Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Barolo & Friends, juni 2013

Gianluca Viberti

Gianluca Viberti fra Casina Bric giver indføring i Piemontes vine

Ved indgangen til dette års Barolo & Friends, som jeg (Preben) deltog i, blev publikum mødt af en af arrangørernes reklamesøjler med et billede (se nedenfor) af en nydelig ung kvinde, der står med et glas med en sjat rødvin foran sit ansigt. Hun ser lidt fraværende og ikke så begejstret ud, og man får ikke indtryk af at hun kunne tænke sig at åbne munden for at smage lidt Barolo. Og det er der ikke noget mærkeligt i. For - siger jeg groft generaliserende - Barolo er altså ikke en vin for unge piger men for voksne mænd. Jeg må blankt erkende, at jeg i denne forstand først blev voksen for otte år siden, men når det så først sker, er der jo ingen vej tilbage. Så kærligheden til Barolo og dens beslægtede venner er en kærlighed for livet. Voksen kærlighed.

Barolo-pige

Strada del BAROLO e grandi vini di Langa og i Vini del Piemonte havde inviteret. Formålet var naturligvis at promovere de gode vine. Og på den del af messen, der var forbeholdt fagfolk, var der desuden et vinseminar, som jeg vil omtalte senere.

Seminar eller ikke seminar

Med det antal store smagninger (d.v.s. med rigtig mange vine), jeg har deltaget i, har jeg efterhånden udviklet markant større forkærlighed for arrangementer, hvor der udover at blive sat flere hundrede flasker på bordene, også er mulighed for et seminar med en guidet smagning. Her er chancen for passende progression og dermed chancen for godt udbytte af smagningen langt større end når man er overladt til den portion tilfældighed, som er uundgåelig ved en uoverskuelig stor ikke-guidet smagning. For min skyld kunne man godt nøjes med koncentrerede, komprimerede og tematiske smagninger med et relativt begrænset antal vine. Forhandling om aftale Men klart: i promotions-øjemed og for et stort publikum er det næppe en hensigtsmæssig model.
Jeg deltager stadig gerne i disse kæmpe-smagninger, om end præcisionen i bedømmelserne af vinene nok begynder at dale noget, efterhånden som antallet af vine stiger. Måske især når det gælder Nebbiolo-vine, hvor munden med jævne mellemrum opleves som lammet af det voldsomme tanninangreb, som er uundgåeligt, især når det er den nyest lancerede årgang, der er til smagning. Og det var den her, hvor især Barolo 2009 tegnede billedet.

Den evige: traditionalister versus modernister

Der har gennem tiderne været sagt og skrevet meget om modsætningen mellem de såkaldte traditionalister og modernister, når vi snakker Barolo og Barbaresco. På et tidspunkt forekom der nærmest at være religionskrig mellem de to fløje. Groft sagt gik traditionalisterne ind for lang maceration samt lagring på store fade, mens modernisterne gik ind for kortere maceration og lagring på barriques. I yderpunkterne kan vine fremstillet efter den ene eller anden metode være ekstremt forskellige.

Publikum

Det er kærkomment at iagttage, at det nu ser ud til at tendensen er, at "traditionalisterne" kan lade sig inspirere af "modernisterne", mens yderligtgående modernister kan lade deres pendul svinge lidt mere ind mod midten og bevæge sig hen mod traditionalisterne. Stilarterne befrugter hinanden med bedre vin til følge.

Man kan heldigvis møde producenter, som indtager en udogmatisk og i mine øjne moden tilgang til deres produktion: Vine fra nogle marker udtrykker sig bedst lagret på store fade, mens andre optimeres ved lagring på barriques, andre igen på en blanding, der varierer med årgangen. Det er da med at tage de værktøjer i brug, som man har til rådighed og skifte værktøj, hvis et andet viser sig mere hensigtsmæssigt. At slippe dogmerne og eksperimentere med åbent sind kan være frugtbart.

Fadsmag eller ikke

Personligt har jeg det sådan, at Piemonte's Barbera-vine godt decideret må smage af fad; Barbera uden fadsmag finder jeg almindeligvis kedelig. Med Nebbiolo-vinene har jeg det omvendt: Her kommer decideret fadsmag let til at maskere druens karakter og dens subtile dufte og smage, og det synes jeg er synd.
Blandt de vine jeg smagte på messen, hørte de vine, som jeg fandt mest vellykkede, imidlertid til i den mere eller mindre moderne afdeling. Når man smager mange vine i begge stilarter sådan lidt hulter til bulter og op mod hinanden, vil jeg dog ikke udelukke, at en stil, der hælder til den moderne side, måske har lettere ved at vinde ens sympati end den mere traditionelle. Men jeg synes alligevel det er svært at komme udenom, at nogle af de meget traditionelle vine, som jeg smagte, ikke var særligt vellykkede.

Seminaret

Gianluca Viberti (øverste billede) fra Casina Bric præsenterede en række vine udvalgt af arrangørerne:

  • Roero Arneis, Trinità, Malvirà, 2011 (hvid)
  • Barbera d'Asti, Soliter, Pescaja, 2012
  • Barbera d'Asti, Giorgio Tenaglia, Tenuta Tenaglia, 2008
  • Roero, Bricco Medica, Cascina Val del Prete, 2010
  • Barbaresco, Canova, Ressia, 2009
  • Barolo, Conca, Fratelli Revello, 2009
  • Barolo, Bricco Gattera, Cordero di Montezemolo, 2008
  • Barolo, Vigna del Gris, Conterno Fontino, 2009
  • Barolo, Rocche dell'Annunziata, Renato Corino, 2009

Senere præsenterede ønologen Mario Berchio tre Moscato d'Asti, som jeg her af fokuseringshensyn vil springe over.

Barolo, Bricco Medica, Val del Prete

Den første efter min smag interessante vin var Roero, Bricco Medica, Cascina Val del Prete, 2010 (Nebbiolo), en meget velsmagende vin i moderne stil med fine tanniner. Druerne stammer fra en mark med stokke, der kun er 10 år gamle. Vinen lagrer 16 måneder på brugte barriques (3. passage).

Jeg smagte efter seminaret samme producents anden Roero i årgang 2009 hos Distinto, der forhandler Val del Prete's vine i Danmark. Vinen har, til trods for at der er tale om producentens topvin, ikke noget navn for vinmarken. Lidt pudsig duft hen ad oxideret blomme, men i munden var den superflot, stor og varmt krydret. 22 måneder i nye barriques.

Smagebord med Revello- og Renato Corino-vine

En anden virkelig flot vin til seminaret var Barolo, Conca fra Fratelli Revello, 2009. Den kommer fra en 59 år gammel vinmark, lagres 24 måneder på franske barriques, 50% brugte, 50% nye. Også super vin. Trods udelukkende lagret på barriques oplevede jeg, at den smagte af det bedste fra både den traditionelle og den moderne stil. Import: Adriat Vinimport.

Min favorit på dagen var Barolo, Rocche dell'Annunziata, Renato Corino, 2009. Superlækker, meget elegant og alt i fornem harmoni. Lagres 24 måneder på franske barriques, almindeligvis 60% nye. Renato Corino's vine importeres af Dehlholm Vine i Hellerup, tlf. 45 42 01 68/22 81 11 41.

Oddero igen

Jeg genmødte Cristina Oddero fra Oddero, hvis Barbaresco Gallino jeg vender tilbage til, når jeg har muligheden. Her havde jeg mulighed for at smage den i årgang 2009. Virkelig god som altid. Den lagres i noget så usædvanligt som østrigsk eg, som ifølge fru Oddero skulle være mere neutral end den franske. Desuden er fadene fra deres fadproducent tættere end de tilsvarende franske, hvilket muliggør længere lagring.
Jeg kunne godt unde Oddero en effektiv dansk importør, både for deres skyld, men også for min egen, så jeg ikke skal til Piemonte, hver gang jeg skal have ny forsyning.

Juni 2013

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.