Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank

2008, side 1/3

I modsætning til tidligere år, vil beretningen om "årets vine" i år handle om de vine, som vi har konsumeret flest af frem for om enkeltstående højdepunktsoplevelser.

På den sidste af de tre 2008-sider har vi desuden skrevet om de ting, der relaterer sig til vin og Vinsiderne, og som ved årets slutning står klarest i vores erindring: 2008 kort fortalt.

Kvantitet og kvalitet

Kvantitet og kvalitet fremstår nogle gange som modsætninger. Men hvis man er kvalitetsbevidst, giver kvantiteten af det man konsumerer selvfølgelig også et meget tydeligt fingerpeg om hvad man synes er godt.

Vi har lavet lidt statistik i det forløbne år. Og vi vil på baggrund heraf i det følgende omtale de 7 vine på de øverste 5 pladser på årets kvantum-hitliste.
Kun en enkelt vin er der røget 12 stykker af, mens vi ved hitlistens nr. 6 er nede på 4 eksemplarer.
Det fortæller to ting: 1) at vi holder af at smage mange forskellige vine, 2) at uanset hvor godt vi synes om en vin, så er det sjældent, at vi synes det er sjovt at drikke den konstant. (Vi vil i denne forbindelse  - for at holde en positiv fokusering - afholde os fra at levere endnu en hadetale om det for os ubrugelige køb-12-flasker-princip).

Vores liv har i 2008 været sådan indrettet, at Helle har haft mange tidlige mødedage på jobbet, og der har hun typisk afstået fra at drikke vin aftenen før. Så her har jeg (Preben, der i denne henseende er knapt så fornuftig) selvfølgelig haft fornøjelse af nogle af de vine, som Helle ikke er så vild med.
Disse aftener har leveret to topscorere på årets kvantum-hitliste - med en tysk hvidvin på førstepladsen:

Etiket

 1  Keller, Riesling Trocken, QbA, 2006

12 flasker skulle det blive til af denne skønne hvidvin i løbet af 2008.

Da vi anmeldte vinen (i september 2007), var det lige da vi var begyndt at smage på tør, tysk Riesling efter mange års pause med tysk hvidvin. Vinen udløste en uenighedsanmeldelse, der viste sig at indholde noget generelt: Helle er ikke rigtig til det tyske, mens jeg er nærmest lykkelig for at have genfundet tråden til de tyske Riesling-vine efter årtiers pause.
Jeg har været utroligt glad for denne vin, som et notat fra maj 2008 i min vindatabase udtrykker ganske kort: "Perfekt indenfor sin genre." Velsmag, friskhed, mineralitet, og stor livlighed. Helt umulig at blive træt af. Jeg kunne drikke den hele tiden, hvis det skulle være.
Vinen (der nu er overgået til årgang 2007) er alle sine 63 kr. værd, for slet ikke at tale om da resterne blev solgt ud til 55 kr.

Atomwine forhandlede vinen og forhandler den nye årgang plus alle de større vine fra samme producent.

Læs videre her

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.