Svar til Gustav Lembke

Det glæder os, at du synes om vores hjemmeside, som vi håber du får gavn af.

M.h.t. at nævne de "dårlige" forhandlere kan jeg fortælle dig, at vi igennem de mange år, vores hjemmeside har været på nettet, ind imellem har kritiseret forhandlere, når vi syntes noget råbte på kritik. Det har givet dem ekstra omtale - som muligvis kan fungere som gratis reklame - i forhold til de forhandlere, der altid opfører sig anstændigt og derudover er værd at fremhæve for andre gode kvaliteter. Men det er jo de forhandlere, der gør noget godt, der fortjener opmærksomhed.

Fremfor at bruge krudtet på de "dårlige" forhandlere, har vi derfor planer om i højere grad at fokusere på de importører og forhandlere, som vi synes er værd at fremhæve for det positive, og skrive om dem, hvilket forhåbentlig vil komme disse forhandlere til gode.

Når forhandleres kritisable praksis handler om ulovlig prismarkedsføring, har vi ligesom alle andre jo muligheden for at kontakte forbrugerombudsmanden, som er den der har den reelle magt til for alvor at gøre noget ved det. Så det vil i bedste fald være mere effektivt end at vi skriver en artikel.

Alle er i øvrigt velkomne til at bruge vores debatforum til både at rose eller kritisere forhandlere eller efterspørge andre brugeres erfaringer med dem.

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.