Inter Rhône - eller skrevet helt ud: Interprofession des Vins AOC Cotes du Rhone & Vallee du Rhone - havde inviteret vinskribenter til et arrangement under overskriften Smag på Côtes du Rhônes landskaber som led i et forsøg på at få os til at medvirke til at gøre Rhône-vinene mere synlige på det danske marked.
Jeg (Preben) havde forinden været til et møde med organisationens presseansvarlige, der fortalte at i Danmark "svigtes" Rhône-vinene i stigende grad af den yngre generation. Og det vil man forsøge at gøre noget ved.
For vores vedkommende er det noget vi gerne medvirker til, da Rhônevinene i vores husholdning er meget nyttige og værdsatte. Vi under gerne både yngre og ældre at få øjnene op for Rhône-vinenes glæder.
Ideen med arrangementet, hvor vi blev budt på syv guidede smagsprøver, var at forsøge at anskueliggøre, hvordan de forskellige landskabstyper præger vinens smag.
Ønologen Fabian Ozanne fortalte indledningsvis om de store geologiske og klimatiske variationer, der er i Rhône-distriktet, og som modsvares af en tilsvarende diversitet i områdets vine.
Vi fik smagsprøver på forskellige områder. Vi smagte bl.a. Lirac, Cairanne, Vacqueyras og Côtes du Rhône Villages Gadagne.
Det er naturligvis interessant, at forskellige landskabstyper og klimaforhold i Rhônedalen giver forskellige resultater. Og selvfølgelig gør de det. Jeg må dog tilstå, at jeg havde svært ved på samme tid at følge foredraget med et bombardement af detaljer om jordbunds-, vind- og andre forhold, mens jeg også prøvede at stille skarpt på at smage de forskellige vine. Jeg er i denne henseende afgjort ikke multitasker: enten lytter jeg til ord, eller også smager jeg. Og skal jeg vælge, og det var jeg nødt til her, så smager jeg.
Da jeg kender en del til områdets vine i forvejen, oplevede jeg desuden at smagsprøverne i høj grad afspejlede de forskellige producenters måde at fremstille vin på, hvilket kan have mindst lige så stor indflydelse på vinens stil som naturgivne forhold. Det kræver smagning af adskillige vine fra et distrikt at indkredse en fællesnævner, og dermed opleve hvordan de adskiller sig fra vine fra andre landskaber.
Jeg havde et par favoritvine ved smagningen. Jeg erfarede, at den ene nabo ved mit bord havde nogle helt andre favoritter, og den anden nabo havde nogle helt tredje. Hvilket understreger det meningsløse i at udpege de bedste vine. Som jeg plejer at sige: "Kend din anmelder", når du skal vurdere, om du kan bruge andres anbefalinger. Og her kommer mine:
Den første rødvin, vi smagte, faldt umiddelbart i min smag: Lirac, Vignoble Fabre, Château Mont-Redon, 2013. Jeg oplevede den efter Rhône-forhold som relativt mild og med ganske fine smage, hvilket er i overensstemmelse med adskillige andre Mont-Redon-vine, som jeg har smagt. Den ville jeg gerne gensmage.
I smagningens katalog står Løgismose som importør, men omtale vin er aktuelt ikke at finde i deres webshop.
En anden af mine favoritter var Côtes du Rhône Villages,
Château Pégau, 2013, som var en meget karakterfuld vin med en meget åben, parfumeret og speciel duft med bl.a. røgelse. Meget ren mundfornemmelse, en del tannin, der på et tidspunkt strammede rigeligt til. I den tid jeg havde vinen glasset, ulmede den en del, og den bør derfor retteligt smages over længere tid end jeg havde. Men interessant var den.
Jeg oplevede dens særpræg som i høj grad forårsaget af, at den - gætter jeg på - var noget lavere svovlet end smagningens andre vine. Men selvfølgelig får den også karakter efter at der, som kataloget oplyser, ligger sten af forskellig størrelse på vinmarken, og at den er beliggende i Sorgues.
Importøren angives i kataloget som Bergman Fine Wines, som ganske rigtigt forhandler Château Pégau, men den smagte vin er aktuelt ikke at finde i hans sortiment.
Jeg synes, det er fint, at folkene nede i Rhône-dalen nu gør et stykke håndgribeligt arbejde for at få deres vine højere op på danskernes hitliste. Det kan jeg kun ønske dem held og lykke med.
Oktober 2016
