Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank
 

Seværdigheder i Loiredalen

Da dette ikke er vores primære indsatsområde, henviser vi til turistinformationen, biblioteket eller internet for mere fyldestgørende oplysninger!

Loiredalen er karakteriseret ved sine mange slotte, altså ikke vinslotte, men sådan nogle med århundrede gamle royale efterladenskaber og den slags.

På slottet i Angers kan man se gobeliner fra middelalderen, Les tapisseries d'apocalipse, verdens største og ældste i sin kategori.

Billedet herunder er af Chenonceau-slottet i Chenonceau, som hører til de mere imponerende i genren. Det er bygget på floden Cher.

Chenonceau-slottet

Af andre slotte der kan anbefales, hvis man er til slotte, kan vi nævne slottet i Amboise.

Det vrimler med disse slotte, og det er bare at gå på nærmeste tursitinformation og indhente oplysninger, hvis man ikke har læst på lektien hjemmefra.

Jeanne d'Arc museet

I byen Chinon, som man automatisk kommer forbi, hvis man er interesseret i Loiredalens rødvine, finder man Jeanne d'Arc museet (til højre) som er i klokketårnet på (resterne af) slottet i Chinon. Også resterne af rummet  hvor Jeanne d'Arc mødtes med kong Charles VII kan ses.
På en plads i Chinon kan en statue af Jeanne d'Arc til hest ses.

Flere steder i Loiredalen kan man se landsbyer, hvor man i sin tid har boet i klippehuler, eller hvor husene er hugget ind i klippen, de såkaldte villages troglodytiques. En offentlig tilgængelig af slagsen findes i landsbyen Rochemenier, der ligger 15 km vest for Saumur.

Village troglodytique

Det er også muligt at besøge huler, hvori der dyrkes svampe. En beliggende ved Montsereau, 10 km øst for Saumur, har en lille restaurant tilknyttet, hvor der naturligvis serveres mad med svampe.

Tours er en udmærket by, hvis der skal shoppes, og man kan ved samme lejlighed slentre i den gamle bydel.

Tilbage til oversigten

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.