Vinsantoriaet, hvor Rocca di Montegrossi's Vin Santo lagrer 6-7 år absolut uden temperaturkontrol
Den anden topvin, IGT-vinen Geremia, var det ikke muligt at smage, da den ikke blev produceret i 2008 og 2009 grundet de tidligere nævnte strenge kvalitetskrav, og 2010 lå på barriques, og tidligere årgange var forlængst udsolgt. Geremia fremstilles - når den fremstilles - af 65% Merlot og 35% Cabernet Sauvignon, lagret to år på barriques.
Elisa Fabbri gav dog udtryk for, at vinen trods det internationale drueblend, "talte chiantisk".
Lidt overraskende for os betegnede Elisa Fabbri producentens Vin Santo som juvelen. Og vi skal da også lige love for, at der var gang i denne Vin Santo, som var meget langt fra alt andet vi har smagt i genren.
Vinen produceres af Malvasia bianca og en smule Canaiolo, som bliver tørret i 4-5 måneder, hvor sukkeret koncentreres. Vinen angribes også i denne periode også af Botrytis cenerea, og i slutningen af januar eller begyndelsen af februar presses druerne, der herefter kommer på små caratelli.
Herefter lagres vinen i 6-7 år på disse små fade. Og modsat ved fremstillingen af rosé- og rødvin, hvor temperaturen og luftfugtigheden kontrolleres, så tørres og lagres vin santo'en oppe under taget i luften, som den nu en gang er der. Temperatursvingningerne mellem årstiderne og mellem nat og dag er essentielle for vinen.
For hver 100 liter most ender man via denne proces med 10 liter vin, så produktionen er meget begrænset. Et år endte man med et slutresultat på sølle 13 liter.
Det er klart, at det ikke noget man kan basere en forretning på, men så vidt vi husker fortalte
Elisa Fabbri
Elisa Fabbri også at vinen var Marco Ricasoli Firidolfi's passion.
Så den vil nok blive lavet om der så kommer 1 liter ud af det.
Hun fortalte også at sukkerindholdet i den vin, vi skulle smage, var på hele 387 g pr. liter. Men, tilføjede hun, det blev afbalanceret af et mundrensende syre.
Vi smagte årgang 2004 af vinen. Som nævnt uden for kategori i forhold til hvad vi ellers har smagt i genren (men det er nu mestendels også standardprodukter, som under ledsagelse af en biscotto di Prato kan følge efter en italiensk middag.)
Vinen havde en duft af figner, dadler og - overraskende - lidt benzin. Meget tyk og koncentreret. Ikke en vin vi kan forestille os sammen med en dessert, men nærmere med lagrede oste, eller helt uden noget til, som en slags meditationsvin.
Rocca di Montegrossi's vine forhandles i Danmark af Vitis Vinifera.
Oktober 2012
