klon af Sangiovese, der går under navnet Sangiovese Grosso. Den bruges også i den billigere og normalt mere dagligdags Rosso di Montalcino.
Brunello di Montalcino
En af Toscana's - og Italiens - mest berømmede og dyre rødvine (DOCG). Fremstillet af en klon af Sangiovese, kaldet Sangiovese Grosso, der omkring byen Montalcino kaldes Brunello.
Brut
Betegnelse der bruges i forbindelse med en tør mousserende vin, nummeret mere tør end sec. 6-15 g sukker pr. liter.
Brut Nature
Den tørreste tørhedsgrad. Betegnelsen bruges i forbindelse med mousserende vin, hvor det almindeligste er at tilsætte en sukkerlage, på fransk kaldet dosage. Brut Nature er helt uden sukkertilsætning. Synonymer: Brut Zero og Non Dosage.
Burgenland
Østrigsk delstat, landets østligste del.
Cabernet
Ordet bruges, når man ikke skelner mellem druerne Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.
Cabernet Franc
Rød druesort, nok mest kendt fra Bordeaux vin, hvor den indgår med som en relativt lille del. I Loiredalen er druen den vigtigste rødvinssort, og den kendes også fra andre steder i og udenfor Frankrig.
Cabernet Sauvignon
En af de to hoveddruer i røde Bordeaux vine (den anden er Merlot). Den mest maskuline, "strenge" og langsomt modnende af de to. Dominerende i "venstrebredsvinene" fra Haut-Médoc. Også hyppigt anvendt drue i mange andre lande som Chile, Australien, USA og Sydafrika, hvor dens udtryk er mere venligt og umiddelbart tilgængeligt. Smagen associeres ofte med solbær.
Cahors
Sydvestfransk appellation lavet af druesorterne mindst 70% Malbec, højst 20% Merlot og Tannat og 10% Jurançon Noir. I Danmark forbindes appellationen nok mest med Prins Henriks slot Château de Cayx.
Cairanne
By i den sydlige Rhônedal. Fra og med årgang 2016 er Cairanne en selvstændig appellation. Den har dermed status på niveau med f.eks. Gigondas og Rasteau. Tidligere var Cairanne en Côtes du Rhône Villages med ret til at sætte sit navn på etiketten.
Calabrien
Region i Syditalien: støvlefoden (se kort her).
Caladoc
Fransk druesort der er en krydsning mellem Grenache og Malbec.
Calatayud
Spansk DO for rød- og hvidvin beliggende sydøst for Rioja, øst for Ribera del Duero. Til rødvinen må anvendes Garnacha tinta, Mazuelo, Tempranillo, Monastrell, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Garnacha er den vigtigste sort.
Campanien
Syditaliensk region (se kort her). Kaldes også Campania. Der produceres bl.a. tre DOCG vine: Taurasi (rød), Fiano di Avellino (hvid) og Greco di Tufo (hvid).
Campi Taurasini
Underzone indenfor Irpinia-DOC. Her produceres en rødvin, der skal være fremstillet af mindst 85% Aglianico og højst 15% andre blå druesorter.
Canaiolo
Blå "hjælpedruesort", der traditionelt har haft sin plads i Chianti vin. Den behøver dog ikke længere indgå, idet det for nyligt er blevet tilladt at fremstille Chianti af 100% Sangiovese.
Cantina
Italiensk og spansk, betyder kælderlokale eller vinkælder og bruges om det sted, hvor vinen produceres og opbevares, uanset om faciliteten er beliggende i en kælder eller ikke.
Cantine
Flertalsformen af cantina.
Caratelli
Flertalsform af det italienske caratello (små fade).
Caratello
Lille fad, der kan variere i størrelse mellem 25 og 200 liter med 100 liter som det mest normale.
Carignan
Blå druesort, der ofte indgår i det franske "middelhavsblend" sammen med Grenache, Syrah og Mourvèdre. Druen er mere kendt for kvantitet end kvalitet og er den mest udbredte drue i Frankrig. Kaldes Cariñena eller Mazuelo i Spanien.
Carmenère
Chiles "nationaldrue", tidligere anvendt i Frankrig.
Carmignano
Toscansk DOP for rødvin beliggende ca. 15 vest for Firenze. Fremstilles af 50-90% sangiovese, 10-20% Cabernet Sauvignon/Cabernet Franc, 0-20% Canaiolo, 0-10% Trebbiano toscano/Malvasia del Chianti, Canaiolo bianco 0-10%, andre blå sorter 02-10%. Skal fadlagres mindst 8 måneder.
Cartizze
Underzone i "Prosecco-land"; skulle give de bedste Prosecco-vine.
Cascina
Italiensk, betyder bondegård eller bondehus. Optræder - ligesom f.eks. fattoria og tenuta i forbindelse med producentnavne.
Castel del Monte
DOC fra Apulien. Den røde version er lavet af 65-100% Uva di Troia og 0-35% Montepulciano / Aglianico / Pinot Nero.
Castelão
Rød druesort, en af de mest udbredte i den sydlige del af Portugal.
Castillon Côtes de Bordeaux
Rødvins-appellation fra 2009. Den erstatter appellationen Côtes de Castillon. Beliggende øst for Saint-Émilion. Vinen fremstilles ligesom langt de fleste andre højrebreds-Bordeaux'er af Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Malbec med Merlot som den dominerende sort. Grunden til appellations-navneskiftet var et ønske om at "samarbejde" med appellationerne Francs Côtes de Bordeaux, Blaye Côtes de Bordeaux og Cadillac Côtes de Bordeaux for at gøre appellationerne mere kendte i udlandet og hjælpe kunderne med at placere appellationerne geografisk ved at have Bordeaux som en del af navnene.
Catarratto
Grøn siciliansk druesort.
Cava
Spansk mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne men af lokale druer. Læs mere om de hvide boble-vine her.
Cépage
Det franske ord for druesort.
Cerasuolo
Når der står Cerasuolo efter Montepulciano d'Abruzzo er det en rosévin. Se evt. Cerasuolo di Vittoria, som handler om noget helt andet.
Cerasuolo di Vittoria
DOCG fra sydøst-Sicilien almindeligvis en blanding af de lokale druer Frappato og Nero d'Avola.
Chablis
Hvidvins-appellation fra det nordligste Bourgogne. Chablis fungerer også som overordnet begreb for al vin fra området omkring byen af samme navn uanset klassifikation. Det findes både Premier Cru og Grand Cru i Chablis.
Chaintré
En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Chambolle-Musigny
Appellation for rødvin fremstillet af Pinot Noir. Beliggende i Côte de Nuits.
Champagne
Mousserende vin fremstillet i Frankrigs nordligste appellation, der ligger ca. 150 km nordøst for Paris. De mest anvendte druesorter er Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Champagne fremstilles ved en metode, der kaldes Méthode champenoise (som når den anvendes andre steder i Frankrig end Champagne-distriktet kaldes Méthode traditionelle). Betegnelsen Champagne bruges ofte fejlagtigt som fællesbetegnelse for mousserende vin.
Chaptalisering
Tilsætning af sukker til vinmosten for at bringe alkoholprocenten højere op. Bruges i de tilfælde, hvor druens naturlige sukkerindhold ikke er tilstrækkeligt til at opnå en tilpas høj alkoholprocent. Metoden er kun tilladt i nogle distrikter.
Chardonnay
Meget populær hvidvinsdrue med klassisk tilhørsforhold til Bourgogne i Frankrig. Dyrkes nu i mange andre lande. Har en karakteristisk "fedme", mest markant i de oversøiske lande, mindst i det nordligste Bourgogne.
Châteauneuf-du-Pape
By i den sydlige Rhône-dal. Byen giver navn til den appellation, der anses for at give syd-Rhône's største vine. 13 druesorter er tilladt, følgende blå: Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Counoise, Terret Noir, Vaccarese og Muscardin, og følgende grønne: Roussanne, Grenache Blanc, Clairette, Bourboulenc og Picardin (eller Picardan) og Picpoul. I praksis ligger hovedvægten dog på de fire førstnævnte blå sorter.
Chatillon en Diois
Appellation for røde, hvide og rosé vine fra den mellemste Rhônedal. Rød- og rosévin skal være fremstillet af mindst 75% Gamay og højst 25% Syrah og Pinot Noir. Hvidvinen fremstilles af Chardonnay og Aligoté.
Cheverny
Appellation fra Loiredalen for rød-, hvid- og rosévin. AOC fra 1993. Vigtigste druesorter i røvinen er Gamay og Pinot Noir. Cabernet Franc og Côt kan supplere.
Chianti
Vinområde i den midtitalienske region Toscana. Også navnet på den brede, jævne DOCG fra vinområdet af samme navn i. Rødvin fremstillet af druen Sangiovese med mulighed for tilføjelse af Canaiolo, Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti. De to sidstnævnte er grønne druer.
Chianti Classico
Den centrale og bedste del af Chianti distriktet. DOCG mellem Firenze og Siena. Vinen skal være fremstillet af 80-100% Sangiovese med mulighed for tilsætning af op til 20% andre blå druesorter. Der findes to niveauer: Ikke-riserva (ofte kaldet normale, annata eller base) og riserva. Sidstnævnte skal lagre 24 måneder heraf mindst 3 måneder på flaske. Et nyt top-niveau er på vej: Gran Selezione. Mange af distriktets producenter producerer også IGT "supertoscanere". Området producerer i det hele taget nogle af Toscanas allerbedste vine. Læs om at rejse i Chianti Classico her.
Chianti Colli Senesi
Kan oversættes til Chianti fra bakkerne omkring Siena. DOCG syd for Chianti Classico. For det meste forholdsvis let stil.
Chianti Montalbano
Underzone til Chianti beliggende ca. 20 km vest for Firenze.
Chianti Rufina
Den del af Chianti distriktet der kvalitetsmæssigt rangerer næsthøjest - efter Chianti Classico. Ligger umiddelbart øst for Firenze.
Chiaretto
Betyder lyserød. I regionerne Piemonte, Lombardiet og Veneto bruges betegnelsen for rosé vin (der andre steder i Italien kaldes rosato). I Veneto er Chiaretto Bardolino en DOC.
Chinato
Betegnelse som i Piemonte bruges i forbindelse med rødvin tilsat sukker, alkohol og forskellige krydderier såsom kinabark (heraf navnet Chinato), kanel, stjerneanis, kardemomme og kommen. Nok især kendt i forbindelse med Barolo Chinato.
Chinon
By og appellation i Loiredalen. Vinen laves af Cabernet Franc. Den typiske stil er charmefuld frugt, hvor vægten og "seriøsiten" opleves som et sted mellem en Beaujolais og en Bordeuax.
Ciliegiolo
Blå hjælpe-druesort, der kan findes i mellemitalienske Sangiovese-baserede vine, bl.a. i Maremma.
Cinsault
Blå druesort der er meget udbredt i den sydlige Rhônedal, Provence og Midi. Ses ofte i et blend med de andre middelhavsdruer som f.eks. Grenache.
Cirò
DOC fra Calabrien - støvlefoden i Syditalien. Hoveddrue: Gaglioppo.
Clairette de Die
Appellation for mousserende vin fra Rhônedalen. Fremstillet af druesorterne Muscat og Clairette.
Classico
Italiensk ord der betyder klassisk. Hentyder til den oprindelige, ældste del af et vindistrikt. Eksempler: Chianti Classico, Valpolicella Classico. Anses typisk for at være bedre end ikke-Classico delene af et distrikt.
Clessé
En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Clos
Fransk, betyder indhegning. Ordet bruges om afgrænsede vinmarker især i Bourgogne.
Cognac
Frankrigs mest berømmede brændevin. Fremstillet af destilleret vin. Fra vestfransk område med samme navn.
Colheita
= årgang. Når der på en portvin står f.eks. Colheita 1990, betyder det at vinen er en tawny-portvin fra netop det angivne år. En lignende smagstype kan findes i tawny portvine med aldersangivelse. Læs mere om de forskellige portvinstyper her.
Colli dell'Etruria centrale
Toscansk DOC for både rød, hvid, rosé, vin santo og novello. Rød og rosé fremstilles af 50-100% Sangiovese, op til 50% Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Pinot Nero, Canaiolo og op til 25% andre druesorter.
Colli Tortonesi
DOC fra Piemonte for både rød, hvid og rosé vin. Ingen krav om bestemte druesorter medmindre der på etiketten også står Barbera, som der så skal være mindst 85% af i vinen.
Colorino
Blå "hjælpe-druesort", der bruges i Toscana og Umbrien. Giver farve (heraf navnet) og duft til vinen.
Conegliano
En af hovedbyerne i det område i Veneto, hvor de boblende Prosecco vine fremstilles. Den anden hovedby er Valdobbiadene. Se også Conegliano Valdobbiadene Prosecco.
Conegliano Valdobbiadene Prosecco
Fra 2009 DOCG for spumante lavet på druesorten Glera (tidligere Prosecco) fra området omkring de to byer Conegliano og Valdobbiadene. Før 2009 var vinen en DOC ved navn Conegliano Valdobbiadene. Det er muligt kun at lade det ene bynavn optræde i forbindelse med DOCG-angivelsen.
Conero
Rødvins-DOCG fra Marche. Fremstilles af mindst 85% Montepulciano og højst 15% Sangiovese.
Contea di Scalafani
DOC fra det centrale Sicilien. Rødvinen består af 50-100% Nero d'Avola/Perricone, andre druesorter op til 50%.
Contea di Slafani
DOC fra det centrale Sicilien. Både hvid-, rosé- og rødvin.
Contessa Entellina
Meget rummelig vestsiciliansk DOC for både hvid-, rosé- og rødvin.
Corbières
Appellation i regionen Languedoc-Roussillon. Mest dagligvin.
Cortese
Grøn druesort primært fra Piemonte, men den dyrkes også bl.a. i Lombardiet og Veneto.
Corvina
Hoveddrue i Veneto-vinene Bardolino, Valpolicella og Amarone.
Cosecha
Spansk, betyder årgang.
Costières de Nimes
Appellation for rød-, hvid- og rosévin i grænseområdet mellem Rhône- og Languedoc-området. Hører formelt til Rhône. Rødvinen fremstilles af mindst 25% Grenache, Syrah og Mourvèdre skal tilsammen udgøre mindst 20%, og Carignan må højst udgøre 40%.
Côte Chalonnaise
Del af Bourgogne-distriktet beliggende syd for Côte d'Or.
Côte d'Or
Navn på både departement og vindistrikt i Frankrig. Når man taler om rød Bourgogne, er det overvejende sandsynligt, at man mener vin fra Côte d'Or, som ligger mellem Dijon i nord og (ca.) Chagny i syd. Côte d'Or omfatter Côte de Nuits og Côte de Beaune.
Côte de Beaune
Den sydlige del af Côte d'Or.
Côte de Brouilly
En af 10 Beaujolais Grand Cru. Skulle efter sigende være nummeret bedre end Brouilly, der også er en Beaujolais Grand Cru.
Côte de Nuits
Den nordlige del af Côte d'Or.
Côte-Rôtie
Rhônedalens nordligste appellation. Fremstilles overvejende af Syrah.
Côte, côtes
Fransk, betyder skråning, side af bakke eller bjerg, kyst. Côtes med -s er flertal.
Coteaux Bourguignons
Laveste Bourgogne-appellation for både rød-, hvid- og rosévin. Har afløst Bourgogne Grand Ordinaire. Rødvinen kan fremstilles af Pinot Noir og Gamay.
Coteaux d'Aix-en-Provence
Appellation syd og øst for byen Aix-en-Provence. Både rød-, hvid- og rosévin. Vigtigste druesorter: Grenache, Cabernet Sauvignon, Carignan, Cinsault, Syrah, Mourvèdre og Counoise.
Coteaux du Languedoc
Sydfransk appellation der rummer alt fra elendigt sprøjt til store klassiske vine. Fremstillet af mindst 80 % af middelhavsblandingen Carignan (max 50 %), Cinsault, Grenache, Counoise, Mourvèdre, Syrah og Terret Noir.
Coteaux-du-Tricastin
Appellation i den mellemste del af Rhônedalen.
Côtes de Bourg
Appellation i Bordeaux området på floden Girondes højre bred.
Côtes de Castillon
Rødvins-appellation, der i 2009 blev erstattet af appellationen Castillon Côtes de Bordeaux.
Côtes de Provence
Appellation for rød-, hvid- og rosévin hovedsageligt belliggende i departementet Var. Størstedelen af Provence's produktion er fra denne appellation, og rosévin udgør ca. 80% af vin fra appellationen. Vigtigste druer er Cinsault, Grenache, Syrah, Mourvèdre og Tibouren.
Côtes de Saint Mont
Sydvestfransk appellation for rød-, rosé- og hvidvin.
Côtes du Luberon
Navnet på appellation der nu blot hedder Luberon.
Côtes du Rhône
Den brede Rhône-appellation der rummer vine fra både den nordlige og sydlige Rhônedal. Vigtigste druer: Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Carignan.
Côtes du Rhône Villages
Appellation i den sydlige Rhônedal. Befinder sig i princippet niveaumæssigt mellem Côtes du Rhône og appellationer som Vacqueyras, Gigondas og Châteauneuf-du-Pape. Vinen må produceres i 95 kommuner. Følgende 18 udvalgte landsbyer (Villages betyder landsbyer) har lov til at lade deres navn stå i forlængelse af appellationen: Cairanne, Chusclan, Gadagne, Laudun, Massif d'Uchaux, Plan de Dieu, Puymeras, Roaix, Rochegude, Rousset les Vignes, Sablet, Saint Gervais, Saint Maurice, Saint Pantaléon Les Vignes, Séguret, Signargues, Valréas og Visan. Vigtigste drue: Grenache.
Côtes du Roussillon
Sydfransk appellation beliggende mellem byen Perpignan og Pyrenæerne. Druer: Bl.a. Carignan, Cinsault, Grenache og Mourvèdre.
Côtes du Roussillon Villages
Rødvin fra de bedste områder i Roussillon. Se også Côtes du Roussillon.
Côtes du Ventoux
Tidligere navn på den appellation, der nu hedder Ventoux.
Crémant
Mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne men fra andre dele af Frankrig. Eksempler: Crémant de Bourgogne og Crémant d'Alsace. Læs om boblende vine.
Creme de Cassis
Fransk for solbærlikør.
Crème de cassis
Fransk solbærlikør.
Crianza
Crianza på en spansk vinetiket angiver en vin, der er lagret mindst to år heraf i mindst et halvt år på egetræsfade. For nogle områders vedkommende er et års fadlagring et krav. Må ikke forveksles med Sin Crianza, der betyder at vinen ikke er lagret, og således typisk er en ung, frugtig vin. Andre spanske udtryk, der fortæller om lagringenstiden er Reserva og Gran Reserva.
Crozes-Hermitage
Mellemklasse appellation fra den nordlige Rhônedal: Drue: Syrah.
Cru Bourgeois
Klassifikation af Médoc-vine. Niveaumæssigt lige under Grand Cru Classé niveau. Læs detaljeret om Cru Bourgeois klassifikationen her.
Custoza
Ny betegnelse for den DOC, der tidligere hed Bianco di Custoza.
Cuvée
Fransk ord, der egentlig referer til en vinbeholder. Udtrykket bruges typisk på etiketten til at differentiere mellem forskellige kvaliteter. En ejendom kan f.eks. have en Cuvée Tradition, en Cuvée Speciale, en Cuvée Prestige eller en Cuvée Vieilles Vignes indenfor samme appellation og årgang. I praksis opleves det dog som at der ind imellem klistres Cuvée et eller andet på alle mulige tilfældige vine for at give dem udseende af noget der adskiller dem fra det ordinære, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet.
DAC
Betyder Districtus Austriae Controllatus (som er latin). Kan oversættes til kontrolleret østrigsk område, og er således en parallel til andre landes appellations-system.
Dégorgement
Den del af fremstillingen af Champagne - eller andre vine fremstillet ved Méthode Traditionelle - hvor det bundfald, der i den forudgående Rémuage-proces, er samlet under proppen, fryses, hvorefter flasken stilles op, proppen fjernes, og det frosne bundfald skydes ud af flasken grundet trykket i flasken.
Dekantere, dekantering
At dekantere betyder at omhælde indholdet af en vinflaske. Den hældes typisk over i en karaffel. Formålet kan enten være at slippe for bundfald eller at ilte vinen i et forsøg på at blødgøre den eller fremskynde dens udvikling. Læs mere om dekantering her.
Demi Sec
Betegnelse for sødmegrad; ses oftest i forbindelse med mousserende vin med 33-50 g sukker pr. liter. Nummeret sødere end sec.
Deutscher Qualitätswein
Betyder tysk kvalitetsvin. Se Qualitätswein.
DO - Denominación de origen
Spansk oprindelsesbetegnelse, som er en parrallel til den franske AOC og den italienske DOC.
DOC - Denominazione d'Origine Controllata
Italiensk vinlovgivnings parallel til den franske Appellation d'Origine Contrôlée (AOC). En DOC indeholder bl.a. krav til hvilke druesorter vinen må være lavet af, og indefor hvilket geografisk område druerne må vokse. Eksempler på DOC'er Barbera d'Alba og Rosso di Montalcino. En liste over alle DOC'er kan ses her.
DOCG - Denominazione d'Origine Controllata e Garantita
Samme princip som DOC men med strammere krav, og vinen prøvesmages. Meningen med kategorien er at udskille de allerbedste vine, men i praksis er det bestemt ingen garanti. En liste over alle DOCG'er kan ses her.
Dogliani
DOCG fra Piemonte fremstillet af Dolcetto.
Dolce
Italiensk, betyder (i sammenhæng med vin) sød.
Dolcetto
Blå druesort fra Piemonte, primært anvendt til ukomplicerede og frugtige dagligvine. Mest populær lokalt.
Domina
Blå tysk druesort, der er en krydsning mellem Pinot Noir og Portugieser.
DOP - Denominazione d'origine protetta
Det italienske Denominazione d'origine protetta betyder beskyttet oprindelsesbetegnelse og forkortes DOP. Betegnelsen stammer fra EU-lovgivning fra 2009 og gælder således ikke kun i Italien. I Frankrig vil betegnelsen således være Appellation d'Origin Protégée (AOP), i England Protected Designation of Origin (PDO) o.s.v. Man kan umiddelbart tvivle på, at betegnelsen reelt på etiketterne vil komme til at erstatte de gamle DOC og DOCG.
Dornfelder
Tysk blå druesort fremstillet i 1955 som en krydsning mellem sorterne Helfensteiner and Heroldrebe.
Dosage
Ved fremstilling af Champagne (og andre mousserende vin, der fremstilles på samme måde), tilsættes, før proppen sættes i, en dosage til flasken med Champagne, efter at frosne gærrester i toppen af flasken er fjernet. Dosagen består foruden af Champagne også af sukker. Sukkermængden i dosagen afgør om den færdige vin bliver brut, sec eller Demi Sec. Se også Non dosage.
Dry
Engelsk, betyder tør, dvs. ikke sød. Når betegnelsen optræder i forbindelse med mousserende vin (typisk italiensk) refererer den til en tørhedsgrad svarende til sec.
Dulce
Spansk, betyder sød.
Egepræg
Den duft og smag en vin tilføres via lagringen på egetræsfade.
Eiswein / Icewein
Henholdsvis tysk og engelsk, betyder isvin. Udover at opfylde betingelserne for Beerenauslese (Tyskland), skal druerne have fået frost, før de høstes. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Elevé en fûts de chêne
Fransk, betyder lagret på egetræsfrade.
Emilia Romagna
Norditaliensk region (se kort her) beliggende nord for Toscana. Største by: Bologna. Regionen har ikke nogen markant vinprofil, og den af regionens vine, som vi i Danmark kender bedst, er Lambrusco.
Enkeltmark
Begrebet enkeltmarks-vin bruges, når en vinproducent vælger at producere en vin, hvor udelukkende druer fra en bestemt mark anvendes, en mark der er af den ene eller anden grund leverer druer af særlig høj kvalitet, eller hvor vinen fra marken har sin egen bemærkelsesværdige karakter i forhold til andre af producentens marker. Navnet på marken anføres ofte på etiketten. På italienske vine angiver ordene vigna eller vigneto, der begge betyder vinmark, at der er tale om en enkeltmarks-vin.
Enotek
= vinforretning. Kommer af det italienske ord enoteca.
Erbaluce
Sjælden grøn piemontesisk druesort.
Erste Lage
Erstes Gewächs
Officiel klassifikation for tørre vine fra Rheingau. Betegnelsen bruges af ikke-VDP-medlemmer.
Etna
Hvid- og rødvins-DOC fra Sicilien. Druen Carricante er hoveddrue i de hvide vine, mens hoveddruen i de røde er Nerello Mascalese. Markerne ligger på den østlige side af vulkanen Etna.
Extra Dry
Tørhedsgrad der ligger mellem og i nogen grad overlapper Brut og Sec. 12-20 g sukker pr. liter.
Fad
Tønde af træ, hyppigst egetræ. Almindelige størrelser går fra 225 liter til flere tusinde liter. Når vinen fadlagres, afgives smagsstoffer og garvesyre til vinen. Virkningen er tydeligere jo yngre og mindre fadet er, og vinen påvirkes selvfølgelig også mere jo længere fadlagringen varer.
Fadpræg
Den duft og smag en vin tilføres via lagringen på træfade.
Fara
Rødvins-DOC fra det nordlige Piemonte. Vinen skal være fremstillet af 30-50% Nebbiolo, 10-30% Vespolina og højst 40% Uva rara.
Faro
Siciliansk DOC, en af Italiens mindste (7 ha). Beliggende på Siciliens nordøstspids omkring byen Messina. Fremstilles af 45-60% Nerello Mascalese, 15-30% Nerello Cappuccio, 5-10% Nocera og max 15% andre blå sorter.
Fattoria
Italiensk, betyder landbrugsejendom og er derfor ikke specifikt knyttet til vinejendomme.
Faugères
Appellation i det nordlige Languedoc-Roussillon. Rødvin: Mindst 40% Mourvèdre, Grenache, Lledouner Pelut og Syrah, højst 40 % Carignan, højst 30% Cinsault.
Favorita
Grøn druesort fra Piemonte. Anses for måske at være identisk med Vermentino. Kaldes Rolle i Provence.
Feinherb
Tysk, betegnelse for en halvtør vin med sart sødme.
Fermentering
= gæring. Den proces, hvor druernes sukker under fremstillingen af vin bliver omdannet til alkohol og kuldioxid.
Fiefs Vendéens
Appellation i Loiredalen for rød-, hvid- og rosévin.
Filtrering
Proces i vinproduktionen hvor større partikler fjernes fra vinen, så den bliver klarere. Ved en for høj grad af filtrering fjernes også ting fra vinen, der indvirker positivt på dens kvalitet. Når der står "Ikke filtreret" på etiketten er det således et signal om, at man har ønsket at fremstille en vin med de bedst mulige smagskvaliteter.
Fitou
Appellation i det sydlige Languedoc-Roussillon med den typiske blanding af middelhavsdruerne Carignan, Grenache, Cinsault, Mourvèdre og Syrah.
Flaskevariation
Når flere forskellige eksemplarer af præcis samme vin smager forskelligt.
Fleurie
Flygtige syrer
Ved en vins gæringsproces dannes både ikke-flygtige og flygtige syrer. De første fordamper ikke ved normal temperatur og kan således ikke lugtes. I modsætning til de flygtige syrer, der fordamper og derfor kan lugtes. Hvis de optræder i større mængde opfattes det som fejl i vinen. Begrebet er især aktuelt i forbindelse med naturvin, der ind imellem kan have en lugt af eddikesyre og acetone.
Forlì
Fortified
Engelsk, betyder forstærket. I forbindelse med vin handler det om "forstærkning" med alkohol, dvs. den metode der bruges ved fremstilling af portvin, Vin Doux Naturel og andre "hedvine"
Foudre
Fransk betegnelse for stort træfad. Afhængigt af hvor man søger sine oplysninger, ser de ydre grænser for rumindholdet ud til at ligge mellem 50 og 350 hl.
Franciacorta
DOCG for spumante fra Lombardiet. Anses for at være Italiens bedste.
Franken
Tysk vinregion (se kort her). Den region med det mest kontinentale klima. Mest plantede drue er Müller-Thurgau, men regionen er mest kendt for Silvaner. Se kort over Tysklands vinregioner.
Frappato
Lokal siciliansk drue med lys bær-karakter.
Frascati
Letfordøjelig og for det meste meget neutral hvidvin fra Roms omegn.
Freisa
Blå druesort fra Piemonte, hvor den også kaldes Fresa eller Fresia.
Friuli-Venezia Giulia
Nordøst-italiensk region (se kort her).
Frizzante
Italiensk begreb, der betyder at vinen er let perlende. Boblerne udvikles på tryktank og ikke på flaske.
Fronsac
Appellation vest for Saint-Émilion. Hovedrue: Merlot.
Frugt
Ord der bruges om de smagskomponenter i en vin, der associeres med frisk frugt og ofte også om smage af friske bær, men strengt taget handler udtrykket kun om frugtsmage. Frugtaspektet er mest fremtrædende i unge vine.
Frugtig
Siges om vin, hvor frugtaspektet er fremtrædende.
Frühburgunder
Mutation af Spätburgunder.
Fuissé
Landsby i Mâcon-distriktet. Giver navne-bidrag til områdets "største" vin, Pouilly-Fuissé. Byen er derudover en af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis vin med appellation Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Gaglioppo
Vigtigste rødvinsdrue i Calabrien.
Gamay
Rødvinsdrue, der altovervejende forbindes med Beaujolais, hvor den kan give frugtige vine med stor charme.
Garganega
Grøn druesort, hovedsorten i Soave.
Garnacha
Spansk for den druesort, som franskmændende kalder Grenache. Den røde udgave hedder Garnacha tinta.
Garvesyre
Kaldes også tannin. Giver en sammensnerpende, ru fornemmelse i munden. Er med til at konservere vinen og give den struktur. Stammer fra drueskaller, - kerner (prøv at bide i en vindruekerne) og stilke. Også lagring på træfade kan tilføre vinen garvesyre. Blødgøres med alderen.
Gattinara
Rødvins-DOCG fra det nordlige Piemonte fremstillet af 90-100% Nebbiolo.
Gavi
Hvidvins-DOCG fra Piemonte. Drue: Cortese.
Gevrey-Chambertin
Appellation for rødvin beliggende i Côte de Nuits.
Gewürztraminer / Gewurztraminer
Grøn og stærkt aromatisk druesort, nok mest kendt fra Alsace, men den vokser også i mange andre lande end Frankrig.
GG
Forkortelse, der ofte optræder på tyske vinetiketter. Står for Grosses Gewächs.
Gigondas
Landsby i den sydlige Rhônedal. Giver navn til appellation, der i princippet niveaumæssigt befinder sig mellem Côtes du Rhône Villages og Châteauneuf-du-Pape. Hoveddrue: Grenache.
Givry
Appellation for rød- og hvidvin i Côte Chalonnaise syd for Côte d'Or i Bourgogne.
Glera
Navn på den grønne druesort, der før januar 2010 hed Prosecco. Sorten er mest kendt for boblende vine fra Veneto. Disse vine findes både i en billig frizzante og en dyrere Spumante-version.
Gran Reserva
Gran Reserva på en spansk vinetiket angiver, at vinen er lagret mindst 2 år på egetræsfade og tre år på flaske. Andre spanske udtryk, der fortæller om lagringenstiden er Crianza og Reserva.
Gran Selezione
Det højeste klassifikationsniveau indenfor DOCG Chianti Classico, hvor der tidligere kun skelnedes mellem ikke-riserva og riserva. Kravene til Gran Selezione er, at vinen udelukkende må produceres af druer fra producentens egne marker, og at vinen ikke må sælges før 30 måneder efter den på høsten følgende 1. januar, og at vinen skal lagre mindst tre måneder på flaske. Lagringen bliver derved lidt mere end seks måneder længere end for riserva. Gran Selezione stammer fra 2013, og fra og med årgang 2010 vil den vil så kunne gælde for denne årgangs vine, som ikke er frigivet før 1. juli 2013.
Grand Cru
Klassifikationsbetegnelse med forskellig betydning i forskellige franske distrikter. Eksempler: I Saint-Émilion er Grand Cru niveauet over almindelig Saint-Émilion og under Grand Cru Classé. I Bourgogne og i Alsace er Grand Cru den højeste klasse.
Grand Cru Classé
Grappa
Italiensk brændevin, der fremstilles ved destillering af druekvaset, som er tilovers efter presningen af druerne. Kan siges at være en parallel til den franske marc, selv om de smager helt forskelligt. Læs mere om grappa her.
Grauburgunder
Tysk navn for den druesort som franskmændene kalder for Pinot Gris.
Graves
Vinområde og appellation syd for Bordeaux by. Mest betydende Bordeaux hvidvinsområde, men også mange flotte rødvine. Bedste del-appellation: Pessac-Léognan.
Greco di Tufo
Hvidvins DOCG fra Campanien. Er fremstillet af mindst 85% Greco og højst 15% Coda di Volpe.
Grenache
Vigtigste blå druesort i den sydlige Rhône-dal. Spiller også en væsentlig rolle i det øvrige Sydfrankrig, og kendes også fra Italien, Spanien (under navnet Garnacha) og Australien. Der findes også en grøn sort, Grenache Blanc, hvor det fulde navn for den blå sort er Grenache Noir.
Grés de Montpellier
Grignolino
Blå piemontesisk druesort, der giver lette, lyse og friske vine, der især anvendes lokalt.
Grolleau
Blå druesort der hovedsageligt dyrkes i Loiredalen i Frankrig. Bruges oftest til rosévin og giver typisk vine med lav alkoholprocent.
Grosse Lage
Grosses Gewächs
Tørre vine indenfor den tyske mark-klassifikation VDP Grosse Lage (som før årgang 2012 hed Erste Lage). Betegnelsen er ikke en del af den officielle tyske vinlovgivning.
Grüner Veltliner
Grøn druesort kendt fra Østrig, hvor den er den mest plantede. I 2009 udgjorde arealet 44,9% af arealet med grønne druesorter og 39,4% af hele arealet beplantet med både grønne og blå sorter.
Gutsriesling
Brugt i Tyskland om et basis-niveau produkt lavet af Riesling.
Gutswein
Halbtrocken
Tysk betegnelse der betyder halvtør. For vin skal restsukkerindholdet i Tyskland være mellem 12 og 18 g pr. liter, og syreindholdet må højst være 10 g mindre pr. liter end restsukkerindholdet. En Sekt skal have mellem 33 og 50 g restsukker pr. liter.
Haut-Médoc
Klassisk vindistrikt på floden Girondes venstre bred, nordvest for Bordeaux by. Også navnet på den overordnede appellation i distriktet. En stor del af vinene er klassificeret i Cru Bourgeois og Grand Cru Classé. Distriktet rummer også de snævrere definerede appellationer som Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe, hvorfra de fleste Grand Cru Classé vine stammer.
Hedvin
Vin der er tilføjet drue-alkohol. Eksempler: Sherry, Madeira, portvin og Vin Doux Naturel.
Hermitage
En af den nordlige Rhône-dals top-appellationer. Fremstillet af Syrah og evt. op til 15% Marsanne (grøn sort). Potent vin, der kræver en del lagring.
Højrebreds-Bordeaux
Merlot-dominerede vine fra de højre flodbredder, f.eks. Saint-Émilion og Fronsac. I modsætning hertil taler man om "venstrebredsvinene", der typisk er Cabernet Sauvignon-dominerede, f.eks. Haut-Médoc.
IGP - Indicazione Geografica Protetta / Indication Géographique Protégée
Betyder Beskyttet geografisk betegnelse, forkortes IGP. Betegnelsen stammer fra EU-lovgivning fra 2009 og gælder således ikke kun for Frankrig og Italien. Den franske version Indication Géographique Protégée erstattede fra og med august 2009 Vin de pays. Den italiensk version, Indicazione Geografica Protetta, afløser Indicazione Geografica Tipica. Betegnelsen og dens forkortelse vil variere afhængigt af sprog.
IGT - Indicazione Geografica Tipica
Den italiensk vinkategori Indicazione Geografica Tipica, forkortet IGT, betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene til en IGT vin er mindre begrænsende end til DOC eller DOCG vine, så på papiret er IGT en lavere kategori. Mange af Italiens dyreste vine er dog IGT vine, f.eks. fordi de er lavet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOC(G), eller fordi producenten ønsker at give indtryk af en individualistisk supervin. Så IGT vine kan være både billige dagligvine, dyre luksus vine og alt derimellem. En liste over alle IGT vine kan ses her. Se IGP for den fælleseuropæiske betegnelse fra 2009.
Imbottigliato
Italiensk, betyder tappet på flaske.
Irpinia
DOC fra Campanien. Omfatter mange vintyper, rød-, hvid-, rosévin på alle mulige druesorter samt spumante. Den røde fremstilles af mindst 70% Aglianico med mulighed for 30% andre blå sorter.
Joven
Spansk betegnelse for ung vin uden lagring.
Juliénas
Jumilla
DO for både rød- og hvidvin i det sydøstlige Spanien.
Jura
Kabinett
Tysk betegnelse for det laveste prädikat indenfor Qualitätswein mit Prädikat. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Karakter
= personlighed. Modsætningen til en karakterfuld vin er en anonym vin, der ikke har egenskaber, der skiller den ud fra andre vine.
Kerner
Grøn tysk druesort, krydsning mellem Riesling og Trollinger.
Kir
(Man kan også se stavningen Kirr.) Blanding af hvidvin og Creme de Cassis. Bourgogne Aligoté er en vin, der er almindelig at bruge til dette formål.
Klaring
Proces hvor der fjernes små partikler fra vinen. Den kan bl.a. foretages vha. oppiskede æggehvider.
Kompleksitet
Kompleks er et andet ord for kompliceret. I vinsammenhæng er det et plus-ord, der betyder, at vinen har en mangfoldig og spændende kombination af duft- og smagskvaliteter. For den opmærksomme vinnyder vil en kompleks vin byde på en større udfordring og oplevelsesrigdom end en enkel og letforståelig vin. Alligevel vil en enkel og helt umiddelbart forståelig vin i mange situationer (afhængigt af f.eks. mad og selskab) være at foretrække fremfor en kompleks vin. Hver ting til sin lejlighed.
Kremstal
Østrigsk DAC, der enten skal indeholde 100% Grüner Veltliner eller 100% Riesling.
Krop
Handler om graden af en vins vægt og fylde i munden.
Kulturgær
Specifikke gærarter, der er isoleret i et laboratorimum og testet for sine egenskaber. Kulturgær giver høj grad af mulighed for styring af og kontrol med vins gæring. Forskellige typer kulturgær kan også anvendes med det formål at fremme bestemte smagstyper eller at forsyne en vin med en ensartethed, der i nogen grad eliminerer årgangsforskelle. Gæringsprocesser forårsaget af kulturgær kan ses som modsætning til spontangæring. Men kulturgær kan også tages i brug, hvis den naturlige gæring viser sig at gå i stå for tidligt.
Lacrima di Morro d'Alba
Rødvins-DOC fra Marche. Fremstillet af mindst 85% af druesorten Lacrima, som angiveligt skulle have en særegen karakter i aromatisk stil. Morro d'Alba er på samme tid navnet på en landsby og en kommune.
Lagrein
Blå druesort, der i Italien især er udbredt i Trentino-Alto Adige.
Lalande de Pomerol
Højrebreds-appellation i Bordeaux-distriktet. Beliggende nord for Pomerol, og ligesom denne domineret af Merlot.
Lambrusco
Blå druesortsgruppe fra Nord- og mellemitalien, størst udbredelse i Emilia Romagna. Giver lette, perlende vine, både røde, rosé og hvide.
Langhe
Område omkring Alba i Piemonte og DOC for både røde og hvide vine i området. Druerne for Langhe Rosso og Langhe Bianco er ikke nærmere specificeret. Der findes også enkeltdrue-DOC'er indenfor området: Hvidvin på druesorterne Arneis, Favorita og Chardonnay, rødvin på druesorterne Nebbiolo, Dolcetto og Freisa. Byerne og DOCG'erne Barolo og Barbaresco befinder sig i Langhe.
Languedoc-Roussillon
Sydfransk region (se kort her) mod syd grænsende til Spanien. Udvikler sig vinmæssigt enormt i disse år.
Late Bottled Vintage
= Sent aftappet årgangsportvin. Forkortes ofte L.B.V. Tappes på flaske efter 4-6 års lagring på træfade. Læs mere om de forskellige portvinstyper her.
Late harvest
= (engelsk) sent høstet.
Lazio
Mellemitaliensk region (se kort her) med Rom som vigtigste by. Spiller ingen central rolle, hvad vin angår. Også navnet på IGT.
Lemberger
Blå druesort primært plantet i Østrig. Findes også i Tyskland og USA. Også kaldet Blaufränkisch.
Léon Millot
Blå druesort, der udover at dyrkes i Danmark også vokser i Frankrig, Schweiz, England, USA og Canada. I Danmark er den sammen med Regent en af de mest dyrkede blå sorter i Danmark efter Rondo.
Les Baux de Provence
Appellation i Provence ved byen Les Baux.
Limoncello
Italiensk citronlikør, udpræget citronsmagende og frisk.
Lirac
Appellation i den sydlige Rhône-dal nord-vest for Châteauneuf-du-Pape.
Listrac-Médoc
Appellation i Haut-Médoc-distriktet. Ligger lidt inde i landet vest for de "store" klassiske appellationer Margaux og Saint-Julien.
Lombardiet
Norditaliensk region. Se kort her.
Lot-nummer
På nogle vine er anført et lot-nummer, f.eks. L 197 03 (set på en italiensk vin) eller L 4318 (set på en fransk vin). "Lot" kan oversættes med parti, aftapning. L 197 03 betyder: L = lot, 197 = dag, 03 = år. I dette tilfælde er vinen altså aftappet 16. juli (197. dag) i 2003. Lot-numrene kan også være sammensat på andre måder end i de angivne eksempler, og de er ofte ikke til at gennemskue. Numrene kan dog bruges til at se, om samme vin kan være tappet på forskellige tidspunkter, hvilket kan være en (af mange) forklaringer på forskellige oplevelser af samme vin.
Luberon
Appellation, der formelt hører til under Rhône-distriktet. Men når vi er der, mener vi at være i Provence. Fremstilles af de traditionelle middelhavs-druer, især Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Hed tidligere Côtes du Luberon.
Lukket
Ordet bruges om en oplevelse af at smagen (eller duften) er gemt, skjult, men vil dukke frem ved yderligere lagring af vinen. Dette er et naturligt udviklingstadie, som nogle vine - men ikke alle - gennemløber. Ofte vil vinen være forvandlet - overgået til et andet udviklingsstadie - når den igen "vågner op" efter en lukket periode.
Længde
Handler om hvor længe smagsoplevelsen varer efter at man har sunket vinen.
Maccabeu
Grøn druesort, der dyrkes i Languedoc-Roussillon.
Maceration
Den proces under vinfremstillingen, hvor der udtrækkes farve, garvesyre og smag fra drueskallerne. Uden maceration giver blå druesorter en vin med hvidvinsfarve, som det f.eks. ses i Champagne, der oftest fremstilles af en stor andel Pinot Noir. Fransk: macération. Italiensk: macerazione.
Macération carbonique
Vinfremstillingsmetode kendt fra især Beaujolais-distriktet, hvor den hiver maksimal frugt ud af druerne. De hele druer anbringes hele i en lukket tank, der herefter fyldes med kuldioxid, hvilket forhindrer en normal gæring, da der ikke er ilt til stede. Enzymer indeni druen vil trække smagsstoffer ud af drueskallen, hvilket er det centrale i processen. Efterhånden brister druerne, eller de presses, og en almindelig gæring starter.
Mâcon
By i det sydlig Bourgogne, også appellation for både rød-, hvid- og rosé-vin. Navnet bruges også i forbindelse med vinområdet omkring byen, hvor hvidvinene Mâcon-Villages, Saint-Véran og Pouilly-Fuissé er de mest interessante. Rødvinene er ubetydelige.
Mâcon-Villages
Hvidvins-appellation hierarkisk et niveau over Mâcon og under Saint-Véran. Navnet på 43 byer må skrives på etiketten i stedet for Villages, hvis vinen kommer udelukkende fra en af disse. Eksempler på bynavne er Chaintré, Clessé, Davayé, Fuissé, Loché, Prissé, Vergisson, Vinzelles, Viré og Uchizy.
Mâcon-Vinzelles
Appellation fra en af de 43 Mâcon-Villages byer, der har lov at tilføje deres eget navn på etiketten.
Madeleine Angevine
Grøn druesort der dyrkes i England, Nordamerika og Danmark.
Madiran
Sydvestfransk appellation fremstillet af druerne Tannat (min. 40%, max. 60%), Fer, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Skal ligge mindst 20 måneder på fad.
Magliocco
Blå druesort fra Calabrien. Findes i en canino og en dolce variant.
Magnum
Vinflaske der indeholder 1,5 l, dvs. dobbelt så meget som en normal vinflaske. Vin skulle udvikle sig bedre på denne type flaske end på de normale 0,75 l flasker.
Malbec/Malbech
Blå drue (staves med h i Italien), der stammer fra Sydvestfrankrig. Spiller central rolle i Argentina.
Malolaktisk gæring
Også kaldet "anden gæring", hvor den mere aggressive og syrlige æblesyre omdannes til den mildere mælkesyre v.hj.a. mælkesyrebakterier. Vinen bliver herved blødere, men mister også friskhed, og aromaerne ændres også. Processen er ikke en obligatorisk del af vinfremstilling men forekommer hyppigt.
Malvasia
Navnet på druesort, der findes både som grøn og blå. Der er i Italien registreret mere end 15 forskellige varianter. Blandt de blå sort anvendes i Toscana formentlig mest Malvasia nera di brindisi/lecce, som der er uenighed om er en eller to sorter. Flere Malvasia nera planter i Toscana er blevet DNA-testet som Tempranillo, så der er en vis forvirring omkring sorten.
Mammolo
Blå toscansk druesort, der næsten kun bruges som "hjælpesort" i Rosso di Montepulciano og Vino Nobile di Montepulciano.
Manchuela
DO for både rød- og hvidvin i den østlige del af Midtspanien. Adskillige druesorter er tilladt.
Marc
Fransk brændevin, der fremstilles ved destillering af druekvaset, som er tilovers efter presningen af druerne. Kan således siges at være en parallel til den italienske grappa, selv om de smager helt forskelligt.
Marche
Region i det mellemste og østlige Italien, øst for Toscana (se kort her). Nok mest kendt for rødvins DOC'erne Rosso Piceno og Rosso Conero og hvidvinen Verdicchio dei Castelli di Jesi. Marche er også navn på IGT fra regionen.
Maremma
Det varmeste område i Toscana, den sydvestlige del af regionen. Områdets mest kendte vin: Morellino di Scansano.
Maremma Toscana
IGT fra den sydvestlige del af Toscana, der hedder Maremma.
Margaux
Den sydligste af de fire store Haut-Médoc appellationer (de andre er fra nord: Saint-Estèphe, Pauillac og Saint-Julien). Den mest elegante af de fire.
Marsala
Siciliansk by og navnet på hedvin fra området. Findes både i tør, halvtør og sød udgave.
Maury
Appellation for Vin Doux Naturel i Roussillon-området i Sydfrankrig. Laves efter samme metode som Banyuls.
Médoc
Appellation nordvest for Haut-Médoc. Vinene når ikke op på samme luksuøse niveau som de bedste i Haut-Médoc. Médoc bruges også som betegnelse for hele Médoc-halvøen, der indbefatter Haut-Médoc.
Mencia
Blå spansk druesort, der overvejende gror i den nordvestlige del af landet.
Mercurey
Appellation fra Côte Chalonnaise for rød- og hvidvin fremstillet af henh. Pinot Noir og Chardonnay.
Merlot
Den ene af de to hoveddruer i rød Bordeaux vin (den anden er Cabernet Sauvignon). Den mest feminine og hurtigt modnende af de to. For det meste dominerende i "højrebredsvinene" fra Bordeaux området. Også hyppigt anvendt drue i mange andre lande, hvor smagen forekommer at afhænge mere af området end af druen.
Méthode champenoise
Den oprindelige betegnelse for den metode, der anvendes ved fremstilling af mousserende vin med andengæring på flaske. Betegnelsen må nu kun bruges i Champagne-distriktet. Andre steder i Frankrig kaldes metoden Méthode traditionelle, og i Italien kaldes den Metodo classico.
Metoden består i følgende trin:
1) Vinen gæres på normal vis
2) Vinen tappes på flaske sammen med en opløsning af gær og sukker og lukkes til, hvorefter en andengæring går i gang, hvor kuldioxid dannes og holdes indespærret i flasken og giver et tryk på 4-6 atmosfære. Herved er moussen, dvs. boblerne, dannet
3) Vinen lagres mindst 12 måneder (uden for Champagne-distriktet kan man nøjes med 9 måneder), hvorved bundfald af bl.a. gærrester dannes
4) Bundfaldet samles ved proppen med flasken vendt nedad; processen hedder Rémuage
5) Flaskehalsen fryses, indtil bundfaldet er frosset, hvorefter flasken stilles op, proppen fjernes, og isklumpen med bundfald skyder ud grundet trykket i flasken; processen kaldes Dégorgement
6) Der fyldes efter med en sukkeropløsning, Dosage, som afgør vinens grad af sødme, hvorefter vin tilproppes endeligt. Nogle Champagner fremstilles dog uden denne slut-sødning. Se Non dosage.
Méthode traditionelle
Metode til fremstilling af mousserende vin v.hj.a. andengæring i flasken. Tidligere brugtes betegnelsen Méthode champenoise - Champagne-metoden - men denne betegnelse må nu kun benyttes i Champagne-distriktet. Se Méthode champenoise for en detaljeret beskrivelse af processen.
Metodo classico
Den italienske betegnelse for "Champagne-metoden", den metode som franskmændene kalder Méthode traditionelle, når det foregår uden for Champagne-distriktet, og som i Champagne-distriktet hedder Méthode champenoise.
Meursault
Appellation fra Côte de Beaune i Bourgogne, overvejende hvidvin.
Millesimato
Udtrykket bruges om italienske spumanter fra et bestemt år
Millésime
Fransk, betyder årstal, dvs. i relation til vin: årgang. Bruges også som typebetegnelse for de sydfranske dessertvine Banyuls og Maury, når der er tale om en ung vin med vægt på frugt modsat de lagrede Grand Cru vine. Betegnelserne Rimage og Vintage bruges om samme vintype.
Mineralsk
Udtryk der bruges om smage, der associeres til sten, kalk, flint o.lign.
Minervois
Sydfransk appellation beliggende nordvest for Narbonne og nordøst for Carcasonne.
Mis en bouteille par
fransk, betyder: kommet i flaske af, eller på dansk: aftappet af..
Mittelrhein
Tysk vinregion der primært producerer hvidvin, og hvor Riesling er den vigtigste druesort.
Moelleux
Betegnelse for sødmegraden sød - og undertiden ædel - Vouvray hvidvin.
Molise
Region i det sydøstlige Italien. Se kort her. Også navn på DOC fra regionen.
Monastrell
Spansk betegnelse for den rødvinsdrue, der i Frankrig kendes som Mourvèdre.
Monferrato
Meget rummelig DOC for både rød-, hvid- og rosévin fra Piemonte.
Montagne-Saint-Émilion
En af "satellit"-appellationerne omkring Saint-Émilion. Samme stil som Saint-Émilion. De andre satellit-appellationer er Lussac- Saint-Émilion, Puisseguin-Saint-Émilion og Saint-Georges-Saint-Émilion.
Montalcino
Højt beliggende og smuk lille by, der danner centrum for en af Toscana's største rødvine, Brunello di Montalcino og for "lillebroderen" Rosso di Montalcino. Befinder sig syd for Chianti-distriktet.
Montecucco
Toscansk DOC for både rød- og hvidvin syd og vest for Brunello di Montalcino området. Den røde skal indeholde mindst 60% Sangiovese, og hvis der står Sangiovese på etiketten, skal indholdet af druen være mindst 85%.
Montefalco
DOC fra den midtitalienske region Umbrien. Den røde variant fremstilles af 60-70% Sangiovese ved byen Montefalco.
Montefalco Sagrantino
DOCG rødvin fra den midtitalienske region Umbrien fremstillet af druen Sagrantino ved byen Montefalco. På etiketten bruges hyppigt navnet Sagrantino di Montefalco.
Montepulciano
Lidt forvirrende er Montepulciano både navnet på en vigtig toscansk vinby, der er centrum for vinen Vino Nobile di Montepulciano og en rødvinsdrue, der nok er mest kendt fra regionen Abruzzo, hvor den anvendes i vinen Montepulciano d'Abruzzo. Læs om at besøge Montepulciano her.
Montepulciano d'Abruzzo
Rødvins-DOC fra den midtitalienske region Abruzzo. Fremstillet helt eller overvejende af druen Montepulciano - ikke at forveksle med den toscanske by Montepulciano.
Når der på etiketten er tilføjet Cerasuolo, er det en rosévin.
Monteregio di Massa Marittima
Toscansk DOC for rød-, hvid- og rosévin. Beliggende nordvest for byen Grosetto og dermed nordvest for Morellino di Scansano DOCG'en. Rødvinen fremstilles af mindst 80% Sangiovese med op til 20% andre blå sorter. Hver af disse evt. andre sorter må højst udgøre 10%.
Montescudaio
Meget rummelig DOC fra lille by i det vestlige Toscana. Ret upåagtet, men man kan finde virkeligt gode vine derfra, f.eks. fra Fattoria Sorbaiano og Fattoria Poggio Gagliardo.
Montescudaio Cabernet
DOC fra lille by i det vestlige Toscana. Skal indeholde mindst 85% Cabernet.
Montpeyroux
Del-appellation under Coteaux du Languedoc. Blandt de 11 kommuner der har ret til at sætte deres eget navn på etiketten.
Morellino di Scansano
Rødvin (DOCG fra årgang 2007) fra det sydvestlige Toscana. Hoveddrue: Morellino, lokalt navn for Sangiovese. Der må bruges op til 15% andre blå druesorter. Ofte blødere og mere umiddelbar end vinene fra det nordligere Toscana.
Morey-Saint-Denis
Rødvinsappellation fra landsbyen af samme navn. Beliggende i Côte de Nuits.
Morgon
En af de 10 Beaujolais Grand Cru. Hører til blandt de fyldigste af cru'erne, og har ry for at lagre godt.
Mornag
Tunesisk appellation.
Moscato
Det italiensk navn for den aromatiske grønne drue, der i Frankrig kaldes Muscat. Især kendt for søde, boblende vine fra Piemonte, f.eks. Moscato d'Asti. Læs mere om de søde boblende Moscato vine her.
Moscato d'Asti
Sød mousserende hvidvin fremstillet af druen Moscato (= fransk Muscat) i regionen Piemonte i Italien. Læs mere om de søde boblende Moscato vine her.
Mosel
Tysklands femtestørste vinregion (se kort her). Nogle af Tysklands bedste vine kommer herfra. Ligger omkring floden Mosel og dennes bifloder Saar og Ruwer. Regionen hed indtil 2007 Mosel-Saar-Ruwer. Vigtigste drue: Riesling.
Mosel-Saar-Ruwer
Betegnelse for den af Tysklands vinregioner, der efter 2007 blot hedder Mosel.
Moulin-à-Vent
Betragtes som den fornemmeste af de 10 Grand Cru Beaujolais. Har ry for - atypisk for Beaujolais - at udvikle sig positivt med alderen. Skulle efter sigende kunne udvikle sig i retning af vinene fra Côte d'Or, så den er på alle måder en atypisk Beaujolais.
Mourvèdre
Rødvinsdrue der ofte indgår i de sydfranske rødvine. Druen når et højdepunkt i Provence-appellationen Bandol, hvor den spiller en hovedrolle.
Muscat
Grøn og meget aromatisk drue, som mest bruges til dessertvine af typen Vin Doux Naturel. Hedder i Italien Moscato.
Muscat de Lunel
Vin Doux Naturel dessertvin fremstillet af druen Muscat i regionen Languedoc-Roussillon. Blandt Frankrigs bedste af denne type.
Muscat de Saint Jean de Minervois
Vin Doux Naturel dessertvin fremstillet af druen Muscat i regionen Languedoc-Roussillon. Blandt Frankrigs bedste af denne type.
Müller-Thurgau
Grøn tysk druesort fremstillet på basis af enten Riesling og Gutedel (Chasselas i Frankrig og Schweiz) eller af Riesling og Madeleine Royale.
Nahe
Tyks vinregion (se kort her) beliggende vest for Rheinhessen og har navn efter floden Nahe. Vigtigste drue: Riesling.
Nascetta
Grøn druesort fra Piemonte. Primært knyttet til byen Novello, hvor den giver en let aromatiske hvidvin, DOC Nascetta del Comune di Novello. Forekommer også andre steder i Piemonte, hvor DOC'en så hedder Langhe Nascetta.
Naturgær
I vinsammenhæng den i vinmarken og -kælderen naturligt forekommende gær. Se også kulturgær.
Naturvin
Uofficiel og ikke certificeret betegnelse for vin, der fremstilles med så enkle metoder som muligt og med så lidt manipulation som muligt, d.v.s. uden tilsætning af gær (= spontangæring), syre og sukker. Hvis svovl tilsættes, sker det udelukkende under aftapningen og i så små mængder som muligt. Den mekaniske bearbejdning består højst i en let klaring eller filtrering. Formålet med at fremstille naturvin skulle være at give et mere autentisk produkt, men ingen tilsætning af svovl kan give bivirkninger i form af uønsket oxidation, mindsket kontrol med gæringen og forringet stabilitet under længere transport. Læs artikel om forskellen på økologisk vin, biodynamisk vin og naturvin.
Nebbiolo
En af Italiens store, ædle druesorter, specielt kendt fra Piemonte, hvor den bl.a. leverer materialet til regionens store vine Barbaresco og Barolo. Læs mere om Nebbiolo her.
Négociant
Fransk ord for købmand eller grosserer. I vinsammenhæng køber en négociant vin fra producenter, der i en eller anden grad mangler produktionsfaciliteter. Négocianten videresælger herefter den aftappede vin under eget navn. Se også Négociant-éleveur.
Négociant-éleveur
Fransk for købmand, der i vinsammenhæng udover at aftappe vinen i højere grad end en négociant medvirker til fremstilling af vinen. Éleveur betyder (en) opdræter eller avler. Den færdige vin sælges under vinkøbmandens eget navn.
Negroamaro
Blå druesort, der altovervejende anvendes i Apulien, hvor den giver mørke, kraftige rødvine. Anvendes også til rosévin.
Nerello Mascalese
Blå druesort, der bruges overalt på Sicilien og lidt som hjælpesort i Calabrien.
Nero / nera
Betyder på italiensk sort eller mørk. Nero er hankønsadjektivet, nera hunkøn. I vinsammenhæng ses ordet ofte i forbindelse med en druesort, som både har en grøn og en blå variant.
Nero d'Avola
Siciliens vigtigste rødvinsdrue, der typisk giver mørke, alkoholrige vine; alt fra dagligvine til store komplekse vine.
Nielluccio
Blå druesort fra Korsika. Menes at være identisk med den italienske Sangiovese. Spiller hovedrollen i en af Korsikas bedste appellationer, Patrimonio.
Nizza
Underzone indenfor DOCG Barbera d'Asti Superiore.
Non dosage
Betegnelse der benyttes i forbindelse med fremstilling af Champagne, hvor der ikke er doseret med en sukkeropløsning. Se også Dosage. Tørhedsgraden angives med Brut Nature eller Brut Zero.
Normale
Italiensk ord for normal. Vi bruger ordet i sammenhæng med en ikke-riserva vin, f.eks. Chianti normale.
Nuits-Saint-Georges
Sydligste appellation i Côte de Nuits. Mest rødvin, som fremstilles af Pinot Noir.
Ny eg
Vinproducenten bruger nye egetræsfade, når han ønsker at vinen påvirkes maksimalt af mødet med fadene. Vinene vil optage flere smagsstoffer og mere garvesyre fra træet, end hvis fadene har været brugt før. Når fadene bruges, afsættes efterhånden substans fra vinen, så vinens kontakt med træet mindskes for til sidst stort set at forsvinde.
Oak
Engelsk, betyder egetræ. I forbindelse med vin handler det om lagring af vinen på egetræsfade. Unoaked betyder tilsvarende at vinen ikke har været i berøring med egetræ.
Oechsle
Skala der er udtryk for druemosts sukkerindhold. Målingen baserer sig på mostens vægtfylde, hvor mosten Oechsle-grad angiver forskellen mellem vægtfylden af mosten og af vand. Hvis f.eks. mostens vægtfylde er 1,075 (hvor vands er 1,000) holder mosten 75° Oechsle. På baggrund af Oechsle-graden kan vinens potentielle alkoholprocent beregnes.
Omvendt osmose
Metode til opkoncentrering af druemost. Det foregår ved en kombination af tryk og en membran med ekstremt små porer.
Orange vin
Vin fremstillet af grønne druer men på samme måde som rødvin, d.v.s. skallerne fjernes ikke, som ved hvidvin, hurtigt, men der foretages en macération med skallerne, så der udtrækkes tanniner, som også er med til at give vinen dens farve. Det er typisk naturvinsproducenter, der fremstiller orange vin.
Orcia
DOC for både rød- og hvidvin samt vin santo. Er beliggende i det sydøstlige Toscana. Den røde skal bestå af 60-100% Sangiovese, og må derudover indeholde op til 40% andre sorter heraf 10% grønne.
Orion
Grøn druesort, der dyrkes i Tyskland, England og Danmark.
Ortega
Krydsning af Müller-Thurgau og Siegerrebe. Dyrkes i Tyskland, England, Holland, Belgien, Nordamerika og Danmark.
Ortswein
Osteria
Italiensk ord for spisested i den mere ydmyge ende af skalaen. Begrebet lapper i dag over med trattoria, men tidligere var et osteria et sted, hvor en "ost" - italiensk for vært - serverede vin og lidt kold mad.
Oxideret
= iltet. Ordet bruges både i negativ og neutralt konstaterende betydning. Ordet er negativt ment, når en vin smager utilsigtet iltet, f.eks. som følge af en utæt prop. Mens det bruges konstaterende om vine, hvor det oxiderede præg er udtryk for vinens normale stil.
Palette
Mini-appellation i Provence. Bedst kendte producent: Château Simone.
Passito
Betegnelse der bruges i forbindelse med italiensk vin, der er fremstillet af tørrede druer.
Patrimonio
Korsika's første appellation og en af de bedste. Både rød-, rosé- og hvidvin. Ligger på den nordlige del af øen. Hoveddruen i rødvinen er Nielluccio (mindst 60%).
Pauillac
En af de fire store Haut-Médoc appellationer, og den appellation der rummer tre ud af de fem 1. Grand Cru Classé.
Pays d'Oc
Fra 2009 IGP, der afløser Vin de pays d'Oc.
Pelaverga
Sjælden blå druesort, der næsten udelukkende vokser omkring byen Verduno. DOC'en for rødvinen hedder Verduno Pelaverga. Druen giver lyse og letkrydrede vine.
Pessac-Léognan
Bedste appellation i Bordeaux-distriktet Graves.
Petit Verdot
En af de røde blandingsdruesorter, der bruges i Bordeaux vin. Ses kun sjældent udenfor Médoc.
Pfalz
Tysklands næststørste vinregion (se kort her). Hed indtil 1992 Rheinpfalz. Mest hvidvin. Frugtbart og solrigt område.
Phönix eller Phoenix
Grøn druesort udviklet i Tyskland. Kan også anvendes som spisedrue.
Piemonte
Region i det nordvestlige Italien (se kort her). Mest kendt for vinene Barolo og Barbaresco. Også navnet på bred DOC i regionen.
Pinot Bianco
Italienernes navn for den druesort, som franskmændene kalder Pinot Blanc.
Pinot Blanc
Grøn druesort, bl.a. kendt fra Alsace. Blandt "Alsace-druerne" rangerer den i anseelse i mellemlejet. I Tyskland kaldes druen Weißburgunder.
Pinot Grigio
Italienernes betegnelse for den grønne druesort, som franskmændene kalder Pinot Gris.
Pinot Gris
Grøn druesort, bedst kendt fra Alsace, hvor den kaldes Tokay. Rangerer højere end Pinot Blanc. Vokser også fra mange andre steder, bl.a. i Tyskland, hvor den kaldes Grauburgunder eller Ruländer, og i Italien, hvor den kaldes Pinot Grigio.
Pinot Meunier
En af de tre druesorter, der er langt de mest anvendte i Champagne. De to andre er Pinot Noir og Chardonnay.
Pinot Nero
Italiensk for Pinot Noir.
Pinot Nero - Alto Adige
DOC fra Trentino-Alto Adige. Skal være fremstillet af mindst 85% Pinot Nero.
Pinot Noir
Hoveddrue i rød Bourgogne vin, og en af verdens ædle druesorter. Dyrkes i mange andre lande end Frankrig.
Pinotage
Sydafrikas "nationaldrue". Sorten er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault skabt i 1925.
Podere
Italiensk, betyder jordlod eller landbrugsejendom og bruges ligesom f.eks. Azienda agricola i forbindelse med producentnavne.
Pomerol
Arealmæssigt lille højkvalitets-Bordeaux-appellation beliggende lige vest for Saint-Émilion. Merlot spiller hovedrollen. Mest kendte Pomerol-producent er nok den ekstremt dyre Château Pétrus.
Portugieser
Også kaldet Blauer Portugieser. Blå druesort der primært plantes i Østrig. Kendes også fra Tyskland.
Pouilly-Fuissé
Den hvidvins-appellation, der i Mâcon området rangerer højest, over Mâcon-Villages og Saint-Véran. Fremstilles som disse af Chardonnay.
Pouilly-Fumé
Hvidvins appellation fra den østlige Loiredal, nabo til Sancerre og ligesom denne fremstillet af Sauvignon Blanc.
Pouilly-Vinzelles
Hvidvins-appellation i Mâcon området. Regnes kvalitetsmæssigt for at befinde sig lige under Pouilly-Fuissé.
Pourriture noble
Premier Cru
Klassifikationsbetegnelse fra Bourgogne. Betegner niveauet mellem ikke-Cru vin og (øverste) Grand Cru.
Premières Côtes de Bordeaux
Appellation beliggende mestendels sydøst for Bordeaux by. Rød og hvid mellemklasse-vin.
Primi
Italiensk, betyder første. Betegnelsen ses på italienske menukort og betyder der forretter. De er typisk mere voluminøse end "danske" forretter. Risotto og pastaretter er typiske primi. Ental: Primo.
Primitivo
Populær blå druesort fra Apulien. Giver - i bedste fald - varme, krydrede og alkoholrige vine. Det høres ofte, at den er identisk med den californiske Zinfandel. Nyere forskning tyder på, at der er tale om forskellige kloner af den kroatiske sort Crljenak Kaštelanski. Læs mere om Primitivo vinene fra Apulien.
Primitivo di Manduria
Rødvins-DOC fra den sydligste del af Apulien. Vinen er fremstillet af druen Primitivo.
Primo
Betyder første på italiensk. I madsammenhæng er det en kort måde at sige forret på. Primo piatto er den fulde betegnelse, som betyder første ret. Den kan f.eks. være en pastaret og er dermed typisk noget mere voluminøs end en dansk forret. Flertal: Primi.
Prissé
En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Prop - "vinen har prop"
En gang imellem afgiver proppen ved en fejl en ubehagelig smag hen ad jordslåethed eller sur karklud til vinen. Man siger så at "vinen har prop". Fejlen kan være mere eller mindre udtalt og berettiger altid til at vinen byttes. Læs mere detaljeret om prop-problemer her.
Prosecco
Tidligere navnet på grøn druesort kendt fra boblende vine fra Veneto-regionen. Vinsorten har siden januar 2010 heddet Glera. Prosecco er nu navnet på en DOC. De boblende vine findes både i en billig frizzante og en dyrere Spumante-version.
Prugnolo Gentile
Den klon af Sangiovese, som bruges i Montepulciano området.
Prädikat
I tysk vinlovgivning findes der indenfor klassifikationen Qualitätswein mit Prädikat seks forskellige prädikater, som baserer sig på druernes sukkerindhold. Læs mere om prädikaterne her.
Puglia
Det italienske ord for regionen Apulien.
Pugnitello
Antik toscansk blå druesort.
Puisseguin Saint-Émilion
En af de satellit-appellationer, der omkranser appellationen Saint-Émilion. Typisk mere ydmyge vine end "rigtig" Saint-Émilion, men de kan sagtens være rigtig dejlige.
Qualitätswein
Når der kun står Qualitätswein eller Deutscher Qualitätswein på etiketten, betyder det at vinen er en Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA), hvor dette Anbaugebiete (dyrkningsområde) yderligere skal fremgå af etiketten. Vinen er altså ikke en Qualitätswein mit Prädikat.
Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA)
Betyder Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde. Vinen skal komme fra én bestemt af Tysklands 13 regioner. Det er tilladt at tilsætte sukker inden gæringen. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Qualitätswein mit Prädikat (QmP)
Øverste tyske vinkategori med seks prädikater: Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Rancio
Betegnelse som bruges i forbindelse med fadlagret Rasteau Vin Doux Naturel; Rancio vine har deres helt egen, let oxiderede duft og smag.
Rasteau
Appellation og by i den sydlige Rhônedal. Der fremstilles rødvin og Vin Doux Naturel indenfor appellationen, som er virksom fra og med årgang 2009. Tidligere var rødvinene Côtes du Rhône Villages med ret til at tilføje bynavnet. Vin Doux Naturel produceret af Grenache, som også er hoveddrue i rødvinene.
Recioto della Valpolicella
Rød dessertvin fra Veneto. Fremstillet af de samme druer som Amarone og ligesom denne af tørrede druer. Men i modsætning til Amarone gærer vinen ikke helt ud, hvilket efterlader restsukker, så vinen er sød.
Recioto di Soave
Hvid dessertvin fra Veneto. Fremstillet af tørrede druer, mindst 70% Garganega.
Reduktiv lugt, reduktion
Begreb der bruges når vinen lider af iltmangel, hvilket giver sig til kende ved ildelugt bl. a. hen ad varm gummi. Fænomenet opstår når vinen under fremstillingen udsættes for for lavt iltoptag.
Refosco
Rødvinsdrue især knyttet til den nordøst-italienske region Friuli.
Regent
Blå druesort, der dyrkes i Tyskland, Schweiz og Danmark. Anses for at være velegnet til blandinger med andre blå sorter, der dyrkes i Danmark. Efter Rondo er Regent en af de mest dyrkede blå sorter i Danmark.
Region Jylland / Fyn / Sjælland / Bornholm
Dansk vin fik i 2006 lov til under visse betingelser og med tilbagevirkende kraft for årgang 2005 at anføre en af de fire regioner, som EU har inddelt landet i. Det er at sammenligne med appellationssystemer fra andre lande. Der blev ved samme lejlighed givet tilladelse til at anføre druesorter og årgang. Reglerne er under revidering.
Régnié
Den sidst tilkomne (1988) af de 10 Grand Cru Beaujolais.
Rémuage
Den proces under fremstillingen af Champagne (og andre mousserende vine fremstillet efter Méthode Traditionelle) hvor bundfald af bl.a. gærrester samles under proppen ved at flaskerne placeres i de såkaldte pupitre, et stort "stativ" med huller, der muliggør, at flaskernes hældning gradvis kan ændres fra vandret til næsten lodret. Flaskerne drejes i en periode hver dag en smule, samtidig med at hældningen øges. Fra at have været manuelt håndarbejde foretages processen i dag mange steder maskinelt.
Reserva
Reserva på en spansk vinetiket angiver, at vinen er lagret minimum 3 år, heraf minimum 1 år på egetræsfade. Andre spanske udtryk, der fortæller om lagringenstiden er Crianza og Gran Reserva.
Restsukker
Den mængde sukker der er tilbage, når gæringen af en vin er afsluttet. Dette kan ske ved at gæringen får lov til at afslutte naturligt af sig selv, eller, hvis man ønsker en naturligt sød vin, ved at standse gæringen, før alt sukkeret er omdannet til alkohol.
Rheingau
Tysk vinregion (se kort her) der ligger langs med Rhinen. Riesling dominerer. Området producerer nogle af Tysklands mest prestigefyldte hvidvine.
Rheinhessen
Tysklands største vinregion (se kort her). Står for ca. 1/4 af Tysklands vinproduktion. Mest dyrkede drue: Müller-Thurgau.
Ribera del Duero
Midt-/nordspansk, fremstormende vindistrikt syd-vest for Rioja. Den røde version er fremstillet overvejende af Tempranillo, som lokalt kaldes Tinto fino. Nogle af Spaniens dyreste og mest berømmede vine kommer fra distriktet, f.eks. Vega Sicilia, Pingus og Pesquera.
Ribolla
Gammel grøn druesort fra Friuli.
Rieslaner
Grøn tysk druesort. Krydsning mellem Riesling og Silvaner.
Riesling
En af verdens fornemmeste hvidvinsdruesorter. I Frankrig bedste druesort i Alsace distriktet. Udbredt i Tyskland.
Rimage
Betegnelse der bruges på de sydfranske dessertvine Banyuls og Maury, når der er tale om en ung vin med vægt på frugt modsat de lagrede Grand Cru vine. Undertiden bruges betegnelserne Millésime, Vintage og Vendange i stedet for Rimage.
Rioja
Vinsdistrikt i Nordspanien mest kendt for rødvin. Vinene er mest kendt for den ofte tydelige træsmag fra fadlagringen. Hoveddruen er Tempranillo. Følgende betegnelser fortæller bl.a. noget om hvor længe vinen mindst har lagret på fad og flaske. Fra korteste til længste lagring: Crianza, Reserva og Gran Reserva. Sin Crianza indikerer nul lagring.
Ripasso
Metode brugt for nogle Valpolicella vines vedkommende til at opnå en mørkere, kraftigere vin med højere alkoholprocent end den "almindelige" Valpolicella. Ripasso fremstilles ved at den unge Valpolicella hældes over druekvaset fra druer brugt til fremstilling af Amarone og/eller Recioto della Valpolicella, hvorved vinen gennemgår en andengæring. Noget forenklet sagt får man herved en vin der vægt- og smagsmæssigt ligger midtvejs mellem en almindelig Valpolicella og en Amarone.
Andre metoder til at give fyldigere vine, som tidligere også har hørt under Ripasso begrebet, må ikke længere kaldes Ripasso. Det drejer sig om 1) vin fremstillet af let tørrede druer, 3) vin fremstillet ved at blande Valpolicella og Amarone, 4) Valpolicella tilsat tørrede druer eller mosten fra disse.
Læs mere om Ripasso vinene her.
Riserva
Betegnelse der i Italien bruges om en vin fremstillet af udvalgte druer og derefter lagret. Kravene varierer fra distrikt til distrikt. Vi er aldrig stødt på en riserva vin, der ikke har været fadlagret, men det er ikke nødvendigvis et krav, at den skal være det.
Rivesaltes
Appellation for Vin Doux Naturel i Roussillon-området i Sydfrankrig.
Roaix
En af de 18 Côtes du Rhône Villages landsbyer, der har lov til at sætte sit navn på etiketten.
Roero
DOCG fra Piemonte. Rødvinen fremstilles af 95-100% Nebbiolo og 0-5% andre blå sorter, hvidvinen Roero Arneis af 100% Arneis. Ligger nordvest for Barolo.
Rondo
Blå druesort, der anses for at være tæt på det ideelle til dyrkning i Danmark, hvor den derfor er langt den mest dyrkede. Dyrkes udover i Danmark også i bl.a. Tyskland, England og Nordamerika.
Rosato
Italiensk, betyder rosé.
Rosso
Italiensk, betyder rød. Når det står på en vinetiket, refereres der til en rødvin.
Rosso Conero
Rødvins-DOC fra den italienske region Marche. Fremstillet af mindst 85% Montepulciano og højst 15% Sangiovese.
Rosso di Montalcino
DOC fra samme område som den store og berømte toscanske Brunello di Montalcino. Vinen er fremstillet af Sangiovese og kan stilmæssigt være alt fra en enkel og frugtig dagligvin til en mere vægtig mellemklasse vin.
Rosso di Montepulciano
DOC fra samme område som Vino Nobile di Montepulciano Fremstilles af de samme druesorter. Lagres kortere. Typisk mere enkel og frugtig stil.
Rosso Piceno
Rødvins-DOC fra den italienske region Marche. Overvejende fremstillet af druerne Montepulciano og Sangiovese.
Rotofermentor
Vandret tank indvendigt udstyret med roterende padler. Den anvendes for at øge effekten af drueskallernes kontakt med mosten.
Rubicone
Vidtfavnende IGT, der dækker hele Emilia Romagna, og som kan indeholde mange forskellige druesorter.
Ruby
Betegnelse der anvendes om portvin, der fremstilles af blå druer og som lagres på store fade i 2-3 år.
Rueda
Spansk hvidvins-DO. Anses for Spaniens bedste hvidvinsområde. Druen Verdejo har traditionelt domineret, men også andre druesorter vinder frem. Rueda skal være fremstillet af mindst 50% Verdejo. Hvis etiketten siger Rueda Verdejo skal indholdet af Verdejo være mindst 85%.
Rully
Appellation for rød- og hvidvin fra Côte Chalonnaise i Bourgogne.
Ruländer
Sagrantino
Rødvinsdrue fra Umbrien, nok regionens vigtigste. Står alene i DOCG'en Montefalco Sagrantino, og kan indgå med en mindre del i den billigere røde Montefalco. Giver mørke vine med et voldsomt tannin-indhold.
Sagrantino di Montefalco
Saint-Aubin
Appellation for rød- og hvidvin beliggende i Côte de Beaune.
Saint-Chinian
Appellation fra Languedoc.
Saint-Émilion
Appellation omkring byen af samme navn. Druen Merlot dominerer. De bedste vine fra Saint-Émilion har deres Grand Cru Classé klassifikation. Se klassifikationen her. I mellemlejet hedder vinene Saint-Émilion Grand Cru.
Saint-Émilion Grand Cru
Klassifikation indeholdende de Saint-Émilion vine, der er klassificeret under Saint-Émilion Grand Cru Classé og over "almindelig" Saint-Émilion. Lidt forvirrende er det også den appellation, der rummer både klassifikationerne Grand Cru og Grand Cru Classé.
Saint-Estèphe
Den nordligste af de fire store Haut-Médoc appellationer (de andre er fra nord: Pauillac, Saint-Julien og Margaux). Den mest robuste af de fire.
Saint-Joseph
Appellation fra den nordlige Rhônedal for rød- og hvidvin. De røde fremstilles af Syrah, de hvide af Roussanne og Marsanne.
Saint-Julien
Den næst-sydligste af de fire store Haut-Médoc appellationer (de andre er fra nord: Saint-Estèphe, Pauillac og Margaux). Den mest elegante af de fire.
Saint-Véran
Hvidvins-appellation fra Mâcon området. Drue: Chardonnay. Befinder sig stil-, vægt- og prismæssigt mellem Mâcon-Villages og Pouilly-Fuissé.
Salento
Område på den italienske "hæl" i Apulien.
Sancerre
By og appellation i den østlige Loiredal (se kort her). Absolut mest kendt for hvidvin, som laves af Sauvignon Blanc. Der produceres også lidt rødvin, der laves af Pinot Noir.
Sangiovese
Vigtigste rødvinsdrue i den midtitalienske region Toscana, hvor den er basis i alt fra simpel Chianti til regionens største vine. Kaldes noget forskelligt forskellige steder: Sangioveto, Prugnolo, Brunello og Morellino. Vokser også andre steder i Italien, men ses sjældent i andre lande.
Sangiovese di Toscana
Sangiovese Grosso
Den klon af Sangiovese-druen, der er bedre kendt under navnet Brunello.
Sant'Antimo
DOC i Montalcino-området. Bredere defineret end områdets hoved-DOC(G)'er Rosso di Montalcino og Brunello di Montalcino.
Saumur
By og appellation fra Loiredalen. Både rød- og hvidvin. Rødvinen fremstilles af Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Pineau d'Aunis, hvidvinene af minimum 80% Chenin Blanc, max 20 % Chardonnay eller Sauvignon Blanc.
Saumur Puy Notre Dame
Appellation i Loiredalen for rødvin fremstillet af mindst 85% Cabernet Franc og højst 15% Cabernet Sauvignon.
Saumur-Champigny
Appellation i Loiredalen for rødvin. Cabernet Franc er obligatorisk druesort. Cabernet Sauvignon kan indgå.
Sauternes
Prestigefyldt appellation for sød Bordeaux-hvidvin. Fremstilles af druer der er angrebet af Botrytis cenerea. Hoveddrue: Sémillon, men også Sauvignon Blanc og Muscadelle anvendes. Mest kendte slot: Château d'Yquem.
Sauvignon Blanc
Grøn druesort, der i Frankrig står stærkest i Loiredalen, hvor den bl.a. står bag hvidvine fra appellationerne Sancerre og Pouilly-Fumé. Dyrkes også udenfor Europa, hvor især vinene fra New Zealand har deres beundrere.
Savennières
Hvidvin fra Loire-dalen fremstillet af Chenin Blanc.
Savigny-les-Beaune
Appellation for rødvin og en smule hvidvin. Førstnævnte fremstiles af Pinot Noir. Belligende i Côte de Beaune.
Scheurebe
Grøn, tysk druesort, der er en krydsning mellem Riesling og Silvaner.
Sec
Betyder på fransk tør. Når betegnelsen bruges for mousserende vine med et sukkerindhold mellem 17 og 35 g pr. liter, er vinen nummeret mindre tør end brut, som almindeligvis er det man opfatter som en tør vin.
Secco
Italiensk med samme betydning som det franske Sec.
Seco
Spansk med samme betydning som det franske Sec.
Secondo/Secondi
Secondi optræder på italienske menukort og betyder der hovedretter. Entalsformen hedder Secondo.
Sekt
Tysk mousserende vin.
Sémillon
Grøn druesort bl.a. kendt fra Frankrig, hvor den er den ene af hovedrolleindehaverne i hvid Bordeaux.
Semisecco / semi secco
Italiensk med samme betydning som det franske Demi Sec
Shiraz
Synonym for Syrah. Kendes især fra Australien.
Sibera
Grøn druesort udviklet i 1964 i Tyskland.
Sicilia
Det italienske ord for Sicilien. Også navnet på IGP fra øen.
Siegerrebe
Grøn druesort, krydsning af Madeleine Angevine og formodentlig Gewürztraminer. Dyrkes i Tyskland, England og Danmark.
Signargues
En af de 18 Côtes du Rhône Villages landsbyer, der har lov til at sætte sit navn på etiketten.
Silvaner
Tyskernes ord for den drue som franskmændende kalder Sylvaner.
Slavonsk
= fra Slavonien, som er en del af Kroatien og således ikke har noget at gøre med landet Slovenien. Det er en hyppig fejl at omtale slavonsk eg som slovensk. Slavonsk eg er meget anvendt til fadlagring i Italien.
Soave
Hvidvin fra Veneto overvejende fremstillet af druen Garganega. Produktionsområdet har et overlap med det østlige Valpolicella/Amarone-område.
Solaris
Grøn druesort, der dyrkes i Tyskland og Danmark.
Sommelier
Uddannet vintjener, der især er at finde på "finere" restauranter. Sommelieren tager sig af vejledning og servering og kan også stå for restaurantens sortiment.
Spontangæring
Gæring hvor den naturligt forekommende gær, der befinder sig på druernes overflade, står for gæringen, modsat den gæringsproces, hvor udvalgt gær tilsættes for at opnå en bestemt smag eller for at redde en naturlig gæring, der går i stå for tidligt. Se også kulturgær.
Spumante
Betyder mousserende vin på italiensk.
Spätburgunder
Tyskernes navn for Pinot Noir.
Spätlese
Tysk betegnelse, der angiver at der er tale om sent høstede druer. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Squinzano
DOC for rød- og rosévin fra Apulien. Fremstilles af mindst 70% Negroamaro, højst 30% Malvasia Nera og/eller Sangiovese.
St. Laurent
Blå druesort af østrigsk oprindelse. I 2009 udgjorde det beplantede areal i Østrig 4,9% af arealet med blå sorter. Druen er vigtig i Østrig, hvor den tages meget seriøst.
Struktur
Ordet bruges om hvordan en vin er "bygget" af forskellige grundelementer. Forholdet mellem elementerne er bl.a. afgørende for om vinen skal drikkes ung eller gemmes. Garvesyren er med til at give solidt skelet og "stor" struktur.
Supérieur
Betegnelse der kan optræde i forbindelse med nogle franske AOC vine Der er krav om lidt højere alkoholindhold end i den tilsvarende ikke-supérieur vin.
Superiore
Betegnelse der kan optræde i forbindelse med nogle italienske DOC(G) vine, og som oftest er udtryk for, at der er krav om lidt højere alkoholindhold end i den tilsvarende ikke-superiore vin. I forbindelse med DOC'en Sangiovese di Romagna Superiore og Prosecco'erne fra Cartizze henviser superiore til en underzone.
Supertoscaner
Betegnelse for luksusvine fra den midtitalienske region Toscana, ofte med druesammensætning der overskrider rammerne for områdets DOCG'er.
Sur lie
Fransk, betyder på bundfaldet. Udtrykket bruges i forbindelse med vine, der ufiltrerede modner på deres bundfald, f.eks. Muscadet sur lie.
Svede - "vinen har svedt"
Man siger at en vin har "svedt", når vinen (typisk fordi den har været overophedet) er sivet op langs proppens sider og er nået op til proppens top.
Vi har både oplevet eksempler på, at svedningen ikke har haft betydning for vinen, og at svedningen har forårsaget utilsigtet iltning, der har ødelagt vinen.
Svovling - svovl - svovldioxid
Bortset fra naturvine, der kan være helt uden tilsætning af svovl, tilsættes alle vine svovldioxid (SO2) for at forhindre oxidation, uønsket gæring og angreb af uønskede mikroorganismer. På etiketten deklareres det som sulfitter, som er det eneste tilsætningsstof, der lovpligtigt skal deklareres.
Süditrol
Norditaliensk region (se kort her), der på italiensk hedder Trentino-Alto Adige. Südtirol er den betegnelse, som den tysksprogede del af regionens befolkning bruger. På dansk: Sydtyrol.
Sylvaner
Den mest ydmyge af de 7 hvidvinsdruer fra Alsace distriktet.
Syrah
En af verdens store rødvinsdruer, giver store vine (f.eks. Côte Rôtie) i den nordlige Rhônedal og indgår som større eller mindre bestanddel i størstedelen af andre Rhône-vine og vinene fra det øvrige Sydfrankrig. Bruges også flittigt i andre lande. I Australienhedder den Shiraz.
Syre
Syre bruges sammenfattende om forskellige i vinen naturligt forekommende syre-typer som vinsyre, æblesyre og citronsyre. Giver vinen friskhed og liv og er med til at konservere vinen. Betegnelsen "frugtsyre", som ikke er korrekt, anvendes nogle gange som synonym, og anvendes nok for at undgå at syre forstås som garvesyre.
Tannat
Rødvinsdrue mest kendt fra sydvestfrankrig og især appellationen Madiran. I Uruguay spiller druen en central rolle. Druen giver tætte, mørke, garvesyrerige vine.
Tannin
Også kaldet garvesyre. Giver en sammensnerpende, ru fornemmelse i munden. Er med til at konservere vinen og give den struktur. Stammer fra drueskaller, - kerner (prøv at bide i en vindruekerne) og stilke. Også lagring på træfade kan tilføre vinen tannin. Blødgøres med alderen.
Tannisk
Med et markant præg af tanniner.
Taurasi
Eneste rødvins-DOCG fra Campanien. Fremstilles af Aglianico. Vinen, der er meget tannisk, er ikke blot Campaniens fremmeste rødvine, men er angiveligt også en af hele Syditaliens bedste.
Tawny
Tawny hentyder til den brunlige farve som en portvin får, når der er lagret længe på fade. Det er dog først når der er enten aldersangivelse eller årgang (= Colheita) på portvinen, at der er tale om portvin med de typiske tawny-smagskvaliteter af bl.a. nødder. Billigere tawny-port har måske farven, men ikke smagen. Læs mere om de forskellige portvinstyper her.
Tawny Port med aldersangivelse
En 10 year old Tawny Port er en fadlagret portvin, der er blandet af portvine af forskellig alder. Instituto do Vinho do Porto skal godkende, at vinen er karakteristisk for det, som man forbinder med 10 års Tawny. De mest almindelige aldersangivelser er 10 years eller 20 years, som altså er smagstyper og ikke hentyder til eksakte aldre. Læs mere om de forskellige portvinstyper her.
TCA
= 2,4,6-trichloroanisol, det stof der skulle være ansvarligt for den karakteristiske jordslåede smag, som man oplever i en vin, der "har prop". Stoffet produceres af bakterier og svampe, der lever i korkegens bark.
Tempranillo
Vigtigste spanske drue. Hovedruen i bl.a. Rioja-vine og mange andre velkendte spanske vine.
Tenuta
Italiensk, betyder gods eller besiddelse og er derfor ikke specifikt knyttet til vinejendomme.
Teroldego
Lokal blå sort fra Trento provinsen i Italien. Menes at stamme fra Veneto.
Terrasses du Larzac
Rødvinsappellation i Languedoc-Roussillon beliggende nordvest for Montpellier. Tilladte druesorter er Carignan, Cinsault, Grenache, Mourvèdre og Syrah. Vinen skal bestå af mindst 60% Syrah/Grenache/Carignan/Mourvèdre, dog højst 75% af en af disse. Syrah og/eller Mourvèdre skal udgøre mindst 20%. Andelen af Cinsault må ikke overstige 30%, og andelen af Carignan må ikke overstige 40%. Mindst tre af de nævnte druesorter skal indgå i blandingen.
Terre Siciliane
Terre Siciliane er en IGT fra 2011, kreeret samtidig med at den tidligere IGT Sicilia blev opgraderet til DOC Sicilia. Terre Siciliane kan således siges at være en slags afløser for IGT Sicilia.
Terroir
Fransk, betyder jord. Ordet bruges som begreb for de naturbetingede særpræg som en vinmark har, forhold som kan have stor betydning for karakteren af den vin, der kan produceres af den pågældende vinmarks druer.
Tibouren
Blå druesort der overvejende dyrkes i Provence. Anvendes ofte til rosévin.
Tignanello
Banebrydende vin fra Antinori i Toscana, der tilføjede en mængde Cabernet Sauvignon til den lokale Sangiovese, og dermed overskred DOCG-regulativerne for områdets vine og måtte sælge vinen som Vino da tavola (senere Indicazione geografica tipica). Var dermed afgørende for skabelsen af begrebet Supertoscanere.
Tinta Roriz
Tintilia
(= Tintiglia), blå druesort, der især dyrkes i Molise.
Tinto - tinta
Betyder rød på spansk.
Tonneau
Betegnelse for fad, hvis rumfang varierer afhængigt af hvor man søger sine informationer. Vi har set mellem 500 og 900 liter. Flertal: tonneaux.
Tonneaux
Flertal af tonneau.
Toro
Spansk Denominación de origen ("appellation") beliggende tæt ved grænsen til Portugal. Fremstilles af tinta del toro, som Tempranillo kaldes i området.
Toscana
Midtitaliensk region (se kort her). Sammen med Piemonte vigtigste region for produktion af store vine i Italien. Mest kendte vin: Chianti. Mest prestigefyldte vin: Brunello di Montalcino. Mest kendte by: Firenze. Toscana er også navnet på en IGT fra området.
Touraine
Appellation I Loiredalen for hvid-, rosé og rødvin i provinsen af samme navn, hvor den største by er Tours.
Touriga Franca
Blå druesort, som skulle tilføre vinen finesse. En af de vigtigste druer til portvin.
Touriga Nacional
Anset for at være portugalsk fineste blå druesort. Den giver fyldigee vine med høj tannin og spiller vigtig rolle i portvin.
Trattoria
Italiensk betegnelse for et ydmygt spisested. Osteria og trattoria er i dag ganske overlappende begreber.
Trebbiano
Vidt udbredt og mestendels meget neutral italiensk hvidvinsdrue. Basisdrue i hvidvine som Frascati og Orvieto. Sorten findes i forskellige varianter, bl.a.: Trebbiano Toscano (mest udbredt), Trebbiano Romagnolo fra Emilia Romagna, Trebbiano Verde fra Lazio og Trebbiano Spoletino fra Umbrien. Sidstnævnte skulle give de bedste resultater.
Trentino
Provins i regionen Trentino-Alto Adige og navn på provinsens største DOC, som er opdelt i utallige under-DOC'er, som kan have tilføjet typebetegnelse, druetype eller subzone.
Trentino-Alto Adige
Norditaliensk region (se kort her). Den tysksprogede del af regionens befolkning kalder regionen Südtirol - på dansk Sydtyrol.
Trento/Trentino
Provins i regionen Trentino-Alto Adige. Trentino er også navnet på en hvidvins-DOC fra området, mens Trento også er navnet på en Spumante-DOC.
Trocken
Tysk ord for tør. Restsukkerindholdet må ligge mellem 4 og 9 g pr. liter, og syreindholdet må højst være 2 g mindre pr. liter end restsukkerindholdet.
Trockenbeerenauslese
Tysk. Betyder at vinen er fremstillet af særligt udvalgte, senthøstede og tørrede druer. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Trousseau
Blå druesort fra Jura.
Træpræg
Den duft og smag en vin har fordi den er lagret på træfade.
Typicitet
Udtryk der bruges i forbindelse med en vurdering af i hvor høj grad en vin smager af dens oprindelse: af de druer den er fremstillet af og det sted hvor vinstokkene vokser. Læs vores lille artikel om emnet her.
Tør
Modpolen til tør, når man beskriver en vins smag, er sød. D.v.s. tør bruges, når en vin ikke opleves som sød. Der findes grader af tørhed/sødme. At en vin er benævnes tør er således ikke ensbetydende med, at vinen ikke indeholder restsukker. Styrken af vinens andre komponenter vil være afgørende for, i hvilken grad sukkerindholdet opleves som sødme.
Uchizy
En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Udtørring
Når frugten gradvist forsvinder grundet alder - eller for megen fadlagring -, og vinen fremstår mere og mere tør uden at der er andet at komme efter.
Umbria
Det italienske ord for Umbrien. Også navnet på en IGT.
Umbrien
Mellemitaliensk region, nabo til bl.a. Toscana og Lazio (se kort her). Gør sig i disse år vinmæssigt mere og mere positivt bemærket med bl.a. Sagrantino di Montefalco. Største by: Perugia.
Unoaked
Engelsk, betyder ikke eget, dvs. vinen har ikke været i berøring med egetræ(sfade) under lagringen.
Vacqueyras
Appellation ved by med samme navn i den sydlige Rhônedal. Nabo til appellationen og byen Gigondas. Befinder sig i princippet niveaumæssigt over Côtes du Rhône Villages, på samme niveau som Gigondas (der dog i praksis almindeligvis er bedre) og under Châteauneuf-du-Pape.
Val di Cornia
Toscansk DOC syd for Bolgheri. Rødvinen: 50-100% Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Merlot 0-50%, andre blå druer op til 20%.
Valcalepio
DOC fra Lombardiet for hvid- og rødvin samt Moscato Passito. Rødvinen fremstilles af 25-60% Cabernet Sauvignon, resten Merlot.
Valdobbiadene
En af hovedbyerne i det område i Veneto, hvor de boblende Prosecco vine fremstilles. Den anden hovedby er Conegliano. Se også Conegliano Valdobbiadene Prosecco.
Valdobbiadene Prosecco Superiore
Valle d'Aosta
Lille nordvest-italiensk region (se kort her) med landets mindste vinproduktion og én DOC.
Valpolicella
Rødvins-DOC fra den norditalienske region Veneto. Almindeligvis let og frugtig vin. Fremstillet af de samme druer (de vigtigste er Corvina og Rondinella) som Bardolino fra naboområdet, men Valpolicella er typisk en smule mørkere. Nogle Valpolicella'er produceres efter Ripasso-metoden, hvilket giver en mere vægtig og alkoholrig vin, nogle gange halvvejs på vej mod en Amarone.
Valréas
En af de 18 Côtes du Rhône Villages landsbyer, der har lov til at sætte sit navn på etiketten.
Valtènesi
Rød- og rosévins-DOC fra 2011. Vinen fremstilles af mindst 50% Groppello ved den sydvestlige bred af Gardasøen.
Vaucluse
Departement i den sydfranske region Provence-Alpes-Côte d'Azur. Hovedbyen er Avignon.
VDP
Forkortelse for Verband Deutscher Prädikatsweingüter, som er en privat sammenslutning af tyske topproducenter, der har egen klassifikation og strenge krav til kvalitet. Sammenslutningens hjemmeside kan ses her.
VDP Erste Lage
Næstøverste niveau i VDP's firetrins markklassifikation gældende fra årgang 2012. En parallel til Bourgognes Premier Cru. Til og med årgang 2011 var Erste Lage den højeste klassifikation. Tørre vine indenfor klassifikationen bar da betegnelsen Grosses Gewächs eller (i Rheingau) Erstes Gewächs. Andre sødmegrader blev anført ved de traditionelle prädikater.
VDP Grosse Lage
Øverste niveau i VDP's firetrins markklassifikation gældende fra årgang 2012. En parallel til Bourgognes Grand Cru. Tørre vine indenfor klassifikationen benævnes Grosses Gewächs.
VDP Gutswein
Laveste niveau i VDP's firetrins markklassifikation. En parallel til Bourgognes regionale vine.
VDP Ortswein
Tredjeøverste niveau i VDP's firetrins markklassifikation gældende fra årgang 2012. En parallel til Bourgognes Village. Til og med årgang 2011 var Ortswein den næsthøjeste klassifikation og havde synonymerne Klassifizierte Lage og Terroirwein.
VDQS
Vendange
Fransk ord for vinhøst. Betegnelsen er set bl.a. på Maury vin Vin Doux Naturel, hvor den betegnelse, der ellers bruges normalt, er Rimage eller Vintage; alle betegnelser hentyder til en vinstil, der, når det drejer sig om de sydfranske Vin Doux vine, handler om relativt enkle vine, der er beregnede til at blive drukket unge.
Vendange tardive
Fransk, betyder sen høst.
Vendemmia
Italiensk ord for vinhøst. I praksis hentyder begrebet til en vins årgang.
Veneto
Norditaliensk region (se kort her) med Verona og Venedig som de kendteste byer. Kendteste vine: Valpolicella, Soave og Amarone.
Venezia Giulia
IGT fra den nordøstitalienske region Friuli-Venezia Giulia.
Venstrebreds-Bordeaux
Cabernet Sauvignon-dominerede vine fra de venstre flodbredder, f.eks. Haut-Médoc. I modsætning hertil taler man om "højrebredsvinene", der typisk er Merlot-dominerede, f.eks. Saint-Émilion og Fronsac.
Ventoux
Appellation i den sydlige Rhônedal grænsende til Provence. Samme druesorter som Côtes du Rhône. Appellationen hed tidligere Côtes du Ventoux.
Verband Deutscher Prädikatsweingüter
Privat sammenslutning af tyske topproducenter, der har egen klassifikation og strenge krav til kvalitet. Forkortes VDP. Sammenslutningens hjemmeside kan ses her.
Verdejo
Grøn spansk druesort kendt fra Rueda-distriktet.
Verdicchio
Grøn druesort hjemhørende i regionen Marche i Midtitalien. Vigtigste drue i den udbredte Verdicchio dei Castelli di Jesi. Nyere forskning skulle godtgøre, at druen er identisk med Trebbiano di Soave/Trebbiano di Lugano.
Verdicchio dei Castelli di Jesi
Hvidvins-DOC fra Marche fremstillet af druesorten Verdicchio.
Vidal
Grøn druesort udviklet på basis af Ugni Blanc (= Trebbiano Toscano).
Vieilles Vignes
Betyder gamle vinstokke på fransk. I og med at gamle vinstokke alt andet lige giver bedre kvalitet end unge, skal ordene på etiketten signalere kvalitet.
Vigna / Vigneto
Italiensk ord for vinmark.
Vigneti
Flertal af vigneto.
Village
Det franske ord for landsby. Villages (med -s) er flertal og betyder således landsbyer. Bruges f.eks. i forbindelse med Côtes du Rhône Villages og Mâcon-Villages og angiver, at vi befinder os et trin højere oppe i kvalitetshierarkiet i forhold til hvis der ikke havde stået Villages.
Vin de Corse
Den brede og geografisk uspecifikke appellation fra den franske ø Korsika.
Vin de France
Fra 2010 har betegnelsen afløst Vin de table som den laveste franske vinkategori. Druetype og årgang må angives, men det angives ikke, hvorfra i Frankrig vinen kommer fra.
Vin de pays
= Landvin. Betegnelsen er fra 2009 afløst af EU-betegnelsen Indication Géographique Protégée (IGP). Vin de pays var før dette tidspunkt næstlaveste franske vinkategori (efter Vin de table). Vinen skulle bestå af druer fra et enkelt, afgrænset geografisk område og kunne både være en jævn dagligvin, men betegnelsen kunne også dække over større vin, der ikke ville indpasse sig under områdets appellationer.
Vin de pays d'Oc
Kunne oversættes til Landvine fra Oc. Område: Languedoc i Sydfrankrig. I praksis gemmer der sig under betegnelsen alt fra jævne dagligvine til fornemme vine, der ikke vil indpasse sig under områdets appellationer. Betegnelsen afløses efter 2009 af den nye EU-betegnelse Indication Géographique Protégée.
Vin de pays de l'Hérault
Vin de pays fra depardementet Hérault i regionen Languedoc-Roussillon. Både rød-, hvid- og rosévin.
Vin de Pays du Comte Tolosan
Regional Vin de Pays, der dækker det meste af Sydvestfrankrig. Betegnelsen afløses efter 2009 af den nye EU-betegnelse Indication Géographique Protégée.
Vin de table
Betyder bordvin på fransk. Var tidligere laveste franske vinkategori, hvor årgang ikke måtte angives. Kategorien er fra 2010 afløst af Vin de France.
Vin Doux Naturel
Fransk betegnelse for dessertvin, hvor gæringen standses før al druesukkeret er omsat til alkohol, så naturligt restsukker bliver tilbage, hvorefter vinen tilsættes druesprit. Resultatet er en sød og alkoholforstærket vin. (Portvin er fremstillet på denne måde, men bruger selvfølgelig ikke den franske betegnelse.)
Vin Santo / Vino Santo / Vinsanto
Betyder hellig vin. Vin fremstillet af tørrede druer. Som regel sød. Kendes især fra Toscana.
Viñas viejas
Spansk, betyder gamle vinstokke.
Vino da tavola
Betyder bordvin på italiensk. Laveste italienske vinkategori. Uden årgangsangivelse (vi er dog kommet forbi et par flasker, der havde årgangsangivelse, sandsynligvis grundet den velkendte anarkistisk indstilling i Italien). Det var tidligere almindeligt at også luksusvine, der f.eks. havde en druesammensætning der overskred rammerne for områdets DOCG'er, blev kategoriseret som Vino da tavola. Denne funktion har den relativt nye kategori Indicazione Geografica Tipica nu overtaget.
Vino Nobile di Montepulciano
En af de store Sangiovese-baserede vine fra den midtitalienske region Toscana. DOCG. Fremstilles omkring byen Montepulciano, - ikke at forveksle med druen Montepulciano fra regionen Abruzzo! Fremstilles af 70-100% Sangiovese, 0-20% Canaiolo, 0-20% andre sorter, heraf højst 10% grønne.
Vinsobres
Rødvins-appellation og by i den sydlige Rhônedal. Appellationen er virksom fra årgang 2006. Tidligere var vinene Côtes du Rhône Villages med ret til at tilføje bynavnet. Hoveddrue: Grenache.
Vintage
Engelsk ord, der betyder vinhøst eller årgang. Ordet bruges især som betegnelse for fornem portvinstype, Vintage portvin, der kun laves i de bedste år. Betegnelsen bruges også f.eks. i forbindelse med andre dessertvine, f.eks. Banyuls og Maury, Her bruges betegnelsen i flæng med Rimage og Millésime, som typisk betegner en vin med hovedvægt på frugt, beregnet til at blive drukket ung, og altså stadig fremstillet af druer fra et bestemt år.
Vintage portvin
Fornem portvinstype, der kun fremstilles i de bedste år og kun af druer fra dette år. Vintage port aftappes efter kun to til tre år på fad i modsætning til en anden portvinstype med årgangsangivelse: Colheita portvin. Læs mere om de forskellige portvinstyper her.
Vinzelles
En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Viognier
Hvidvinsdrue mest kendt fra den nordlige Rhônedal.
Viré
En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Visan
En af de 18 Côtes du Rhône Villages landsbyer, der har lov til at sætte sit navn på etiketten.
V.O.
Betyder Very Old. Betegnelse der bruges om cognac, der (ligesom V.S.O., V.S.O.P.) er lagret mindst 4 år.
Vol.
Forkortelse der ses på vinetiketter i forbindelse med angivelse af alkoholprocent. Betyder volumen, der her skal oversættes rumfang. Læs om omregning mellem alkoholprocent og antal genstande her.
Volnay
Appellation for rødvin fremstillet af Pinot Noir. Belliggende i Côte de Beaune.
Vosne-Romanée
Appellation for rødvin fremstillet af Pinot Noir. Beliggende i Côte de Nuits.
Vouvray
By og meget vidtfavnende appellation for hvidvin og mousserende vine i Loiredalen. Vinene kan være alt fra sec over demi sec til moelleux. Druesort: Chenin Blanc.
V.S.
Betyder Very Superior. Betegnelse der bruges om cognac, der er lagret mindst 2 år og højst 4.
V.S.O.
Betyder Very Superior Old, der (ligesom V.O., V.S.O.P.) er lagret mindst 4 år.
V.S.O.P.
Betyder Very Superior Old Pale. Betegnelse der bruges om cognac, der (ligesom V.O., V.S.O.) er lagret mindst 4 år.
Weißburgunder / Weißer Burgunder
Tysk navn for den druesort som franskmændene kalder Pinot Blanc.
X.O.
Betyder Extra Old. Betegnelse der bruges om cognac, der er lagret mindst 6 år.
Yecla
DO fra det sydøstlige Spanien.
Zalas perle
Grøn druesort, der dyrkes i Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Tyskland og Danmark.
Zinfandel
Blå druesort, der primært kendes fra Californien. Det høres ofte, at den er identisk med den italienske Primitivo. Nyere forskning tyder på, at der er tale om forskellige kloner af den kroatiske sort Crljenak Kaštelanski.
Zweigelt
Østrigs mest plantede blå druesort. I 2009 udgjorde arealet 6476 ha svarende til 41,1% af arealet med blå sorter. Druen er krydsning mellem Blaufränkisch og St. Laurent. Den blev fremstillet af Fritz Zweigelt i 1922. Den går også under navnene Blauer Zweigelt og Rotburger.
Ædel råddenskab
Økologisk vin
Indtil 2012 eksisterede begrebet økologisk vin ikke i Europa. Der fandtes kun vin fremstillet af økologisk dyrkede druer, som bl.a. betød at der ikke måtte bruges kunstgødning, og at der ikke måtte sprøjtes med pesticider mod ukrudt og insekter. Men det er vedtaget i EU, at fra og med høsten 2012 må vinen kaldes økologisk, hvis den udover at være dyrket at økologisk dyrkede druer overholde visse krav til den fysiske behandling af vinen, der f.eks. ikke må koncentreres gennem nedkøling. Desuden må 25 ud af 55 tilsætningsstoffer, der er tilladt i konventionel vin, ikke anvendes i økologisk vin, og mængden af sulfitter skal være mellem 8% og 33% lavere i økologisk end i ikke-økologiske vin afhængigt af vintype. Læs artikel om forskellen på økologisk vin, biodynamisk vin og naturvin.
Ønolog
Universitetsuddannet vinmager. Konsulterende ønologer spiller en stor rolle for mange vinproducenter, og de har medvirket og medvirker i høj grad til et generelt og markant kvalitetsløft. Faren er en vis ensartethed, når mange producenter benytter samme super-ønolog med en meget personlig stil.
Åben
Når vinens duft og smag springer en umiddelbart i møde. Modsat lukket.

Hvis du ønsker forklaringer på ord udover dem, der er forklaret på denne side, prøv: