Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Rocca di Montegrossi, side 1/3

Rocca di Montegrossi og San Marcellino marken

Til højre ses lidt af marken San Marcellino, som leverer druer til Rocca di Montegrossi's top-Chianti Classico. Til venstre den lille San Marcellino-kirke fra 1100-tallet belligende i tilknytning til ejendommen.

Det er overvældende at tænke på det store antal producenter, som vi kunne nå at besøge på en enkelt rejse, da vi begyndte vores vin-rejseri i 1995. Der skulle indhentes erfaringer, læres og slæbes vin med hjem til nydelse og yderligere erfarings-indhøstning ved middagsbordet.
Med årene er det i stigende grad blevet omvendt: At vi smager noget god vin, hvorefter vi får lyst til at besøge stedet, som producerer vinen. Og så er vi efterhånden gået over til at besøge få og udvalgte producenter.
Toscana-delen af vores sommerrejse 2012 besøgte vi Rocca di Montegrossi, hvis rødvine vi kendte ganske godt i forvejen, og som vi har haft mange gode oplevelser med. Både med deres basis-Chianti Classico og deres Vignetto San Marcellino.
Vi besøgte desuden San Giusto a Rentennano.

Det var en oplevelse med deres basis-Chianti'en i årgang 2009 - fuldsmagende og flot - på en restaurant i Toscana sidste sommer, der var udslagsgivende for ønsket om at kigge nærmere på producenten. Vi har i flere årgange oplevet at denne Chianti har langt mere at byde på end de fleste. Også Vignetto San Marcellino står flot i sin klasse.

Beliggenhed

Rocca du Montegrossi befinder sig lidt syd for en af de centrale Chianti Classico-byer Gaiole. GPS-koordinaterne er N43°24.170' E011°25.000' (Garmin). Producentens angiver selv koordinaterne på denne måde: 43° 24' 17" N - 11° 25' 00" E

Kvalitet

Overordnede temaer, der gik igen, i alt hvad vi fik fortalt under vores besøg, var kvalitet, omhyggelighed og størst mulig respekt for naturen. Kvalitetsorienteringen ses bl.a. af, at producentens to topvine, Geremia og San Marcellino, kun produceres i de bedste år, og at antallet af producerede flasker ét år kan være halvdelen af antallet et andet år, da udvælgelsen af druer foregår med største omhyggelighed.

Rocca di Montegrossi blev økologisk certificeret i 2010. Man høster i videst mulige udstrækning druerne manuelt og kun af folk, der ved hvad de har med at gøre. Der høstes desuden i flere runder for at alle druer kan blive høstet på det optimale tidspunkt.

Rosévin

Elisa Fabbri - ejeren Marco Ricasoli Firidolfi's meget vidende assistent - anbefalede os at smage ejendommens rosévin, hvis vi kunne komme i nærheden af en. Den var udsolgt og derfor ikke til smagning. Hun nævnte at Antonio Galloni (The Wine Advocate) vurderer den som blandt de 10 bedste rosé'er i Italien. Den skulle kombinere den naturlige friskhed med en vis struktur og derfor være velegnet til mad.

Læs videre her

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.