Restaurant Passebækgård
anmeldelse af (især) vinhåndteringen
Gilleleje
Vinaspektet:

Vi har tidligere anmeldt restauranten, der for nylig har fået ny forpagter og dermed bl.a. nyt vin- og menukort. Derfor denne nye anmeldelse.
Vinaspektet
Plus:
- Vinene er fra kvalitetsimportøren Sigurd Müller.
- Alle vine på nær én kan købes på glas.
- Temperaturen af vores rødvin var tilpas - lettere afkølet.
- Vores vin, som vi gættede på havde fejl, uden at vi med sikkerhed kunne vide det (den havde ikke prop), blev tillidsfuldt og uden problemer byttet (hvorved vi kunne konstatere, at den første flaske havde fejl). Dette er afgørende for vores fjerde stjerne, da aftenen havde været en katastrofe uden ombytningen.
- Da tjeneren i løbet af aftenen havde erfaret, at der var flere vinentusiaster til stede, skænkede hun muntert og gavmildt op til flere af os af en flaske, som nogle andre gæster havde valgt et glas af.
Minus:
- Vinkortet, der (på nær for en enkelt vins vedkommende) byder på europæiske vine, er meget lille. Vinkortets vine er dog - synes vi - indenfor denne mini-ramme fornuftigt valgt.
Mad:

Betjening:
(Maden er bedømt på baggrund af blot en enkelt hovedret. Vi kan ikke vide, om en grundigere tilgang ville have resulteret i samme resultat.)
Vores hovedret var stilmæssigt en mellemting mellem dansk kromad og fransk landkøkken. Velsmagende og glimrende tilberedt, uden at vi var oppe at ringe over stilen.
Vores tjener var præcis og venlig, nærmest jovial. Vi kan ikke klage over noget.
September 2021